Dokumentets metadata

Skønsmæssig indkomstforhøjelse - gave - bodeling - vederlagsfri benyttelse

Sagen vedrørte forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 1997-2000.I indkomståret 1997 var sagsøgerens skattepligtige indkomst blevet forhøjet med kr. 270.000,-.Landsretten udtalte, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at beløbet var afdrag på gæld fra datteren, og at der henset til familieforholdet måtte stilles skærpede krav til beviset. Da der ikke forelå skriftlige lånedokumenter eller andre objektive beviser for gældsforholdet fandt landsretten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter sagsøgeren var anset for skattepligtig af beløbet som en gave fra hendes tidligere ægtefælle.I indkomståret 1998 var sagsøgerens skattepligtige indkomst forhøjet med kr. 300.000,- på grund af uforklarede formuefremgang. Sagsøgeren gjorde gældende, at hendes tidligere ægtefælle i 1986-1993 havde modtaget erstatningssummer på kr. 460.000,-, og at summerne var tilfaldet sagsøgeren ved en bodeling i forbindelse med parternes separation i 1991.Landsretten udtalte, at sagsøgeren i indkomståret 1998 havde haft en skattepligtig indkomst på kr. 114.749,-, hvor hendes formue steg fra kr. 257.333,- til kr. 654.779,-, og at hun ubestridt havde haft et negativt privatforbrug på kr. 332.492,-. Landsretten udtalte herefter, at der under de foreliggende omstændigheder påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for rigtigheden af, at hun havde været i besiddelse af kontante midler til dækning af privatforbruget. Landsretten fandt ikke, at der forelå objektive beviser der godtgjorde, at sagsøgeren rådede over kontante midler som påstået, og landsretten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.I indkomstårene 1998-2000 var sagsøgeren blevet beskattet af vederlagsfri benyttelse af et sommerhus. Sommerhuset havde været ejet af sagsøgerens tidligere ægtefælle, der i 1990 solgte det til en af sine bekendte. Sagsøgeren gjorde gældende, at hun i forbindelse med handlen i 1990 havde købt halvdelen af sommerhuset og fremlagde til støtte herfor nogle håndskrevne regnskaber. I indkomståret 2000 erhvervede sagsøgeren ifølge skøde adkomst til hele sommerhuset fra den tidligere ægtefælles bekendte for kr. 225.000,-. Den offentlige ejendomsvurdering er kr. 470.000,-.Landsretten udtalte, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at hun var ejer af halvdelen af ejendommen i den pågældende periode. Da der ikke var objektive beviser herfor, fandt landsretten ikke, at hun havde løftet denne bevisbyrde og fandt dermed ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter den vederlagsfri benyttelse var anset som skattepligtig indkomst.Landsretten fandt, at sagsøgeren, den tidligere ægtefælle og den tidligere ejer var interesseforbundne parter, hvorfor der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter sagsøgeren i indkomståret 2000 var anset for at have modtaget en skattepligtig gave svarende til forskellen mellem salgssummen og ejendomsvurderingen.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(advokat Klaus Graversen ved advokat Finn Carius Larsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

B. O. Jespersen, Jon Fridrik Kjølbro og Jette Krog (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 22. april 2004, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 270.000 kr., for indkomståret 1998 med 324.000 kr., for indkomståret 1999 med 24.000 kr. og for indkomståret 2000 med 251.000 kr., subsidiært at sagen hjemvises til ligningsmyndigheden til fornyet behandling.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens indkomst i indkomstårene 1997-2000 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Denne sag vedrører spørgsmålet om forhøjelse af sagsøgerens personlige indkomst på grund af uforklarede formuefremgange, vederlagsfri benyttelse af en ejendom og skattepligtig gave ved køb af en ejendom anførte skatteår.

Sagsfremstilling

Den 14. maj 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende indkomståret 1997:

"...

Klagen vedrører opgørelse af indkomsten på følgende punkter:

...

Ad skønsmæssig forhøjelse som følge af uforklaret formuefremgang

Det er oplyst, at klageren i 1997 og 1998 har haft en skattepligtig indkomst på henholdsvis 93.376 kr. og 114.749 kr. Klageren har for de to år modtaget dagpenge/understøttelse. Klagerens selvangivne formue henholdsvis 31. december 1997 og 1998 er af skattemyndighederne opgjort til henholdsvis 257.333 kr. og 654.679 kr.

Den 4. december 1997 købte klageren en byggegrund på ...1 med overtagelsesdag den 1. april 1998. Byggegrunden blev købt for kontant 234.100 kr., hvoraf de 34.100 kr. blev betalt den 4. december 1997. Restkøbesummen på 200.000 kr. skulle betales senest den 31. marts 1998. Den 1. januar 1998 købte klageren endvidere af sin datter BA ejerlejligheden ...2. Købesummen var på 225.000 kr., hvoraf den kontante købesum udgjorde 8.876 kr.

Den 1. maj 1997 blev der på klagerens konto ... i Den danske Bank indsat et kontant beløb på 270.000 kr.

I udarbejdet revisionsrapport af kommunen er indsættelser/hævninger på kontoen i Den Danske Bank specificeret således:

...

Formuebevægelserne for henholdsvis 31. december 1996, 31. december 1997 og 31. december 1998 er opgjort til henholdsvis 6.277 kr. [257.333] kr. og [654.799] kr.

Formueopgørelserne for 1997 og 1998 er opgjort således:

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst for 1997 med 270.000 kr. Det er nævnets opfattelse, at det indsatte beløb på klagerens konto i Den Danske Bank den 1. maj 1997 er en skattepligtig gave fra CA, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Nævnet har ikke fundet det dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har haft et tilgodehavende hos sin datter BA. Der er yderligere henvist til, at der tværtimod har været et længerevarende gældsforhold den modsatte vej, som startede i 1988 og som blev afsluttet i 1997. Gældsforholdet havde en forrentning på 18 % pro anno, og gældsforholdet har været selvangivet og anerkendt af skattemyndighederne.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om nedsættelse med den tillagte forhøjelse. Han har gjort gældende, at et beløb på 200.000 kr. af de i alt indsatte 270.000 kr. på klagerens bankkonto i Den Danske Bank er afdrag på en gæld, som klagerens datter BA har haft til sin mor. Gældsforholdet var opstået i forbindelse med salg af ejendommen H1 i starten af 1990'erne. Ejendommen havde oprindeligt været ejet af et ApS, hvor anparterne havde været fordelt mellem klageren, hendes to døtre samt hendes svigermoder. På et tidspunkt var ejendommen blevet solgt til datteren BA mod dennes overtagelse af restgælden i ejendommen. Datteren havde ikke erlagt nogen udbetaling etc., og datterens gældsforhold til moderen (klageren) var således opstået i forbindelse hermed. Den 26. september 1996 blev der holdt tvangsauktion over ejendommen H1, hvor CA ifølge fuldmagt gav møde på datterens vegne. Der blev afholdt en ny auktion den 14. november, hvor CA, som ikke i forbindelse med 2. auktionen havde modtaget en ny fuldmagt fra datteren, blev højstbydende med et bud i eget navn på 727.000 kr. Ejendommen blev umiddelbart efter solgt til tredjemand for 1.013.556 kr. Udbetalingen fra handlen eller 200.000 kr. blev fremsendt pr. check til CA, jf. brev af 20. december 1996 fra advokat. CA overgav pengene til datteren, som den 3. januar 1997 indsatte beløbet på sin konto i Unibank, jf. udskrift. I løbet af foråret 1997 betalte datteren sin gæld til klageren, og den 1. maj 1997 indsattes de modtagne 200.000 kr. tillige med yderligere 70.000 kr., som klageren var i besiddelse af, eller i alt 270.000 kr. på kontoen.

