Dokumentets metadata

Begrænset skattepligt - løn - arbejde udført i Danmark - udbytte - selskab i Gibraltar - rette modtager

Et selskab hjemmehørende i Danmark havde afholdt en række udgifter for sin hovedaktionær/direktør, der ikke var fuld skattepligtig l Danmark. Udgifterne var anset som yderligere løn for ham, hvilket han ikke bestred.Landsretten lagde imidlertid til grund, at beløbene i sin helhed - og ikke som af sagsøgeren hævdet kun for en dels vedkommende - hidrørte for arbejde udført her i landet og derfor i sin helhed var omfattet af sagsøgerens begrænsede skattepligt, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.Sagen angik herudover et spørgsmål om, hvorvidt sagsøgeren reelt var modtager af en udbytteudlodning på kr. 400.000,- fra det danske selskab til et selskab indregistreret på Gibraltar. Da sagsøgeren ikke under retssagen ville fremlægge regnskaber eller andet materiale til belysning og dokumentation af Gibraltarselskabets realitet og økonomiske forhold, da det danske selskab og Gibraltarselskabets økonomi i en vis grad var sammenblandet med sagsøgerens via mellemregninger i det danske selskabs bogholderi, og da sagsøgeren ikke kunne redegøre for denne sammenblanding, fandt landsretten det ubetænkeligt at fastslå, at Gibraltarselskabet ikke udgjorde et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra sagsøgerens formue og tiltrådte på den baggrund, at sagsøgeren var den reelle modtager af udbyttet.

Parter

A
(advokat Inge Birgitte Skouby (prøve))

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Jakob Krogsøe)

Afsagt af landsdommerne

Lyngesen, Arne Brandt og Lotte Wetterling (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 21. januar 2004, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 1997-99 ændres således:

Indkomståret 1997

Den personlige indkomst nedsættes med 79.513 kr., subsidiært med et lavere beløb.

Indkomståret 1998

Den personlige indkomst nedsættes med 54.164 kr., subsidiært med et mindre beløb.

Indkomståret 1999

Den personlige indkomst nedsættes med 50.561 kr., subsidiært med et mindre beløb og aktieindkomst nedsættes med 400.000 kr.

Sagsøgte har påstået principalt frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens indkomst for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgeren er direktør i det i Danmark hjemmehørende selskab H1 A/S. Selskabet leverer udstyr til lufthavne. H1 A/S har i de omhandlede indkomstår afholdt beløb, som skattemyndighederne har anset som skattepligtig indkomst hos sagsøgeren. Beløbene er opgjort til henholdsvis 119.269 kr., 81.246 kr. og 75.841 kr. Sagsøgeren, der er begrænset skattepligtig i Danmark, har skønsmæssigt opgjort, at 1/3 af beløbene vedrører arbejde, som han har udført her i landet. Det er derfor uberettiget, når skattemyndighederne har forhøjet hans skattepligtige indkomst med de sidste 2/3 af beløbene, og sagsøgeren har nedlagt påstand i overensstemmelse hermed.

Aktierne i H1 A/S (nom. 500.000 kr.) ejes 100% af H2 Ltd., der er et i Gibraltar indregistreret selskab. Dette er dokumenteret ved en kopi af aktiebrev, udstedt den 26. juni 1997. Sagsøgeren er direktør i H2 Ltd. og har tilkendegivet, at han reelt er ejer af selskabet. Det er oplyst, at selskabskapitalen maksimalt kan være 2.000 GBP, og at den er 100 GBP.

H1 A/S har i 1999 udloddet udbytte med 400.000 kr. til H2 Ltd. Skattemyndighederne har anset sagsøgeren for skattepligtig af beløbet, hvilket sagsøgeren har bestridt.

Den 22. oktober 2003 afsagde Landsskatteretten kendelse i sagen. Det hedder i kendelsen bl.a.:

"...

Det fremgår af sagernes oplysninger, at klageren bor i Spanien, og at han har en fritidsbolig i Sverige. I de omhandlede indkomstår har klageren ikke haft rådighed over en helårsbolig i Danmark. Klageren er direktør i det danske selskab H1 A/S, der beskæftiger sig med salg af udstyr til lufthavne til servicering af fly m.v. Aktiviteten foregår fra lejede lokaler på ..., Danmark og størstedelen af omsætningen hidrører fra handel med G1 i Danmark. Klageren har som direktør udført arbejde for H1 A/S, men har ikke modtaget løn herfor og er ikke i øvrigt lønansat i H1 A/S.

Vedrørende arbejde udført for H1 A/S har klageren skønsmæssigt opgjort, at 1/3 af arbejdet i de omhandlede indkomstår er udført her i landet, idet han herved har oplyst, at arbejdet for H1 A/S i øvrigt dels er udført fra Sverige og dels fra Spanien, ligesom en væsentlig del af de opgaver, klageren har udført for H1 A/S, foregår under rejser til forskellige messer, samarbejdspartnere og i forbindelse med kontraktforhandlinger med udenlandske forretningsforbindelser.

Vedrørende ejerskabet af H1 A/S har repræsentanten oplyst, at H1 A/S er et helejet datterselskab af H2 Ltd., Gibraltar, som klageren har kontrollerende indflydelse på. H1 A/S blev stiftet i starten af 1990'erne af H2 Ltd. og H3 ApS, der hver ejede 50% af aktiekapitalen. Formålet med stiftelsen af H1 A/S var et samarbejde om salg af lufthavnsudstyr fortrinsvis med svenske leverandører. Dette samarbejde sluttede i maj 1997, hvor H2 Ltd. erhvervede H3 ApS's andel af aktiekapitalen. Overdragelsen af denne aktiepost førte senere til en retssag, som blev afsluttet med et forlig. I forbindelse hermed har repræsentanten fremlagt en aftale mellem H2 Ltd. og H3 ApS af 22. maj 1997 vedrørende overdragelse af H3 ApS's andel på 50% af aktiekapitalen i H1 A/S til H2 Ltd. for en købesum på 240.000 kr.

