Dokumentets metadata

Skattefri aktieombytning med ophørsspaltning af det modtagende selskab

Et afslag på skattefri aktieombytning stadfæstedes, idet det ikke fandtes godtgjort, at aktieombytningen iblev foretaget ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger. Der hensås herved til, at begrundelsen for dispositionerne ikke var nærmere konkretiseret eller underbygget.

Klagen vedrører afslag af 23. april 2003 på tilladelse til skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2.

Det daværende ToldSkat har meddelt afslag på en anmodning om tilladelse til skattefri ombytning af nom. 500.000 kr. aktier i B A/S, som ejes af tre aktionærer, herunder af klageren med en ejerandel på 20 %.

Landsskatterettens afgørelse

Det meddelte afslag stadfæstes.

Sagens oplysninger

B A/S (Selskabet) har en aktiekapital på nom. 500.000 kr., som er ejet af A, C og D A/S med hhv. 20 %, 20 % og 60 %. Selskabet har ikke forskellige aktieklasser.

Selskabets hovedaktivitet består i eksport af potteplanter, fortrinsvis til det italienske marked.

Aktieombytningen påtænkes gennemført ved, at de tre aktionærer indskyder samtlige deres aktier i Selskabet i et nystiftet holdingselskab, E Holding A/S, mod alene at blive vederlagt med aktier i dette selskab.

Umiddelbart efter aktieombytningen påtænkes det nystiftede selskab (E A/S) ophørsspaltet i tre nye selskaber, B Holding A/S, A ApS og C ApS, jf. fusionsskattelovens § 15 a om skattefri spaltning. Der betales ikke kontanter i forbindelse med spaltningen. Efter spaltningen vil Selskabet være ejet med 20 % af A ApS (ejet af A), 20 % af C ApS (ejet af C) og 60 % af B Holding A/S (ejet af D A/S). Det er oplyst, at de modtagende selskaber ikke har til hensigt at afstå aktier i Selskabet inden for de første 3 år efter aktieombytningens og spaltningens gennemførelse, ligesom de modtagende holdingselskaber i forening bevarer den bestemmende indflydelse i Selskabet i de kommende 3 år.

Om begrundelsen for at gennemføre den ønskede disposition er det i ansøgningen om tilladelse til skattefri aktieombytning for de tre aktionærer oplyst:

"Hensigten med aktieombytningen og den efterfølgende spaltning er at skabe en mere hensigtsmæssig koncernstruktur, hvor udlodning af udbytte fra B A/S gør det muligt for hver af aktionærerne at opstarte nye aktiviteter uafhængigt af aktiviteterne i B A/S enten i fællesskab eller uafhængigt af hinanden.

Det vil således være muligt for hver af de tre ejere af holdingselskaberne at investere i andre forretningsområder uafhængigt af hinanden, således at den akkumulerede kapital kan anvendes efter egne ønsker.

Der er på nuværende tidspunkt ikke konkrete planer om nye aktiviteter, men såfremt selskabets forventninger til den fremtidige indtjening indfries, ville dette være muligt i løbet af en kortere årrække."

Det er senere supplerende oplyst:

"Som yderligere begrundelse for ansøgningen kan oplyses, at A og C begge er 54 år, og det må derfor antages, at de i løbet af en kortere årrække ikke kan bestride deres nuværende stillinger i B A/S, da dette er heltidsstillinger.

Derimod er det meget sandsynligt, at de efter deres fratræden kan drive deres egen forretning med et betydeligt mindre ansvar og tidsforbrug. Det vil i den sammenhæng være relevant, at de har hver deres selskab, hvori en eventuel aktivitet kan ligge.

Endvidere kan de enkelte aktionærer efter gennemførelsen af transaktionen investere uafhængig af hinanden og dermed selv bestemme hvilken risikoprofil, de ønsker for deres investeringer."

Ifølge årsrapport for indkomståret 2002 (perioden 1.7.2001 - 30.6.2002) har Selskabet et resultat efter skat på 2.588 tkr. og en egenkapital på 9.596 tkr.

Det er under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst, at Selskabet blev stiftet den 9. juli 1982 af 3 personer, herunder A og C, som hver havde en ejerandel på 1/3. Den 30. januar 1997 afstod den ene personaktionær sin ejerandel, og A og C reducerede i forbindelse hermed deres ejerandel ved skattepligtige salg. Siden har Selskabet været ejet af de to personer med hver 20 % og af et selskab med 60 %. Ejeandelen på 60 % blev erhvervet af det daværende F A/S, som siden blev fusioneret (med virkning fra 1. juli 2000) med det daværende G A/S, hvorved D A/S blev dannet. Aktiviteten i de fusionerede selskaber var forinden ved skattefri tilførsel af aktiver overført til nye datterselskaber.