Repræsentanten har over for retten - for at dokumentere at klageren har været i besiddelse af kontante penge - opstillet følgende oversigt over indbetalinger til klageren/udbetalinger for 1986-2001:

Oversigten viser ifølge repræsentanten, at klageren i perioden har haft indtjeninger på 1.232.000 kr. og udgifter på 950.096 kr. Han har fremlagt/fremvist en række bilag til dokumentation for det anførte.

Landsskatteretten skal udtale

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at det indsatte beløb på 270.000 kr. på klagerens bankkonto eller dele heraf - vedrører afdrag på gæld fra datteren BA. De fremlagte dokumenter vedrørende køb/salg af H1 dokumenterer ikke, at klageren har haft et tilgodehavende af det påståede omfang hos datteren. Det forhold at klageren i perioden 1986-1993 har modtaget forsikringsudbetalinger, foretaget salg af diverse effekter m.v. dokumenterer heller ikke efter rettens opfattelse, at det indsatte beløb den 1. maj 1997 har været til stede i klageåret. Der henvises til, at klageren ikke via fremlagte kontoudskrifter eller via selvangivne formueoplysninger, herunder kontantbeholdninger, har dokumenteret tilstedeværelsen af de nævnte beløb op gennem 1990'erne.

Da beløbet endvidere som følge af klagerens indkomstforhold for klageåret og for tidligere år ikke efter rettens opfattelse kan anses for at have hidrørt fra tidligere beskattet indkomst tiltræder Landsskatteretten skatteankenævnets ansættelse. Klagerens anses for skattepligtig af de 270.000 kr. som en gave, jf. statsskattelovens 4, stk. 1, litra c.

Landsskatteretten stadfæster derfor ansættelsen på dette punkt.

Herefter bestemmes

..."

Den 14. maj 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende indkomståret 1998:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

Ad skønsmæssig forhøjelse som følge af uforklaret formuefremgang

Det er oplyst, at klageren i 1997 og 1998 har haft en skattepligtig indkomst på henholdsvis 93.376 kr. og 114.749 kr. Klagerens selvangivne formue henholdsvis 31. december 1997 og 1998 er af skattemyndighederne opgjort til henholdsvis 257.333 kr. og 654.679 kr.

Klagerens selvangivne privatforbrug for indkomståret 1998 [er] af skattemyndighederne opgjort til - 332.492 kr. Følgende specifikation kan opstilles.

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst for 1997 med 270.000 kr. Det er nævnets opfattelse, at det indsatte beløb på klagerens konto i Den Danske Bank den 1. maj 1997 er en skattepligtig gave fra CA, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Skatteankenævnet har ikke anset det for dokumenteret, at klageren har haft en kontant beholdning til rådighed for et antageligt privatforbrug i klageåret. Der har således ikke i tidligere indkomstår været selvangivet kontante beholdninger i formueopgørelserne. På baggrund af det negative privatforbrug på -332.492 kr. har skatteankenævnet således anset klageren for skattepligtig af et skønsmæssigt opgjort beløb på grund af den uforklarlige formuefremgang - hvilket beløb er fastsat til 300.000 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om nedsættelse til det selvangivne beløb. Til støtte herfor har han bl.a. anført, at klagerens formueforhold for 1998 bl.a. skal ses i sammenhæng med formueforholdene primo 1990'erne. Det er oplyst, at klageren i årene 1986 - 1993 har modtaget erstatningssummer på ikke under 460.000 kr. fra forsikringsselskaber bl.a. i forbindelse med udbetalinger af vandskadeerstatninger. Han har henvist til diverse forsikringsbilag. De modtagne penge har op gennem 1990'erne ligget i "kreditorly" i et pengeskab på klagerens bopæl. Først efter en gældseftergivelse med BG Bank i 1997 har klageren haft mulighed for at begynde at investere pengene i bl.a. fast ejendom, jf. køb af byggegrunden ...1 i 1997 samt købet af ejerlejligheden ...2 i 1998.

Herudover er henvist til, at klageren ultimo 1997 har været i besiddelse af en kontant beholdning på 200.000 kr. Som dokumentation herfor er henvist til, at der ifølge klagerens kontoudtog den 3. oktober 1997 er hævet 150.000 kr., således at saldoen ultimo 1997 udgjorde 2.254 kr. Henholdsvis den 3. og 14. april 1998 er af klageren (ved check) indsat henholdsvis 130.400 kr. og 107.800 kr.

Vedrørende indsættelse af 270.000 kr. på klagerens konto i Den danske Bank d. 1. maj 1997 er af repræsentanten oplyst, at der for de 200.000 kr.'s vedkommende var tale om afdrag på gæld, som klagerens datter BA havde til sin moder. Gældsforholdet var opstået i forbindelse med salg af ejendommen H1 i starten af 1990'erne.

...

Repræsentanten har over for retten, for at dokumentere at klageren har været i besiddelse af kontante penge, opstillet følgende oversigt over indbetalinger til klageren/udbetalinger for 1986-2001:

...

Oversigten viser ifølge repræsentanten, at klageren i perioden har haft indtjeninger på 1.232.000 kr. og udgifter på 950.096 kr. Han har fremlagt/fremvist en række bilag til dokumentation for det anførte.

Landsskatteretten skal udtale

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Retten finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren i indkomståret 1998 har været i besiddelse af en kontant beholdning, der har kunnet udligne det betydelige negative privatforbrug. Det forhold, at klageren i perioden 1986-1993 har modtaget forsikringsudbetalinger, foretaget salg af diverse effekter m.v., dokumenterer ikke efter rettens opfattelse, at beløbene har været til stede i klageåret. Der henvises til, at klageren ikke via fremlagte kontoudskrifter eller via selvangivne formueoplysninger, herunder kontantbeholdninger, har dokumenteret tilstedeværelsen af de nævnte beløb op gennem 1990'erne.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde skatteankenævnets beskatning af en uafklaret formuefremgang i klageåret, der baserer sig på beregnede formuefremgange for perioden 31. december 1996 - 31. december 1998, og som for 1998 har medført en skønsmæssig ... forhøjelse af den skattepligtige indkomst på 300.000 kr. Der henvises til statsskattelovens § 4.

