Dokumentets metadata

Landbrug - ikke erhvervsmæssigt drevet

Underskud ved landsbrugsdrift blev ikke anerkendt skattemæssigt, da driften ikke var af erhvervsmæssig karakter. Der blev tilladt fradrag for ejendomsskatter uafhængigt af driftsresultat, hvorimod udgifter til forpagtning ikke kunne fratrækkes, idet det forudsatte erhvervsmæssig drift af den ejendom forpagtningsindtægten var knyttet til.

Klagen vedrører landbrug, der ikke anses for erhvervsmæssigt drevet. Nægtet fradrag for underskud ved landbrug med planteavl 47.846 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landbruget anses ikke for erhvervsmæssigt drevet.

Skatteankenævnets afgørelse om nægtelse af fradrag for underskud stadfæstes.

Skatteankenævnets afgørelse om nægtelse af fradrag for udgifter til bjærgning af halm stadfæstes.

Skatteankenævnets afgørelse om nægtelse af fradrag for udgift til forpagtning stadfæstes.

Fradrag for den del af ejendomsskatterne, der ikke vedrører stuehus med tilhørende grund og have, godkendes i kapitalindkomst med 5.397 kr.

Sagens oplysninger

Klageren og hendes ægtefælle købte ejendommen X i 1946. Ejendommen har et jordtilliggende på 16,1 ha, hvoraf 14,5 ha er dyrkbar jord.

Klagerens datter fik i 1981 overdraget 50 % af ejendommen. Denne andel ejes i dag af klagerens svigersøn.

Overfor skatteankenævnet, er det oplyst, at klageren lejer 3,65 ha jord for 11.200 kr. af svigersønnen. Svigersønnens resterende areal anvender denne til græs for 7 heste. Den tidligere svinestald er indrettet til hestene.

Det fremgår af en skrivelse fra 16. september 1982, at klagerens datter i 1981 bortforpagtede sin andel "den halve ejendom" af ejendommen, i X, til klagerens ægtefælle.

Ejendommen har tidligere været drevet med svin, ammekøer/kødkvæg samt planteavl. De sidste svin er solgt i 1997/98 og de sidste kødkvæg i 2000/01. I omhandlende indkomstår har driften bestået af planteavl, og der er modtaget ha-støtte til 10,9 ha.

Klagerens regnskabsår går fra 1/7 til 30/6.

Resultatet af virksomheden har siden 1996 udviklet sig således:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet finder ikke, at der kan godkendes fradrag for underskud.

Nævnet finder, at uanset om landbruget er drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, har klagers virksomhed så lav en intensitet og begrænsede indtægter, at det ikke er sandsynliggjort, at klager har udsigt til at opnå et driftsoverskud omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

Endvidere nægter skatteankenævnet fradrag for omkostninger med særskilt hjemmel i ligningslovens § 14 og § 8 E, da disse omkostninger er fradraget i forbindelse med opgørelsen af nettoresultatet af virksomheden. Da der er nægtet fradrag for underskud, er omkostningerne godkendt fradraget i det omfang, de kan indeholdes i indtægten fra landbrugsdriften.

Der er henvist til statsskattelovens § 4 og § 6, ligningslovens § 8 E og § 14, Ligningsvejlednings afsnit E.A.1.2.1 , E.A.1.2.2 og E.A.1.2.3.1, Højesteretsdom af 15. april 1994, Vestre Landsretsdommene offentliggjort i TfS 1996.301, TfS 1992.566 og SKM2004.432.VLR

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremlagt påstand om, at der skal anerkendes fradrag for underskuddet ved landbruget. Det fremhæves, at landbruget er drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, har den fornødne intensitet og udsigt til at opnå driftsoverskud omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

Subsidiært er der fremlagt påstand om, at klageren, uanset om der er fradrag for landbrugets underskud, kan foretage fradrag for omkostninger til forpagtning og ejendomsskat efter ligningslovens § 14 samt omkostninger til bjærgning af halm til halmfyring efter ligningslovens § 8 E. Repræsentanten anfører, at der er fradrag for disse omkostninger, uanset om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Til støtte for påstanden om teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift er fremlagt følgende:

"A må antages at have de fornødne faglige forudsætninger for at drive ejendommen, idet hun uafbrudt siden købet i foråret 1946 (56 år!) har deltaget aktivt i driften af ejendommen.

Ejendommen drives forsvarligt ud fra de nuværende forudsætninger, idet der på ingen måde kan siges at være afholdt unødige eller ekstravagante udgifter. Dette indikerer, at ejendommen drives på en sådan måde, at man tilsigter at opnå overskud.

Ejendommen drives helt sædvanligt (planteavl) ud fra den situation, som gælder for ejerne.

Ejendommens resultat må vurderes ud fra det faktum, at der har været et omstillingsforløb fra dyrehold (kvæg og svin) til planteavl. Samtidig siger det sig selv, at 2 dødsfald inden for familien med relativ kort mellemrum, forudgående sygdomsforløb og efterfølgende rehabiliteringsperioder klart påvirker resultatet i negativ retning.

Ejendommens begrænsede størrelse medfører, at resultatet er meget sårbar overfor uheld. I denne forbindelse kan nævnes udgifter til reparation af mejetærsker, som væsentligt har påvirket resultatet i 2002 og 2003."

Til støtte for påstanden om fornøden intensitet fremlægges følgende:

"Intensiteten i A's virksomhed er større end i den refererede højesteretsdom [TfS 1994.364], som praksis hviler på.

I højesteretsdommen var der tale om en ejendom på 11 tdl. med kornavl og en ubetydelig kødkvægbesætning (3 stk. kvæg). Den årlige indtægt ved salg af korn var i størrelsesordenen kr. 13.000 - 16.000. Herudover blev der over 3 år solgt i alt 7 stk. kvæg, hvorved de samlede årlige indtægter maksimalt har ligget på omkring kr. 25.000.

A's ejendom omfatter 20 tdl. med korn. De årlige indtægter ved salg af korn samt EU-tilskud udgør ca. kr. 60.000 til kr. 65.000. ( I højesteretssagen, som vedrører årene 1985 og 1986, var EU-tilskud "bygget ind i" salgsprisen på korn og derfor indeholdt i de årlige indtægter. Fra 1991 blev EU-tilskuddet udbetalt direkte og kornpriserne faldt tilsvarende).

De årlige indtægter i A's landbrug svarer nøje til de årlige indtægter i sagen SKM2004.432.VLR , hvor fradrag for underskud blev godkendt.

I de sager, hvor fradrag er nægtet med henvisning til manglende intensitet, har de årlige indtægter ligget betydeligt under A's niveau."

Med hensyn til at driften kan opnå et resultat omkring 0 kr., er der over for skatteankenævnet fremlagt et budget for 2004/2005. Over for Landsskatteretten er Årsrapporten for 2004/2005 fremlagt og sammenlignet med budgettet.

"Til de konstaterede afvigelser skal bemærkes følgende:

Indtægter i alt:

Salg af korn består af 521 tdr. á gns. 67,06 kr./ tdr. I budgettet er indregnet 20 tdl. á 25 tdr./tdl. = 500 tdr. á 70 kr./ tdr. Den producerede mængde korn overstiger således budgettet, men på grund af lave priser (som A ingen indflydelse har på) blev indtægten stort set som budgetteret. Det kan supplerende tilføjes, at prisniveauet for korn i høst 2005 ligger 7-8 kr./tdr. højere end sidste år.

Vedrørende EU-tilskud bemærkes, at den nye EU-reform først træder i kraft i kalenderåret 2005 med forventet udbetaling i december 2005. Den konstaterede afvigelse er derfor forventelig i 2004/05. Endvidere bemærkes, at der i budgettet mangler "Kvægtillæg", kr. 5.624,46, hvorved de samlede indtægter fra og med 2005/06 stiger til i alt kr. 75.424.

Markudgifter:

Under hensyntagen til den usikkerhed som der altid er indbygget i et budget, må de budgetterede markudgifter siges at være meget troværdige. En afvigelse på kr. 1.080 må anses som ubetydelig.

Fællesudgifter:

Fællesudgifterne har været kr. 5.540 højere end forventet. Heri indgår forsikring med kr. 1.548, revisor med kr. 1.200 og øvrige udgifter med 2.627. Udgifterne vil fortsat blive tilpasset løbende, men der vil altid være en risiko for uforudsete hændelser. Når forsikring f.eks. er steget, skyldes det stormen den 8/1 2005. På grund af stormskade er årets bonuscheck fra B udeblevet, hvorved forsikringen stiger.

Afskrivninger:

Ved beregning af de budgetterede afskrivninger var det forventet, at A's mejetærsker ville blive afhændet, hvilket desværre ikke er sket pr. 30/6 2005, idet den potentielle køber sprang fra. Det er fortsat hensigten at afhænde den, evt. til polske opkøbere, således at afskrivningerne reduceres."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, såfremt driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat.

Endvidere bemærkes, at der ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende.

Retten bemærker, at uanset om indtjeningen har været stigende, kan det ikke anses for sandsynliggjort, at der kan opnås et resultat på omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

Retten finder efter de foreliggende oplysninger, herunder at driften har udvist underskud før afskrivninger over en årrække, sammenholdt med den beskedne aktivitet, at landbruget har mistet sin karakter af erhvervsmæssig drift. Dermed er klageren ikke berettiget til fradrag for underskud jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Med hensyn til den subsidiære påstand bemærker Landsskatteretten, at ifølge ligningslovens § 8 E skal landbrugeres fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for udgifter til bjærgning af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen anvendes til opvarmning af den private bolig. Da klagerens landbrugsvirksomhed ikke anses som erhvervsmæssigt drevet, hvorefter udgifterne i forbindelse hermed ikke er driftsudgifter omfattet af SL § 6, stk. 1, litra a, kan klageren ikke anses for at være omfattet af LL § 8 E.

Vedrørende ligningslovens § 14 bemærker Retten:

Ifølge § 14 stk. 1 kan i den skattepligtige indkomst fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder. Efter § 14, stk. 2, 2. og 3. punktum er der dog ikke fradrag for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren, og det er beliggende på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole.

Da ejendommen er vurderet som landbrugsejendom med stuehusfordeling, er klageren i medfør af LL § 14 stk. 1, jf. stk. 2 berettiget til fradrag for den del af ejendomsskatterne, der ikke vedrører stuehus med tilhørende grund og have, hvilket beløb af klageren i selvangivelsen er opgjort til 5.397 kr. Beløbet kan ikke - som antaget af skatteankenævnet - anses for fradraget i det omfang, det kan indeholdes i indtægten for landbrugsdriften, da det ikke godkendte underskud væsentligt overstiger udgiften til ejendomsskatter.

Da landbruget ikke anses for erhvervsmæssigt, godkendes fradraget i kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 2.

For så vidt angår påstand om fradrag for betalt forpagtningsafgift på 11.300 kr. bemærkes, at forpagtningsafgift er karakteriseret som en leje i et lejeforhold af erhvervsmæssig karakter. Da driften af ejendommen ikke anses som erhvervsmæssig, kan den betalte forpagtningsafgift ikke anses for omfattet af ligningslovens § 14, og klageren er ikke berettiget til fradrag herfor.