De to personlige aktionærer i Selskabet, A og C, ser inden for en tidshorisont på ca. 5-10 år et behov for en hel eller delvis tilbagetrækning fra deres krævende fuldtidsstillinger i Selskabet. Dette kan eventuelt ske ved at forøge betroede medarbejderes tilknytning til Selskabet ved, at de på sigt indtræder i ejerkredsen i Selskabet. Det er hensigtsmæssigt, at Selskabets egenkapitalgrundlag tilpasses forud for en sådan overdragelse ved at udlodde Selskabets overskydende likviditet til moderselskabet og de øvrige aktionærer. Dette muliggør endvidere beskyttelse af overskydende likviditet mod driftsrisikoen.

De påtænkte dispositioner letter udbyttepolitikken for Selskabet, idet alle aktionærerne herefter vil være juridiske personer. Udbyttepolitikken vil herefter ikke være en hindring for tilpasning af selskabets egenkapitalgrundlag forud for en eventuel overdragelse af aktier til betroede medarbejdere i Selskabet. Endvidere bliver det muliggjort, at aktionærerne kan anvende udbyttet til investering i nye forretningsmæssige aktiviteter, som tilgodeser aktionærernes individuelle forretningskendskab, ønsker om ansvar, arbejdsindsats, tidshorisont og risikoprofil.

For så vidt Told- og Skattestyrelsen har været anmodet om tilladelse til skattefri spaltning af det holdingselskab, som påtænkes stiftet ved den skattefri ombytning af aktierne i Selskabet, har styrelsen ved brev af 25. april 2003 afslået at behandle anmodningen som vedrørende et selskab, der ikke eksisterer, jf. herved at der den 23. april 2003 er givet afslag på ansøgning om skattefri aktieombytning. Told- og Skattestyrelsen vil ifølge brev af 19. maj 2003, såfremt Landsskatterettens kendelse i sagen måtte give anledning hertil, genoptage behandlingen af sagen om skattefri spaltning på anmodning herom.

Regionens afgørelse

Anmodningen om tilladelse til skattefri aktieombytning er ikke imødekommet. Det er lagt til grund, at det efter en samlet vurdering af de forelagte oplysninger ikke er sandsynliggjort, at hovedformålet eller et af hovedformålene ikke er skatteunddragelse eller -undgåelse. Der er henvist til EU-fusionsdirektiv 90/434-EØF artikel 11, stk. 1, litra a, og EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen (Skat Udland 1997.257).

Begrundelsen er nærmere uddybet i regionens afgørelse under "Sagsfremstilling og begrundelse". Heraf fremgår bl.a., at det ikke anses for godtgjort, at den ansøgte disposition er begrundet i forretningsmæssige forhold, der relaterer sig til Selskabet, men dispositionen anses udelukkende begrundet i aktionærernes private ønsker. Yderligere anses ansøgningen ikke at være konkretiseret i tilstrækkelig grad til, at formodningen om skatteunddragelse eller -undgåelse er afkræftet, jf. herved Ligningsvejledningen 2002, S.G.18.5.2. Sagen ses efter en konkret vurdering at adskille sig fra SKM 2003.118 TSS, hvor det fremgår, at der ved ombytningen har været konkrete begrundelser for transaktionen.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at der opnås tilladelse til skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, og 2.

Dispositionen varetager i væsentligt omfang Selskabets forhold. Ønsket om dispositionen er begrundet af, at der herved opnås en koncernstruktur, som på en mere hensigtsmæssig måde tilgodeser såvel en fortsat fleksibel forretningsudvikling i Selskabet, som aktionærernes overvejelser om i fremtiden at opstarte nye aktiviteter uafhængigt af hinanden inden for forskellige forretningsområder og med forskellig risikoprofil. Den tilpasning af Selskabets egenkapitalstruktur, som den nye koncernstruktur muliggør, letter optagelsen af eventuelle nye ejere af Selskabet, idet kapitalkravet til nye aktionærer herved kan reduceres. Optagelse af én eller flere nye ejere, eksempelvis betroede medarbejdere, kan være en hensigtsmæssig måde at sikre selskabets fortsatte forretningsmæssige udvikling på, idet betroede medarbejdere vil kunne indtræde i de roller, som de nuværende personlige aktionærer i dag varetager, når de ønsker at træde helt eller delvist tilbage som følge af alder mm. Det er således ikke korrekt, at dispositionen udelukkende foretages på grund af aktionærernes private ønsker.