Retten stadfæster derfor ansættelsen på dette punkt.

Ad vederlagsfri benyttelse af ejendommen ...3, indkomståret 1998

Det er oplyst, at klageren ifølge folkeregisteroplysninger er indflyttet i et sommerhus på adressen ...3 pr. 1. januar 1998. Ejendommen har ifølge tingbogsoplysninger siden 1990 været ejet af NP. Der er tale om et sommerhus på 80 m2 med tilhørende carport på 44 m2. Ejendommen er pr. 1. januar 1998 vurderet til 380.000 kr. Ved endeligt skøde af 3. april 2000 med overtagelsesdag den 1. april 2000 købte klageren ejendommen ...3, for 225.000 kr. af NP. Det er endvidere oplyst, at NP ved skøde af 7. januar 1990 med overtagelsesdato den 1. januar 1990 havde købt ejendommen af CA, klagerens daværende ægtefælle, for 475.000 kr.

Klageren har efter det oplyste ikke betalt husleje for at bebo sommerhuset fra 1. januar 1998. Klageren har hertil forklaret, at det var aftalt, at hun skulle eje 50 % af ejendommen, hvorfor der ikke var betalt husleje.

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet klagerens personlige indkomst med værdien af vederlagsfri benyttelse af ejendommen ...3 for klageåret, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Nævnet har skønsmæssigt fastsat den månedlige leje til 2.000 kr. under hensyntagen til lejeniveauet i området. Klagerens indkomst er herefter forhøjet med 24.000 kr.

Nævnet har til støtte herfor bemærket, at klageren ikke i klageåret kan anses for at have været medejer af ...3, idet der ikke er tinglyst andre ejere af ejendommen end NP. Endvidere har nævnet bemærket, at klageren ikke har selvangivet lejeværdiberegning eller foretaget rentefradrag vedrørende ejendommen ...3.

Klagerens repræsentant, CA, har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om nedsættelse til 0 i overensstemmelse med det selvangivne. Han har til støtte herfor anført, at sommerhuset frem til 1990 var ejet af ham. Den 1. januar 1990 købte NP 50 % af sommerhuset, mens de resterende 50 % blev købt af klageren. Som følge af at klageren således har været ejer af 50 % af ejendommen siden 1990, har hun ikke betalt husleje for at bo i sommerhuset for 1998.

Årsagen til, at NP havde stået som køber af hele ejendommen, skyldtes forskellige forhold. Det er således af repræsentanten oplyst, at det i 1990 ikke havde været hensigtsmæssigt for klageren at stå som delvis ejer af fast ejendom. Det er yderligere oplyst, at den i skødet i 1990 fastsatte salgssum på 475.000 kr. ikke var den rigtige pris for ejendommen, idet prisen reelt havde været lavere. Salgssummen var sat så højt for at kunne belåne ejendommen bedst muligt.

Som dokumentation er henvist til følgende erklæring af 18. marts 2002 fra NP:

"Hermed bekræfter undertegnede NP, vedr. salg af ...3, at min salgspris på 225.000 kr. er min andel af huset. A ejede selv den anden halvdel".

Landsskatteretten skal udtale

Ifølge statsskatteloves § 4 b betragtes bl.a. vederlagsfri benyttelse af andres "rørlige eller urørlige gods" som skattepligtig indkomst.

Retten lægger til grund, at klageren først ved endeligt skøde af 3. april 2000 med overtagelsesdag den 1. april 2000 har erhvervet ejendommen ...3 fra NP, og at hun ikke på købstidspunktet allerede var ejer af 50 % af ejendommen. Der er herved henset til, at der ikke over for retten er fremlagt slutseddel, skøde eller tingbogsoplysninger, der dokumenterer, at klageren forud for købet i 2000 allerede var ejer af en andel af ejendommen. Heller ikke skødet af 3. april 2000 indeholder oplysninger om, at NP kun har været ejer af 50 % af ejendommen.

Retten lægger endvidere til grund, at klageren i hele indkomståret 1998 har boet vederlagsfrit i ejendommen. Retten finder derfor, at skatteankenævnet med rette har anset klageren for skattepligtig af en skønnet værdi af boligen, som vederlagsfrit har været stillet til hendes disposition. Da retten ikke finder grundlag for at ændre nævnets skøn over boligens værdi - fastsat til 2.000 kr. pr. måned - stadfæster retten den påklagede ansættelse.

Herefter bestemmes

..."

Den 14. maj 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende indkomstårene 1999 og 2000:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

...

Ad skattepligtig gave ved køb ejendommen ...3, /vederlagsfri benyttelse af ejendommen

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ved endeligt skøde af 3. april 2000 med overtagelsesdag den 1. april 2000 købte ejendommen matr. nr. ..., beliggende ...3, for 225.000 kr. af NP. Det fremgår videre, at NP ved skøde af 7. januar 1990 med overtagelsesdato den 1. januar 1990 havde købt ejendommen af CA, klagerens daværende ægtefælle, for 475.000 kr.

Ejendommen var på købstidspunktet i 2000 vurderet til 470.000 kr. Nykredit har i forbindelse med belåning af sommerhuset vurderet handelsprisen til 555.000 kr. i august 2000, hvilket efterfølgende har medført låneoptagelse på 320.000 kr.

Ifølge folkeregisteroplysninger er klageren indflyttet i ejendommen på ...3 pr. 1. januar 1998. Klageren har ikke betalt leje for at bo i ejendommen.

Skatteankenævnet har anset klageren for at have modtaget en skattepligtige gave på 245.000 kr. i forbindelse med købet af ...3, jf. statsskattelovens § 4 C. Nævnet har henvist til, at ejendommen når henses til den foreliggende ejendomsvurdering på købstidspunktet, 470.000 kr. samt til den af Kreditforeningen foretagne vurdering af ejendommens handelspris i august 2000, 550.000 kr. - er købt til underpris. Nævnet har ved opgørelsen af gavens størrelse ansat ejendommens handelspris på købstidspunktet til 470.000 kr. eller til en pris svarende til den offentlige vurdering pr. 1. januar 2000. Nævnet har ikke ved ansættelsen fundet det dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren på købstidspunktet eller tidligere har været ejer af 50 % af ejendommen, som fremført af klagerens repræsentant, jf. nedenfor.

