Dokumentets metadata

Generationsskiftemodel - oprettelse af ny aktieklasse - vedtægtsændringer - Erstatter SKM2005.320.LR på grund af talfejl

Et forældrepar ønskede et generationsskifte gennemført med deres søn, således at sønnen blev medejer af driftsselskabet (A). Det er hensigten at sønnen skal blive medejer af A, ved at denne overtager en ny aktieklasse i selskabet. Betaling for de nyudstedte aktier skal ske ved, at aktierne opdeles i A og B aktier med forskellige rettigheder, og A-aktierne, der tilhører forældrene skal have forlods ret til udbytte inden for visse aftalte grænser. Det var Ligningsrådets opfattelse, at det omhandlede krav på udbetaling af forlods udbytte skulle limiteres efter en af rådet anvendt beregningsmodel.(I udregningen af begrænsningsbeløbet i SKM2005.320.LR er der opstået en meningsforstyrrende talfejl, der herved berigtiges).

I en anmodning om bindende forhåndsbesked blev der stillet følgende spørgsmål til Ligningsrådet:

Spørgsmål 1:

Kan sønnen S, eller dennes 100% ejede holdingselskabs anpartstegning på nom. 125.000 kr. B-anparter i A Aps i henhold til udkast til ændringer af vedtægterne og anpartshaveroverenskomst samt beregning af udbyttefordel

1. Betragtes som en tegning af anparter til markedskurs?
2. Udløse skattemæssige konsekvenser for den tegnende aktionær?

Spørgsmål 2:

Vil Ss eller dennes helejede holdingselskabs salg af anparter i A Aps, udløse anden beskatning end avanceopgørelse i henhold til overdragelsessummen?

Spørgsmål 3:

Vil udbytteudlodning, kapitalnedsættelse eller likvidationsudlodning af A Aps., udløse anden beskatning end beskatning af det provenu, som den enkelte aktionær, her S/dennes 100% ejede holdingselskab modtager i overensstemmelse ved vedtægter og aktionæroverenskomst ?

Spørgsmål 4:

Vil ophævelse af anpartshaverdelingen mellem A- og B-anparter blive betragtet som anpartsafståelse?

Svar

Ad spørgsmål

1.1: Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

1.2: Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 2:

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 3:

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 4:

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A Aps. er et selskab der er efter det oplyste er stiftet i 1976, og anpartskapitalen på 125.000 kr ejes af X Holding Aps.

Anpartskapitalen i X Holding Aps ejes af M og F med nom. 75.000 kr til hver.

De pågældende forældre ønsker et generationsskifte gennemført med deres søn S, således at denne eller dennes holdingselskab bliver medejer af A Aps. Generationsskiftet påbegyndes ved at foretage en udlodning fra A Aps på 4 mio. kr. Efter udlodningen vil selskabets egenkapital udgøre 3.297.739 kr (03) og 3.317.171 kr ( 04).

Det er hensigten, at anpartskapitalen i A Aps. skal udvides med 125.000 kr pålydende anparter til kurs 100, hvorefter den nuværende anpartshaver, X Holding Aps.s fremover skal være ejer af A-anparterne, mens Ss nytegnede anparter alene skal være B-anparter. Forskellen på rettighederne mellem de to anpartshaverklasser fremgår af udkast til ændrede vedtægter for selskabet samt en anpartshaveroverenskomst.

Den nuværende ejer af anparterne (A-anparterne) vil blive tillagt en forlods ret til udbytte i en periode på 6 år regnet fra tidspunktet for iværksættelse af kapitalforhøjelsen. Den omhandlede forlodsret er beregnet efter en nutidsværdiberegning til at udgøre 3.182.459 kr.

Rådgiver anfører endvidere, at " Forskellen mellem den korrigerede egenkapital på 3.297.739 kr og nutidsværdien af udbyttefordelen på 3.182.459 kr udgør 115.280 kr. Det er hensigten, at den pågældende kapitalforhøjelse skal ske til kurs 100, og at kapitalforhøjelsen skal andrage nominelt 125.000 kr. aktier.

Ovenstående beregning er baseret på regnskabet 2002/03. Tallene forventes ikke at være væsentlig ændret på baggrund af det kommende års regnskab 2003/04. Det er således de samme principper, man ønsker at anvende."

