Dokumentets metadata

Hovedaktionær - merløn - selskab afholdt private udgifter - objektiv udlejningsværdi - lejlighed

Sagsøgeren havde i indkomståret 1997 selvangivet en skattepligtig indkomst på kr. 0,-. Skattemyndighederne havde anset en række udgifter afholdt af det ApS, hvori sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør, for værende private udgifter for sagsøgeren, og havde anset dette for løn. Endvidere ejede sagsøgeren en lejlighed sammen med sin søn, som sønnen, og en skiftende række af dennes bekendte, beboede. Da der ikke var dokumentation for betaling af husleje, ansatte skattemyndighederne et skønnet overskud ved udlejning af fast ejendom. Endelig havde selskabet afholdt samtlige telefonudgifter såvel på forretningens adresse som i det private hjem, hvor en del af virksomheden formentlig blev drevet fra. Sagsøgeren havde ikke afholdt private telefonudgifter. Selskabet havde også afholdt udgifter til mobiltelefon til sagsøgerens hustru, der ikke var ansat i selskabet. Sagsøgeren blev anset for skattepligtig af dette beløb samt beskattet af fritelefon som løn.I sit påstandsdokument erkendte sagsøgeren, at en række af de udgifter, som selskabet havde afholdt var private udgifter, men han ændrede ikke sin påstand i overensstemmelse hermed.Under hensyn til karakteren af udgifterne, det oplyste om, at almindelige rutiner vedrørende førelse af kasserapport og bogholderi ikke var overholdt, samt den betydelige sammenblanding mellem selskabets og sagsøgerens økonomi, fandt landsretten det for ubetænkelig at anse de omtvistede udgifter og udbetalinger for vedrørende sagsøgerens private forhold, og Skatteministeriet blev frifundet.

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Mette Brøgger Jensen).

Afsagt af landsdommerne

K. Wiingaard, Norman E. Cleaver og Peter Thønnings (kat.)

Under denne sag, der er anlagt den 17. marts 2004, har sagsøgeren, A, nedlagt endelig påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 1997 nedsættes med 614.163 kr. og at samme skatteansættelse nedsættes med 13.496 kr. vedrørende overskud ved udlejning af ejendom.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt endelig påstand om principalt frifindelse, dog således, at sagsøgte anerkender, at forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 79.385,64 kr., og subsidiært, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 1997 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagens omstændigheder

I Landsskatterettens kendelse af 19. december 2003 vedrørende sagsøgeren (i kendelsen benævnt "klageren"), hedder det blandt andet:

"...

Klagen skyldes, at klageren er blevet anset for skattepligtig af yderligere løn, samt skønnet overskud ved udlejning af fast ejendom.

Landsskatterettens afgørelse

...

Indkomståret 1997

Klageren anset for skattepligtig af yderligere løn og fri telefon, 614.163 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Klageren beskattet af skønnet overskud ved udlejning af ejendom, 13.496 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Yderligere løn

Sagens oplysninger

Klageren var eneanpartshaver i H1 ApS, der drev erhvervsmæssig virksomhed med salg af reservedele til den grafiske industri, samt support på grafiske maskiner. Selskabets indkomstår omfattede perioden 1. september til 31. august. I forbindelse med selskabets skatteansættelse for indkomstårene 1995-1997 konstaterede skattemyndighederne, at selskabet havde afholdt en række private udgifter på klagerens vegne. Udgifterne blev derfor anset for yderligere løn til klageren, hvorved selskabet opnåede fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Selskabet opnåede herved fradrag for ... 581.564 kr. for kalenderåret 1997. Skattemyndigheden konstaterede endvidere, at selskabet både havde udbetalt kørselsgodtgørelse, samt afholdt faktiske udgifter til bil. Skattemyndigheden godkendte derfor den udbetalte kørselsgodtgørelse, men anså selskabets biludgifter for yderligere løn til klageren. Dette beløb sig til ... 26.874 kr. for ... 1997. Endelig har skattemyndigheden anset selskabets afholdelse af klagerens ægtefælles mobiltelefonudgifter for yderligere løn til klageren, hvilket beløb sig til ... 2.725 kr. Selskabets skatteansættelse vedrørende disse punkter blev ikke påklaget til Landsskatteretten. Det fremgår endelig af sagens oplysninger, at skatteansættelsen af klageren ... blev foretaget den 25. august 2000.

