Dokumentets metadata

Bonus til bestyrelsesformand i associeret selskab ikke fradragsberettiget efter ligningsloven § 8 N

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det vederlag, Spørger A/S skal betale til tidligere bestyrelsesformand i et frasolgt associeret selskab, skattemæssigt er fradragsberettiget hos Spørger A/S efter ligningslovens § 8 N.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at det vederlag, Spørger A/S skal betale til tidligere bestyrelsesformand i det associerede selskab, er skattemæssigt fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 N?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger A/S har afhændet alle sine aktier i Selskab 1 A/S til Selskab 2 A/S i efteråret 2017.

Selskab 1 A/S har i en årrække haft Person 1 som bestyrelsesformand.

I forbindelse med hvervet blev det aftalt, at Person 1 skulle have et vederlag, udover sædvanligt bestyrelseshonorar, på 3 procent af den kontante gevinst, som de to aktionærer i Selskab 1 A/S, Selskab 4 ApS (67,7 procent) og Spørger A/S (32,3 procent), måtte realisere vedrørende deres aktieinvestering i Selskab 1 A/S.

Vederlaget betales ikke af det selskab, som Person 1 er bestyrelsesformand i, men derimod af de to aktionærer, Selskab 4 ApS og Spørger A/S.

De to aktionærer skal tilsammen betale et vederlag på i alt xx kr. til Person 1.

Person 1 havde ikke særlige opgaver i forbindelse med salget. Det yderligere vederlag skyldes, som nævnt, alene, at han skulle have del i den værdiskabelse, der blev skabt i Selskab 1 A/S. For en god ordens skyld skal det nævnes, at hverken hovedaktionær i Spørger A/S eller eneanpartshaveren i Selskab 4 ApS har personlige relationer til person 1 i form af familieforhold eller privat venskab.

Person 1 har ikke anden relation til Spørger A/S end bestyrelsesformandsposten i Selskab 1 A/S.

Selskaberne er ikke sambeskattede.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Den udbetalte indkomst til person 1 er skattemæssigt fradragsberettiget efter ligningsloven § 8 N.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det vederlag, Spørger A/S skal betale til tidligere bestyrelsesformand i det associerede selskab, er skattemæssigt fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 N.

Begrundelse

Fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 N er erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold. På tilsvarende måde er der fradragsret for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til bestyrelseshonorarer.

Det fremgår af forarbejderne, at fradragsretten omfatter "… udgifter, der afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte og bestyrelsesmedlemmer, såsom løn, vederlag, bonus og lønaccessorier (kursusudgifter, fri telefon m.v.)."

Spørger A/S er ifølge aftale forpligtiget til at udbetale et vederlag/bonus til Person 1, som er bestyrelsesformand i et associeret selskab, i forbindelse med Spørger A/S's salg af det associerede selskab.

Person 1 er således ikke ansat i Spørger A/S eller deltager i Spørger A/S's bestyrelse. Vederlaget udbetales derfor ikke til en person, der er omfattet af personkredsen "virksomhedens egne ansatte og bestyrelsesmedlemmer". Vederlaget, som Spørger A/S betaler til Person 1, er derfor ikke omfattet af de lønudgifter, der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 N.

Spørger A/S har derfor ikke fradragsret for udgiften til vederlaget efter ligningslovens § 8 N, stk. 1.

Da selskaberne ikke er sambeskattede, finder ligningslovens § 8 N, stk. 2, ikke anvendelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningsloven § 8 N

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet.

Stk. 2. Betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A

Forarbejder

"(…)

Lovforslaget har til formål på en enkel og administrerbar måde at sikre virksomhederne fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., uanset om medarbejderne beskæftiger sig med virksomhedens løbende drift eller eksempelvis udfører arbejde i forbindelse med udvidelse af virksomheden.

(…)

Hensigten er ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden, men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., der ikke anses for løbende driftsomkostninger, men anlægsudgifter, herunder f.eks. lønudgifter i forbindelse med køb, salg og omstrukturering af virksomheden.

(…)

Det foreslås at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet, således at disse udgifter også kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om medarbejderen ikke eller kun delvist har beskæftiget sig med opgaver relateret til den løbende drift af virksomheden. På tilsvarende måde foreslås det at udvide fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til bestyrelseshonorar.