Ifølge et høringssvar af 10.november 2004 fra rådgiver er der i forhold til 2003 få korrektioner i regnskabstallene i 2004, og der anføres blandt andet:

"I den endelige udbyttefordel, som vi har beregnet til 3.762.000 kr., er der anvendt en tilbagediskonteringsfaktor på 5 %. Et alternativ hertil er naturligvis at anvende en almindelig forrentningsfaktor, sådan, at udbyttefordelen rent faktiske er vokset med tilskrevne renter, alt afhængig af, om der udloddes udbytte, der nedskriver værdien. Det er min vurdering, at det er en smagssag, om man laver en tilbagediskontering, sådan at nutidsværdien svarer til den beregnede udbyttefordel, eller om man laver en løbende forrentning. Principielt er det min vurdering, at vi lige så godt kan anvende tilbagediskonteringsmodellen, hvorved udbyttefordelen incl. forrentningen kommer til at udgøre 3.762.000 kr. Såfremt det er Ligningsrådets opfattelse, at man ikke kan anvende tilbagediskonteringsmodellen mellem interesseforbundne parter, men at der derimod skal fastsættes en forrentning, kan dette anvendes som alternativ. Forrentningen skal da efter min opfattelse sættes til de førnævnte 5 %.

Der foreligger nyt udkast til årsregnskabet, der vedlægges sammen med ny beregning af indre værdi. Indre værdi er her 3.317.171 kr., og udbyttefordelen er i nutidskroner 3.319.503 kr. over 6 år, og ved 5 % i rente svarende til 3.924.000 kr. i udbyttefordel. Det er min vurdering, at det er disse tal, der skal anvendes som de endelige tal."

Rådgiver anfører vedr. spørgsmål 1, at kurs 100 er markedskurs, og sammenholder dette med størrelsen af den aftalte udbyttefordel. Der henvises til afgørelserne TfS 2003.229 og TfS 2003.314.

Med hensyn til de øvrige stillede spørgsmål gør rådgiver gældende, at de bør besvares således, at ordningen kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne.

Den skatteansættende myndigheds udtalelse

Koldingområdets skatteforvaltning har udtalt, at selskabet har udbetalt følgende udbytter for indkomståret:

1998: 70.000 kr

1999: 500.000 kr.

2000: 100.000 kr.

2001 150.000 kr.

2002 100.000 kr.

"De forlods udbytter, der er anvendt i konstruktionen er væsentlig højere end de tidligere års vedtagne udbytter. Det er derfor mest sandsynlig, at det er åremålet for udbetaling af forlods udbytte der nås, før udbyttebeløbet på 3.762.000 kr nås.

Efter skatteforvaltningens formulering i vedtægterne omkring forlods udbytteudlodning så tilpas upræcis (vedtægterne pkt. 5.3), at selskabet reelt kan fortsætte den hidtidige udbyttepolitik.

Forskellen mellem den korrigerede egenkapital på 3.297.739 og nutidsværdien af udbyttefordelen på 3.182.459 kr. udgør 115.280 kr og jf. anmodningen er det hensigten, at den pågældende kapitalforhøjelse på nom. 125.000 kr anparter kan ske til kurs 100.

Det er skatteforvaltningens opfattelse, at de beregnede forlods udbytter er overvurderet, hvilket medfører at forskellen mellem den korrigerede egenkapital og nutidsværdien er væsentlig større end de 115.280 kr. som anført i anmodningen.

Vedr. de øvrige spørgsmål er skatteforvaltningen enig med advokatfirmaets opfattelse."

Rådgiver har 10.november 2004 bemærket følgende hertil:

"Der rejses endvidere spørgsmål ved, hvorvidt udbytte kan nås udloddet inden for den pågældende periode. Det bemærkes i den forbindelse, at den tidsmæssige udstrækning af udbyttefordelen er aftalt til 6 år. Endvidere blev der sidste år udloddet 4 mio. kr. i udbytte, og i år er der afsat 500.000 kr. til udbytte. Man forventer bestemt ikke nogen svindende indtjening i selskabet, hvorfor man forventer, at man kan udlodde udbyttefordelen over denne tidsmæssige periode på 6 år.

Såfremt det er Ligningsrådets opfattelse, at åremålet skal forøges, skal jeg anmode Ligningsrådet om at komme med et begrundet forslag til et andet åremål. Principielt er det dog min opfattelse, at de 6 år er fuldt ud tilstrækkelige. Det bemærkes i den forbindelse, at man ikke i vedtægten kan formulere sig mere bombastisk, end man nu engang har gjort i punkt 5.3, idet udbytte alene kan udloddes ud fra et forsvarlighedskriterium. Det bemærkes i den forbindelse, at det er hensigten, at man vil udlodde maksimalt udbytte år for år.