Skatteankenævnets afgørelse

Skattemyndigheden har i konsekvens af skatteansættelsen for selskabet anset klageren for skattepligtig de beløb, som ved selskabets skatteansættelse er blevet anset for yderligere løn til klageren. Myndigheden har endvidere konstateret, at selskabet stillede fri telefon til rådighed for klageren ..., hvorfor klageren er blevet anset for skattepligtig for yderligere 3.000 kr. i hvert af indkomstårene som løn.

Klagerens påstand og argumenter

... har repræsentanten fremsat påstand om, at der ikke var grundlag for at anse de af selskabet afholdte udgifter for yderligere løn til klageren. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at udgifterne var almindelige driftsomkostninger, der blev afholdt af selskabet for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorved udgifterne var klagerens indkomstopgørelse uvedkommende.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

For indkomståret 1997 kan de af selskabet afholdte udgifter ikke anses for at have tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, hvorfor udgifterne under hensyn til disses karakter må anses for klagerens private udgifter. Det fremgår endvidere, at selskabet stillede fri telefon til rådighed for klageren, hvorfor denne må anses for skattepligtig heraf. De samlede beløb på 514.163 kr. for indkomstårene 1997 må herefter anses for yderligere løn til klageren.

Overskud ved udlejning

Sagens oplysninger

Klageren ejede 50 pct. af lejligheden .... Det fremgår af sagens oplysninger, at der har boet ca. 45 personer i lejligheden i perioden 1996-1997. Klageren har ikke selvangivet en lejeindtægt vedrørende lejligheden, men har i stedet selvangivet overskud af egen bolig med ... 2.450 kr. for indkomståret 1997. Klageren afstod lejligheden med virkning fra den 1. august 1997 i forbindelse med en ekspropriation.

Skatteankenævnets afgørelse

Skattemyndigheden har på baggrund af et skøn anset klageren for skattepligtig af en lejeindtægt vedrørende lejligheden på 4.000 kr. månedligt, jf. statsskattelovens § 4. Myndigheden har herved henset til, at der ved udlejning mellem nærstående skal ske en beskatning af den leje, der kunne have været opnået ved udlejning til en uafhængig trediemand. Klageren har ikke fremlagt lejekontrakter, men har dokumenteret afholdte udgifter til ejendomsskat på ... 1.007 kr. for ... 1997. Under hensyn til, at klageren alene ejede 50 pct. af lejligheden har skattemyndigheden herefter anset klageren for skattepligtig af ... 13.496 kr. i ... 1997.

Klagerens påstand og argumenter

... har repræsentanten fremsat påstand om, at klageren ikke var skattepligtig af lejeindtægten, hvorfor den skattepligtige indkomst skulle nedsættes til det selvangivne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

For indkomståret 1997 må klageren anes for skattepligtig af markedslejen af den pågældende lejlighed, jf. statsskattelovens § 4. Retten finder ikke anledning til at tilsidesætte det af skattemyndigheden udøvede skøn, hvorfor den påklagede skatteansættelse stadfæstes på dette punkt.

..."

I en af skatteforvaltningen udarbejdet revisionsrapport af 25. august 2000 vedrørende et af sagsøgeren tidligere ejet selskab, H1 ApS, hedder det blandt andet:

"...

Skatteforvaltningens konklusion

Der er ikke ført en daglig kasserapport og der er ikke foretaget effektive kasseafstemninger. Den forholdsvis løbende bogføring består i, at der i hånden er ført udgifter og indtægter på hver enkelt konto, når A har været hjemme. Der føres kun den nævnte bogføring over driftskontiene og således ikke over statuskontiene.

Ifølge indsendte posteringsjournaler er hele bogføringen først ført på EDB i august måned 1997. Disse posteringsjournaler som har dannet grundlag for kontospecifikationerne, der igen har dannet grundlag for balance (udskrevet 17.02.1998). Der kan ikke foretages afstemning vedrørende varesalg og varekøb.