(…)

Det foreslås, at erhvervsmæssige lønudgifter til personer i et ansættelsesforhold skal kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om medarbejderen udelukkende beskæftiger sig med opgaver knyttet til virksomhedens løbende drift, opgaver af vekslende karakter eller opgaver, der overvejende eller udelukkende er relateret til forhold vedrørende virksomhedens indkomstgrundlag, f.eks. et forestående virksomhedsopkøb eller -salg eller omstrukturering. Der foreslås således en særregel, der generelt udvider fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige lønudgifter, selv om de vedrører indkomstgrundlaget. Det samme gør sig gældende for virksomhedens udgifter til bestyrelseshonorarer. Det indebærer, at disse udgifter også kan fratrækkes i de tilfælde, hvor udgifterne ikke er knyttet til den løbende drift, men f.eks. er knyttet til indskrænkning, etablering eller udvidelse af virksomheden.

Den foreslåede udvidelse af fradragsretten omfatter som nævnt erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og bestyrelseshonorarer. Hermed menes udgifter, der afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte og bestyrelsesmedlemmer, såsom løn, vederlag, bonus og lønaccessorier (kursusudgifter, fri telefon m.v.). Den foreslåede udvidelse af fradragsretten medfører ikke en udvidelse af typen af omkostninger, der efter gældende regler er fradragsberettigede. Der vil således fortsat ikke være fradrag for f.eks. cigaretter eller snus til medarbejdere, idet fradragsretten for sådanne udgifter generelt er ophævet med en særbestemmelse i ligningslovens § 8 T.

(…)

Det er endvidere ikke hensigten at ændre på den gældende praksis, som bl.a. er kommet til udtryk i SKM2013.557.ØLR, hvor et selskab ikke havde fradragsret for udgifter til salgsbonus til visse medarbejdere som en driftsomkostning. Aftalen om salgsbonus var indgået i form af en særskilt aftale (et tillæg til ansættelseskontrakten) med de pågældende ansatte. Udgifterne var afholdt som konsekvens af et udefra kommende tilbud om overtagelse af aktierne i selskabet. Landsretten fandt, at dette tilbud måtte anses for rettet mod selskabets aktionærer, og at udgifterne således ikke havde den fornødne tilknytning til selskabets drift. Forslaget har således ikke til formål at udvide den gældende fradragsret for bonus til medarbejdere i salgssituationer, dvs. hverken i den situation, hvor der er overvejelser om salg af selve virksomheden, eller i den situation, hvor salget faktisk gennemføres, idet disse situationer ikke kan antages at være i virksomhedernes interesse, men derimod ejernes. Dermed kan virksomheden ikke anses for rette omkostningsbærer af udgiften til en salgsbonus.

(…)

Tilsvarende foreslås det, at fradragsretten omfatter lønudgifter samt accessoriske udgifter, der er afholdt, når en eller flere medarbejdere har beskæftiget sig med overvejelser om indskrænkninger af virksomheden. Det vil sige, at erhvervsmæssige lønudgifter og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet også er fradragsberettigede i de situationer, hvor der sker frasalg af en del af virksomheden. Det er ikke afgørende for fradragsretten, om frasalget sker i form af salg af aktivitet eller af aktierne i et datterselskab.

(…)

Der er tale om en generel udvidelse af fradragsretten, der som anført ikke kun gælder lønudgifter m.v. i forbindelse med udvidelse af virksomheden, men også lønudgifter og bestyrelseshonorar relateret til omstrukturering og salg af dele af virksomheden. Virksomhedens lønudgifter m.v. til såkaldte "Investor Relations" aktiviteter og lønudgifter afholdt i forbindelse med selskabets børsintroduktion vil som udgangspunkt også være omfattet af den foreslåede udvidelse af fradragsretten.

(…)

Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt i virksomhedens interesse. Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må være afholdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer. Eksempelvis har virksomheden fortsat ikke fradragsret for lønudgiften til en gartner, hvis eneste opgave er at passe hovedaktionærens private have. Dækker den afholdte lønudgift over såvel privat som erhvervsmæssigt udført arbejde, vil lønudgiften skulle opdeles i en privat og erhvervsmæssig del, hvor den private del fortsat ikke vil være fradragsberettiget.

(…)"