Dokumentets metadata

Beskatning af pokergevinster - ekstraordinær genoptagelse - fristudsættelse - hjemvisning

Skatteyderen var for indkomstårene 2006-2011 blevet beskattet af online pokergevinster. Spørgsmålet var, om skatteyderen havde godtgjort, at gevinsterne helt eller delvist var vundet på skattefrie hjemmesider, jf. SKM2004.121.DEP.

Retten fandt det ikke godtgjort, at samtlige gevinster var skattefrie og fandt endvidere ikke, at det kunne kritiseres skattemyndighederne, at der i skønnet over skattepligtige gevinster ikke var taget hensyn til ikke-dokumenterede kumulerede gevinster pr. 31. december 2005.

Skattemyndighederne havde lagt til grund, at samtlige skatteyderens gevinster var skattepligtige, og at en del var vundet på den skattepligtige spilleside G1. Under retssagen anerkendte Skatteministeriet, at en del af gevinsterne hidrørte fra spil på skattefrie spillesider. Derudover fandt retten det bevist, at et yderligere beløb var vundet på en skattefri spilleside. Henset dertil, og til at retten ikke fandt det bevist, at skatteyderen havde spillet på G1, fandt retten, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag.

For indkomstårene 2006-2008 var der tale om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. For så vidt angår gevinster fra en specifik spilleside, som - ifølge et ikke-offentliggjort bindende svar fra SKAT til en anden skatteyder - var en skattepligtig spilleside, fandt retten ikke, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive gevinsterne. Retten lagde vægt på en korrespondance, som skatteyderen havde haft med den pågældende spilleside forud for opstarten af spilleaktiviteterne på siden og på, at SKAT i sin afgørelse selv anførte, at spillesiden var skattefri. Det var derimod mindst groft uagtsomt, at skatteyderen ikke havde selvangivet sine øvrige skattepligtige gevinster.

Det var ikke i strid med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., at SKAT traf afgørelse uden at meddele skatteyderen (yderligere) udsættelse af fristen for at komme med bemærkninger til agterskrivelsen.

Retten hjemviste herefter sagen til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Parter

A

(v/adv. Kasper Kelm Demant)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af byretsdommer

Eva Hammerum

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 21. marts 2016, drejer sig om, hvorvidt det har været berettiget at forhøje sagsøgerens indkomst for årene 2006-2011 på grund af nettoindtægter fra pokerspil.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstande:

Der er principalt nedlagt påstand om, at A's skattepligtige indkomst for indkomstårene:

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse, idet Skatteministeriet har anerkendt, at A's skattepligtige indkomst nedsættes med 312.135 kr. for indkomståret 2006 og med 2.250.100 kr. for indkomståret 2011.

Sagens nærmere oplysninger

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 16. marts 2016 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse af 1. maj 2013.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår:

".....

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 21.184.981 kr. i indkomstårene 2006-2011 i forbindelse med indkomst overført fra G2 ltd., indkomst fra F1-bank, F2-bank, fra G3 og fra G4, fra G1, G5 og G6.

Landsskatteretten anser SKATs afgørelse for gyldig og stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Der er afholdt telefonmøde med klagerens repræsentant, der også har haft mulighed for at udtale sig over for Landsskatterettens retsmedlemmer ved et retsmøde.

Gyldighed

Faktiske oplysninger

SKAT modtog i 2011 oplysninger om indtægter fra G11 i England på 12.243.946 kr. vedrørende perioden 18. maj 2006 til 10. juni 2009. Herefter anmodede SKAT klageren om kontoudtog og en redegørelse for bevægelser på klagerens konto hos G11 for perioden.

I perioden den 21. februar 2011 til den 14. april 2011 blev der udvekslet 12 mails mellem SKAT og klageren med henblik på at få et regnskab for spillet på G11. Klageren sendte en del billeder, der viste udvalgte dele af disse transaktioner, herunder hævninger, indbetalinger, købte og vekslede jetoner, og resultat af væddemål hos G11. Alle uden saldi.

SKAT gjorde klageren opmærksom på, at det fremgik af G11's hjemmeside, at der var adgang til at trække en fuldstændig transaktionsoversigt via linket: "Min konto". Da det ikke lykkedes at fremskaffe den rigtige dokumentation, heriblandt bl.a. en fuldstændig transaktionsoversigt, meddelte SKAT den 1. marts 2011 til klageren, at sagen ville blive stillet i bero, da muligheden for dokumentation af spil skulle undersøges nærmere.

Klageren anmodede om aktindsigt i marts 2011, som blev givet. Den 14. april 2011 sendte klageren billeder af transaktioner på hans F3-bank konto for indkomstårene 2006-2008, som vedrørte G11. Øvrige transaktioner og saldi var udeladt. Derudover indsendte klageren en liste over transaktioner med G7. Klageren indsendte også en fil over pokerhænder spillet af en person med aliaset Spiller1.

SKAT startede sagen igen den 6. januar 2012. SKAT sendte en anmodning om oplysninger m.v. på en række punkter. Derudover anmodede SKAT om klagerens kommentarer til, at det fremgik af internetsiden G19, at spilleren med aliaset Spiller2 over nogle år havde haft en nettogevinst på spillestedet G1 på 1.072.656 USD. En del pokerrelaterede netsider mente, at aliaset Spiller2 var identisk med klageren.

