Dokumentets metadata

Dokumentets dato:03-01-2006
Offentliggjort:04-01-2006
SKM-nr:SKM2006.7.SKAT
Journalnr.:05-01301
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:SKAT-meddelelse


Genoptagelse af praksis om den momsmæssige behandling af indkvarteringsoperatører

Indkvarteringsoperatørers drift af asylcentre anses for levering af social forsorg og bistand og er dermed momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Indkvarteringsoperatører, der hidtil har været momsregistrerede kan anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret.


Indledning

1. SKAT har revurderet praksis vedrørende den momsmæssige behandling af indkvarteringsoperatørers drift af asylcentre.

2. Udlændingestyrelsen rettede i december 2001 henvendelse til den tidligere Told- og Skattestyrelse om den momsmæssige behandling af indkvarteringsoperatørers drift af asylcentre. På baggrund af Told- og Skattestyrelsens udtalelse i sagen blev det af udlændingestyrelsen lagt til grund, at indkvarteringsoperatørernes levering af ydelser i form af varetagelse af driften af asylcentre var momspligtig. Dette førte til, at indkvarteringsoperatører blev momsregistrerede.

Praksisændring

3. På baggrund af den nyeste praksis fra Landsskatteretten og fra EF-domstolen er det SKATs, opfattelse, at indkvarteringsoperatørers drift af asylcentre skal anses som social forsorg og bistand i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Vurdering

4. Asylcenterområdet herunder drift af asylcentre er omfattet af udlændingeloven.

I henhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 5, skal udlændingestyrelsen tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for udlændinge omfattet af bestemmelsens stk. 1, eller stk. 2, jf. stk. 3. Dette kan ske i samarbejde med private organisationer eller selskaber eller statslige styrelser, som er godkendt hertil af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, eller kommuner.

5. Udlændingestyrelsen har oplyst, at det ved begrebet "udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver asylcentre i samarbejde med indkvarteringsoperatørerne" forstås, at udlændingestyrelsen har indgået kontrakter med fire indkvarteringsoperatører efter en bestiller-udfører-model med udlændingestyrelsen som bestiller og indkvarteringsoperatørerne som udførere. De ydelser, som indkvarteringsoperatørerne skal levere, er reguleret i kontrakterne.

Den måde, hvorpå indkvarteringsoperatøren konkret forventer at udfylde de faglige og økonomiske rammer for driften af asylcentrene, beskriver operatøren i en årlig virksomhedsplan til udlændingestyrelsen. Indkvarteringsoperatøren afrapporterer halvårligt denne plan.

Udlændingestyrelsen kan foretage anmeldte og uanmeldte tilsyn på indkvarteringssteder som supplement til det drifts- og vedligeholdelsestilsyn, som Forsvarets Bygningstjeneste foretager på vegne af og med deltagelse af udlændingestyrelsen.

6. På denne baggrund kan det lægges til grund, at det er operatøren, der leverer den fritagne ydelse. Det forhold, at udlændingestyrelsen har et myndighedsansvar og fører tilsyn med operatørerne, ændrer ikke herved. Det forhold, at udlændingestyrelsen betaler for ydelsen, ændrer heller ikke herpå.

7. Selv om en myndighed har et myndighedsansvar i henhold til lov på et givent område, er det ikke til hinder for, at der kan være en privat leverandør, der må anses for at levere den fritagne ydelse. Dette var eksempelvis tilfældet i den kendelse om behandlingshjem, der er offentliggjort i SKM2004.403.LSR , hvor der var tale om en institution, der leverede ydelser i form af narkotikaafvænning. Narkotikaafvænning er reguleret i serviceloven, og det var i sagen amtskommunen, der havde besluttet, at institutionen skulle varetage og modtage betaling for opgaven.

8. Det er således SKATs opfattelse, at private indkvarteringsoperatører samlet set må anses for at levere social forsorg og bistand som beskrevet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Karakteren af ydelsen opfylder således betingelserne i bestemmelsen, ligesom operatørerne opfylder betingelsen om at kunne anses som offentligt anerkendte organer.

9. Når en virksomhed er momsfritaget efter fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, betyder det, at virksomheden heller ikke er omfattet af pligten til at betale lønsumsafgift.

Genoptagelse

10. Under henvisning til at SKATs revurdering af indkvarteringsoperatørernes drift af asylcentre fører til, at disse leverer momsfritagne ydelser, kan indkvarteringsoperatører, der har betalt moms, anmode om genoptagelse af opgørelsen af deres afgiftstilsvar.

Fristregler

11. I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb.

12. Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning, ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige af opgørelsen af afgiftstilsvaret fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.

13. Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis betingelserne herfor i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

14. Praksis om den momsmæssige behandling af drift af asylcenter ændres med virkning fra offentliggørelsen af denne meddelelse. Da praksisændringen sker på foranledning af SKATs beslutning herom, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 2. led, ske genoptagelse af den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for offentliggørelse af praksisændringen.

Reaktionsfrist

15. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 32.

16. Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, regnes fra denne meddelelses dato.

Overvæltning

Generelt om overvæltning

17. Det følger af EF-Domstolens faste praksis, at en virksomhed har ret til at få tilbagebetalt afgifter, som en medlemsstat har opkrævet i strid med fællesskabsrettens bestemmelser. Den pågældende medlemsstat er således som udgangspunkt forpligtet til at tilbagebetale afgifter, der er opkrævet i strid med fællesskabsretten (jf. bl.a. dommen i sagen Comateb m.fl., præmis 20, dom af 8.3.2001, forenede sager C-397/98 og C-410/98, Metallgesellschaft m.fl., Sml. I, s. 1727, præmis 84, og Marks og Spencer-dommen, præmis 30).