På baggrund af ovennævnte har skatteforvaltningen tilsidesat det indsendte regnskab, da betingelserne for et regnskab ikke er opfyldt jf. årsregnskabsloven, erhvervs- og selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 788 af 19. august 1996 (årsregnskabsbekendtgørelsen), bogføringsloven, erhvervs- og selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 (bogføringsbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet (mindstekravsbekendtgørelsen).

...

V. Hovedaktionærforhold A

Der skal kontrolleres hvorvidt selskabet har afholdt A's private udgifter. Der er ikke udgiftsført løn til A ligesom denne ikke medregner løn.

Som tidligere nævnt har skatteforvaltningen gennemgået samtlige kontoudtog fra banken som ifølge A er selskabets konto. Det drejer sig om konto i BG-bank nr.: .... Det skal nævnes at følgende kontoudtog mangler:

...

Kontoen er ikke af banken indberettet som værende selskabets. Men på kontoudtogene er der anført H1 ApS. Skatteforvaltningen anser ovennævnte konto for værende selskabets konto, til trods for den ukorrekte registrering. Der er udarbejdet vedlagt oversigt bilag nr. 16, som efter skatteforvaltningens opfattelse udtrykker A's private udgifter afholdt af selskabet i perioden 01.01.1995-31.12.1997. Der anses således, at være tale om en løn modtaget fra selskabet. Da selskabet ikke har ført kasserapport mv. kan det ikke afdækkes hvorvidt hele beløbet er udtrukket til privat eller ej. Af de samlede udtræk fra selskabets konto jf. bilag 16 vedrører en del af checkene betaling til LL, disse betalinger er trukket ud jf. nedenstående.

Det drejer sig om følgende beløb

De nævnte beløb henholdsvis kr. 568.940,33 og 581.564,31 er beløb som skatteforvaltningen ikke kan se vedrører udgifter afholdt til selskabets varekøb, drift og lignende.

Som det fremgår af bilag 16 er der ikke heri medtaget udgifter til telefon samt benzin (tankstationer). Dette er herefter opgjort således:

Biludgifter

Som det tidligere er nævnt under posten Befordringsgodtgørelse er der 2 alternativer for A. Skatteforvaltningen går ud fra at alternativ nr. 2 er det mest fordelagtige for A og selskabet.

Dette bevirker en beskatning af de faktiske biludgifter som løn hos A.

Udgifterne opgøres således

Samlede benzinudgifter jf. A's håndskrevne opgørelse ...

...

Samlede udgifter til reparationer mv. jf.

Bilag ...

...

Udgifter til BB's mobiltelefon

Der henvises til opgørelse af udgifter til mobiltelefon, hvoraf fremgår at BB's udgifter til mobiltelefon i perioden 01.09.1996-31.08.1997 udgør kr. 2.830,42 excl. Moms. Dette anses som yderligere løn til A. Udgifterne fordeler sig således incl. moms:

...

Samlet opgørelse

...

As indkomstår 1997

Den samlede lønindtægt for A kan opgøres således

Derudover er der beskatning af fri telefon kr. 3.000 for A. Der kan henvises til ligningsloven § 16.

Selskabet har ikke overholdt reglerne i kildeskatteloven og lov om arbejdsmarkedsfonde om indeholdelse af afregning af a-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Derudover burde selskabet i henhold til skattekontrolloven § 7 uden opfordring have indsendt oplysningsseddel vedrørende løn og fri telefon til A.

..."

I kommunens afgørelse af 25. august 2000 vedrørende sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 1997 er det anført blandt andet, at sagsøgeren havde selvangivet løn og fri telefon fra H1 ApS med 0 kr. og overskud af virksomhed til 0 kr.

Kommunen ændrede skatteansættelsen til 614.163 kr. og det skønnede overskud ved udlejning af .... til 13.469 kr.

Kommunens afgørelse blev stadfæstet ved Skatteankenævnets afgørelse af 22. marts 2001.