Regionen har oplyst, at der ikke foreligger dokumentation for H2 Ltd.'s ejerskab af H1 A/S. I forbindelse hermed har regionen foretaget en undersøgelse af H2 Ltd., hvoraf fremgår, at H2 Ltd. blev stiftet den 26. maj 1989, og at det indtil den 4. oktober 1994 hed H2X Ltd. Af H2 Ltd.'s vedtægter fremgår, at der er tale om et selskab af typen The Companies ordinance Gibraltar, og at aktiekapitalen er 2.000 £ delt på 2.000 ordinære aktier á 1 £ samt 100 £ aktier delt på 100 aktier á 1 £ med særlige rettigheder. Ifølge en international kreditrapport vedrørende H2 Ltd. har 99 aktier været ejet af F1-Bank (Gibraltar) Management fra den 4. oktober 1994, 1 aktie af F1-Bank (Gibraltar) Nominees fra den 4. oktober 1994, hvorimod der ikke foreligger oplysninger om ejerskabet til de resterende 2000 aktier. Ifølge samme kreditrapport er klageren blevet direktør i H2 Ltd. den 29. oktober 1993. Samme dato har F1-Bank (Gibraltar) Secretaries overtaget sekretariatsfunktionen for H2 Ltd. Regionen har ikke fået dokumentation for, hvorvidt klageren på noget tidspunkt har ejet aktier i H2 Ltd. og med hvor stor en andel. Der foreligger ikke regnskaber for H2 Ltd.

Vedrørende regnskabs- og skatteforhold for H2 Ltd. har klagerens repræsentant fremlagt en fax af 6. november 2001 fra F1-Bank Gibraltar til H1 A/S's revisor, hvoraf fremgår, at H2 Ltd. i 1994 ændrede navn fra H2X Ltd. til dets nuværende navn, og at H2 Ltd.'s vedtægter ikke er ændret på andre punkter siden 1989. F1-Bank Gibraltar har endvidere i faxen bekræftet, at H2 Ltd. er et selskab registreret i Gibraltar og dermed underlagt den til enhver tid gældende lovgivning der. H2 Ltd. er som udgangspunkt pligtig at udarbejde årsregnskab indeholdende både resultatopgørelse samt status. Mindre selskaber er dog fritaget, såfremt de opfylder mindst 2 af følgende punkter:

• omsætningen er mindre end GBP 4,8 mio.
• summen af aktiver/passiver må ikke overstige GBP 2,4 mio.
• gennemsnittet af antal ansatte må ikke overstige 50.

Endelig har F1-Bank Gibraltar i faxen oplyst, at H2 Ltd. er underlagt skattepligt til Gibraltar, men at H2 Ltd. ifølge gældende regler ikke er skattepligtig af modtagne renter og udbytter.

...

Udloddet udbytte fra H1 A/S til H2 Ltd. anset for udbytte til klageren.

H1 A/S har ifølge årsregnskabet for 1998 udloddet udbytte med 400.000 kr. Ifølge samme årsregnskab har H2 Ltd. ejet mere end 5% af stemmerettighederne, eller 5% af indskudskapitalen, dog mindst 100.000 kr. Udbyttet er udloddet til H2 Ltd. som skattefrit udbytte efter reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Klagerens repræsentant har fremlagt en udbytteerklæring attesteret af RK, der er partner i Ernst & Young, hvoraf fremgår, at H1 A/S har udbetalt udbytte på 400.000 kr. uden indeholdelse af udbytteskat til H2 Ltd., at udbyttebetalingen er vedtaget den 29. maj 1999, og at udbyttet vedrører regnskabsåret 1998. RK har som revisor for F1-Bank Gibraltar, der er administrator af H2 Ltd., bekræftet, at H2 Ltd. opfylder de i kildeskatteloven og selskabsskatteloven fastsatte betingelser, herunder at H2 Ltd. har ejet mindst 25% af aktiekapitalen i H1 A/S i den påkrævede periode, for at få udbetalt udbytte uden indeholdelse af udbytteskat.

Regionen har ved en revisionsmæssig gennemgang af H1 A/S's varekreditorer og mellemregningskonti konstateret, at der i perioden fra 1. april 1997 til 31. december 2000 ikke har været samhandel mellem H1 A/S og H2 Ltd. Der forelå derimod et gældsforhold mellem selskaberne fra tidligere, hvorefter H1 A/S pr. 1. juli 1997 skyldte H2 Ltd. 364.333,53 kr., der ifølge H1 A/S's kreditorliste pr. 31. marts 1997 er specificeret således:

Der foreligger ikke i regnskabsmaterialet for de gennemgåede år dokumentation vedrørende beløbet på 230.055 kr., medens beløbet på 121.500 kr. vedrører faktura nr. 94702 udstedt af H2 Ltd. den 10. oktober 1994, hvoraf fremgår, at den vedrører salg af 9 control units for 400 hz box No. CB ... á 13.500 kr./stk., eller i alt 121.500 kr. Af fakturaen fremgår endvidere, at H2 Ltd. udover firmaadressen på Gibraltar har salgskontorer på klagerens private adresser i Spanien og Sverige. Det er ikke angivet, hvilken afdeling fakturaen er udstedt fra. Ifølge fakturaen skulle betaling ske inden 30 dage fra fakturadatoen. Betaling skete imidlertid først den 26. maj 1997, hvor beløbet på 121.500 kr. er hævet på H1 A/S's konto i Unibank. Det fremgår ikke af hævebilaget fra banken, hvem der har modtaget beløbet, men der var tale om en kontantudbetaling.

Af mellemværendet mellem H2 Ltd. og H1 A/S er 50.000 kr. anvendt til a'conto betaling for aktier i H1 A/S tilhørende H3 ApS. Betaling er sket ved check den 24. marts 1998, og er bogført på den mellem klageren og H1 A/S løbende mellemregningskonto, der i H1 A/S's bogføring er benævnt konto 24200. Der skete løbende mellemregning mellem klageren og H1 A/S på denne konto i tidligere regnskabsår og i perioden fra 1. april 1997 til 1. april 1998, pr. hvilken dato denne mellemregningskonto overgik til at være en mellemregning mellem H2 Ltd. og H1 A/S.

Ifølge H1 A/S's regnskaber har der i perioden fra 1. april 1997 til 31. marts 1998 ikke været nogen mellemregningskonto mellem H2 Ltd. og H1 A/S.