Nævnet har ved ansættelsen vurderet, at overdragelsen mellem klageren og NP er sket mellem interesseforbundne parter. Til støtte herfor er anført,

• at NP har købt ejendommen af klagerens tidligere ægtefælle i 1990 for 475.000 kr., eller ca. 180.000 kr. over daværende vurdering,
• at NP efter de foreliggende oplysninger har stillet sommerhuset gratis til rådighed for klageren fra i. januar 1998 til overtagelsen 1. april 2000,
• at der i perioden i. marts 1996 til 19. marts 1998 har været indgået en låneaftale på 103.811 kr. inkl. låneomkostninger mellem klageren og NP, og
• at NP har drevet virksomheden en "G1 Ejendomsservice" på adressen ...3 i perioden 1. oktober 1993 til 9. juli 1998, herunder at virksomhedens leasede Ford Transit varevogn har været til rådighed for CA, og som har overtaget den ved leasingperiodens udløb.

Nævnet har henvist til, at når en handel anses for indgået mellem interesseforbundne parter, har man ved ejendomsoverdragelser frem til 31. marts 2000 anvendt anvisningerne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelser af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning. Overdragelser efter 1. april 2000 vil være omfattet af TS-cirkulære 2000-05. Det fremgår heraf, at ved overdragelser af fast ejendom mellem interesseforbundne parter skal ejendomme overdrages til en pris, der svarer til, hvad en uafhængig tredjemand ville have betalt på tidspunktet, hvor bindende aftale er indgået. Her vil den seneste offentlige ejendomsvurdering som udgangspunkt kunne anses for udtryk for ejendommens handelsvurdering.

Skatteankenævnet har endvidere skønsmæssigt forhøjet klagerens personlige indkomst med værdien af vederlagsfri benyttelse af ejendommen ...3 for perioden 1. januar 1998 - 1. april 2000, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Nævnet har skønsmæssigt fastsat den månedlige leje til 2.000 kr. under hensyntagen til lejeniveauet i området. Klagerens indkomst for 1999 og 2000 er herefter forhøjet med henholdsvis 24.000 kr. og 6.000 kr.

Nævnet har til støtte herfor bemærket, at klageren ikke kan anses for at have været medejer af ...3, idet der ikke er tinglyst andre ejere af ejendommen end NP. Endvidere har nævnet bemærket, at klageren ikke har selvangivet lejeværdiberegning eller foretaget rentefradrag vedrørende ejendommen ...3.

Klagerens repræsentant, CA, har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om nedsættelse til 0 i overensstemmelse med det selvangivne. Han har til støtte herfor anført, at sommerhuset frem til 1990 var ejet af ham. Den 1. januar 1990 købte NP 50 % af sommerhuset, mens de resterende 50 % blev købt af klageren. Som følge af at klageren således har været ejer af 50 % af ejendommen siden 1990, har hun ikke betalt husleje for at bo i sommerhuset fra 1. januar 1998 til 1. april 2000, hvor hun købte de resterende 50 %.

Årsagen til, at NP havde stået som køber af hele ejendommen, skyldtes forskellige forhold. Det er således af repræsentanten oplyst, at det i 1990 ikke havde været hensigtsmæssigt for klageren at stå som delvis ejer af fast ejendom. Det er yderligere oplyst, at den i skødet i 1990 fastsatte salgssum på 475.000 kr. ikke var den rigtige pris for ejendommen, idet prisen reelt havde været lavere. Salgssummen var sat så højt for at kunne belåne ejendommen bedst muligt.

Som dokumentation er henvist til følgende erklæring af 18. marts 2002 fra NP:

"Hermed bekræfter undertegnede NP, vedr. salg af ...3, at min salgspris på 225.000 kr. er min andel af huset. A ejede selv den anden halvdel".

Endvidere er henvist til, at det af erklæringen tillige fremgår, at NP i 2000 har solgt grunden ...5 for 140.000 kr. Halvdelen af dette beløb er tilgået klageren og afregning er sket den 27. juni 2000 til F1 Bank.

Landskatteretten skal udtale

Ad skattepligtig gave ved køb af ...3

Retten lægger til grund, at klageren først ved endeligt skøde af 3. april 2000 med overtagelsesdag den 1. april 2000 har erhvervet ejendommen ...3 fra NP, og at hun ikke på købstidspunktet allerede var ejer af 50 % af ejendommen. Der er herved henset til, at der ikke over for retten er fremlagt slutseddel, skøde eller tingbogsoplysninger, der dokumenterer, at klageren forud for købet i 2000 allerede var ejer af en andel af ejendommen. Heller ikke skødet af 3. april 2000 indeholder oplysninger om, at NP kun har været ejer af 50 % af ejendommen.

Retten bemærker, at interessefællesskab bl.a. er karakteriseret ved, at der er fælles økonomiske interesser, hvorved parterne har mulighed for at tilrettelægge de indbyrdes dispositioner således, at skattemæssige hensyn har fortrinsret frem for almindelige handels- og omsætningshensyn.

Efter det oplyste finder retten med de af skatteankenævnet anførte grunde, at overdragelsen af ejendommen ...3 er sket mellem interesseforbundne parter. På baggrund af salgssummens størrelse sammenholdt med ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2000 finder retten, at ejendommen må anses for købt til underpris. På denne baggrund kan retten tiltræde, at klageren i forbindelse med købet af ejendommen har modtaget en skattepligtig gave på 245.000 kr. Landsskatteretten stadfæster derfor ansættelsen på dette punkt.

Ad vederlagsfri benyttelse af ejendommen ...3

Ifølge statsskatteloves § 4 b betragtes bl.a. vederlagsfri benyttelse af andres "rørlige eller urørlige gods" som skattepligtig indkomst.

Retten lægger til grund, at klageren i perioden i. januar 1998 og indtil købet den 1. april 2000 har boet vederlagsfrit i ejendommen. Retten finder derfor, at skatteankenævnet med rette har anset klageren for skattepligtig af en skønnet værdi af boligen, som vederlagsfrit har været stillet til hendes disposition. Da retten ikke finder grundlag for at ændre nævnets skøn over boligens værdi - fastsat til 2.000 kr. pr. måned - stadfæster retten de påklagede ansættelser for 1999 og 2000 på henholdsvis 24.000 kr. og 6.000 kr.

Herefter bestemmes

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og vidnerne CA, BA og NP.

A har forklaret blandt andet, at hun modtager højeste førtidspension. Hun har haft 3 blodpropper i 1996 og 1998 og været udsat for et færdselsuheld i 1999. Hun har svært ved at huske og koncentrere sig. Hun kan ikke udtale sig ret meget om sagen. CA har hjulpet hende og varetaget hendes interesser både før og efter 1996. Hun har givet ham fuldmagt til at stå for det hele, herunder hendes bankkonti. De er gode venner, men kan ikke bo sammen. Vedrørende 1997 kan hun godt huske beløbet 270.000 kr. Pengene kom fra BA på grund af gården. Hun kan ikke huske, hvorfor hun skulle have pengene. Hun ved ikke, om hun tabte penge, da selskabet gik konkurs. Hun kan huske, at de fik udbetalt erstatning for en vandskade. Hun kan ikke huske noget om et beløb på 460.000 kr. Hun kan ikke huske, om hun har haft penge liggende hjemme. Angående sommerhuset på ...3, har hun boet der før 2000, hvor hun købte det. Det kan godt passe, at hun flyttede ind i 1998. Hun ejede i forvejen halvdelen af huset. NP ejede den anden halvdel. Hun kan ikke huske, hvor længe hun ejede huset sammen med NP. Hun tror ikke, at der var nogen skriftlige aftaler. NP var kammerat med CA. Hun betalte 225.000 kr. for NPs halvpart. Hun kan ikke huske noget om et ejerpantebrev.