Den 6. februar 2012 oplyste klageren telefonisk, at han nu kun manglede de sidste oplysninger fra banken, og at SKAT snart ville modtage dokumentationen. Klageren oplyste desuden til SKAT, at han ikke vidste, hvem Spiller2 var, men han mente, at det var en israeler. Klageren henviste også til, at han allerede til medierne havde oplyst, at det ikke var ham, der anvendte dette alias, og at han ikke spillede på G1.

Den 13. marts 2012 modtog SKAT en anmodning om aktindsigt fra SJ hos advokatfirmaet R1. Det blev aftalt, at SKAT ville høre nærmere fra advokaten, når anmodningen blev imødekommet. SKAT gav aktindsigt den samme dag. SKAT hørte hverken fra advokaten eller klageren. SKAT rykkede for svar den 16. april 2012 uden resultat.

Den 10. maj 2012 henvendte SKAT sig til banken og bad om kopi af klagerens bankkontoudtog. Dette modtog SKAT den 29. august 2012. Den 7. september 2012 sendte SKAT en liste over indbetalinger på kontoen, som klageren skulle kommentere på. Herefter modtog SKAT den 18. september 2012 en ny anmodning om aktindsigt fra advokaten, som blev efterkommet.

Klagerens advokat svarede den 28. september 2012, at da klageren ikke var erhvervsdrivende, havde han ikke gemt bilag og kunne ikke fremlægge dokumentationen. Advokaten bemærkede i øvrigt generelt, at der var tale om interne overførsler mellem konti, hushandel og spil på G11. Alt sammen noget SKAT burde kunne finde ud af på grundlag af de informationer, som SKAT allerede havde. SKAT henviste herefter til mistanken om spil på G1. Advokaten svarede, at han og klageren ikke var interesseret i at svare på diverse rygter.

Den 12. oktober 2012 anmodede SKAT banken om at finde underbilag for en række transaktioner. Banken ringede tilbage den 22. november 2012 og forklarede, at klageren eller hans advokat havde fortalt banken, at klageren selv ville sende dokumentationen. Da dette ikke skete, anmodede SKAT igen banken om hjælp. I perioden mellem den 26. november 2012 og den 10. december 2012 modtog SKAT en række oplysninger om transaktioner fra banken. Da en række af overførslerne kom fra bestemte banker, henvendte SKAT sig til disse banker.

Den 4. januar 2013 modtog SKAT oplysninger fra F2-bank, og den 9. januar 2013 modtog klageren oplysninger fra F1-bank.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 8. marts 2013. Der blev i den forbindelse fastsat en frist til den 2. april 2013 med henblik på indsendelse af klagerens bemærkninger til SKATs forslag. Repræsentanten anmodede herefter om fristforlængelse i 3 uger. SKAT bekræftede ved mail af 27. marts 2013, at der blev givet fristudsættelse til den 23. april 2013.

Klagerens repræsentant kontaktede SKAT telefonisk den 23. april 2013 med henblik på at få fastsat et møde, hvor der kunne drøftes en samlet løsning på sagen som følge af SKATs forslag til afgørelse af 8. marts 2013.

Ved mail af 25. april 2013 anfører sagsbehandleren fra SKAT følgende:

"Jeg bekræfter, at jeg den 23. april har modtaget en anmodning om suspension af frist for indsigelse på agteren.

Begrundelsen for at udsætte fristen er, at I ønsker et møde med SKAT, fordi A ønsker sagen lukket ned hurtigst muligt.

Han ønsker en forhandling med henblik på at "lande sagen på et beløb, som han har mulighed for at rejse" og få en aftale om en rimelig ordensbøde.

…

Jeg har derfor kontaktet den relevante ansvarsafdeling i Y1-by… Han oplyser, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag, før der er foretaget en skatteansættelse og sagen er oversendt til ansvarsvurdering…

Også inddrivelse oplyser, at de ikke kan indgå i forhandlinger, før der foreligger et konkret krav.

Jeg vil derfor foretage en skatteansættelse snarest og vil høre, om I har indsigelser til selve ansættelsen ?"

Klagerens repræsentant svarede herefter ved mail af 28. april 2013, at han var uforstående over, at SKAT i en sag af denne karakter ikke var indstillet på at afsøge mulighederne for at finde en løsning, der kunne tilfredsstille alle parter.

Ved mail af 29. april 2013 tilkendegav SKAT, at der gælder visse frister for skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Da fristen for indsigelser var udløbet, ville SKAT foretage skatteansættelsen snarest. SKAT traf afgørelse den 1. maj 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med i alt 21.184.981 kr. for indkomstårene 2006-2011, da klageren ikke har været i stand til at fremlægge et regnskab for sit pokerspil i årene 2006-2011. SKAT har derfor indkaldt oplysninger hos tredjemand. På denne baggrund har SKAT ændret klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2006-2011. SKAT traf afgørelse i sagen med henvisning til, at fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skulle overholdes.

Efterfølgende har SKAT modtaget oplysninger fra England via de engelske skattemyndigheder efter afholdelse af et retsmøde i England.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse skal ophæves som følge af ugyldighed.

