T-324/21 Harley-Davidson Europe og Neovia Logistics Services International mod Kommissionen - Dom

Sag T-324/21

Harley-Davidson Europe Ltd
og
Neovia Logistics Services International

mod

Europa-Kommissionen

Rettens dom (Ottende Udvidede Afdeling) af 1. marts 2023

»Toldunion - forordning (EU) nr. 952/2013 - fastsættelse af ikkepræferenceoprindelsen for visse motorcykler fremstillet af Harley-Davidson - Kommissionens gennemførelsesafgørelse, hvorved der anmodes om tilbagekaldelse af afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger vedtaget af nationale toldmyndigheder - begrebet »bearbejdning eller forarbejdning, som ikke er økonomisk berettiget« - ret til at blive hørt«

1. Toldunion - varers oprindelse - fastsættelse - væsentlig forarbejdning eller bearbejdning - bearbejdning eller forarbejdning, som ikke er økonomisk berettiget - begreb - flytning, hvis primære eller fremherskende formål er at undgå anvendelsen af EU-handelspolitiske foranstaltninger - omfattet - bevisbyrde

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013, art. 60, 62 og 284; Kommissionens delegerede forordning 2015/2446, art. 33)

(jf. præmis 53-63)

2. Toldunion - varers oprindelse - fastsættelse - væsentlig forarbejdning eller bearbejdning - bearbejdning eller forarbejdning, som ikke er økonomisk berettiget - kriterium om en økonomisk berettigelse af flytningen af produktionen til et andet land - tidsmæssigt sammenfald mellem de handelspolitiske foranstaltningers ikrafttræden og annonceringen af den pågældende flytning - formodning om, at der foreligger en hensigt om at undgå de konsekvenser, som følger af de nævnte foranstaltninger - bevisbyrden for, at der foreligger et andet primært formål, påhviler den pågældende erhvervsdrivende - en anden rimelig grund end grunden bestående i at undgå anvendelsen af handelspolitiske foranstaltninger - foreligger ikke

(Kommissionens delegerede forordning 2015/2446, art. 33, og gennemførelsesforordning 2018/886)

(jf. præmis 63-75)

3. EU-institutioner - udøvelse af beføjelser - Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter - forpligtelse til ikke at ændre væsentlige elementer i den grundlæggende retsakt - regler for fastsættelse af varers ikkepræferenceoprindelse i tilfælde af produktion, der involverer flere lande - rækkevidden af den beføjelse, som Kommissionen er tillagt ved toldkodeksen - bestemmelse, der supplerer de i toldkodeksen fastsatte regler ved at præcisere betingelsen vedrørende den økonomiske berettigelse

(Art. 290 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013, art. 60, 62 og 284; Kommissionens delegerede forordning 2015/2446, art. 33)

(jf. præmis 77-90)

4. Toldunion - varers oprindelse - fastsættelse - væsentlig forarbejdning eller bearbejdning - bearbejdning eller forarbejdning, som ikke er økonomisk berettiget - kriterium om en økonomisk berettigelse af flytningen af produktionen fra et land til et andet - kriterium, der er fastsat i toldkodeksen, og som er præciseret af Kommissionen gennem en delegeret retsakt - ingen økonomisk berettigelse, når der foreligger en strategi, med hvilken det hovedsageligt tilsigtes at undgå EU-handelspolitiske foranstaltninger - tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og af proportionalitetsprincippet - foreligger ikke

(Kommissionens delegerede forordning 2015/2446, art. 33)

(jf. præmis 92-98)

5. Toldunion - varers oprindelse - fastsættelse - væsentlig forarbejdning eller bearbejdning - bearbejdning eller forarbejdning, som ikke er økonomisk berettiget - Kommissionens afgørelse, hvorved der anmodes om tilbagekaldelse af nationale toldmyndigheders afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger for visse varer, som er blevet indført i Unionen - rådgivningsprocedure forud for vedtagelsen af denne afgørelse - skriftlig høring af Toldkodeksudvalget - lovlighed - Kommissionens forpligtelse til at tage hensyn til de konklusioner, der følger af drøftelserne og af den udtalelse, som udvalget afgiver - den ikkebindende karakter af udvalgets udtalelse og af de afvigende mindretalssynspunkter, som fremsættes af visse af udvalgets medlemmer

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 182/2011, art. 3, stk. 5, og art. 4, samt nr. 952/2013, art. 37, stk. 2, og art. 285; Kommissionens delegerede forordning 2015/2446, art. 33)

(jf. præmis 110-125)

6. EU-ret - principper - princippet om god forvaltning - krav om uvildighed - begreb - tilsidesættelse - foreligger ikke

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41; Kommissionens delegerede forordning 2015/2446, art. 33)

(jf. præmis 159)