CA har forklaret blandt andet, at han oprindelig er handelsuddannet, men har arbejdet som murer i 45 år. Han er ordblind og kan læse, men skriver ikke så godt. Han har tidligere været gift med A. A får førtidspension som følge af, at hun har haft nogle blodpropper, den sidste i 1999. Hun husker ikke så godt. Han hjælper hende med praktiske ting, har fuldmagt fra hende og har altid ordnet hendes økonomi.

Vedrørende 1997 har CA forklaret, at H1 ApS blev etableret ca. 1989/90 med hans to døtre, DA og BA, hans mor og JF som anpartshavere. Da hans mor døde, overtog A hendes anpart. Hovedaktiviteten var at drive gården. A og de to børn boede der. Noget var udlejet. A betalte for renoveringen af hele hovedbygningen. Det blev optaget i regnskabet som mellemregning med anpartshaver. De 709.004 kr., der er anført i regnskabet for perioden 1. oktober 1990 til 30. september 1991 som en mellemregning med anpartshaver, er sagsøgerens samlede tilgodehavende på det tidspunkt. Gården blev solgt til BA inden konkursen, der var i 1993. Han arrangerede salget. Den kontante udbetaling på 50.000 kr. kom principalt fra BA, men hun havde lånt pengene af sin mor. Der var en "flydende aftale" om, at når ejendommen skulle sælges, skulle man finde ud af at dele provenuet. Det gjaldt både de 50.000 kr. og de penge, der er brugt til forbedringer. Det har han forklaret dem, og det har de accepteret. Der blev ikke talt om beløb, men principielt skulle A have knap 800.000 kr. Der var intet skriftligt herom. Familien blev boende indtil tvangsauktionen i 1993. Han mødte på første auktion for BA med en fuldmagt, som han selv havde formuleret. Ejendommen gik på tvangsauktion for at berigtige en fejl i forbindelse med et debitorskifte. Der var ingen restancer. På anden auktion sagde dommeren, at han skulle have en ny fuldmagt med. Han gav møde for BA, men da han ikke kunne det, så måtte han købe ejendommen i eget navn. Der var ikke andre købere. Han havde inden auktionen fundet købere til ejendommen og fået en salgsaftale på plads. Advokat SK havde lavet et dokument om køb, hvis BA overtog ejendommen på tvangsauktion. Han fik før jul en check på 200.000 kr. Den gav han til BA. Pengene stod i banken 3 - 4 måneder. Det var meningen, at pengene skulle være brugt til at købe en tvangsauktionsejendom for, men auktionen blev aflyst. Der blev hævet 2 gange 100.000 kr. i kontanter, der blev lagt i As pengeskab sammen med restprovenuet på ca. 32.000 kr. Disse beløb sammen med et yderligere beløb, der lå i pengeskabet, gav de 270.000 kr., der blev bogført på As konto den 1. maj 1997.

Vedrørende de 300.000 kr., som skattemyndighederne gør gældende er en uforklaret formuefremgang, skyldes formuefremgangen beløb, som han har fået som erstatning for en vandskade i 1986-88 på en ejendom. Udover de 460.000 kr., der er fremlagt bilag på, var der udbetalt minimum 200.000 kr. mere. Der er tale om erstatning for ting. Håndværkerudgifterne er betalt direkte af forsikringsselskabet. Efter deres bodeling var forsikringspengene As. Han fik forretningen med biler og ejendommen med vandskaden. Han hævede pengene i kontanter og lagde dem i pengeskab. De første blev brugt til istandsættelse af H1. Det er ham eller A, der har foretaget hævningerne på 50.000 kr. og 150.000 kr. på As konto den 11. september og 3. oktober 1997. Han er næsten sikker på, at pengene er brugt til køb af stilladser, og at det er betalingen for salg, der er indsat den 3. og 14. april med 130.400 kr. og 107.800 kr.

Han solgte ...3 til NP i 1990. Det kan godt passe, at det var for 475.000 kr. Han kan ikke huske, om det var helt fra starten eller senere, at A blev medejer, men han mener, det var fra starten. Det var aftalt ved skilsmissen, at A skulle have halvdelen af sommerhuset og halvdelen af grunden. NP betalte ikke den kontante udbetaling på 100.000 kr. eller udstedte pantebrev for 105.000 kr. Aftalen herom var mundtlig. Man kan godt lave en sådan aftale, når man er gode venner. NP er en gammel sportskammerat. Alle faste udgifter er betalt med halvdelen af hver. Det fremgår af de udregninger, han har lavet sammen med NP, og som er fremlagt som bilag i sagen, at A skulle betale 5/23 af kreditforeningslånet. A skyldte kun en meget lille del som følge af en ombygning, der var i gang i 1990. A betalte 225.000 kr. for NPs halvdel. De havde haft en ejendomsmægler til at vurdere ejendommen. Han mener, vurderingen lå på 380.000 kr. - 390.000 kr. Der var en ny brændeovn til 18.000 kr. og andre ting, der skulle modregnes. Aftalen blev indgået ½ år før overtagelsen. Ejendommen blev efterfølgende totalrenoveret. Den blev beklædt med mursten, der blev opsat nyt køkken og lagt klinker. Vedrørende et ejerpantebrev på 140.000 kr., som NP havde udstedt, havde det ikke noget med ham at gøre. Det var udstedt, for at NP kunne få et lån i banken. A fik pantebrevet, da NP skiftede bank, han kan ikke huske hvornår, men det var efter A havde købt ejendommen, nærmere, at det var før A købte den anden halvdel. Pantebrevet skulle aflyses, fordi A skulle have tinglyst et kreditforeningslån.