Klagerens repræsentant har henvist til, at han ved mail af 28. april 2013 skrev følgende til SKAT:

"Jeg er noget uforstående overfor at SKAT i en sag af denne karakter ikke er indstillet på at afsøge mulighederne for at finde en løsning der skal tilfredsstille alle parter, men jeg har noteret mig at dette ikke er muligt, idet den ansvarlige for ansvarsvurderinger ikke er interesseret i dette. Desværre bliver konsekvensen jo nok en sag der kan tage flere år med klage til Landsskatteretten og eventuel ansvarssag og civil sag ved domstolene. Dette er hverken i SKATs eller min klients interesse. Hvis der skulle være en mulighed for, at den ansvarlige for ansvarssager ombestemmer sig, vil jeg derfor foreslå at denne mulighed afdækkes. Sagen kunne jo eventuelt sendes til ansvarsvurdering med henblik på eventuelt at foretage en foreløbig vurdering af mulighederne. Hvis de ansvarlige blev præsenteret for sagens nærmere oplysninger, ville holdningen måske være en anden.

Min henvendelse skal hverken tages til udtryk for at A anerkender skatteansættelsen eller anerkender at have handlet ansvarspådragende.

Jeg vil snarest drøfte sagens videre forløb med A og derefter vender jeg tilbage overfor SKAT."

Herefter traf SKAT afgørelse i sagen.

Ifølge repræsentanten har han ikke haft tilstrækkelig lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til SKATs forslag. I praksis har dette medført, at klageren ikke har haft lejlighed til at kommentere på SKATs beløbsmæssige opgørelse i sagen eller til at kommentere på de nye oplysninger omkring aliaset Spiller2, som SKAT mener anvendes af klageren.

Den 25. april 2013 har repræsentanten meddelt til SKAT, at han snarest vil vende tilbage med bemærkninger til SKATs forslag.

Den 29. april 2013 meddelte SKAT med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at skatteansættelsen ville blive foretaget snarest. Ifølge repræsentanten må fristen for indsigelser på dette tidspunkt anses for suspenderet, jf. SKATs mail af 25. april 2013.

SKAT burde have fastsat en ny frist for at komme med bemærkninger til SKATs forslag. Det må anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at dette ikke er sket.

Sagsbehandlingsfejlen er helt åbenbart væsentlig, allerede fordi klageren ikke har haft lejlighed til at kommentere på SKATs forslag. Repræsentanten har i den forbindelse henvist til, at forslaget vedrører en forhøjelse af indkomsten på 21.184.981 kr., hvilket i sig selv tilsiger, at SKAT i videst muligt omfang sikrer, at der har været behørig adgang til partshøring. Derudover indeholder SKATs talmæssige opgørelse en række forudsætninger om oplysninger fra F1-bank, G11, overførsler fra udenlandske banker, spilsteder m.v.

Forslaget må derfor rent faktuelt anses for kompliceret og tidskrævende at gennemgå. Ligeledes anses det for både tidskrævende og kompliceret at fremskaffe yderligere faktuelle oplysninger.

Hele den skattemæssige håndtering af spilleindtægter er et omtvistet område, hvor det i høj grad er relevant at inddrage klagerens bemærkninger til både skattepligten, indtægtsopgørelsen og opgørelsen af fradrag.

Derudover er en stor del af afgørelsen baseret på en antagelse om, at klageren spiller under aliaset Spiller2, hvilket klageren heller ikke har haft lejlighed til at kommentere på.

Repræsentanten har påpeget, at hans mail til SKAT af 25. april 2013 klart tilkendegiver, at klageren fortsat ønsker en dialog med SKAT, ligesom det klart fremgår, at SKATs afgørelse ikke kan anerkendes, og at klageren ønsker at vende tilbage med sine bemærkninger til sagens videre forløb.

SKAT har således ikke på nogen måde haft en forventning om, at klageren ikke havde yderligere at tilføje til SKATs forslag.

SKAT har henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i mail af 29. april 2013. Som følge af 3 måneders fristen i bestemmelsen skulle en endelig afgørelse træffes senest den 8. juni 2013, når forslaget blev udsendt den 8. marts 2013. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan på ingen måde begrunde SKATs fremgangsmåde. Selv hvis SKAT havde fastsat en ny frist midt i maj, ville SKAT have tilstrækkelig tid og lejlighed til at behandle klagerens indsigelser og træffe afgørelse indenfor de frister, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Efterfølgende udtalelser fra SKAT

SKAT har udtalt følgende:

"…

Der blev sendt et forslag om ændring af skatteansættelsen den 8. marts 2013.

Den 25. marts 2013 blev der anmodet om fristforlængelse på grund af påsken til den 23. april 2013. Denne anmodning blev imødekommet.

Den 23. april 2013 ringede advokat SJ og anmodede om suspension af fristen. Begrundelsen for denne anmodning var, at A ønskede en hurtig afslutning af sagen i form af en forhandling med henblik på at "lande sagen på et beløb, som han har mulighed for at rejse" og få en aftale om en rimelig ordensbøde.

SKAT foretager ikke forhandlinger om størrelsen af en ansættelse, der, som her, er baseret på konkrete tal på et bankkontoudtog. Ansættelsen er foretaget på et objektivt grundlag. En sådan ansættelse kan kun ændres, hvis der fremkommer dokumentation, der kan vise, at indtægter er skattefrie. Noget sådant blev ikke lovet ved advokatens henvendelse.