7. EU-ret - principper - ret til forsvar - ret til at blive hørt - Kommissionens afgørelse, hvorved der anmodes om tilbagekaldelse af nationale toldmyndigheders afgørelser vedrørende oprindelsen af visse varer, som er blevet indført i Unionen - ingen høring af de pågældende virksomheder i forbindelse med proceduren for vedtagelse af denne afgørelse - retten til at blive hørt under denne procedure foreligger, selv når der ikke findes en specifik lovgivning i denne henseende - tilsidesættelse af retten til at blive hørt - virkning - uregelmæssighed, som ikke fører til annullation af afgørelsen, når der ikke er mulighed for at nå frem til et andet resultat efter at have givet virksomheden lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013, art. 34, stk. 11; Kommissionens delegerede forordning 2015/2446, art. 33)

(jf. præmis 161, 162 og 166-170)

8. EU-ret - almindelige retsgrundsætninger - ret til god forvaltning - Kommissionens kontrol af de nationale toldmyndigheders afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger for visse varer, som er blevet indført i Unionen - procedure, der gør det muligt for Kommissionen at anmode en medlemsstat om at tilbagekalde sådanne afgørelser for at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af varernes oprindelse - overholdelse af en rimelig frist i forbindelse med gennemførelsen af denne administrative procedure - tilsidesættelse - foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013, art. 34, stk. 11; Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/2447, art. 19)

(jf. præmis 163, 164, 171, 172, 175 og 176)

Resumé

Som reaktion på den amerikanske regerings indførelse af tillægstold på 25% og 10% på importen af henholdsvis stål og aluminium fra Den Europæiske Union vedtog Kommissionen i juni 2018 en forordning (1) om anvendelse af tillægstold på importen af varer med oprindelse i USA, der er opført i bilagene til denne forordning, herunder motorcykler med et slagvolumen på over 800 cm³.

I henhold til denne forordning skulle de nævnte motorcykler i første omgang pålægges tillægstold med en sats på 25% (2) fra den 22. juni 2018 og i anden omgang tillægstold med en sats på 25% (3) senest fra den 1. juni 2021.

Konsekvensen af sådanne foranstaltninger for en amerikansk virksomhed som Harley-Davidson Europe Ltd (4), der er specialiseret i fremstilling af motorcykler, var anvendelsen af tillægstold på 25% på varer indført i Unionen fra USA fra den 22. juni 2018 og derefter på yderligere 25% senest fra den 1. juni 2021, ud over den bundne toldsats på 6%, dvs. en samlet sats på 31% for virksomhedens motorcykler fra den 22. juni 2018 og derefter 56% senest fra den 1. juni 2021.

Den 25. juni 2018 tilstillede Harley-Davidson Securities and Exchange Commission (5) en rapport (6) med henblik på at oplyse sine aktionærer om anvendelsen af ovennævnte tillægstold og følgerne heraf for virksomhedens aktiviteter. Heri tilkendegav Harley-Davidson sin hensigt om at flytte produktionen af visse motorcykler, der var beregnet til EU-markedet, fra USA til sine internationale anlæg i et andet land med henblik på at undgå de pågældende EU-handelspolitiske foranstaltninger.

Efter offentliggørelsen af denne rapport valgte Harley-Davidson sin fabrik i Thailand som produktionssted for visse af sine motorcykler beregnet til EU-markedet.

Idet Harley-Davidson ønskede at opnå forsikringer med hensyn til fastsættelsen af deres oprindelse, anmodede virksomheden (7) den 25. januar 2019 de belgiske toldmyndigheder om at vedtage to afgørelser (8) om anerkendelse af, at visse kategorier af virksomhedens motorcykler var af thailandsk oprindelse. Der blev efterfølgende indgivet yderligere anmodninger vedrørende andre kategorier af motorcykler.

Fastsættelsen af varers ikkepræferenceoprindelse varierer alt efter, om varerne er fremstillet i et enkelt land eller område, eller om deres produktion har involveret mere end ét land eller område (9). I henhold til toldkodeksens artikel 60, stk. 2, anses et land eller et område for at være varernes oprindelsessted med henblik på anvendelse af EU-foranstaltninger vedrørende de importerede varers oprindelse, såfremt den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted i dette land eller område, og såfremt den er »økonomisk berettige[t]«. Gennemførelsesbestemmelserne til de betingelser, der er fastsat i ovennævnte bestemmelse, er fastsat i en delegeret forordning fra Kommissionen (10), som bl.a. indeholder præciseringer vedrørende bearbejdning eller forarbejdning, der ikke er »økonomisk berettige[t]« (11).

På møder med de belgiske myndigheder i januar og april 2019 fandt Kommissionen, at kriteriet om økonomisk berettigelse muligvis ikke var opfyldt, og at den delegerede forordnings artikel 33 kunne finde anvendelse på de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag, idet Harley-Davidson i offentlige erklæringer havde tilkendegivet, at flytningen havde til formål at undgå anvendelsen af foranstaltninger i Unionen. Kommissionen afgav imidlertid ikke nogen formel udtalelse i denne henseende.

