Dokumentets metadata

Ændring af svovlafgiftsloven - afgiftsfritagelse for brændsler til fremstilling af tilsvarende brændsler

Ændring af svovlafgiftsloven - Afgiftsfritagelse for brændsler, der anvendes til fremstilling af tilsvarende brændsler og regler for tilbagebetaling af tidligere betalt svovlafgift

1. Indledning

Ved § 6 i lov nr. 1417 af 21. december 2005 om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme mv. som led i udmøntning af finanslovsaftalen 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljø-filtre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering mv.) er der sket en ændring af svovlafgiftsloven, hvorved energiproducenter, fx olieraffinaderier, fritages for betaling af svovlafgift af forbrug af egne fremstillede energiprodukter, der direkte medgår til fremstilling af et tilsvarende energiprodukt.

Baggrunden for lovændringen har været en usikkerhed om, hvorvidt de hidtil gældende bestemmelser i svovlafgiftsloven for energiproducenters eget forbrug af afgiftspligtige varer fuldt ud var i overensstemmelse med EU-retten, jf. Energibeskatningsdirektivets artikel 21, stk. 3 (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 ), der trådte i kraft den 1. januar 2004.

Samme usikkerhed har været gældende i perioden forud for den 1. januar 2004 i forhold til mineraloliedirektivets artikel 4, stk. 3 (Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992), for olieraffinaderiers eget forbrug af olie til fremstilling af mineralolieprodukter.

2. Lovændringen

Ved lovændringen er svovlafgiftsloven forsynet med følgende fritagelsesbestemmelse - som ny § 8, stk.4:

"Fritaget for svovlafgift er et energiprodukt omfattet af § 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof."

Med denne ændring fritages egne fremstillede energiprodukter, der er afgiftspligtige efter svovlafgiftsloven, og som direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt.

Dette medfører, at energiproducenterne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde ikke skal medregne virksomhedens eget forbrug af egne energiprodukter med et afgiftspligtigt svovlindhold, såfremt energiproduktet er medgået til fremstilling af et tilsvarende energiprodukt.

For olieraffinaderier betyder dette bl.a., at svovlindholdet i mineralolieprodukter, som er fremstillet på raffinaderiets område, og som anvendes til fremstilling af andre mineralolieprodukter på samme raffinaderi, ikke skal medregnes ved opgørelse af den svovlafgiftspligtige mængde.

Energiproducenterne skal betale afgift af energiforbrug, der anvendes som motorbrændstof. Sker forbruget med henblik på formål, som ikke vedrører produktion af et tilsvarende energiprodukt, skal der også betales afgift.

2.1 Ikrafttræden

Ændringen af svovlafgiftsloven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dvs. den 23. december 2005.

Ændringen har virkning fra den 1. juni 2005. Denne dato er fastsat på baggrund af, at energiproducenternes betaling af svovlafgift af eget forbrug af egne energiprodukter - ved en meddelelse af 13. juli 2005 (SKM2005.312.TSS ) - blev stillet i bero fra og med afgiftsperioden juni 2005.

3. Tilbagebetaling som følge af lovændringen

Energiproducenter, der har betalt svovlafgift af egne energiprodukter, som fritages for afgift, jf. lovens nu vedtagne § 8, stk. 4, kan anmode SKAT om tilbagebetaling af den for meget betalte svovlafgift.

Det bemærkes, at indtil den 1. januar 2004 omfatter afgiftsfritagelsen, jf. § 8, stk. 4, kun fremstilling af mineralolieprodukter, jf. artikel 4, stk. 3 i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992.

Ved bedømmelse af et eventuelt tilbagebetalingskrav anvendes dansk rets almindelige regler samt praksis fra EF-domstolen om medlemsstaternes opkrævning af beløb i strid med fællesskabsretten.