Vi undersøgte mulighederne for at få en forhandling med de ansvarlige personer i inddrivelse/gældseftergivelse og straf, og fik oplyst, at sådanne reelle forhandlinger først kunne ske, når der var foretaget en ansættelse.

Fordi begrundelsen for ønsket om forhandling alene kunne handle om forhold, der henhører under inddrivelse/gældseftergivelse og straf, var det SKAT's vurdering, at der ikke var kommet nogle begrundelser for at forlænge fristen for skatteansættelsen. Vi skrev derfor til advokaten for at høre, om der var indsigelser til selve forslaget, da vi ellers ville foretage ansættelsen. Dette også henset til de snævre rammer for frister i ekstraordinære skatteansættelser. Der kom ikke noget svar.

Der var således ikke kommet en begrundelse for at forlænge fristen for ansættelsen og da en ansættelse havde betydning for, at der snarest kunne foretages forhandling om strafansættelse og gældseftergivelse eller lignende, som ønsket, foretog vi en ansættelse den 1. maj 2013.

Der var da forløbet 54 dage efter udsendelse af forslaget, uden at vi havde modtaget en begrundet og/eller dokumenteret indsigelse. Dette var i øvrigt ikke forskelligt fra perioden før udsendelse af forslaget, hvor vi heller ikke de modtog nogen del af de dele, der blev indkaldt 6. januar 2012, udover løfter om, at de snart kom. Derudover fik vi kun generelle forklaringer.

Med hensyn til begrundelsen om sagens omfang, som advokaten nu fremfører som noget SKAT selv burde have indset og givet udsættelse på grundlag af, så henvises til beskrivelse af sagsforløbet, hvoraf det blandt andet fremgår, at vi allerede den 7. september 2012 bad om A's bemærkninger til den liste over indtægter, som danner grundlag for forslag til ændring af skatteansættelsen. Hans advokat bemærkede dengang, at A ikke var i besiddelse af oplysninger eller dokumentation, der kunne bidrage mere til sagens belysning."

Efterfølgende bemærkninger fra klageren

Klagerens repræsentant har i forbindelse med nye oplysninger fra SKAT bemærket, at disse efterfølgende oplysninger i øvrigt underbygger, at SKAT har truffet afgørelse på et ikke behørigt oplyst grundlag. SKAT har i vidt omfang truffet afgørelse på baggrund af oplysninger og information, som enten er misforstået eller utroværdige.

Repræsentanten har desuden anført følgende:

"…

I relation til de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at det med de fremlagte indlæg og bilag og SKATs eget supplerende indlæg er dokumenteret, at SKATs afgørelse medfører en åbenbart urigtig skatteansættelse.

Det er endvidere jf. den principale påstand dokumenteret, at en gennemgang af SKATs forslag til afgørelse var en særdeles tidskrævende opgave hvorfor det forekommer helt urimeligt, at SKAT ikke var indstillet på at give yderligere udsættelser. Som der tidligere er redegjort for, ville yderligere udsættelser ikke medføre fristproblemer i forhold til SKATs muligheder for at lave en skatteansættelse.

Det er endvidere dokumenteret, at SKATs afgørelse på en række punkter lider af væsentlige mangler. Dette skyldes en kombination af at sagens faktum ikke var behørigt belyst på det tidspunkt, hvor der blev truffet afgørelse, og det forhold, at skatteyder ikke blev indrømmet tilstrækkelig tid og lejlighed til at fremkomme med bemærkninger.

Det kan på nuværende tidspunkt konstateres, at det med stor sandsynlighed har haft indflydelse på afgørelsen, at faktum ikke var behørigt belyst og at der ikke var foretaget behørig partshøring.

Kravene til partshøring og korrekt belysning af sagen må anses for skærpede, når det tages i betragtning, at sagen vedrører et ganske betragtelige millionbeløb samt, at sagen vedrører et både faktuelt og juridisk kompliceret område.

Henset til den meget komplicerede beløbsmæssige afgørelse og de væsentlige fejl og mangler, der foreligger i SKATs opgørelse, gøres det gældende, at Landsskatteretten ikke er ligningsmyndighed, og i en konkret sag ikke bør agere ligningsmyndighed. Det må være op til SKAT at træffe en afgørelse hvor alle relevante oplysninger og indsigelser er taget i betragtning."

Ved retsmødet gjorde repræsentanten gældende, at SKAT ikke har tilstrækkeligt begrundet afgørelsen om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006 - 2008. Der fremgår følgende som begrundelse herfor:

"Det er SKATs vurdering, at der kan sendes forslag om beskatning af nettoindkomst ved spil for indkomstår, der er omfattet af forældelsesreglerne i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da det er vores opfattelse, at du forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, fordi du ikke har selvangivet dine skattepligtige pokergevinster."

Landsskatterettens afgørelse

Forvaltningslovens § 19 fastslår, at der skal foretages partshøring, inden en myndighed træffer afgørelse i en sag, såfremt de foreliggende oplysninger er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Såvel inden som efter udsendelse af SKATs forslag til afgørelse har klageren haft mulighed for at bidrage med oplysninger til sagen. Den 6. januar 2012 efterspurgte SKAT materiale/oplysninger. Klagerens repræsentant svarede først SKAT den 28. september 2012, hvor det bliver oplyst, at klageren ikke kunne fremsende det anmodede materiale.