Den 24. juni 2019 vedtog (12) de belgiske toldmyndigheder to BOO-afgørelser, hvori visse kategorier af Harley-Davidson-motorcykler indført i Unionen blev anerkendt og attesteret som havende oprindelse i Thailand. De øvrige anmodninger om BOO-afgørelser blev behandlet på samme måde. De pågældende BOO-afgørelser blev meddelt Kommissionen af de belgiske toldmyndigheder den 21. august 2019.

Den 31. marts 2021 vedtog Kommissionen i forbindelse med en efterfølgende kontrol af de BOO-afgørelser, som var blevet vedtaget af de nationale toldmyndigheder, den anfægtede afgørelse (13), hvorved den anmodede de belgiske myndigheder om at tilbagekalde de to første BOO-afgørelser, der var uforenelige med toldkodeksens artikel 60, stk. 2, sammenholdt med den delegerede forordnings artikel 33.

Sagsøgerne anlagde sag med påstand om annullation af den nævnte afgørelse og fremsatte en række anbringender. Ved sin dom frifandt Retten Kommissionen i det hele. I denne forbindelse fortolkede den for første gang den delegerede forordnings artikel 33.

Rettens bemærkninger

For det første undersøgte Retten anbringendet om Kommissionens misbrug af beføjelsen til at tilbagekalde nationale BOO-afgørelser, som er baseret på en ukorrekt fortolkning og anvendelse af den delegerede forordnings artikel 33. Retten efterprøvede, om Kommissionen ved at vedtage den anfægtede afgørelse på grundlag af denne bestemmelse begik en retlig fejl, da den fastslog, at flytningen til Thailand af fremstillingen af visse kategorier af Harley-Davidson-motorcykler beregnet til EU-markedet ikke kunne anses for »økonomisk berettige[t]«, eftersom formålet med flytningen ifølge denne institution var at undgå de EU-handelspolitiske foranstaltninger, der fra 2018 var blevet vedtaget over for varer med oprindelse i USA.

I forbindelse med fortolkningen af den delegerede forordnings artikel 33 bemærkede Retten indledningsvis, at det af denne bestemmelses ordlyd følger, at når formålet med en bestemt behandling har været at undgå anvendelsen af EU-foranstaltningerne vedrørende varernes oprindelse, skal Kommissionen og EU-toldmyndighederne anse betingelsen om en økonomisk berettigelse for ikke at være opfyldt.

Retten præciserede dernæst, at i situationer, hvor gennemførelsen af en given flytning måtte forfølge flere formål, henviser anvendelsen af begrebet »formålet« i ental til et »primært formål« eller et »fremherskende formål«. Formålet om at undgå anvendelsen af de ovennævnte EU-foranstaltninger skal derfor have været afgørende for valget om at flytte produktionen til et andet land eller område.

Den delegerede forordnings artikel 33, der finder anvendelse, når Unionen har vedtaget handelspolitiske foranstaltninger - såsom de toldmæssige foranstaltninger, der var blevet vedtaget i den foreliggende sag - har således til formål at sikre gennemførelsen af EU-handelspolitiske foranstaltninger ved at forhindre, at de varer, som er omfattet af sådanne foranstaltninger, opnår en ny oprindelse, når det primære eller fremherskende formål med en transaktion, såsom flytningen af produktionen til et andet land, har været at undgå anvendelsen af de nævnte foranstaltninger.

Endelig anførte Retten, at udtrykket »på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger« henviser til de faktiske oplysninger, som den myndighed, der har til opgave at kontrollere formålet med en flytning, råder over. Den delegerede forordnings artikel 33 skal derfor fortolkes således, at såfremt det på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger fremgår, at det primære eller fremherskende formål med en flytning har været at undgå anvendelsen af EU-handelspolitiske foranstaltninger, kan denne transaktion principielt ikke anses for at være økonomisk berettiget.

Det påhviler derfor den pågældende erhvervsdrivende at føre bevis for, at det primære eller fremherskende formål med en flytning ikke på det tidspunkt, hvor beslutningen herom blev truffet, har været at undgå anvendelsen af EU-handelspolitiske foranstaltninger. Da en sådan bevisførelse adskiller sig fra den efterfølgende undersøgelse af en økonomisk berettigelse eller af det økonomiske rationale bag denne flytning, er det ikke tilstrækkeligt blot at godtgøre, at der foreligger en økonomisk berettigelse.