Der har i perioden fra 1. april 1997 til 31. marts 1998 været et likviditetsflow på mellemregningskontoen mellem klageren og H1 A/S på 296.978,90 kr. Heraf vedrører ca. 75.000 kr. udgifter, der af selskabet har været anset for klagerens private udgifter. Disse udgifter er udlignet på mellemregningskontoen gennem overførsel af 75.000 kr. fra H2 Ltd.'s tilgodehavende hos H1 A/S. Saldoen var herefter ifølge bogføringen pr. 31. marts 1998 670,15 kr., idet der den 31. marts 1998 blev overført de omhandlede 75.000 kr. fra konto 24100 kreditorsamlekonto til mellemregningskontoen, under teksten "Betalt H2 LTD.", til udligning af klagerens mellemværende med H1 A/S.

De resterende ca. 220.000 kr. af det omtalte likviditetsflow er af H1 A/S betegnet som udlæg for H1 A/S, hvoraf regionen ved kendelse af 22. januar 2002 har anset ca. 130.000 kr. for løn til klageren.

Den 1. april 1998 er der herudover overført 117.833,53 kr. fra konto 24100 kreditorsamlekonto til mellemregningskonto 24200 under teksten OVF. M/R H2. Fra 1. april 1998 fremstår mellemregningskontoen som en mellemregning mellem H2 Ltd. og H1 A/S.

Saldoen på mellemregningskontoen var pr. 2. april 1998 herefter 100.183,68 kr. i H2 Ltd.'s favør. H1 A/S's varegæld til H2 Ltd. kan pr. denne dato opgøres således:

Både før og efter debitor/kreditorskiftet på kontoen 24200 har kontoen været anvendt som klagerens private konto.

Overdragelsessummen for klagerens salg af ejerlejligheden i ..., Danmark til H1 A/S på 468.000 kr. er - ifølge endeligt skøde underskrevet den 29. november 1998 - bogført på konto 24200 den 31. december 1998, hvor H1 A/S's tilgodehavende hos H2 Ltd. ifølge bogføringen var på 299.603,58 kr. Bogføringen af overdragelsessummen ændrede derved H1 A/S's tilgodehavende til en gæld til H2 Ltd. på 184.474,59 kr.

Revisor har på en posteringsjournal den 5. maj 1999 under den 1. januar 1999 tilbageført beløbet på 468.000 kr., idet beløbet burde være ført som overtagelse af kreditforeningsgæld på 270.000 kr. og gældsbrev til klageren på 198.000 kr.

Saldoen på mellemregningskontoen i H1 A/S's regnskab pr. 31. december 1998 var således ikke udtryk for den faktiske mellemregning pr. statusdagen, idet de af revisor foretagne posteringer vedrørende ejendommen burde være sket før den 31. december 1998 og ikke først i 1999. Mellemregningens udvisende pr. 31. december 1998 burde således have vist, at H2 Ltd. havde en gæld til H1 A/S på 299.603,58 kr. over mellemregningen, samt at klageren havde et tilgodehavende i form af et gældsbrev på 198.000 kr.

Regionen har i samme forbindelse anført, at H2 Ltd.'s gæld på mellemregningskontoen på 299.603,58 kr. hidrører fra klagerens private hævninger.

H1 A/S's tilgodehavende hos H2 Ltd. vedrørende klagerens private hævninger m.v. blev i løbet af foråret 1999 forøget til 478.250,93 kr. Pr. 30. juni 1999 blev mellemregningen (gælden) nedbragt til 78.250,93 kr. gennem godskrivningen af udbytte med 400.000 kr. fra H1 A/S til H2 Ltd.

Gælden er yderligere forøget gennem klagerens private hævninger m.v. på H2 Ltd.'s mellemregningskonto hos H1 A/S frem til den 22. december 1999, hvor gælden andrager 153.929,51 kr. Den 27. december 1999 tilføres mellemregningen 500.000 kr. Tilførslen sker gennem en kontant pengeoverførsel fra F1-Bank (Gibraltar). Det kan ikke af overførselsbilaget ses, hvem ordregiver til overførslen er. På bilaget er kun anført, at ordregiver er en af F1-Banks kunder. På overførselsbilaget fremgår, at den modtagende filial inden 5 dage skal have oplyst betalingsformålet. Der er på bilaget anført "Lån fra udl. Papir arb. klares af BB."

ToldSkat har ved de påklagede ansættelser for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 forhøjet den personlige indkomst med henholdsvis 132.908 kr., 81.246 kr. og 75.841 kr. Regionen har for indkomståret 1998 endvidere forhøjet aktieindkomsten med 400.000 kr.

Regionen har som begrundelse for ansættelserne bl.a. anført, at der i forbindelse med en revisionsmæssig gennemgang af H1 A/S blev konstateret en række forhold, der gav anledning til skattemæssige korrektioner, og at disse korrektioner ligeledes har indflydelse på klagerens personlige skatteansættelse, idet en række beløb er anset for løn i henhold til kildeskattelovens § 43. Da beløbene er anset for løn og således er omfattet af kildeskattelovens § 43, er klageren begrænset skattepligtig til Danmark af de omhandlede beløb, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b og c. Beløbene er skattepligtige som personlig indkomst for klageren, jf. personskattelovens § 3.

Som begrundelse for forhøjelsen af aktieindkomsten har regionen anført, at det fra H1 A/S udloddede skattefrie udbytte til H2 Ltd. må anses for et skattepligtigt udbytte til klageren, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f. Regionen har herved henset til, at det ikke har været muligt at afdække de reelle økonomiske og juridiske forhold mellem klageren og selskaberne H2 Ldt. og H1 A/S, hvorfor det ikke har været muligt at afgøre, hvorvidt den foretagne udbytteudlodning er sket i overensstemmelse med skattefritagelsesreglerne i selskabsskatteloven. Ud fra en samlet vurdering og på det foreliggende grundlag har regionen således fundet, at der er tale om en udbytteudlodning direkte til klageren.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har regionen supplerende anført, at der kun vedrørende en meget begrænset del af aktierne i H1 A/S er fremlagt dokumentation for ejerskabet. Endvidere kan den af klageren meddelte opdeling af hans arbejdssted med 2/3 vedrørende arbejde i udlandet og 1/3 vedrørende arbejde i Danmark ikke lægges til grund. Regionen er principielt enig i repræsentantens subsidiære påstand om, at der kun kan ske beskatning for så vidt angår den del af arbejdsindtægten, der vedrører arbejde udført i Danmark, men det er regionens opfattelse, at vederlaget, der ved regionens kendelse er anset for løn, udelukkende vedrører hans arbejdsindsats i Danmark. At der har været enkelte erhvervsmæssige rejser til udlandet forbundet med jobbet findes ikke umiddelbart at berettige til en opsplitning af vederlaget i indkomst vedrørende arbejde i Danmark og arbejde i udlandet. Der findes ligeledes ingen dokumentation for den faktisk ydede arbejdsindsats, og således ej heller for opdelingen vedrørende arbejde i Danmark kontra i udlandet. Regionen har herved oplyst, at der ikke ses at være forretningsmæssige begrundelser for de foretagne rejser til Spanien.