Efter udsendelse af SKATs forslag til afgørelse den 8. marts 2013 havde klageren 54 dage til at indsende yderligere materiale eller eventuelle indsigelser, inden SKAT traf afgørelse. På det foreliggende grundlag anses dette at være en rimelig frist.

Klageren anses således for at have haft mulighed for både at kommentere på skattepligten, SKATs beløbsmæssige opgørelse i sagen samt på oplysningerne vedrørende aliaset "Spiller2". Det bemærkes i den forbindelse, at klageren den 6. februar 2012 oplyste til SKAT, at han ikke havde kendskab til aliaset. Der er således foretaget en tilstrækkelig partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.

Derudover anses SKAT ud fra det beskrevne sagsforløb at have oplyst sagen tilstrækkeligt ved afgørelsen, når der også henses til, at SKAT har haft henholdsvis en 3 måneders frist og en 6 måneders frist, som SKAT skulle overholde.

SKATs begrundelse for en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2008 anses desuden for tilstrækkelig.

Ud fra det oplyste anses der ikke at foreligge væsentlige sagsbehandlingsfejl og mangler, der kan medføre, at SKATs afgørelse skal anses for ugyldig.

SKATs afgørelse er derfor gyldig.

Spilleindtægter

Faktiske oplysninger

Ifølge klagerens selvangivelser udgjorde hans personlige indkomst følgende:

SKAT har konstateret, at klageren havde overførsler til hans bankkonti med i alt 27.671.510 kr. i perioden 2006-2011. I forbindelse med sagen har SKAT bl.a. fået oplysninger om overførsler til klagerens F3-bankkonti fra G11 i England, F3-bank, F2-bank og F1-bank.

Den 25. september 2014 indsendte SKAT følgende supplerende oplysninger ind til Skatteankestyrelsen:

SKAT har modtaget supplerende oplysninger i sagen, idet vi har fået svar fra myndighederne i Storbritannien. Vi vedlægger disse oplysninger i fil.

SKAT har gennemgået oplysningerne og har i den forbindelse overført de oplyste transaktioner til regneark. Vi vedlægger disse regneark i fil.

Vi knytter følgende oplysninger til opgørelserne:

SKAT sendte den 11. marts en anmodning til Storbritannien for at få oplysninger om omfang og resultater af spil hos G11.

Da skatteyder modsatte sig, at vi kunne få disse oplysninger, førte anmodningen til en retssag i Storbritannien om retten til modtage oplysningerne.

På grund af fristregler, måtte SKAT træffe afgørelse i den materielle sag den

1. maj 2013. Vi nåede derfor ikke at få oplysninger fra G11, før sagen blev afsluttet i administrationen.

Vi modtog oplysninger fra G11 den 23. april 2014.

Ifølge oplysningerne har A haft 3 spille konti hos G11:

• Spiller3, oprettet 1.11.2003, sidst anvendt 14.4.2011, konto i danske kroner
• Spiller2, oprettet den 29.10.2007, sidst anvendt samme dato, intet spil
• Spiller4, oprettet 5.11.2007, sidst anvendt 21.11,2010, konto i USD

Vi har modtaget kontoudtog for transaktioner på den tilhørende bankkonto for de to spillekonti.

Konto under brugernavnet Spiller3

Vi har modtaget oplysninger fra kontoen for perioden 1.1.2006 til 15.8.2011.

Kontoen viser resultat ved pokerspil i form af køb og salg af chips som følger:

Samlet gevinst af spil under alias Spiller3 er d.kr. 805.599

Beregningen fremgår af vedlagte regneark, opstillet på grundlag af modtagne oplysninger.

Det fremgår desuden, at A har oprettet en bankkonto hos F4-bank. F4-bank er baseret i Storbritannien og er ejet af et selskab, som er børsnoteret i London. Når overførsler til denne konto fremgår af de F3-bankkonti, så sker det formentlig via F1-bank på Y2. Vi har ingen kontoudtog for kontoen hos F4-bank. Den første transaktion er sket 16. maj 2006.

Det er sandsynligt, at F4-bank primært er brugt i forbindelse med spil hos G11 og sekundært ved spil hos G1.

Det er sandsynligt, at brugen er ophørt i 2007. (hvor A starter med at bruge F7-bank)

Det er sandsynligt, at de poster i SKATs opgørelse over indtægter og udgifter (bilag 2 og 7 i afgørelsen), der på udgiftssiden er benævnt "Overførsler" (kr. 4.642.839) og på indtægtssiden er benævnt "F1-bank" (kr. 4.199.400) vedrører F4-bank.

Fra kontoen Spiller3 er der overført netto (udbetalinger - indskud) kr. 427.059 til F3-bankkonti.

En afstemning af oplysningerne fra G11 til SKATs afgørelse viser, at der er enkelte overførsler til en konto i 2006, der ikke er medtaget i SKATs opgørelser. Nettotransaktioner til den konto er en indtægt på 173.088 kr. (De beløb, der ikke er markeret med rødt i vedlagte regneark).