Der er under sagen fremlagt flere af sagsøgeren udfærdigede bilag, herunder en såkaldt "bilagsanalyse" med underbilag vedrørende en række udgiftsposter som indgik i H1 ApS' regnskab for 1997. Af hermed fremlagte checkkopier fremgår blandt andet, at der fra H1 ApS' girokonto den 16. oktober og 11. november 1997 blev udskrevet checks på henholdsvis 32.000 kr. og 8.000 kr., og at den sidstnævnte check ved endosseringspåtegning fremstår som indsat på konto ... På baggrund af dele af det fremlagte bilagsmateriale har sagsøgte taget bekræftende til genmæle for så vidt angår 79.385,64 kr.

I en skrivelse af 17. august 2005 har sagsøgerens revisor, NG, anført blandt andet:

"...

Jeg har sendt stor set alt, hvad jeg havde fra 1997 til KK på Skatteforvaltningen.

Med hensyn til telefonen, er det måske korrekt, at der ikke er beregnet privat andel. Jeg har ikke mulighed for at kontrollere det, men af din lønangivelse for 1997 vil det fremgå.

Hvis driftsudgifterne på bilen har været bogført af dig, har jeg ført dem ned over mellemregningen, så de er blevet nulstillet. Herefter har jeg beregnet og bogført kilometerpenge efter statens takster. Jeg har kun et regnskab for 1997 og kan ikke opvise min påstand - igen fordi alle min arbejdspapirer er sendt til KK.

..."

Der er under domsforhandlingen fremlagt kontoudtog fra en af "H1 v/ A" ført bankkonto nr. ... med Danske Bank A/S, Fredensborg afdeling, hvoraf fremgår, at der den 16. oktober, 11. november og 12. november 1997 blev indbetalt henholdsvis 32.000 kr., 19.000 kr. og 8.000 kr. ved check.

Forklaringer

Sagsøgeren har ikke afgivet forklaring for retten, men har henvist til faktuelle oplysninger, som er gengivet sagsøgerens påstandsdokument af 14. september 2005. Heri hedder det blandt andet:

"...

Med forbehold for, at en del af de relevante firmabilag for denne periode stadigvæk ikke er i vores besiddelse, viser vores analyse, at [sagsøgerens] "merindkomst" for kalenderår 1997 var maks. Kr. 108.757,22.

[Kommunens] analyse i.h.t. indkomstår 1997 er blevet udført på samme måde, med samme typer og omfang af påstande, med samme grad af unøjagtighed, og sandsynligvis af samme medarbejdere, som [kommunens] tilsvarende analyser for indkomstårene 1998, 1999 og 2000, som blev rettet op på ved direkt dialog mellem [sagsøgeren] og [sagsøgerens] sagsbehandler hos [kommunen] ...

...

Ad "Løn" - vedr. sagsøgerens analyse

[Kommunens] beregning er udelukkende baseret på en gennemgang af firmaets giroudtog, for perioden mellem 1.1.1997 og 31.12.1997, hvoraf i alt 233 posteringer har været udvalgt og betragtet som "til dækning af private udgifter".

...

Som det fremgår af Bilag 1 består de ovennævnte 233 giro posteringer bl.a. af følgende:

• nogle, men ikke alle, checks - 45 posteringer til i alt kr. 336.962,69
• samtlige hævninger af "kontant" - 50 posteringer til i alt kr. 91.000,00
• nogle, men ikke alle, direkte giro-overførsler - 33 posteringer til i alt kr. 68.287,54 til leverandører i.h.t. bl.a. fragt /levering, varekøb, erhvervsforsikring og servicekøb samtlige direkte- og checksoverførsler fra firmaets girobank konto til firmaets konto hos Den Danske Bank - 10 posteringer til i alt kr. 99.500, 00
• nogle, men ikke alle, udgifter til lokaleomkostninger, herunder:

...

Ad "løn" - vedr. indkøb i "supermarkeder" og lignende

...

For at stille både hyppigheden og volumen af disse indkøb i perspektiv, har firmaet genereret i alt ca. 800 salgs- og købsbilag per år (ca. 50-100 bilag om måned), hvoraf hovedparten (>ca. 90 %) var "små" bilag vedr. kontante indkøb, hovedsaligt til dækning af administrations- og rejseomkostninger.

