Dokumentets metadata

Udlodning - selvfinansiering - datterselskabsudbytte

Et selskab havde købt et selskab, og i strid med selvfinansieringsforbuddet finansieret købet af det købte selskabs egne midler.Højesteret udtalte, at det forhold, at det købte selskab var erhvervet i strid med selvfinansieringsforbuddet, ikke i sig selv udgjorde en udlodning, forudsat at det blev godtgjort, at der var tale om lån, som selskabet kunne og ville tilbagebetale.Højesteret fandt efter bevisførelsen, at der ikke var grundlag for at fastslå, at selskabets råden over selskabsmidlerne i det købte selskab var en maskeret udlodning.Det købte selskab havde på en generalforsamling i det efterfølgende år besluttet at udlodde et beløb på 37 mio. kroner. Beløbet var imidlertid allerede i det skatteår, hvor købet fandt sted, bogført på selskabernes mellemregningskonto som udbytte, og fra dette tidspunkt blev der ikke beregnet rente af beløbet. Højesteret fandt, at selskabet ikke heroverfor havde godtgjort, at posteringerne på mellemregningskontiene ikke var udtryk for reelle overførsler, hvorfor Højesteret anså de 37 mio. kroner for udloddet den 30. september 1993.Selskabet havde videre gjort gældende, at ejertidskravet i den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, også ved interne danske udlodninger måtte forstås i overensstemmelse med en dom fra EF-Domstolen.Højesteret fandt, at ejertidskravet i den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke kunne fortolkes i strid med dens ordlyd i sagen, hvor der ikke havde fundet en grænseoverskridende udbyttebetaling sted.

Parter

H1 Holding ApS
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen og Poul Dahl Jensen

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 4. afdeling den 6. oktober 2000.

Påstande

Appellanten, H1 Holding ApS, har gentaget sin påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at selskabets skattepligtige indkomst for skatteåret 1994/1995 (regnskabsåret 1992/1993) nedsættes med 48.526.134 kr., hvoraf 66 % i alt 32.027.248 kr., indgår i skatteberegningen.

Subsidiært har selskabet nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at den skattepligtige indkomst for det nævnte skatteår nedsættes med et mindre beløb.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse og har gentaget sine subsidiære påstande.

Anbringender

H1 Holding har ikke for Højesteret bestridt, at købet af H2X Holding ApS, senere H2 Holding ApS, med tilhørende datterselskaber skete i strid med selvfinansieringsforbuddet i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2.

Supplerende sagsfremstilling

For Højesteret har H1 Holding fremlagt yderligere bogføringsmateriale og bilag til belysning af bevægelserne på mellemregningskontiene, herunder bilag vedrørende et af H2 Holdings datterselskaber, H2 Produktions køb af afskrivningsberettigede aktiver. H1 Holding har i den forbindelse bl.a. nærmere redegjort for baggrunden for posteringen af beløbet på 51.160.857 kr. på mellemregningskontoen mellem H2 Produktion og H1 Holding.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Responsumudvalg har den 20. april 2005 besvaret følgende spørgsmål således:

"...

Spørsgmål 1

Var det i 1993 sædvanligt, at koncernforbundne selskaber havde løbende mellemregningskonti med hinanden?

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 svares bekræftende ønskes det tillige oplyst, om det var normalt, at der ikke blev udarbejdet lånedokumenter vedrørende de løbende mellemværender?

...

Afhængig af aktivitet og samhandel i koncernforbundne selskaber vil der kunne opstå løbende mellemregninger. Det er det enkelte koncernselskabs ledelse, der har ansvaret for, at sådanne mellemregninger er lovlige, og at de er etableret på almindelige forretningsmæssige vilkår.

...

På denne baggrund kan udvalget besvare de stillede spørgsmål således:

Det var i 1993 ikke usædvanligt, at koncernforbundne selskaber havde løbende mellemregningskonti, samt at der ikke blev udarbejdet lånedokumenter vedrørende løbende mellemværender."

Forklaringer

Til brug for Højesteret har

RB forklaret bl.a., at han i 1993 var filialdirektør i Sydbank. Han havde ansvaret for forholdet til H1 Holding, der var en af afdelingens største kunder.

Det praktiske bankarrangement i forbindelse med koncernens forskellige selskaber blev arrangeret under en såkaldt koncernkonto. Ledelsen i H1 Holding var meget rentebevidst. En koncernkonto indebærer, at koncernen har en hovedkonto, over hvilken koncernselskabernes forskellige dispositioner foregår. Formålet med at have en hovedkonto er at reducere renteudgifterne. H1-koncernen var meget pengestærk, og hvis der var behov for lån, var det blevet imødekommet.

I forbindelse med koncernens køb af H2X Holding ApS drøftede han indsættelsen af de ca. 48 mio. kr. og trækket på de ca. 40 mio. kr. med NR. Han kan ikke i dag sige noget om, hvorvidt det er udtryk for den faktiske rækkefølge, at indsættelsen af de 48 mio. kr. på kontoudskriften er konteret før trækket på de 40 mio. kr. Umiddelbart er det måske mest logisk, at det forholder sig på den måde. Det var ikke noget problem for banken, at der blev trukket 40 mio. kr., idet der samme dag indgik 48 mio. kr. Hvis H1 Holding havde anmodet om at få en kreditfacilitet stillet til rådighed til at erhverve H2X, ville banken have været villig hertil.