...

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at den personlige indkomst for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 nedsættes med henholdsvis 132.908 kr., 81.246 kr. og 75.841 kr., subsidiært med et lavere beløb, der for indkomståret 1997 er opgjort til 120.678 kr. For indkomståret 1998 har repræsentanten endvidere nedlagt påstand om, at aktieindkomsten nedsættes med 400.000 kr.

Repræsentanten har til støtte for den principale påstand bl.a. gjort gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje klagerens skattepligtige indkomst, da de anførte beløb alene udgør udbytte til moderselskabet H2 Ltd., eller blot udgør ikke-fradragsberettigede omkostninger i H1 A/S. Da klageren ikke er aktionær i H1 A/S, vil konsekvensen af, at beløb anses for maskeret udbytte, alene medføre skattepligt til Danmark for moderselskabet H2 Ltd., hvorimod en sådan ændring ikke har indflydelse på klagerens personlige indkomstopgørelse.

For så vidt angår forhøjelsen af den personlige indkomst i 1997 har repræsentanten anført, at udgangspunktet er, at beskatning sker som maskeret udbytte og ikke som løn, jf. Ligningsvejledningen 2001, afsnit S.F.2. På denne baggrund er det repræsentantens opfattelse, at forhøjelsen på 132.908 kr., bortset fra udgiften på 44.377 kr., er sket med urette, idet dette beløb udgør maskeret udbytte til H2 Ltd. For så vidt angår udgiften på 44.377 kr. er der tale om driftsomkostninger for tidligere år, hvorfor udgiften hverken kan anses for yderligere løn eller maskeret udbytte. Uanset om beløbet kan fradrages i selskabet i indkomståret 1997 eller dette ikke måtte være tilfældet, er der intet grundlag for at anse beløbet for yderligere løn til klageren.

Vedrørende forhøjelsen af den personlige indkomst i 1998 har repræsentanten anført, at rejseudgiften på 11.279 kr. må anses for en ren driftsomkostning for H1 A/S, som ikke kan henføres til yderligere løn for klageren eller udbytte til H2 Ltd. Der er tale om udgifter, der ifølge klagerens oplysninger er afholdt over for medarbejder hos H1 A/S's svenske kunder og G2. H1 A/S har ofte afholdt udgifter i forbindelse med besøg fra den svenske kunde, når der har været afholdt møder på H1 A/S's kontor ved G1 i Danmark. I det omfang, der i øvrigt måtte være tale om betaling for færgeoverfart i forbindelse med befordring af klageren fra dennes fritidshus i Sverige til H1 A/S's kontor i Kastrup, er der tale om befordring betalt af arbejdsgiver, som er skattefri, eftersom den vedrører transport svarende til transport mellem hjem og arbejde.

...

Repræsentanten har for så vidt angår forhøjelsen af aktieindkomsten anført, at der ikke er hjemmel til at henføre beløbet til klageren som aktieindkomst, idet han ikke er aktionær i H1 A/S, hverken i indkomståret 1998 eller 1999. H2 Ltd. er registreret i Gibraltar og er undergivet regnskabspligt efter de generelle bestemmelser herfor. H2 Ltd. er dermed også omfattet af moder-datterselskabsdirektivet, jf. Ligningsvejledningen 2000, afsnit S.A.2.6 samt TfS 1992.359. Det udloddede udbytte er udloddet på basis af regnskabet for 1998, og det er alene en betingelse for at være undtaget fra begrænset skattepligt heraf, at det danske selskab er omfattet af moder- datterselskabsdirektivet, jf. den dagældende formulering af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, hvilket krav umiddelbart er opfyldt for H1 A/S's vedkommende. De 121.500 kr., som indgik som en del af H2 Ltd.'s tilgodehavende hos H1 A/S, var yderligere vederlag for aktieposten på 50% i H1 A/S, således at der var tale om en udgift for H2 Ltd. til H3 ApS, hvormed H2 Ltd. ved transaktionen fik udlignet denne del af tilgodehavendet.

For så vidt angår forhøjelsen af den personlige indkomst i 1999 har repræsentanten gjort gældende, at i det omfang, Landsskatteretten måtte finde, at kørselsgodtgørelsen på 5.371 kr. skal anses for yderligere løn til klageren, at beløbet vedrører arbejde udført i udlandet, idet der er tale om betaling for kørsel til messe i München.

Vedrørende den subsidiære påstand har repræsentanten anført, at der alene er hjemmel til at beskatte klageren af et beløb i yderligere løn, der vedrører arbejde udført for selskabet her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1. Idet klageren skønsmæssigt har opgjort, at 1/3 af arbejdet i de omhandlede indkomstår er udført her i landet, er der alene hjemmel til at medregne denne andel af de af H1 A/S afholdte udgifter, der anses for løn til klageren.