Kolding kommunes skatteforvaltning anfører endelig at man mener, at det beregnede forlods udbytte er overvurderet. Jeg har svært ved at vurdere, hvad man præcist mener. Jeg er enig i Told- og Skattestyrelsens foreløbige sagsfremstilling omkring den bindende forhåndsbesked og den deri indeholdte beregning"

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Efter gennemførelsen af vedtægtsændringen i A Aps. vil anpartskapitalen blive udvidet med 125.000 kr B-aktier, hvor den eneste forskel i A- og B-aktiernes rettigheder er forskellen i retten til at erhverve udbytte. Efter det oplyste skal eller dennes holdingselskab nytegne B-aktier i selskabet med i alt 125.000 kr til kurs 100. Der indbetales derved 125.000 kr. til A Aps.

Told- og Skattestyrelsen finder, at den skattemæssige anskaffelsessum for B- anparterne vil være den kontante anskaffelsessum, der betales ved nytegningen, såfremt den forlods udbytteret for A-anparterne fastsættes i forhold til det beløb, som den indtrædende anpartshaver opnår del i ved nytegningen.

Den hidtidige anpartshavers forlods ret til udbytte kan efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse beregnes således (2004 regnskabstal):

Ejerandel af ( selskabets værdi + tegningsbeløb) - tegningsbeløb, eller i det foreliggende tilfælde:

50% af ( 3.317.171 + 125.000 ) - 125.000 = (1.846.086 kr.) Skal være: 1.596.085 kr.)

Den hidtidige anpartshaver skal derfor forlods have udbytte på:

(1.846.086: 50 % = 3.692.172 kr.)

1.596.085: 50 % = 3.192.170. kr.

Der skal endvidere som foreslået af forespørger, tillægges det forlods udbyttebeløb en rente på 5%.

Ad spørgsmål 2:

I forbindelse med den planlagte udvidelse af anpartskapitalen med B - anparter skal der ske en yderligere ændring af vedtægterne med hensyn til udbytterettighederne, jfr. udkast til vedtægter jfr.pkt 5.

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udlodning af udbytte til forskellige aktieklasser, anses normalt for at være en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at dispositionen vil blive sidestillet med afståelse, medmindre vedtægtsændringen efter en konkret vurdering må tillægges mindre betydning, ved at aktierne f. eks efter vedtægtsændringen ikke har opnået en anden identitet jfr. Ligningsvejledningen 2004 S.F.2.3.1.2.

Ved kapitaludvidelsen påvirkes den indtrædende aktionær, S eller dennes holdingselskab, ikke af vedtægtsændringen på tidspunktet for tegningen af A Aps., idet en eventuel afståelse som følge af en vedtægtsændring må forudsætte at aktionæren er aktionær i selskabet allerede på det tidspunkt, hvor vedtægtsændringen sker. Den indtrædende anpartshaver opnår først status som anpartshaver når vedtægtsændringen er gennemført.

Den hidtidige eneste aktionær, X Holding Aps., påvirkes ikke af vedtægtsændringen, da der er tale om en nytegning af B - anpartsporteføljen, og dermed indtræder der ikke en formueforskydning mellem anpartshaverne.Jfr.SKM.2003.66.LR og SKM 2003.134.LR.

Ad spørgsmål 3:

Provenu, der fremkommer i form af almindeligt udbytte, ved udlodning i forbindelse med likvidation af selskabet, og udbytte ved kapitalnedsættelse, fordeles med respekt af den fortrinsstilling A-aktierne er i besiddelse af.

Ad spørgsmål 4:

Bortfald af opdeling i aktieklasser, med samme rettigheder medfører ikke formueforskydning mellem aktionærerne, når retten til forlods udbytte er ophørt. Vedtægtsændring vedr. dette forhold, kan ikke sidestilles med afståelse af aktierne.

Der udløses ikke skattemæssige konsekvenser ved ophøret af klasseinddelingen af aktierne.

Told- og Skattestyrelsen indstiller at der til spørgsmål 1.1 svares Ja, samt til spørgsmål 1.2, sp. 2 sp. 3 og sp. 4 svares Nej.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.