Banken havde i anden sammenhæng stillet større kreditfaciliteter til disposition for H1-koncernen. Blandt andet havde man ydet et byggelån på vist nok omkring 20 mio. kr. med sikkerhed i et ejerpantebrev. Banken havde også ydet lån i millionklassen i forbindelse med koncernens køb af bygninger og virksomheder.

Andre indlånskonti end koncernkontoen, f.eks. en deponeringskonto, blev forrentet med en anden rentesats end koncernkontoen. I øvrigt blev de forskellige konti forrentet med samme sats, uanset hvilket selskab i koncernen kontoen var registreret til. På tilsvarende måde skulle der betales ens rente for udlån.

Koncernen har betalt eller modtaget rente alt efter, om der var tale om nettolån eller nettoindestående. Denne renteberegningsmåde kaldes rentenetting, og en koncernkontoopgørelse pr. september 1993 tyder på, at metoden blev anvendt i forhold til koncernen på dette tidspunkt. Han husker ikke, om rentenettingmetoden blev anvendt for koncernen pr. 10. maj 1993.

Højesterets begrundelse og resultat

Ved H1 Holding ApS' køb af H2X Holding ApS, senere H2 Holding ApS, med tilhørende datterselskaber blev midlerne i de købte selskaber, i alt 48.526.134 kr., den 10. maj 1993 indsat på en konto tilhørende et datterselskab i H1-koncernen, og samme dag blev købesummen på 40.579.030 kr. hævet på denne konto og overført til sælgerne. Det er herefter spørgsmålet, om H1 Holdings dispositioner over midlerne indebar en udlodning, der var omfattet af ligningslovens § 16 A, eller om der var tale om udlån af midlerne til H1 Holding.

Det forhold, at købet af H2X i strid med selvfinansieringsforbuddet blev finansieret af H2X' egne midler, indebærer ikke i sig selv, at et beløb svarende til købesummen må anses for udloddet til køberen H1 Holding. Heller ikke indsættelsen af den resterende del af H2X' midler på den nævnte konto kan i sig selv anses for en udlodning. Der foreligger således ikke udlodning, hvis det godtgøres, at der var tale om lån, som H1 Holding kunne og ville tilbagebetale.

Fra modtagelsen den 10. maj 1993 blev H2X' midler bogført som et tilgodehavende for H2X og som gæld for H1 Holding. Mellemværendet blev ligesom andre økonomiske mellemværender mellem selskaberne i koncernen ført på mellemregningskonti, hvor der blev tilskrevet renter. Indtil regnskabsårets udløb den 30. september 1993 blev mellemværendet nedbragt til 30.069.115 kr. bl.a. ved betaling for H2 Produktions køb af afskrivningsberettigede aktiver. Efter de økonomiske oplysninger om H1-koncernen må det endvidere lægges til grund, at H1 Holding ville have været i stand til at tilbageføre midlerne til H2 Holding, også når der ses bort fra udlodningen fra H2 Holding af et udbytte på 37 mio. kr. På denne baggrund finder Højesteret ikke grundlag for at fastslå, at der ved H1 Holdings råden over selskabsmidlerne fra H2 Holding er sket en maskeret udlodning. Det, der er anført af Skatteministeriet bl.a. om, at der ikke blev oprettet lånedokument mellem de koncernforbundne selskaber, kan ikke føre til et andet resultat. I overensstemmelse med indstillingen i H2 Holdings årsregnskab for 1992/1993 blev det på selskabets generalforsamling den 22. december 1993 besluttet at udlodde 37 mio. kr. i udbytte til H1 Holding. Beløbet var imidlertid allerede pr. 30. september 1993 bogført på selskabernes mellemregningskonti som udbytte fra H2 Holding til H1 Holding, og fra dette tidspunkt blev der ikke beregnet rente af beløbet. H1 Holding har ikke heroverfor godtgjort, at disse posteringer på mellemregningskontiene ikke er udtryk for reelle overførsler. Højesteret finder på denne baggrund, at de 37 mio. kr. må anses for udloddet den 30. september 1993.

Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at H1 Holding ikke opfylder de tidsmæssige betingelser for skattefrihed af udbytte fra et dansk datterselskab efter den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Som følge af det anførte tager Højesteret Skatteministeriets subsidiære påstand til følge som nedenfor bestemt.

Ved afgørelsen om sagsomkostningerne er der taget hensyn til, at H1 Holding har betalt retsafgift i begge instanser med i alt 524.520 kr., og at parternes arbejde med sagen i meget væsentligt omfang må antages at have vedrørt den del af sagen, som H1 Holding får medhold i.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 Holding ApS' skattepligtige indkomst for skatteåret 1994/1995 (regnskabsåret 1992/1993) nedsættes med 11.526.134 kr., hvoraf 66 %, i alt 7.607.248 kr., indgår i skatteberegningen.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til den anden part.