Vedrørende den subsidiære påstand for indkomståret 1997 har repræsentanten anført, at udgiften til kørselsgodtgørelse, rejsen til Florida, en skønsmæssig andel af rejseudgiften til Spanien vedrørende klagerens ægtefælle og værdien af fri telefon på henholdsvis 13.543 kr., 10.140 kr., 10.000 kr. og 3.000 kr., eller i alt 36.683 kr., kan anses for løn til klageren, og at klageren skal beskattes af 1/3 heraf, eller 12.230 kr. Den personlige indkomst skal således nedsættes med forhøjelsen på 132.908 kr. fratrukket 12.230 kr., eller 120.678 kr.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har repræsentanten supplerende anført, at der i forbindelse med udbytteudlodningen for 1998 er fremlagt behørig udbytteerklæring samt bekræftelse udfærdiget af F1-Bank Gibraltar vedrørende selskabsregistrering i Gibraltar. Der er således fremlagt dokumentation for ejerskabet i H1 A/S for så vidt angår 25% af kapitalen. Endvidere fremgår det af de fremsendte oplysninger, at det er det samlede udbytte, der er udloddet til H2 Ltd. Endelig må klagerens samlede årsløn nødvendigvis fordeles på arbejde udført i Danmark og i udlandet, særligt når der henses til, at en del af de forhøjede beløb vedrører udgifter afholdt i udlandet.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til statsskattelovens § 4 anses som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter. Den skattepligtige indkomst består af aktualiserede økonomiske fordele tilgået vedkommende skatteyder. Som udgangspunkt medregnes en indtægt til den skattepligtige indkomst på retserhvervelsestidspunktet.

Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold. I henhold til stk. 2, kan nærmere bestemte indkomstarter efter skatteministerens bestemmelse tillige henregnes til A-indkomst. Det følger desuden af ligningslovens § 16 A, at som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt alt, hvad der af selskabet udloddes til andelshavere eller aktionærer.

I medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a), og b), er personer begrænset skattepligtige til Danmark, for så vidt de pågældende personer oppebærer indkomst for virksomhed udført her i landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1, samt stk. 2, litra a) til g) og litra i), skal henregnes til A-indkomst. Ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f), er personer, der oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A begrænset skattepligtige til Danmark heraf.

..."

Herefter fastslog Landsskatteretten, at en række beløb, der var afholdt af H1 A/S, var at anse som skattepligtig løn til sagsøgeren. Kendelsen fortsætter således:

"Udbytte fra H1 A/S til H2 Ltd anset for skattepligtig for klageren.

Landsskatteretten finder, at den i 1999 foretagne udlodning fra H1 A/S til H2 Ltd. skal anses for foretaget direkte til klageren og begrænset skattepligtig for denne, jf. ligningslovens § 16 A, kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, idet Gibraltar-selskabet ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt udskilt fra klagerens formue. Der er ved afgørelsen henset til de store uklarheder omkring Gibraltar-selskabet, idet der ikke er fremlagt regnskaber herfor m.v. Videre er der henset til, at der ikke i den underliggende bogføring for H1 A/S er skelnet udførligt mellem, om midler har vedrørt klageren personligt eller Gibraltar-selskabet, således at der ikke er fornødent grundlag for at anse selskabet for udbyttemodtager. Uanset at der foreligger en udbytteattest attesteret af Ernst & Young om at udbyttet er tilgået selskabet, må det efter det foreliggende herefter anses for betænkeligt at tilsidesætte myndighedernes afgørelse om, at klageren er den reelle modtager af udbyttet. Afgørelsen stadfæstes derfor på dette punkt, dog således at udbyttet henføres til indkomståret 1999, hvor det deklareres, og hvor klageren dermed erhverver ret til udbyttebetalingen.

Herefter bestemmes

Klageren er begrænset skattepligtig til Danmark af udgifter afholdt af H1 A/S, som anses for løn til klageren for arbejde udført her i landet.

..."

Sagsøgeren har for landsretten anerkendt, at de af Landsskatteretten opgjorte beløb udgør vederlag for hans arbejde som direktør for H1 A/S i de omhandlede år.

Sagsøgeren har vedrørende H1 A/S fremlagt revideret regnskab for 1. april 1998 - 31. december 1998. Af resultatopgørelsen fremgår bl.a., at bruttofortjenesten var ca. 1,3 mio. kr., mens den i de forudgående 12 måneder havde været ca. 255.000 kr. Efter renter og skat var resultatet ca. 582.000 kr., mens det i den tidligere periode havde været ca. 50.000 kr. Af resultatet blev i 1999 udloddet de i sagen omhandlede 400.000 kr.

Der er i sagen fremlagt specifikationer over konti i H1 A/S for perioden 1. april 1997 -31. december 1999.

Af konto nr. ..., der vedrører rejseudgifter, fremgår det bl.a., at der er afholdt følgende beløb: September 1997 "Rejse A" 6.133 kr., oktober 1997 vedr. Norge 14.392 kr. og vedr. messe i Frankfurt 10.429 kr., i januar 1998 "Rejse til Malaga" 5.247 kr., marts 1998 "StarTour, Florida" 10.140 kr., juni 1998 Stockholm 6.511 kr. (underbilag foreligger), Juli 1998 Stockholm 3.121 kr., august 1998 "Rejse til G2" 509 kr., november 1998 Canada 19.920 kr. (underbilag foreligger), januar 1999 "KroneRejse med G2" 2.590 kr., februar 1999 "Phoenix H" 862 kr., marts 1999 Norge 4.278 kr. (underbilag foreligger) og maj 1999 vedr. Östersund 11.564 kr. (underbilag foreligger). Enkelte af debiteringerne vedrører andre eller tillige andre personer end sagsøgeren. Der foreligger vedrørende Östersund en faktura på 24.000 kr. med tillæg af moms. Fakturaen er udstedt af H1 A/S til G1 A/S og angår 5 personers deltagelse i kursus med startdato 26. april 1999.

H1 A/S' konto nr. 24200 er - som anført i Landsskatterettens kendelse - for perioden 1. april 1997 - 31. marts 1998 benævnt "Mellemregning A" og for tiden derefter benævnt "Mellemregning H2 Ltd.". Kontoens saldo pr. 31. marts 1998 på -670 kr. er overført til den følgende periode. Kontoen er pr. 31. marts 1998 krediteret 75.000 kr. "betalt H2 Ltd.", hvorefter saldoen er som netop anført. For tiden efter den 1. april 1998 er debiteret flere beløb med teksten "Mellemregning A" eller "M/R A". Den 31. december 1998 er kontoen krediteret 468.000 kr. vedrørende "Køb af ejerlejlighed", hvorefter kontoens saldo fra at udvise et tilgodehavende hos H2 Ltd. på ca. 299.000 kr. ændredes til en gæld på ca. 168.000 kr. Den 30. juni 1999 debiteredes kontoen 468.000 kr. med teksten "Ompost. køb af lejl.". Kontoens saldo var herefter et tilgodehavende hos H2 Ltd. på ca. 478.000 kr. Samme dag krediteredes udbyttet på 400.000 kr., hvorefter tilgodehavendet nedbragtes til ca. 78.000 kr. I slutningen af december 1999 var saldoen i H1 A/S' favør ca. 153.000 kr. Den 27. december 1999 overførtes med teksten "Overførsel af A" 500.000 kr., hvorefter mellemregningskontoen udviste en gæld på ca. 346.000 kr.