Udover indkøb med kontantbetaling har firmaet købt ind f.eks. kontorartikler, rengøringsartikler; gaveartikler i anledning af fødselsdage, jul o.s.v.; mad, øl og vin til kundepleje på kontoret m.m. En del af disse indkøb, specielt omkring jul, blev foretaget både i ... og i ... - oftest i supermarkeder, men også i lidt mere specielle tilfælde i "gave-butikker".

Som det fremgår af [kommunens] Bilag 16 var hyppigheden og volumen af disse indkøb som følgende:

Supermarkeder ...) - 36 transaktioner til i alt kr. 17.799,80 af hvilke firmabilag kan findes for kun 3 transaktioner (i alt kr. 1.401,30) selvom mange af disse indkøb refererede til indkøb af enten "tilbudsvarer" til kontordrift og gaveartikler fra OBS eller mad- og drikkevarer til forplejning af den hyppige benyttelse af udenlandske teknikere, som boede hos os og arbejdede for firmaet. I 1997 havde vi i alt ca. 25 teknikerbesøg, af én eller flere teknikere samtidig.

Hertil kan nævnes, at ingen af firmaets bilag - hverken i original eller kopiform - vedr. disse typer af personaleudgifter er i vores besiddelse.

[Sagsøgeren] har kontaktet mange af disse leverandør G2 Kontor,G3 Bo, G4 m.fl. men alle har meddelt, at det efter så lang tid er umuligt, at finde frem til de originale fakturaer.

Brilleforretning (...) - 2 transaktioner [18,44] til i alt kr. 3.530,00 for briller til skærmarbejde.

... Apotek - 1 transaktion [59] til i alt kr. 72,25.

Guldsmed - 1 transaktion [180] til i alt kr. 738,00 for en indflytningsgave til en kunde, G5 A/S.

Musikforretning (...) - i transaktion til i alt kr. 645,00 til indkøb af private julegaver.

G3 (...) - i transaktion til kr. 1.057,00 til indkøb af firmajulegaver.

Inspiration (G4) - 1 transaktion til kr. 998,00 til indkøb af firmajulegaver.

I alt 7 transaktioner til et samlet værdi af kr. 7.040,25., hvoraf de 5 transaktioner til en samlet værdi af kr. 6.323,00 var i firmamæssig sammenhæng.

Ad "løn" - vedr. afholdelse af udgifter i.h.t. sagsøgerens "private" bopæl

...

... sagsøgerens private bopæl [har også] fungeret som firmaets domicil, hovedkontor, lager og værksted ...

At sagsøgeren har afholdt ca. 25 % af udgifterne bl.a. til Dansk Kredit, samt udgifterne til el-, gas og vand, stammer tilbage til en aftale med [kommunen] i.h.t. drift og "pladsforbrug" af sagsøgerens forhenværende firma, H2 ApS

Efter besøg af en af [kommunens] daværende medarbejdere blev det fastlagt at ca. 45 kvm af husets i alt 176 kvm utvivlsomt var dedikeret til erhvervsformål, hvorefter udgifterne blev fordelt på basis af en 1:4-regel.

...

Ad "løn" - vedr. "kontante hævninger"

...

Kontantbetaling var, og forblev til firmaets ende, den hyppigst brugte betalingsform - bl.a. til dækning af firmaets daglige administrations- og rejseudgifter, billetkøb o.s.v., og dette fremgår tydeligt - i alt 4 ringbind - af de til (kommunen] udleverede bilagsmateriale

...

Ad "løn" - vedr. "ægtefællens løn"

Da firmaet altid har været en meget familie-orientereret virksomhed har sagsøgerens kone og børn ofte spillet en meget aktiv rolle i firmaets dagligdag, og for det meste har familiens bidrag til firmaets drift været ulønnet!

For at ikke belaste firmaets økonomi har sagsøgeren valgt at betragte bl.a. en enkelt "gavetur" til frisøren og betalingen af ægtefællens danseklubs medlemskontingent som små godtgørelser, dog alligevel som private udgifter.