Efter at have behandlet og forkastet de øvrige anbringender, som var blevet fremsat til støtte for sagsøgernes søgsmål, herunder anbringenderne om ulovligheden af den delegerede forordnings artikel 33, en tilsidesættelse af begrundelsespligten i den anfægtede afgørelse og et åbenbart urigtigt skøn, forkastede Retten for det andet anbringendet om en tilsidesættelse af almindelige EU-retlige principper og af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Hvad angår retten til at blive hørt fastslog Retten i denne forbindelse bl.a., at det var ubestridt, at Kommissionen ikke havde givet sagsøgerne mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for rammerne af den procedure, der havde ført til vedtagelsen af den anfægtede afgørelse. Idet sidstnævnte afgørelse pålagde de belgiske myndigheder at tilbagekalde de to første omhandlede BOO-afgørelser, og idet disse myndigheder ikke havde mulighed for ikke at efterkomme dette påbud, udgjorde den en individuel foranstaltning over for sagsøgerne, som berørte dem negativt. Selv om retten til at blive hørt ikke er fastsat i proceduren for vedtagelse af den anfægtede afgørelse, finder den anvendelse selv i mangel af specifikke bestemmelser. Den omstændighed, at sagsøgerne havde eller kunne have fremsat deres bemærkninger over for de belgiske toldmyndigheder inden vedtagelsen af BOO-afgørelserne eller mellem vedtagelsen af den anfægtede afgørelse og vedtagelsen af afgørelsen om tilbagekaldelse af BOO-afgørelserne, gjorde det endvidere ikke muligt at lægge til grund, at Kommissionen havde overholdt sin forpligtelse til at høre sagsøgerne inden vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.

En sådan uregelmæssighed kan imidlertid kun føre til annullation af den anfægtede afgørelse, såfremt den administrative procedure på grund af denne uregelmæssighed kunne have ført til et andet resultat. Ved i den anfægtede afgørelse at begrænse sig til at anmode de belgiske toldmyndigheder om at tilbagekalde BOO-afgørelser, hvori der var blevet foretaget en ukorrekt anvendelse af den delegerede forordnings artikel 33, gjorde Kommissionen imidlertid blot brug af den beføjelse, som den er tillagt i henhold til toldkodeksen, til at anmode en medlemsstat om at tilbagekalde BOO-afgørelser med henblik på at sikre en korrekt og ensartet fastsættelse af varernes oprindelse.

Idet den anfægtede afgørelse indeholdt en korrekt fortolkning og anvendelse af den delegerede forordnings artikel 33, kunne Kommissionen ikke i denne afgørelse fortolke og anvende den delegerede forordnings artikel 33 på en anden måde, selv hvis det antoges, at sagsøgerne havde haft mulighed for at fremsætte bemærkninger i forbindelse med den procedure, der havde ført til vedtagelsen af denne afgørelse. Under alle omstændigheder fremlagde sagsøgerne - skønt bevisbyrden påhvilede dem - ikke konkrete oplysninger for Retten, der kunne godtgøre, at den pågældende flytning primært var begrundet i hensyn, som ikke havde noget at gøre med indførelsen af tillægstolden.

1 Gennemførelsesforordning (EU) 2018/886 af 20.6.2018 om visse handelspolitiske foranstaltninger vedrørende visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/724 (EUT 2018, L 158, s. 5).

2 Artikel 2, litra a), i og bilag I til gennemførelsesforordning 2018/886.

3 Artikel 2, litra b), i og bilag II til gennemførelsesforordning 2018/886.

4 Herefter, sammen med den koncern, som virksomheden tilhører, »Harley-Davidson«.

5 Fondsbørsbestyrelse, USA, herefter »SEC«.

6 Rapport på formular 8-K (Form 8-K Current Report).

7 Sammen med Neovia Logistics Services International, som er en formidler, der leverer logistisk bistand til virksomheden i forbindelse med dennes indførsel af motorcykler i Unionen gennem Belgien.

8 Afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger (herefter »BOO-afgørelser«).

9 Artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9.10.2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1, herefter »toldkodeksen«).

10 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28.7.2015 til supplering af forordning nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT 2015, L 343, s. 1, herefter »den delegerede forordning«).

11 Det fremgår af den delegerede forordnings artikel 33, stk. 1, at »[e]nhver bearbejdning eller forarbejdning, som gennemføres i et andet land eller territorium, [ikke] anses for [...] at være økonomisk berettiget, hvis det på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger fastslås, at formålet med behandlingen har været at undgå anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i [toldkodeksens] artikel 59«, som vedrører anvendelsen af den fælles toldtarif og andre EU-foranstaltninger - uanset om de er toldmæssige eller ej - vedrørende oprindelsen af de varer, der indføres i Unionen (herefter »EU-foranstaltningerne vedrørende varernes oprindelse«).

12 I henhold til toldkodeksens artikel 33, stk. 1.

13 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/563 af 31.3.2021 om gyldigheden af visse afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger (EUT 2021, L 119, s. 117, herefter »den anfægtede afgørelse«).