Konto under brugernavnet Spiller4

Vi har modtaget oplysninger fra kontoen for perioden 5.11.2007 til den 21.11.2010.

Kontoen viser resultat ved pokerspil i form af køb og salg af chips som følger:

Kontoen viser også resultat af væddemål sådan:

Samlet resultat af spil under alias Spiller4 er et tab på d.kr. 1.445.262

Af denne konto fremgår det, at A har oprettet en konto hos F7-bank. F7-bank ejes af det britisk baseret selskab G8.

Transaktionerne med F7-bank fremgår ikke på de danske konti. F7-bankkontoen er åbnet i november 2007. Vi har ikke modtaget kontoudtog for F7-bank. Det er SKAT's vurdering, at de penge, der indsættes på kontoen hos F7-bank hovedsageligt stammer fra spil hos G1. Gevinster fra G1 er skattepligtige.

Overførsler fra F7-bank sker i USD. Overførsler til G11 kontoen sker årligt med:

Overført fra F7-bank til G11 i alt d.kr. 13.720.000

Fra kontoen Spiller4 er der overført i alt USD 2.614.910 eller ca. kr. 13.850.000 til F3-bankkonti.

Det fremgår, at A køber og sælger chips for de beløb, han overfører fra F7-bank til sin konto hos G11. Det fremgår også, at han indsætter penge hos G11, så kommer pengene fra F7-bank, men når han hæver, hæver han til sin F3-bankkonto.

Indbetalinger og udbetalinger står i åbenbart misforhold til resultat af spil på kontoen.

Korrespondance

Vi har også modtaget kopi af en del af G11 korrespondance med A. Af denne korrespondance fremgår det, at G11 har undret sig over, at indbetalinger sker fra F7-bank og udbetalinger sker til en dansk konto.

Af korrespondance fremgår det også, at A beder om udskrift af alle sine resultater hos G11.

Konklusion

Det samlede resultat af spil hos G11 kan opgøres til:

Konto Spiller3: Gevinst 805.599
Konto Spiller4: Tab (1.445.262)

Samlet resultat af spil hos G11 er et tab på d.kr. 639.663.

Samlet kan det konkluderes, at A, ifølge oplysningerne fra G11, netto har overført omkring 14 millioner kr. til sine danske konti, selvom resultat af spil hos G11 er et samlet tab på ca. kr. 639.000.- "

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med i alt 21.184.981 kr. for indkomstårene 2006-2011.

Klageren har ikke været i stand til at fremlægge et regnskab for sit pokerspil i årene 2006-2011. SKAT har derfor indkaldt oplysninger hos tredjemand. På denne baggrund har SKAT ændret klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2006-2011.

Indtægter af lotterispil samt andet spil og væddemål skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 4, litra f.

Gevinster på visse danske spil og lotterier er dog fritaget for indkomstskat, jf. tips- og lottoloven. Udbyder svarer i stedet en afgift til staten.

Gevinster, der vindes på et spil eller lotteri i udlandet, er som hovedregel skattepligtige. Det gælder dog ikke gevinster, som vindes på et spil eller lotteri, som er omfattet af lotteriafgiftsloven eller som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land, jf. SKM2004.121.DEP, i det omfang det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke indkomstbeskattes. Fritagelsen er betinget af, at den pågældende kan fremlægge den fornødne dokumentation. Er ovennævnte betingelser ikke opfyldt, skal gevinsten indkomstbeskattes, jf. SKM2011.770.BR.

Det er SKATs opfattelse, at skattefrihed i forbindelse med internetpoker er betinget af, at pokerspillet er godkendt og kontrolleret af et andet EU-/EØSland, at pokerspillet er arrangeret af en person eller en juridisk enhed inden for EU/EØS, og at spilleren kan dokumentere dette.

Da det efter de foreliggende oplysninger fremgår, at klageren ikke har selvangivet indtægter ved pokerspil, og at der ikke kan være tvivl om, at klageren har indkomst fra skattepligtige spillesteder, er SKAT berettiget til at ansætte indtægten skønsmæssigt.

Vedrørende indtægter og overførsler fremgår følgende af SKATs afgørelse:

A har gennem sin advokat meddelt, at han ikke er i besiddelse af yderligere oplysninger om sit pokerspil, end dem han allerede har sendt.

SKAT har derfor bedt F3-bank om assistance.

På dette grundlag har SKAT lavet en opgørelse over indtægter på A's bankkonti, som ikke hidrører fra indtægter og overførsler, som SKAT allerede kender. Disse indtægter kan opdeles således:

Indtægter

Specifikationerne er opdelt på bankkonti og indkomstår samt fordelt på indkomststed.Specifikation af indtægterne med de tilhørende tekster på bankkontoudtog vedlægges som bilag 2.

SKAT har følgende informationer om de enkelte overførselssteder:

1.1.2.1 Overførsler fra F1-bank

Banken har lavet lister over overførsler, der kommer fra F1-bank på Y2 og indsættes på to forskellige konti tilhørende A. Listerne indeholder følgende overførsler:

SKAT har gennem SKAT afd. anmodet F1-bank om oplysninger om den virksomhed, der overfører penge til A og om arten af den konto, der overføres penge fra.