2. Ad "biludgifter"

Af "skattetekniske" årsager, blev [sagsøgeren] rådet til, ikke at registrere hans privatbil, en ældre Mazda stationcar, som firmabil, selvom hovedparten af bilens drift (i alt ca. 40.000 til 50.000 km/år, svarende til 85-90 % af bilens total drift) blev foretaget, i firmaets regi.

For at holde rede på både bilens driftsbenyttelse og [sagsøgerens] rejseaktiviteter førtes en daglig "logbog" over bilens firma- og privatmæssig brug og formål. Firmaets brug af bilen blev bogført af [sagsøgeren] som en del af firmaets kontoplan m. kopier til både revisoren og [kommunen]. De originale bilag hertil var blandt andet de bilag og bilagskopier, [kommunen] først returnerede d. 5. august 2005.

...

3. Ad "fri telefon."

...

Da sagsøgeren hyppigt har været bortrejst, samt at sagsøgerens ægtefælle har måttet pleje sit eget arbejde, har ægtefællen kun haft mulighed for, at kontakte sagsøgeren i.h.t. firma-anliggender, ved benyttelse af hendes mobiltelefon.

Som "godtgørelse" herfor, har sagsøgerens firma bidraget til delvis dækning af ægtefællens mobiltelefonregning, på årsbasis i alt kr. 2.725,00 ...

4.Ad "Overskud ved udlejning af lejlighed"

...

Lejligheden på Istedgade blev både istandsat og væsentligt forbedret - for børnenes egne penge og arbejdsindsats, men straks derefter blev den eksproprieret af København's kommune.

Udover at finansiere de oprindelige købsomkostninger påtog vi os fra tid til anden, at hjælpe vores børn med betaling af huslejen, på tidspunkter hvor de og deres bofæller, ikke selv var i stand til, at klare den.

Enhver påstand om, at denne lejlighed har resulteret i et overskud, er meget langt fra virkeligheden. Tværtimod kostede lejligheden væsentligt mere end vores "fortjeneste".

..."

Procedurer

Sagsøgeren har anført blandt andet, at han gennem årene har fulgt de samme bogførings- og regnskabsprincipper, og overladt materialet til revisor, og at skattemyndigheders ikke før denne sag, har fundet anledning til at påtale hans skattemæssige forhold. Skattemyndighedernes afgørelse bygger på fejl, sjusk og misforståelser, som kunne være undgået, såfremt kommunen havde taget imod hans tilbud om en fælles gennemgang af materialet. Han har stedse erkendt, at H1 ApS i beskedent omfang har betalt privatudgifter, som var selskabet uvedkommende, og en række indkøb i dagligvareforretninger dækker reelt over indkøb af selskabets kontorartikler, mad til kundepleje eller bespisning af teknikere, gaveartikler til forretningsforbindelser m.v. Det gøres gældende, at der i de fra selskabets girokonto fremdragne udgiftsposter indgår beløb, som blot blev overført til en bankkonto i selskabets navn, at H1 ApS i vidt omfang betjente sig af kontantbetalinger, og at der løbende er ført håndskreven kladde med oversigt over dette forbrug, og at cirka hver fjerde regning vedrørende ejendommen ... blev honoreret af H1 ApS, idet selskabet disponerede over lokaler i ejendommen. Med udgifter til bil og befordring er forholdt, som anført af selskabets revisor, og at sagsøgerens ægtefælles mobiltelefon har tjent til at sikre, at hun kunne komme i kontakt med sagsøgeren for drøftelse af virksomhedens anliggender i hans hyppige tjenesterejsefravær. Der har ikke været overskud ved ejerskabet af lejligheden ....