Der er ifølge EF-Domstolens retspraksis kun én enkelt undtagelse til denne tilbagebetalingsforpligtelse. En medlemsstat kan kun modsætte sig, at en afgift, der er opkrævet med urette henset til fællesskabsretten, tilbagebetales, når det er godtgjort af de nationale myndigheder, at en anden person end den afgiftspligtige fuldt ud har båret afgiftsbyrden, og at en tilbagebetaling af afgiften til den afgiftspligtige ville medføre en ugrundet berigelse for ham. Heraf følger, at hvis kun en del af afgiften er væltet over på senere led, er de nationale myndigheder forpligtet til at tilbagebetale det ikke-overvæltede beløb (jf. i denne retning bl.a. dommen i sagen Comateb m.fl., præmis 27 og 28).

Undtagelsen er en begrænsning og skal derfor fortolkes restriktivt, og der skal navnlig tages hensyn til, at overvæltningen af en afgift på forbrugeren ikke nødvendigvis udligner de økonomiske virkninger af afgiftspålæggelsen for den afgiftspligtige.

Hvorvidt der rent faktisk, delvis eller fuldt ud, sker en overvæltning, afhænger af en række forskellige omstændigheder ved hver enkelt transaktion, som giver denne en særlig karakter i forhold til andre transaktioner, der sker i andre sammenhænge.

Alt efter markedets karakter, vil det være mere eller mindre sandsynligt, at der sker en overvæltning. De mange faktorer, der er bestemmende for den politik, de handlende fører, er imidlertid forskellige i forskellige tilfælde, hvorfor det er næsten umuligt at afgøre, hvor stor en faktisk indvirkning disse faktorer hver for sig har på, i hvilket omfang der sker en overvæltning.

Selv i det tilfælde, hvor afgiften er fuldstændigt integreret i den pris, der kræves, kan den afgiftspligtige lide et økonomisk tab, der er forbundet med en forringelse af salgsmængden.

Om og i hvilket omfang tilbagebetaling af en afgift, der er opkrævet med urette medfører en ugrundet berigelse for den afgiftspligtige, kan således kun fastlægges ved en økonomisk analyse, der tager hensyn til alle de relevante omstændigheder.

Overvæltning af moms på indkvarteringsoperatørers drift af asylcentre

18. Ved vurderingen af, om der er sket overvæltning, har det betydning, om konkurrencevilkårene har været ens for de virksomheder, der er på markedet, herunder om samtlige udbydere af de omhandlede ydelser har været momspligtige.

19. Prisstrukturen og prisfastsættelsen af ydelserne i forhold til konkurrenterne på markedet indgår også i vurderingen.

20. Den konkrete vurdering vil således blive foretaget på baggrund af en analyse, der blandt andet inddrager nævnte faktorer. I den forbindelse vil det som nævnt blive undersøgt, hvordan den enkelte virksomhed har fastsat betalingens størrelse.

21. Andre momenter kan have betydning ved vurderingen af, i hvilket omfang virksomheden må antages at have overvæltet momsen på det efterfølgende omsætningsled.

Anmodning om genoptagelse

22. Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT.

23. Anmodningen skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr.

24. Virksomheden skal specificere kravet på tilbagebetaling for hver afgiftsperiode.

25. Af hensyn til beregningen af rentegodtgørelse skal virksomheden oplyse tidspunktet for hver enkelt indbetaling af momstilsvar. Hvis virksomheden har fået udbetalt negativ moms for en afgiftsperiode, skal virksomheden oplyse tidspunktet for frigørelsen af den negative angivelse.

Dokumentation

26. Ved krav om fuld eller delvis tilbagebetaling skal virksomheden vedlægge dokumentation for størrelsen af indkomne betalinger for drift af asylcentre eksl. moms og dokumentation for, at der er indbetalt moms af betalingerne.

27. Virksomheden skal endvidere indsende skriftlig dokumentation for, hvordan prisfastsættelsen af betalinger har fundet sted. I det omfang, der ikke foreligger skriftlig dokumentation, skal virksomheden indsende en redegørelse herom. Dokumentationen skal omfatte praksis vedrørende virksomhedens prisfastsættelse for hele tilbagesøgningsperioden.

28. Virksomheden kan også, hvis den selv finder, at der er behov herfor, vedlægge anmodningen om tilbagebetaling sådanne bilag og oplysninger, som virksomheden finder, kan dokumentere, at der ikke er sket hel eller delvis overvæltning af momsen af betalingerne.

29. SKAT forbeholder sig ret til at anmode virksomheden om yderligere dokumentation og oplysninger til brug for vurderingen af anmodningen om genoptagelse og tilbagebetaling af moms, samt til vurdering af overvæltningsproblematikken.

30. Virksomheden bør opbevare det relevante regnskabsmateriale, indtil der er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling, selv om det 5-årige opbevaringskrav, der er fastsat i § 63 i bekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2003, udløber forinden. Det skal være muligt for SKAT på ethvert tidspunkt under behandlingen af tilbagebetalingskravet at efterprøve dokumentationen for virksomhedens oplysninger.

Gyldighed

31. Meddelelsens punkt 1-9 vil blive indarbejdet i Momsvejledningen, afsnit D.11.2.1 . Meddelelsens afsnit 10-31 bortfalder den 31. juli 2006.