Der er fremlagt faktura fra TeleDanmark, hvoraf det fremgår, at der ved brug af H1 A/S' mobiltelefon er foretaget og modtaget diverse opkald i Spanien, Sverige, Tyskland og Frankrig.

Der er yderligere fremlagt erklæringer udstedt 1997-1999 af udenlandske selskaber, der erklærer, at H1 A/S repræsenterer disse selskaber i Danmark, eller at selskaberne på anden måde har forretningsmæssig forbindelse med H1 A/S. De pågældende selskaber er G2 International AB, Sverige, G3 Ltd., Canada, G4 Innovation AB, Sverige, G5 , Norge, og G6 Airport Systems GmbH.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han er direktør i H1 A/S og selskabet H2 Ltd. I 1969 startede han en fabrik, der producerede landingslys til lufthavne. Han solgte virksomheden i starten af 1980'erne og flyttede samtidig til Spanien, hvor han var med til at starte et indkøbscenter. Han ville tilbage til handel med lufthavnsudstyr og etablerede i 1993 H1 A/S. Selskabet sælger diverse lufthavnsudstyr som lampesystemer, passagerbroer m.v., der leveres af underleverandører. Selskabet har ikke egen produktion. Aktiviteterne og indtjeningen er baseret på hans person via agenturrettigheder og forhandlingsaftaler m.v. med de eksterne leverandører. Der har for nogle år siden også været 1-2 administrative medarbejdere. På grund af sine mange år i lufthavnsbranchen er han meget velkendt med G1 i Danmark og har mange personlige kontakter. Han orienterer sig ad den vej om nye projekter og behov i lufthavnen og forsøger at sikre, at opgaverne gives til H1 A/S. Der er tale om opsøgende salg. Han har også samarbejde med andre lufthavne, bl.a. G7 i Sverige, men næsten al handlen (op mod 99 %) vedrørte G1 i Danmark. I årene 1997-1999 havde han ikke projekter med andre lufthavne end G1 i Danmark. Leverandørerne er fra udlandet, bl.a. Sverige, Norge, Tyskland og Canada. Han har haft meget rejseaktivitet. Dels ved egne forhandlinger med underleverandører, og dels ved rejser til leverandørerne med repræsentanter fra G1 i Danmark med henblik på endelig godkendelse af projekter. Forhandlingerne med leverandører var væsentligt mere tidskrævende end salgsarbejdet i G1 i Danmark. Dette er baggrunden for opdelingen af arbejdet med kun 1/3 i Danmark og 2/3 i udlandet. Opdelingen er skønsbaseret, da han ikke har præcise optegnelser. En af hans største samarbejdspartnere er G2 AB i Sverige. Han er prækvalificeret som G2 AB's samarbejdspartner i G1 i Danmark, hvortil de har mange leverancer. De har ofte holdt møder, og det foregik altid i Sverige. I årene 1997-1999 var der bl.a. forretningsrejser til G8 i Sverige og til øvrige leverandører, bl.a. G5 A/S i Norge og G3 Ltd. i Canada. Den fremlagte rejsedokumentation vedrører dels disse rejser og dels udgifter til eksterne leverandørers ophold på hotel i Danmark i forbindelse med konkrete projekter i G1 i Danmark. Han rejste også til messer i Frankfurt for H1 A/S.

Han boede det meste af tiden i Spanien, men boede også en del i sin fritidsbolig i Sverige. Det var navnlig på grund af arbejdet i H1 A/S. Han kunne tage flyvebåden over til G1 i Danmark. Feltsengen på H1 A/S` kontor i Danmark har han kun brugt få gange. Når han var i Spanien arbejdede han kun meget lidt for H1 A/S. Han har ikke modtaget løn for sit arbejde i selskabet. Baggrunden herfor var, at der ikke var tale om en fast løbende arbejdsindsats, men projektprægede opgaver. Han har ikke optalt arbejdsdagene, men mener, at han arbejdede i alt cirka 4 måneder om året for H1 A/S. Meningen var, at han skulle have del af det overskud, som salget genererede i H1 A/S. Han fik sine penge fra H2 Ltd. Han kan ikke sige hvor mange, men han fik det, han skulle bruge for at leve.

Han blev ejer af H2 Ltd. i forbindelse med, at han købte et hus i Spanien, som var ejet af H2 Ltd. (tidligere H2X Ltd.). Det var før han stiftede H1 A/S. H2 Ltd. ejede fra starten 50 % og fra maj 1997 100 % af aktierne i H1 A/S. Nu ejer han selv H1 A/S, men tidligere var H2 Ltd. altså selskabets moderselskab. Han er ikke selv involveret i administrationen af H2 Ltd. Det varetager F1-Bank på Gibraltar. På grund af den særlige Common Lawordning er F1-Bank også den formelle ejer af H2 Ltd. Ifølge de interne bemyndigelsesregler er det ham, der tegner selskabet, og han har dispositionsretten. Han er derfor den reelle ejer af H2 Ltd., og det er ham, der underskriver dokumenter m.v. for selskabet. Han har hele tiden overladt alt vedrørende bogføring og regnskaber m.v. til sin spanske revisor og advokat. Han ved derfor ikke noget nærmere om disse forhold og kan heller ikke forklare baggrunden for mellemregningskontoen, som først var mellem H1 A/S og ham personligt og senere mellem H1 A/S og H2 Ltd. Det er korrekt, at en del af de konterede beløb vedrører hans private økonomiske forhold, men der er også beløb, som vedrører selskabernes almindelige drift. Frem til 2004, hvor han igen bosatte sig i Danmark, var han fuldt skattepligtig i Spanien og har via sin revisor indgivet selvangivelser i Spanien. Både revisoren og de spanske myndigheder har haft kendskab til H2 Ltd. Han er ikke selv i besiddelse af regnskaberne og selvangivelserne og har efter råd fra sin revisor ikke ønsket at fremlægge dem i sagen. Han mener det er irrelevant. Han har ikke noget at skjule. Det var formentlig på grund af et godt skatteråd fra revisoren, at overskuddet i H1 A/S blev udbetalt til H2 Ltd.

LL har forklaret bl.a., at han er viceadministrerende direktør i G2 AB, hvor han beskæftiger sig med salg og markedsføring. Selskabet producerer udstyr til lufthavne og er hjemmehørende i Sverige. Han har samarbejdet med A siden 1994 og også i årene 1997-1999. G2 AB er underleverandør til H1 A/S, og A er distributør for selskabet i Danmark. G2 etablerede samarbejdet med A, fordi selskabet ønskede at blive leverandør til G1 i Danmark, hvilket også lykkedes. I 1997-1999 foregik salget primært til G1 i Danmark. Han har holdt hyppige møder med A, og de har også været på forretningsrejser sammen. Møderne foregik mest på G2 AB's kontor i Sverige, men han har ikke optegnelser over antallet af møder. De har endvidere korresponderet via brev og telefax, også når A var i Spanien. Han ved ikke noget om, hvor meget A har opholdt sig i Danmark. På et tidspunkt forsøgte G2 AB i samarbejde med A og andre underleverandører, bl.a. G5 i Norge, at sælge et total-system til G1 i Danmark. A deltog også i møderne om dette projekt, som imidlertid ikke blev til noget.

Procedure

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøger har til støtte for den principale påstand om nedsættelse af den personlige indkomst anført, at der skal ske en fordeling af lønindkomsten, idet det er ubestridt, at sagsøger i de anførte indkomstår ikke er fuldt skattepligtig til Danmark. Han har hverken haft bopæl her i landet eller har opholdt sig her i en periode, der overstiger 6 måneder. Sagsøger kan kun beskattes af lønindkomst optjent ved arbejde udført for H1 A/S her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Lønindkomsten fra H1 A/S vedrører sagsøgers samlede arbejdsindsats for selskabet i hvert af de 3 indkomstår. Sagsøger har imidlertid godtgjort, at han har udført arbejde i udlandet for H1 A/S i forbindelse med salgsopsøgende arbejde og udarbejdelse af projekter i samarbejde med internationale samarbejdspartnere eller underleverandører med henblik på salg af elektrisk udstyr til lufthavne, herunder til G1 i Danmark.

Det erkendes, at sagsøger ikke kan godtgøre omfanget heraf. I mangel af dokumentation herfor bør sagsøgerens kvalificerede skøn lægges til grund, således at det antages, at 1/3 af de omhandlede lønbeløb vedrører arbejde udført i Danmark og 2/3 vedrører arbejde udført i udlandet.

Det bestrides, at man, som skattemyndighederne har gjort, kan undlade at udøve et skøn over det vederlagte arbejdes fordeling på Danmark og udlandet.

Kan landsretten ikke nå til det resultat, bør man subsidiært lægge til grund, at halvdelen af lønnen anses at vedrøre arbejde udført i udlandet i overensstemmelse med den forligsmæssige løsning, der blev forhandlet og opnået enighed om med sagsbehandleren i Landsskatteretten.

Finder landsretten, at sagsøgers ansættelse af personlig indkomst skal nedsættes med mindre end halvdelen af lønbeløbet i det enkelte år, tiltrædes det, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Til støtte for påstanden om nedsættelse af sagsøgers aktieindkomst med kr. 400.000 i udbytte af aktier, udloddet af H1 A/S, er anført, at beløbet tilkommer selskabets aktionærer. Det bestrides, at sagsøger er aktionær i H1 A/S og dermed er rette indkomstmodtager af det udloddede udbytte. Derimod er H2 Ltd. som eneaktionær i H1 A/S berettiget til udbyttet. Det er godtgjort ved den erklæring, som statsautoriseret revisionsfirma Ernst & Young på udbytteattest til ToldSkat har bekræftet, idet H2 Ltd. i overensstemmelse med de dagældende regler opfyldte betingelserne for at modtage udbyttet skattefrit fra sit danske datterselskab. H2 Ltd. er selskabsretligt og skatteretligt en selvstændig juridisk enhed, der er indregistreret på Gibraltar i overensstemmelse med den der gældende selskabslovgivning, og som betaler en fast årlig afgift på grundlag af selskabets skattemæssige status på Gibraltar. H1 A/S har foretaget betalinger for moderselskabet, og sådanne udlæg er udlignet ved modregning i det deklarerede udbytte. Udbyttebeløb, som måtte tilkomme sagsøger som hovedaktionær i H2 Ltd., er dennes danske indkomstopgørelse uvedkommende, uanset om beløbet eventuelt er tilgået H2 Ltd. som udbytte fra H1 A/S, idet sagsøger alene er begrænset skattepligtig her til landet af udbytte fra selskaber hjemmehørende i Danmark. Det er uden skatteretlig relevans, om H2 Ltd. har udarbejdet regnskab, ligesom regnskabsoplysninger og selvangivelse i øvrigt er uden betydning for de danske skattemyndigheder. H2 Ltd. er ikke hjemmehørende her i landet eller har fast driftssted her, ligesom enhver form for udbetalinger fra H2 Ltd. til sagsøger ikke er undergivet dansk beskatning. Udgifter af privat karakter, som H1 A/S måtte afholde på vegne af sagsøger, skal beskattes i det indkomstår, hvor den enkelte betaling foretages, og skal kun anses for begrænset skattepligtig indkomst til Danmark, hvis skattemyndighederne er berettiget til at anse det enkelte beløb for løn.

Derfor bør der gives sagsøger medhold i påstanden vedrørende aktieindkomst for indkomståret 1999.