Det følger af EF-Domstolens faste praksis, at en medlemsstat kun kan modsætte sig, at en afgift, der er opkrævet i strid med fællesskabsretten, tilbagebetales, når det er godtgjort af de nationale myndigheder, at en anden person end den afgiftspligtige fuldt ud har båret afgiftsbyrden, og at en tilbagebetaling af afgiften til den afgiftspligtige ville medføre en ugrundet berigelse for ham. Heraf følger endvidere, at hvis kun en del af afgiften er væltet over på senere led, er de nationale myndigheder forpligtet til at tilbagebetale det ikke-overvæltede beløb.

Om og i hvilket omfang svovlafgiften af energiproducentens forbrug af svovlafgiftspligtige energiprodukter konkret må anses for overvæltet, afhænger af virksomhedens prisfastsættelse og markedet.

4. Frist for anmodning om tilbagebetaling

Spørgsmålet om frister for evt. tilbagesøgning af svovlafgift er bestemt af fristreglerne for ændring af afgiftstilsvaret (genoptagelse) i skatteforvaltningsloven, jf. nedenfor.

4.1. Ordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 kan der ske genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb.

4.2. Ekstraordinær genoptagelse

Hvis fristen for ordinær genoptagelse er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1 efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelse af praksis. Der henvises derudover til pkt. 4.3 EU-retten.

Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder anmodningen.

Ovenstående reaktionsfrist på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af denne SKAT-meddelelse på SKATs hjemmeside.

4.3 EU-retten

Ovennævnte bestemmelser er en videreførelse af § 35 B og 35 C i skattestyrelsesloven, der var gældende indtil skatteforvaltningslovens ikrafttræden den 1. november 2005.

Det følger af lovbemærkningerne til § 35 C, stk. 1, nr. 1, i L 175 af 12. marts 2003 at, "

Særligt på afgiftsområdet spiller EU-retlige regler en betydelig rolle for retstilstanden. Har EF-domstolene således afsagt en dom, hvorved hidtidig praksis underkendes, vil dette kunne give grundlag for genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i samme omfang, som hvis praksis var underkendt af de nationale domstole. Det vil imidlertid i disse tilfælde ofte ikke være muligt at knytte afgørelsen fra EF-domstolen til en specifik afgiftsperiode. Adgangen til genoptagelse vil herefter i disse tilfælde normalt være at regne fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for EF-domstolens dom."

Den relevante dom fra EF-Domstolen er C-346/97 »Braathens Sverige AB v. Riksskatteverket«, der er afsagt den 10. juni 1999.

I det her foreliggende tilfælde kan genoptagelsesadgangen regnes 5 år forud for EF-dommens dato.

Det bemærkes dog, at svovlafgiftsloven trådte i kraft den 1. januar 1996.

Der henvises endvidere til ændringerne ved lov nr. 1220 af 27. december 1996, § 6, stk. 4, hvorefter afgiften af raffinaderiernes forbrug af afgiftspligtige varer nævnt under § 1, nr. 1-4 og 8-12 i svovlafgiftsloven , fremstillet af virksomheden i 1996, betales tilbage.

5. Anmodningen om tilbagebetaling

Anmodningen om tilbagebetaling skal indgives til SKAT.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr. - og en specifikation af kravet på tilbagebetaling for hver afgiftsperiode.

I forbindelse med behandlingen af tilbagebetalingskravet, kan SKAT bl.a. anmode virksomheden om at stille følgende materiale og oplysninger til rådighed for vurderingen af, hvorvidt der er sket hel eller delvis overvæltning:

• Virksomhedens prisfastsættelse, herunder oplysninger om virksomhedens prisfastsættelse i forhold til markedsprisen i udlandet i tilbagesøgningsperioden
• Afsætningstal, der omfatter tilbagesøgningsperioden
• Oplysninger om virksomhedens konkurrencesituation.

6. Dokumentation

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale mv.

Virksomheden bør opbevare det relevante regnskabsmateriale, indtil der er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling, selv om det 5-årige opbevaringskrav udløber forinden.

7. Gyldighed

Lovændringen er indarbejdet i Punktafgiftsvejledningen, afsnit G.11.5 .

Denne SKAT-meddelelse bortfalder 6 måneder fra offentliggørelsen på SKATs hjemmeside.