F1-bank har oplyst at kontoen tilhører: F4-bank, London,

F5-bank, UK og er en virksomhedskonto.

Banken har sendt et antal kontoudtog fra denne konto for at illustrere arten af overførsler på kontoen. Heraf fremgår det, at A via denne konto indbetaler til sin pokerkonto: Spiller4, alias: spiller2.

Det fremgår også, at han overfører penge til sin konto hos G11 og at han der anvender et andet alias, nemlig Spiller3.

…

1.1.2.1.2 Spiller2's gevinster på G1

Eksempler på links, der opregner gevinster for Spiller2: http://www.....org/professionals/spiller2/

Oplyser at Spiller2 i 2008 havde en gevinst på 1,42 mio. $ på G1 onlinespil, at overskuddet i 2009 var væsentligt mindre, nemlig 20 $ og at Spiller2 spillede med underskud i 2010…http://www.G19/profiles/spiller2.aspx G19 database oplyser resultatet for onlinespil ved G9 og G1. Resultater for turneringer og andet er ikke medtaget.

Personen, der anvender alias Spiller2, har alene resultater fra G1. De anførte resultater dækker derfor kun onlinespil på G1. Spiller2's samlede overskud fra 1. spilledag den 27.08.2006 til sidste spilledag, den 25.09.2010 er oplyst til 1.092.761 $. (kurs 5.6424 = 6.165.795 d.kr.)…

En søgning i databasen på de enkelte indkomstår, viser et resultat på online spil på G1 i 2008, hvor Spiller2 har en placering som den 13. mest vindende spiller i året, er oplyst til: 1.333.077 $. ( kurs 5.6424 = 7.521.754 d.kr.) ...

http://www.....com/default.asp

Artikel med titlen Danske Spiller2 holder formen ved lige

Opregner Spiller2' s resultater på G1 for 2008 og frem til september 2009.

1.1.2.1.3. Spillestederne G1 og G9

G1 åbnede for online spil i 2004. G1 blev registreret i Y10 på Kanaløerne. Virksomheden blev reguleret af Y10 Gambling Control Commission. I 2011 fik G1 beslaglagt sit domæne af FBI og licensen blev inddraget af the Y10 Gambling Control Commission på Kanaløerne på grund af misbrug.

De britiske Kanaløer er ikke en del af EU. G1 havde ikke pokerlicens fra et EU-/EØS-land. Dermed opfylder spiludbyderen ikke betingelsen om, at pokerspillet skal være godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i EU/EØS.

Den 31. juli 2012 købte G9, G1 og spillestedet blev genåbnet. G9 udbydes af G10 Ltd., som er hjemmehørende på Isle of Man. Udbyderne af G9.com havde licens til at udbyde online pokerspil fra Y3. G9 havde ikke pokerlicens fra et EU/EØS-land i de indkomstår sagen omhandler.

1.1.2.2 G11

Af tekst på bankkontoudtog fremgår det, at de udbetalinger, der er opført som udbetalinger fra G11 kommer fra G2 ltd. Udbetalingerne kommer altså ikke direkte fra spillestedet G11, men G11 anvender dette selskab til indskud og udbetalinger. Det fremgår af reglerne for at have en konto hos selskabet, at kontoen ikke må anvendes som ren bankfacilitet. Det anføres, at "hvis du af en eller anden grund ser ud til at indskyde og udbetale penge, uden reel spilleaktivitet, er der risiko for, at din konto bliver suspenderet og omstændighederne efterforsket".

Af de billeder A har sendt for året 2010 fremgår det, at han har nogen spillevirksomhed hos G11, specielt i form af vædemål. Han opfylder altså kravet om nogen spilleaktivitet.

De indtægter, der er udbetalt fra G2 ltd er følgende:

Af bilag indhentet af SKAT afd. vedrørende transaktioner på F1-bank på Y2 ses det, at A den 19.5.2006 har foretaget en indbetaling til sin G11 Konto og at han der anvender aliasset "Spiller3".

1.1.2.3 Overførsler via F2-bank

Banken har lavet følgende lister over overførsler, der kommer fra F2-bank:

SKAT har anmodet F2-bank om oplysninger om disse overførsler og F2-bank har oplyst, at indbetalinger sker fra

Afsender:

G12 (UK) LIMITED

Y8-adresse

Afsender har ændret navn og adresse til: G13 ltd Y9-adresse

samt Afsender:

F7-bank

Y6

Afsender har ændret navn og adresse til: G8

Y7-adresse

SKAT har anmodet A om udskrifter fra alle de online pengeoverførselssteder, han anvender. A har ikke sendt disse kontoudtog.

1.1.2.4. Indbetalinger fra G4

Af kontoudtogene fremgår følgende indbetalinger fra G4. Indbetaling er sket til konto X1 -:

A har oplyst, at overførslerne fra G4 hidrører fra spil på G7. Han har sendt en liste, der viser indbetalinger og udbetalinger. Han har ikke dokumenteret, at der er spillet på G7.

1.1.2.5 G6

Af kontoudtog fremgår følgende indbetalinger fra the G6

SKAT har anmodet om kontoudtog fra de internationale betalingssteder som anvendes, herunder the G6, men har ikke modtaget disse oplysninger.