Sagsøgte har vedrørende sagsøgers personlige indkomst til støtte for frifindelsespåstanden anført, at sagsøgeren for indkomstårene 1997-1999 (incl.) er begrænset skattepligtig til Danmark af de anerkendte lønbeløb på henholdsvis kr. 119.269,-, kr. 81.246,- og kr. 75.841,-, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. § 43, stk. 1, idet det arbejde, som vederlagene vedrører, er udført i Danmark. Til støtte herfor er navnlig anført, at H1 A/S har forretningsadresse og hjemsted i Danmark, at den altovervejende del af omsætningen er foregået med G1 i Danmark, og at det er sagsøgerens arbejdsindsats i H1 A/S, der danner grundlag for selskabets aktiviteter og omsætning. Under de omstændigheder består der en formodning for, at det arbejde, som de omhandlede lønbeløb vedrører, også er udført af sagsøgeren i Danmark. Det påhviler derfor sagsøgeren at godtgøre, at det arbejde, som vederlagene vedrører, som påstået for en dels vedkommende skulle være udført i udlandet. Den bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Det er således ikke muligt for sagsøgeren at foretage en fordeling af udgifterne som følge af den måde, som bogholderiet i H1 A/S er ført på. Her er private udgifter og selskabsudgifter blandet sammen. De fremlagte erklæringer, der er afgivet i 1997-1999 af en række udenlandske samarbejdspartnere dokumenterer hverken, at nogen del af H1 A/S' aktivitet skulle være foregået i udlandet som led i samarbejdet med udenlandske underleverandører, eller at det arbejde, som sagsøgeren har modtaget vederlag for, skulle være udført i udlandet. Tværtimod understøtter erklæringerne, at det arbejde, som lønbeløbene vedrører, er udført af sagsøgeren i Danmark. Heller ikke fremlagte kontospecifikationer giver grundlag for at antage, at sagsøgeren har udført arbejdet i udlandet. Selv om det lægges til grund, at sagsøgeren måtte have udført nogen rejseaktivitet for selskabet, har denne været af bagatelagtig karakter. Den omstændighed, at skattemyndighederne har godkendt fradrag for selskabets udgifter vedrørende enkelte udlandsrejser, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, giver heller ikke fornødent grundlag for at henføre nogen del af vederlaget til arbejde i udlandet.

Endelig bestrides det, at sagsøgerens bopælsforhold skulle give grundlag for en formodning om, at en del af sagsøgerens arbejde skulle være udført i udlandet. Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort, at han alene er begrænset skattepligtig af en mindre del af det samlede lønvederlag. Det er uden betydning, at Landsskatterettens sagsbehandler oprindeligt var indstillet på en forligsmæssig løsning af sagen.

Såfremt landsretten måtte finde, at det arbejde, som vederlagene vedrører, ikke fuldt ud er udført i Danmark, bør sagen hjemvises til skattemyndighederne.

Til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende aktieindkomsten er anført, at sagsøgeren i indkomståret 1999 er den reelle modtager af udlodningen på kr. 400.000,- fra H1 A/S, og at udlodningen derfor er begrænset skattepligtig for sagsøgeren, jf. ligningslovens §16 A sammenholdt med kildeskattelovens § 2, litra f.

Der kan her ikke lægges vægt på de formelle forhold vedrørende det udbyttemodtagende selskab H2 Ltd. og udlodningen hertil, idet H2 Ltd. ikke kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, udskilt fra sagsøgerens formue. Det er berettiget at lægge til grund, at den reelle udbyttemodtager i forhold til udlodningen fra H1 A/S er sagsøgeren. Det må ved bedømmelsen tillægges en bevismæssig vægt, at der ikke foreliggende nærmere regnskabsmæssige oplysninger om H2 Ltd., og at sagsøgeren ikke har ønsket at bidrage med nærmere oplysninger herom. Disse oplysninger er væsentlige i en situation som den foreliggende, hvor H1 A/S' og H2 Ltd.'s økonomi er sammenblandet med sagsøgerens gennem mellemregninger i H1 A/S' bogholderi. Det gøres derfor gældende, at uanset om H2 Ltd. måtte være lovligt stiftet og administreret i henhold til den lovgivning, der gælder i Gibraltar, er der af de anførte grunde ikke belæg for at anse selskabet som modtager af det omhandlede udbytte i skattemæssig henseende. Den reelle modtager er sagsøgeren.

Landsrettens begrundelse og resultat

En væsentlig del af de ansatte personlige indkomstbeløb i indkomstårene 1997, 1998 og 1999 vedrører H1 A/S' betaling af sagsøgerens private udgifter. Sagsøgers arbejde som direktør for H1 A/S er udført med udgangspunkt i selskabets forretningsmæssige interesse og aktiviteter i Danmark. Sagsøgers arbejdsindsats udgør grundlaget for selskabets drift, og sagsøger har efter det oplyste opholdt sig på selskabets hjemsted i Danmark i et betydeligt omfang.

Herefter findes det ikke at have betydning for sagsøgers skattepligt til Danmark, at sagsøger som led i arbejdet for H1 A/S har foretaget forretningsrejser til udlandet, og at en mindre del af udgifterne angives at være afholdt i forbindelse med møder m.v. med udenlandske forretningsforbindelser. Heller ikke det i øvrigt fremkomne giver grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af, at de personlige indkomstbeløb fuldt ud hidrører fra arbejde udført her i landet.

Som følge heraf finder landsretten, at de ansatte personlige indkomstbeløb for sagsøger i indkomstårene 1997, 1998 og 1999 hidrører fra arbejde udført her i landet for et selskab med hjemting her og derfor er begrænset skattepligtige i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. § 43, stk. 1.

Sagsøgeren er den reelle eneejer af H2 Ltd. Sagsøgeren har trods opfordring ikke fremlagt regnskaber eller andet materiale vedrørende H2 Ltd.'s økonomiske forhold. Landsretten finder, at sagsøgeren efter sagens beskaffenhed har haft en naturlig anledning hertil. Mellemregningskontoen hos H1 A/S vedrører såvel transaktioner med sagsøgeren som med H2 Ltd. Sagsøgeren har ikke kunnet redegøre for denne sammenblanding. Herefter finder landsretten det ubetænkeligt at fastslå, at H2 Ltd. ikke er et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra sagsøgerens formue, og det tiltrædes, at sagsøgeren er den reelle modtager af udbyttet på 400.000 kr. fra H1 A/S.

Som følge af det anførte tager landsretten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Ved fastsættelsen af sagens omkostninger, der skal dække sagsøgtes advokatbistand, er der taget udgangspunkt i en sagsgenstand, svarende til det beløb på 173.695 kr., hvoraf der er betalt retsafgift. Sagsomkostningsbeløbet, der er incl. moms, forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.