BA har forklaret blandt andet, at hun er datter til sagsøgeren og boede på H1 fra 1990 til 1996. Hun købte den i 1993, da hun blev myndig i 1992. Hun købte den af sin mor. Det var hendes far, der sagde, at hun skulle, og når han sagde det, så måtte det være i orden. Hun har ikke direkte betalt udbetalingen på 50.000 kr. men tror, hun lånte dem af sin mor. Hun ved ikke, hvem der betalte for istandsættelsen, og ved ikke, om hendes mor gjorde det. Hun ved ikke noget om tilbagebetaling. Hun flyttede ind i en lejlighed på ...2 i 1996. Hun ved ikke, hvorfor ejendommen gik på tvangsauktion, måske fordi de ikke kunne betale. Hun fik nogle penge af sin far, men hun ved ikke, hvordan det hang sammen. Hun mener, det var 200.000 kr., men kan ikke huske, hvornår det var. Der gik lidt tid, så skulle hun hæve pengene og give dem til sin mor, hun ved ikke hvorfor. Det var nærmere sådan, at hun gav sin far pengene, så han kunne give dem til hendes mor. Hun husker ikke noget om et beløb på ca. 32.000 kr. Hun kan godt huske, at hendes far fik en fuldmagt. Hendes mor havde i 1998 lånt hendes børnepenge. Dem fik hun tilbage sidst i 1990'erne.

NP har forklaret blandt andet, at han er uddannet håndværker og arbejder som pædagogisk afdelingsleder. Han købte ...3 af CA i 1990. Han har betalt det, der står i skødet, både udbetalingen og pantebrevet, og han betalte på det tidspunkt, han købte ejendommen. Ikke så lang tid efter solgte han halvdelen, fordi han købte et hus. A betalte for og overtog halvdelen af huset. Han kan ikke huske hvordan, eller hvor meget, A betalte. Der blev lavet specificerede regnskaber, hvor ejendommens udgifter blev fordelt. Han betalte halvdelen af ejendommens udgifter. Den, der benyttede huset, betalte for forbrug. Hans firma, G1 Ejendomsservice, blev drevet fra ejendommen. Han trak udgifterne på huset fra i skat, rettere det halve, og han trak ikke renterne fra, kun ejendomsskat, forsikringer og telefon. Der blev lavet udregninger efter forhandling med CA. Han kan ikke huske, hvad ejerpantebrevet blev brugt til. Ejerpantebrevet lå i banken, men på et tidspunkt fik A det udleveret. Ejendommen blev af en lokal mægler vurderet til ca. 380.000 kr. Den trængte til istandsættelse.

De lagde til grund, at den havde en værdi af 450.000 kr., og han fik 225.000 kr. for den. Der var ikke tale om en foræring til A. CA har engang imellem lånt en bil af ham. Det var en bil, som hans firma havde leaset. Den blev afleveret til leasingselskabet, der solgte den. Han fik ikke noget i den forbindelse.

Procedurer

Sagsøgeren har til støtte for påstanden vedrørende den skønsmæssige forhøjelse på kr. 270.000,00 gjort gældende, at der mellem sagsøgeren og BA opstod et gældsforhold i forbindelse med salg af ejendommen H1 i begyndelsen af 1990'erne til BA, som blev tilbagebetalt i 1997. Sagsøgerens tidligere ægtefælle CA købte og solgte ejendommen H1 på vegne af datteren BA i henhold til fuldmagt. Det har formodningen for sig, at CA mødte ved begge tvangsauktioner på vegne af datteren. Provenuet på 200.000 kr. ved salg af ejendommen blev fremsendt til CA og indsat på datteren BAs konto. BA hævede herefter pengene, der blev udbetalt til sagsøgeren og sammen med et beløb på 70.000 kr. indsat på dennes konto. Det gøres endvidere gældende, at 32.029,63 kr. af de yderligere 70.000 kr. ligeledes hidrører fra salget af ejendommen. Det fremgår endvidere af CAs forklaring, at restbeløbet stammede fra kontanter i sagsøgers pengeskab. Sagsøgeren har herefter løftet bevisbyrden for gældsforholdets eksistens, og det gøres således sammenfattende gældende, at omhandlede beløb på 270.000 kr. eller i hvert fald størstedelen heraf var tilbagebetaling af gammel gæld. Sagsøgerens gæld til datteren BA, som opstod i 1988 og blev indfriet i 1997, er sagen uvedkommende. Der var tale om to vidt forskellige uafhængige låneforhold optaget på to forskellige tidspunkter og på forskellige vilkår. Såfremt landsretten måtte komme frem til, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for gældsforholdets eksistens, gøres det gældende, at tilbagebetalingen af 270.000 kr. eller størstedelen heraf ikke er en gave fra CA, men i så fald en gave fra datteren BA.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende skønsmæssig forhøjelse på 300.000 kr. gøres det gældende, at sagsøgerens formueforhold for 1998 blandt andet skal ses i sammenhæng med formueforholdene primo 1990'erne, idet sagsøgeren i årene 1986 til 1993 har modtaget erstatningssummer på 460.000 kr. og at sagsøgeren og dennes tidligere ægtefælle CA som led i en bodeling i forbindelse med parternes separation i 1990 og skilsmisse i 1998 havde aftalt, at erstatningssummerne skulle tilgå sagsøgeren. Sagsøgerens formueforhold for 1998 skal tillige ses i sammenhæng med datterens BAs tilbagebetalinger i 1997. Hertil kommer, at de af sagsøgeren modtagne beløb op igennem 1990'erne har været ude at "arbejde", idet sagsøgeren har investeret penge i blandt andet fast ejendom, og at sagsøgeren ultimo 1997 har været i besiddelse af en kontantbeholdning på omkring 200.000 kr. Sagsøgeren har således haft en kontantbeholdning til rådighed for et privatforbrug i indkomståret 1998.

Til støtte for den nedlagte påstand om beskatning af vederlagsfri benyttelse af ejendommen, ...3, gør sagsøgeren gældende, at sagsøgerens tidligere ægtefælle CA den 1. januar 1990 solgte ejendommen for så vidt angår en ideel andel på 50% til NP, mens de resterende 50% blev overtaget af sagsøgeren som et led i en bodelingsaftale i forbindelse med separationen i 1990. Sagsøgeren var 50% ejer af ejendommen og betalte derfor ikke for at bo i sommerhuset fra 1998. NP blev i 1990 formel ejer af sagsøgerens halvpart, for at han kunne opnå en optimal belåning. Sagsøgers påstand støttes også af oplysningerne i de fremlagte bilag og forklaringerne om fordelingen af udgifter med videre mellem sagsøgeren og NP i ejerperioden. Det må have formodningen for sig, at sagsøgeren var medejer af ejendommen, da NP solgte ejendommen ...3 til sagsøgeren for kr. 225.000 kr., hvilket beløb ca. svarer til halvdelen af ejendommens samlede værdi. Det har således været med rette, at ejendommen har været stillet til sagsøgerens disposition vederlagsfrit. Der har mellem NP og sagsøgeren været et forretningsmæssigt samarbejde mellem to selvstændige kontraktsparter, og sagsøgeren og NP er ikke interesseforbundne parter. Skattemyndighederne kan derfor ikke tilsidesætte en klar mundtlig aftale mellem de to kontrahenter.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende en skattepligtig gave på 245.000 kr. ved køb af ...3, gøres det gældende, at der var en mundtlig aftale mellem sagsøgeren og NP om, at sagsøgeren var ejer af halvparten af ejendommen ...3 fra 1990 til salget af ejendommen 1. april 2000. Det må have formodningen for sig, at NP ikke forærer en ejendom til sagsøgeren til "halv pris". Gavebetingelserne er i øvrigt ikke opfyldt.

Såfremt landsretten måtte komme frem til, at sagsøgeren ikke var ejer af halvdelen af ejendommen, gøres det gældende, at sagsøgeren havde et pantsikret tilgodehavende på 140.000 kr. hos NP. Endelig gøres det gældende, at den offentlige ejendomsvurdering på 470.000 kr. under alle omstændigheder var for høj, idet ejendommen forud for overtagelsesdatoen 1. april 2000 skulle renoveres/ombygges, hvorfor den reelle handelsværdi var væsentlig lavere end ejendomsvurderingen.

Det gøres sammenfattende gældende, at sagsøgeren har dokumenteret, at de af sagsøgte opgjorte skønsmæssige ansættelser skal tilsidesættes som foretaget på et urigtigt grundlag og/eller som åbenbart urimelige.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at landsretten måtte finde grundlag for helt eller delvist at tilsidesætte de skønsmæssige ansættelser.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand overordnet gjort gældende, at det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at de omstridte skønsmæssige ansættelser kan tilsidesættes som foretaget på urigtigt grundlag eller er åbenbart urimelige. Det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde.

Vedrørende den skønsmæssige forhøjelse som følge af uforklaret formuefremgang i 1997 gøres det gældende, at det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at det omstridte beløb ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde. Sagsøgeren har gjort gældende, at beløbet er betalt af sagsøgerens datter, BA, som tilbagebetaling af gæld til sagsøgeren opstået i forbindelse med datterens køb af ejendommen H1. Sagsøgeren har bevisbyrden for, at sagsøgeren har haft et tilgodehavende hos datteren. Som følge af familieforholdet er der tale om en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et reelt gældsforhold. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde. Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen objektiv dokumentation i form af gældsbreve eller lignende for datterens påståede gældsforhold til sagsøgeren. Der er heller ikke fremlagt anden dokumentation i form af indbetalingskvitteringer, selvangivelse af gældsforholdet m.v., der kan sandsynliggøre gældsforholdet. Det er tværtimod dokumenteret, at datteren har haft et tilgodehavende hos moderen. Sagsøgerens eventuelle tilgodehavende i Ejendomsselskabet H1 ApS i 1991 dokumenterer ikke, at der er opstået et gældsforhold mellem datteren og sagsøgeren. Sagsøgeren har videre gjort gældende, at beløbet på 270.000 kr. hovedsageligt stammer fra datterens videresalg af H1, der var generhvervet af datteren på tvangsauktion den 14. november 1996. Sagsøgte gør gældende, at det var datterens far, CA, og ikke datteren, der i 1996 erhvervede ejendommen. Det bestrides i den forbindelse som udokumenteret, at CA på tvangsauktionen den 14. november 1996 købte ejendommen på vegne af datteren i henhold til fuldmagt. Det bestrides således, at datteren gennem videresalg af H1 har opnået midler til at tilbagebetale det påståede gældsforhold, idet bemærkes, at datterens ret til provenuet i forbindelse med videresalget af H1 ikke i sig selv beviser, at der har eksisteret et gældsforhold til sagsøgeren.

Vedrørende den skønsmæssige forhøjelse som følge af uforklaret formuefremgang i indkomståret 1998 gøres det gældende, at skattemyndighederne for indkomståret 1998 har beregnet et negativt privatforbrug for sagsøgeren på 332.492 kr. Sagsøgerens formue steg fra 257.333 kr. den 31. december 1997 til 654.779 kr. den 31. december 1998, selv om sagsøgeren alene havde en skattepligtig indkomst på 114.749 kr. På den baggrund forhøjede skattemyndighederne sagsøgerens indkomst med 300.000 kr. Sagsøgeren har ikke bestridt skattemyndighedernes privatforbrugsopgørelse. Den skønsmæssige forhøjelse kan derfor alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde. Sagsøgeren har gjort gældende, at hun har haft et kontantbeløb på ikke under 460.449,55 kr. til rådighed, som stammer for forsikringsudbetalinger til sagsøgerens tidligere ægtefælle, CA. Sagsøgte bestrider som udokumenteret, at sagsøgeren har haft et kontantbeløb i denne størrelsesorden til rådighed. Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgeren ikke via kontoudskrifter eller selvangivne formueoplysninger, herunder af kontantbeholdninger, har dokumenteret tilstedeværelsen af et større kontantbeløb. Fremlæggelsen af dokumentation for forsikringsudbetalinger på i alt 460.449,55 kr. til den tidligere ægtefælle dokumenterer ikke, at sagsøgeren har haft et kontantbeløb i denne størrelsesorden til rådighed. Forsikringsudbetalingerne fandt sted i perioden 15. april 1986 til 18. maj 1993. For det første er det udokumenteret, at sagsøgeren og den tidligere ægtefælle i forbindelse separationen i 1991 og skilsmissen i 1998 aftalte, at forsikringsudbetalingerne skulle tilfalde sagsøgeren. For det andet har det formodningen imod sig, at sagsøgeren i 1998 havde kontanter fra forsikringsudbetalingerne til rådighed så længe efter, at udbetalingerne fandt sted. Det bestrides endvidere som udokumenteret, at sagsøgerens formueforhold i starten af 90'erne sandsynliggør, at sagsøgeren har haft et kontantbeløb i den påståede størrelsesorden til rådighed.

Vedrørende vederlagsfri benyttelse af ...3 gøres det gældende, at sagsøgeren i perioden 1. januar 1998 til 1. april 2000 ubestridt har haft folkeregisteradresse på ejendommen. NP har i denne periode ifølge tingbogen været eneejer af ejendommen. Da sagsøgeren ikke har betalt for at benytte ejendommen, er hun blevet beskattet af en skønnet lejeværdi af bolig på 2.000 kr. pr. måned. Den skønnede værdi på 2.000 kr. pr. måned er ikke bestridt af sagsøgeren. Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at sagsøgeren siden 1990 reelt har ejet ejendommen i lige sameje med NP. Sagsøgte bestrider, at sagsøgeren i perioden 1. januar 1990 til 1. april 2000 har ejet ...3 i lige sameje med NP. Det fremgår af tingbogen, at CA ved skøde tinglyst den 12. februar 1990 solgte hele ejendommen til NP for 475.000 kr. Ved endeligt skøde af 3. april 2000 solgte NP hele ejendommen til sagsøgeren for 225.000 kr. Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren - forud for købet den 1. april 2000 - skulle have ejet 50% af ejendommen. Sagsøgeren har ikke selvangivet lejeværdi eller foretaget rentefradrag for ejendommen før købet i 2000. Det bestrides i den forbindelse, at de interne og delvist udaterede bilag har nogen bevisværdi i den forbindelse.

Vedrørende skattepligtig gave ved køb af ...3 gøres det gældende, at sagsøgeren er blevet beskattet af en skattepligtig gave fra NP, idet sagsøgeren købte ejendommen ...3 pr. 1. april 2000 for 225.000 kr., og den offentlige ejendomsvurdering var på 470.000 kr. Sagsøgeren er blevet beskattet af forskellen på 245.000 kr. Det gøres gældende, at det må lægges til grund, at sagsøgeren og NP, eller i hvert fald sagsøgerens tidligere ægtefælle og NP, er interesseforbundne parter, hvorfor skattemyndighederne har været berettigede til at tilsidesætte den faktiske købesum og fastsætte købesummen til, hvad en uafhængig trediemand ville have betalt på aftaletidspunktet. Det bemærkes i den forbindelse, at Nykredit pr. august 2000 vurderede ejendommens værdi til 550.000 kr. Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at der i Nykredits vurdering er taget højde for ombygningsarbejder foretaget efter sagsøgerens overtagelse, og at den offentlige ejendomsvurdering var for høj. Sagsøgte bestrider, at den offentlige ejendomsvurdering var for høj, idet det bemærkes, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at ejendomsvurderingen skulle have været lavere, og idet sagsøgeren i øvrigt ikke har klaget over ejendomsvurderingen. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, hvilken værdi Nykredit ville have vurderet ejendommen til uden ombygningsarbejderne, der i øvrigt også er udokumenterede. Til støtte for, at der foreligger et interessefællesskab mellem sagsøgeren og NP, henvises til, at NP købte ejendommen i 1990 af sagsøgerens tidligere ægtefælle for 475.000 kr. eller ca. 180.000 kr. over daværende ejendomsvurdering. Der er ikke grundlag for at antage, at ejendommens værdi skulle være faldet, herunder slet ikke til 225.000 kr., 10 år senere. NP har stillet ejendommen ...3 gratis til rådighed for sagsøgeren i perioden 1. januar 1998 til overtagelsen 1. april 2000. Hertil kommer, at NP på vegne sagsøgeren har kontaktet BG Bank med forespørgsel om opgørelse af sagsøgerens gæld til banken. NP har drevet virksomheden "G1 Ejendomsservice" på adressen ...3 i perioden 1. oktober 1993 til 9. juli 1998, og virksomhedens leasede varevogn har været til rådighed for sagsøgerens tidligere ægtefælle. Der må antages at have været en eller anden form for sameje omkring bilen. Endvidere foreligger der en kvittering for indsætning på sagsøgerens konto af 70.000 kr. foretaget af NP den 27. juni 2000, der vedrører halvdelen af et sommerhusgrundsalg.

Den subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at landsretten måtte finde grundlag for helt eller delvist at tilsidesætte de skønsmæssige ansættelser. Den subsidiære påstand er endvidere medtaget for det tilfælde, at landsretten måtte finde, at sagsøgeren i indkomstårene 1997-2000 har ejet ...3 i sameje med NP.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at beløbet på 270.000 kr., der blev indsat på hendes konto den 1. maj 1997, er afdrag på gæld fra datteren BA, og henset til familieforholdet må der stilles skærpede krav til beviset. Der foreligger ikke skriftlige lånedokumenter eller andre objektive beviser for gældsforholdet, og de afgivne forklaringer findes ikke at udgøre tilstrækkeligt bevis herfor. Det forhold, at sagsøgeren eventuelt havde et krav mod det selskab, der i 1993 solgte ejendommen H1 til BA, dokumenterer heller ikke et gældsforhold. Sagsøgeren har derfor ikke løftet den hende påhvilende bevisbyrde. Herefter og henset til at pengene efter de afgivne forklaringer i det væsentlige udgør overskuddet fra den tidligere ægtefælle CAs salg af H1, som han havde erhvervet på tvangsauktion, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter sagsøgeren er anset for skattepligtig af beløbet som en gave.

Sagsøgeren havde en skattepligtig indkomst på 114.749 kr. i 1998, hvor hendes formue steg fra 257.333 kr. til 654.779 kr. Sagsøgeren har ikke bestridt skattemyndighedernes beregning, hvorefter hun havde et negativt privatforbrug på 332.492 kr., men har gjort gældende, at hun var i besiddelse af kontante midler, der blev anvendt til dækning af privatforbruget. Der påhviler under de foreliggende omstændigheder sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for rigtigheden heraf. Det forhold, at sagsøgerens tidligere ægtefælle CA fra 1986 til 1993 fik udbetalt mere end 460.000 kr. fra forsikringsselskaber i anledning af en vandskade er ikke tilstrækkeligt bevis for, at sagsøgeren modtog disse forsikringssummer i forbindelse med separationen i 1991 og fortsat rådede over dem i 1998. Endvidere foreligger der ikke objektive beviser i form af dokumenter, kontoudtog, formueopgørelser eller andet, der godtgør, at sagsøgeren rådede over kontante midler som påstået. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter sagsøgerens skattepligtige indkomst er forhøjet med 300.000 kr.

Det er ubestridt, at sagsøgeren har været tilmeldt folkeregisteret på og har benyttet ejendommen ...3 fra 1. januar 1998 til 1. april 2000 uden at betale vederlag herfor, og at NP i denne periode var tinglyst eneejer af ejendommen. Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at hun var ejer af halvdelen af ejendommen i nævnte periode. Hverken skødet fra 1990 eller 2000 giver grundlag for at antage, at sagsøgeren ejede halvdelen af ejendommen forud for den 1. april 2000, og der er ikke i øvrigt objektive beviser herfor.

De afgivne forklaringer og håndskrevne regnskaber er ikke tilstrækkeligt bevis for, at sagsøgeren ejede halvdelen af ejendommen. Sagsøgeren har derfor ikke løftet den hende påhvilende bevisbyrde. Herefter og da sagsøgeren ikke i øvrigt har bestridt skønnet over boligens værdi, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter den vederlagsfri benyttelse er anset som skattepligtig indkomst.

Sagsøgeren købte ejendommen ...3 for 225.000 kr. i 2000, hvor den offentlige ejendomsvurdering var 470.000 kr. Henset til det oplyste om det personlige og økonomiske forhold mellem sagsøgeren, NP og sagsøgerens tidligere ægtefælle CA, der i det hele varetog sagsøgerens økonomiske interesser, lægges det til grund, at overdragelsen er sket mellem interesseforbundne parter. Herefter og henset til det forhold, at sagsøgeren efter sin egen forklaring kun betalte for halvdelen af ejendommen og til, at det ikke findes godtgjort, at sagsøgeren havde et krav mod NP, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter sagsøgeren er anset for at have modtaget en skattepligtig gave svarende til forskellen mellem salgssummen og ejendomsvurderingen.

Landsretten tager derfor i det hele sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 35.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.