Sagsøgte har anført blandt andet, at sagsøger alene har dokumenteret, at 79.385,64 kr. af de samlede af skatteansættelsen omfattede udgifter vedrører selskabet H1 ApS, hvori sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør. I øvrigt er der tale om en række private udgifter for sagsøgeren, og selskabets betaling af privatudgifter er med rette beskattet som løn til sagsøgeren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der er ikke i øvrigt fra sagsøgeren fremlagt dokumentation for, at udgifterne var erhvervsmæssige, idet det fremlagte materiale enten dokumenterer, at der har været tale om private udgifter, eller ikke siger noget om, hvad udgifterne drejer sig om. Der forekommer en lang række kontante hævninger fra selskabets konto, for hvilke anvendelsen ikke er dokumenteret eller understøttet ved daglig kasserapport, ligesom er ikke er foretaget effektive afstemninger af kasse- og bankbeholdninger. Da sagsøgeren således ikke har opfyldt kravene til førelse af kasseregnskab, og de likvide pengestrømme i selskabet ikke kan følges, påhviler bevisbyrden, for at de kontante hævninger vedrører erhvervsmæssige udgifter, sagsøgeren. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Selskabet har foretaget fradrag for udbetaling af kørselsgodtgørelse til sagsøgeren samtidig med, at selskabet har afholdt udgifter til bildrift, som sagsøgeren selv har opgjort til 26.874 kr. Refusionen for faktiske udgifter til den erhvervsmæssige kørsel er herefter et skattepligtigt løntillæg. Selskabet har fratrukket udgifter til telefon med 36.528 kr. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han personligt har afholdt udgifter til telefon. Selskabet har følgelig stillet fri telefon til rådighed for sagsøgeren. I medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, er værdien af fri telefon skattepligtig. Endvidere har selskabet afholdt mobiltelefonudgifter for sagsøgerens ægtefælle med i alt 2.725 kr. Da ægtefællen ikke var ansat i firmaet, må udgiften anses for at være afholdelse af private udgifter. Sagsøgeren har ikke selvangivet lejeindtægt fra lejligheden, men har alene selvangivet et overskud af egen bolig med 2.450 kr. Sagsøgeren er som udlejer til nærtstående skattepligtig af en leje svarende til den leje, der kunne være opnået ved udlejning til en uafhængig tredjemand, jf. statsskattelovens § 4. Sagsøgeren har hverken fremlagt lejekontrakter eller andet, hvoraf lejeindtægterne fremgår, hvorfor skattemyndighederne har været berettigede til at ansætte lejeindtægterne skønsmæssigt. Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at skønnet medfører et åbenbart urimeligt resultat, eller at det er udøvet på et forkert grundlag. Den subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at landsretten måtte finde grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn.

Rettens bemærkninger og resultat

Sagsøgeren selvangav en skattepligtig indkomst på 0 kr. for 1997 og var da eneanpartshaver i og direktør for H1 ApS, hvilket selskab efter det oplyste i 1997 ikke fulgte almindelige rutiner vedrørende førelse af kasserapport og bogholderi og ej heller løbende gennemførte kasseafstemninger eller udarbejdede sædvanligt regnskab.

Efter bevisførelsen for retten findes sagsøgeren ikke med den fornødne sikkerhed at have sandsynliggjort, at de af selskabet afholdte og af skattemyndighedernes afgørelse omfattede udgifter og udbetalinger, bortset fra de af sagsøgte erkendte, havde tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse eller var selskabsinterne overførsler. Henset til det oplyste om karakteren af store dele af udgifterne, det ovenfor anførte om selskabets kasse- og regnskabsforhold, samt den betydelige sammenblanding mellem selskabets og sagsøgerens private økonomi, findes det herefter ubetænkeligt at anse de omtvistede udgifter og udbetalinger som vedrørende sagsøgerens private forhold.

På denne baggrund og i øvrigt af de af Landsskatteretten anførte grunde tager retten sagsøgtes principale påstand til følge.

Sagsøgte har afholdt udgifter til ekstrakt, tillægsekstrakt og materialesamling på 1.450 kr. Udgifter til advokatbistand fastsættes til 50.000 kr., hvorved der er henset til sagens karakter, forløb og udfald, herunder det forhold, at sagsøgtes advokat efter aftale med sagsøgeren op til og under domsforhandlingen måtte forberede og varetage opgaver, som det efter almindelige regler påhvilede sagsøgeren eller en af sagsøgeren antaget advokat at varetage. Sagsomkostningerne ansættes under ét til en rund sum som nedenfor angivet.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes, dog således, at sagsøgte anerkender, at forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 79.385,64 kr.

I sagsomkostninger skal sagssøgeren, A, til sagsøgte, Skatteministeriet, inden 14 dage betale 50.040 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter renteloven.