1.1.2.6. Indbetalinger fra G5

Af kontoudtogene fremgår følgende indbetalinger fra G5, som nu har skiftet navn til G14 (http://www.G14.com/).Indbetaling er sket til konto X3:

SKAT har anmodet om kontoudtog fra de internationale online betalingssteder som anvendes, herunder G14, men har ikke modtaget disse oplysninger.

1.1.2.7 G3
G3 er et britisk selskab. Dets online kasino har licens i Gibraltar. UK er en del af EU.

1.1.3 Udgifter til spillekonti

SKAT har gennemgået alle A's bankkonti og fundet de udbetalinger, som ikke hidrører fra udgifter og overførsler, SKAT allerede kender. Opgørelsen viser følgende udgifter:

*) Teksten G15 er en betegnelse, som A har tildelt overførslen.

…

SKAT har opgjort klagerens resultater ved spil således:

Indtægter

Udgifter

Resultat

Klageren har ikke ønsket at dokumentere sit spil. Det er derfor ikke dokumenteret, at klagerens indkomster eller en del af klagerens indkomster ved spil er skattefrie. Idet pengene er indgået på klagerens konto, er det klageren, der skal løfte bevisbyrden for, at der er tale om skattefrie indtægter.

Da indbetalingerne kommer fra en bank eller et pengeoverførselssted, er det ikke muligt for SKAT at se, hvor indtægterne oprindeligt kommer fra.

SKAT har valgt at foretage beskatning af indtægter fra F1-bank, F2-bank, G4, the G6, G5, G3 og G11. SKAT har understreget, at SKAT principielt anser alle spilleindtægterne for skattepligtige, idet klageren ikke har dokumenteret, at der er tale om indtægter fra steder, der er skattefrie.

Vedrørende indtægter fra G2 ltd har SKAT anset en del heraf for at hidrøre fra spillestedet G1. Grundlaget herfor er, at klageren hovedsageligt har modtaget udbetalinger fra G2 ltd i det indkomstår, hvor han har haft den største indkomst fra G1.

Af de kontroloplysninger SKAT har indhentet på Y2 fremgår det, at det er klageren, der har spiller under aliaset Spiller2. SKAT har derfor anset klageren for modtager af det nettooverskud, der fremgår af databaserne hos G19 for spiller Spiller2 på G1.

Klageren har ikke selvangivet indtægter ved pokerspil.

Ud fra de foreliggende oplysninger om G1 fremgår det, at denne spilleudbyder ikke havde pokerlicens fra et EU-/EØS-land i de omhandlede år. Dermed opfyldte spiludbyderen ikke betingelsen om, at pokerspillet skal være godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i EU/EØS. Det er herefter SKATs opfattelse, at gevinsterne herfra er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra f.
Indkomst ved pokerspil skal opgøres efter et nettoindkomstprincip som årets nettoindkomst i henhold til statsskattelovens § 4. Der kan dermed gives fradrag for udgifter, som knytter sig til indkomsterhvervelsen fra det skattepligtige pokerspil. Tab i årets løb kan modregnes i årets skattepligtige gevinster, men kan ikke fremføres til modregning i fremtidige års overskud.

Gevinsten medregnes til den personlige indkomst i henhold til personskattelovens § 3. Gevinsten er ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidrag.

Det fremgår af databasen på G19, at Spiller2 har haft et samlet resultat i årene 2006-2010 på G1 på 1.092.761 USD, fordelt således:

Klageren har ikke indsendt dokumentation for sine indtægter ved pokerspil hos G11. SKAT har modtaget billeder af enkelte transaktioner i perioden 22. februar 21. november 2010. På billederne fremgår alene resultater af væddemål (bet), vekslede pokerchips og udbetalinger via bank. Der fremgår ingen pokerresultater. Der har ikke været nogen afstemningsmuligheder i form af primo saldi, indsætninger, købte chips, vekslede chips, tab og gevinster, hævninger og ultimo saldo.

SKAT har alene kunnet sammenligne nogle udbetalinger fra F6-bank med beløb på kontoudtog fra F3-bank.

Derudover har SKAT modtaget regneark med en del pokerhænder spillet over en periode på to år, 1.2.2009 1.2.2011, af en spiller med aliaset Spiller1. Det fremgår ikke af regnearkene, hvor spillet er foretaget, ligesom det ikke fremgår hvilken spiller, der er tale om.

SKAT er bekendt med, at klageren i 2006 anvendte aliaset Spiller3 hos G11. Klageren har oplyst, at han har spillet hos G11 siden 2003.
SKAT anser det for usandsynligt, at klageren ikke er i stand til at dokumentere sit spil fra dette spillested.

Det fremgår ikke af bankkontoudtogene, at de indbetalinger, der er foretaget af F6-bank, hidrører fra gevinster på spil på spillestedet G11.

SKAT har ikke anset det for dokumenteret, at klageren har spillet poker på G11 i årene 2007-2011. Det er derfor ikke muligt at konstatere, om de penge, der hæves hos F6-bank, reelt er optjent pa dette spillested.

Da klageren heller ikke har dokumenteret de indtægter, der er overført til ham via F6-bank, har SKAT anset indkomsten for spilleindkomst. SKAT har vurderet, at en del af den indkomst, der kommer fra F6-bank, vedrører gevinster på G1. