Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - forpagtningsafgift - forventningsprincippet

Det sagsøgende irske selskab i havde i 1996 selvangivet kr. 600.000 i form af en forpagtningsafgift vedrørende en restaurationsvirksomhed modtaget fra selskabets hovedaktionær. Skattemyndighederne anså ikke forpagtningsafgiften i overensstemmelse med markedsvilkårene og afgiften blev i Landsskatteretten nedsat til kr. 256.250 i overensstemmelse med en syns- og skønserklæring. Restbeløbet på kr. 343.750 blev anset for skattepligtigt tilskud til aktionæren. Det sagsøgende selskab gjorde gældende, at den aftalte forpagtningsafgift på kr. 600.000 var i overensstemmelse med markedsforpagtningsafgiften og endvidere, at det sagsøgende selskab i henhold til en tidligere kendelse fra landsskatteretten vedrørende størrelsen af forpagtningsafgiften fra samme restaurationsvirksomhed i årene 1986-1988 havde en forventning om at kunne aftale forpagtningsafgiften til kr. 600.000. Landsretten frifandt ministeriet, da landsretten ikke fandt, at det sagsøgende selskab havde løftet bevisbyrden for, at forpagtningsafgiften var i overensstemmelse med markedsforpagtningsafgiften. Landsretten fandt heller ikke, at det sagsøgende selskab havde en berettiget forventning, da selskabet ikke var part i den tidligere sag for Landsskatteretten.Højesteret stadfæstede landsrettens dom.

Parter

H1 Limited
(advokat Erik Engel)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Asbjørn Jensen, Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen og Lars Bay Larsen.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 10. afdeling den 15. april 2004.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, H1 Limited har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået stadfæstelse og har subsidiært gentaget sin påstand om hjemvisning.

Højesterets begrundelse og resultat

Landsskatterettens kendelse af 19. december 1994 korrigerede skattemæssigt forpagtningsafgiften for indkomstårene 1986-1988 i overensstemmelse med den aftale, der var indgået mellem A og hans selskab H2 ApS, og Højesteret tiltræder, at denne afgørelse ikke har givet H1 Limited nogen retsbeskyttet forventning om, at den forpagtningsafgift på 600.000 kr. om året, som A i 1992 havde aftalt med H1, ville blive accepteret af skattemyndighederne i relation til de efterfølgende år.

Navnlig på baggrund af skønserklæringen må det antages, at den for indkomståret 1996 aftalte årlige forpagtningsafgift på 600.000 kr. væsentligt oversteg den markedsbestemte forpagtningsafgift, som H1 ville have kunnet opnå, hvis forpagtningsaftalen ikke var indgået mellem interesseforbundne parter, men med en uafhængig tredjemand. Skattemyndighederne var derfor berettiget til skattemæssigt at korrigere forpagtningsafgiften.

Højesteret tiltræder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter forpagtningsafgiften er ansat i overensstemmelse med vurderingerne i skønserklæringen.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 Limited betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.