| Dokumentets dato: | 25-10-2022 |
| Offentliggjort: | 10-11-2022 |
| SKM-nr: | SKM2022.539.SR |
| Journalnr.: | 22-0448058 |
| Referencer.: | Momsloven |
| Dokumenttype: | Bindende svar |
Sagen handler særligt om, hvorvidt Spørgers indtægter vedrørende parkering med hjemmel i vejlovens § 90, stk. 1 og 2, er momspligtige.
Imod Spørgers ønske kan det ikke bekræftes, at Spørgers parkeringsindtægter med hjemmel i vejloven § 90, stk. 2 er omfattet af momslovens §§ 3 og 4, således at der skal afregnes moms af indtægten, når parkeringen sker på offentlige veje eller andet end offentlige veje.
I overensstemmelse med Spørgers ønske kan det derimod bekræftes at Spørgers parkeringsindtægter med hjemmel i vejlovens § 90, stk. 1 er omfattet af momslovens §§ 3 og 4, således at der skal afregnes moms af indtægten.
Endeligt kan det i overensstemmelse med Spørgers ønske bekræftes at Spørgers medarbejderes betaling i form af løntræk i nettolønnen for at opnå muligheden for at parkere på en ikke optaget parkeringsplads tæt ved medarbejderens arbejdsplads skal anses som levering mod vederlag og derved omfattet af momslovens §§ 3 og 4, således at der skal afregnes moms af indtægten. Dette dog kun i det omfang der er tale om parkering på pladser omfattet af vejlovens § 90, stk. 1.
Se teksten her