Ansøgningen er båret af forsvarlige økonomiske betragtninger, idet dispositionen tilgodeser en sikring af Selskabets forretningsmæssige udvikling ved en hensigtsmæssig koncernstruktur, som letter en eventuel optagelse af betroede medarbejdere (eller andre, som kan drive virksomheden videre) som aktionærer i Selskabet, når de personlige aktionærer inden for en forventet tidshorisont på ca. 5-10 år ikke længere kan varetage de fuldtidsstillinger i Selskabet, som de i dag udøver, som følge af alder mm. Endvidere ved at aktionærerne ved dispositionen opnår mulighed for at anvende udloddet overskud fra Selskabet til forretningsmæssige investeringer, der matcher de enkelte aktionærers egne forhold og risikovillighed.

Formuleringen i fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, om "omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen" , må alene tages som udtryk for eksemplificering af, hvad der kan være "forsvarlige økonomiske betragtninger". En aktieombytning kan ikke i sig selv opfylde kravet om omstrukturering eller rationalisering af aktiviteter. Formålet med bestemmelsen må således være, at der ikke udelukkende fokuseres på selskabets forhold, men også på forsvarlige økonomiske betragtninger om omstrukturering mm. for aktionærerne.

Der foreligger p.t. ikke konkrete planer om, hvornår og hvordan en eventuel overdragelse skal ske, og til hvem. Endvidere findes der pt. ikke konkrete planer om, i hvilket omfang de nuværende aktionærer i Selskabet ønsker at involvere sig i nye forretningsmæssige aktiviteter via de nye holdingselskaber, som hver af aktionærerne opnår ved de ønskede dispositioner. Manglen på konkrete planer kan ikke i sig selv diskvalificere ansøgernes ret til at opnå tilladelse til anvendelse af bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2. En sådan anvendelse af bestemmelsen vil være i strid med fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, idet der ikke er grundlag for at foretage en udvidende fortolkning heraf, jf. Leur-Bloem sagen og EU-rettens proportionalitetsprincip.

Endelig er den skat, der påhviler aktionærerne på aktier i Selskabet, ikke anderledes efter den ansøgte disposition end før gennemførelsen af transaktionen.

Der er henvist til SKM2003.102.TSS med bemærkning, at tilladelse til skattefri spaltning blev givet, selv om der ikke forelå konkrete planer om investeringer i forretningsområder. Videre er der henvist til SKM2003.118 TSS, idet den ansøgte disposition i alle væsentlige forhold anses at svare til denne sag, hvor aktionærerne efter skattefri aktieombytning efterfulgt af skattefri spaltning opnåede hver sit holdingselskab, der ejede aktier i driftsselskabet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, om, at ombytning af aktier som defineret i lovens § 13, stk. 2, kræver tilladelse, har baggrund i artikel 11, stk. 1, litra a, i fusionsdirektiv 90/434/EØF. Ifølge fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a kan en medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet eller et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direktivet dækker, herunder ombytning af aktier, er skattesvig eller skatteunddragelse. Videre fremgår, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe en formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse. Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som hovedformål eller et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse, skal foretages en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU 1997.257, hvoraf også fremgår, at begrebet forsvarlige økonomiske betragtninger i fusionsdirektivets artikel 11 skal fortolkes således, at det er mere vidtgående end hensigten om blot at opnå en rent skattemæssig fordel.

Det må lægges til grund, at Selskabet ejes af 2 personer (A og C) med hver en ejerandel på 20 % og et selskab (D A/S) med en ejerandel på 60 %. Der ønskes foretaget en skattefri ombytning af de tre aktionærers aktier i Selskabet efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning af det erhvervende holdingselskab (E Holding A/S). Herefter vil A. C og D A/S - via hvert deres helejede holdingselskab - eje Selskabet med hhv. 20 %, 20 % og 60 %. Klagen til Landsskatteretten angår afslaget på skattefri aktieombytning.

Efter en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger er det ikke godtgjort, at de tre aktionærers aktieombytning foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger. Den anførte begrundelse for den ønskede disposition er således ikke nærmere konkretiseret eller underbygget, herunder hverken i relation til investering i nye forretningsmæssige aktiviteter eller i relation til optagelse af eventuelle nye ejere i Selskabet. Det kan derfor heller ikke anses for godtgjort, at hovedformålet eller et af hovedformålene med den påtænkte ombytning af aktierne i Selskabet ikke er undgåelse eller udskydelse af aktieavancebeskatning med deraf følgende skattebesparelse.

Den omstændighed, at det ikke er hensigten, at de 3 holdingselskaber afstår aktierne i Selskabet inden for de første 3 år efter aktieombytningens og spaltningens gennemførelse, og at disse i i forening bevarer den bestemmende indflydelse i Selskabet i de kommende 3 år, kan ikke begrunde, at hovedformålet eller et af hovedformålene med aktieombytningen ikke er skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Det påklagede afslag på tilladelse til skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, og 2, er herefter ikke i strid med fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.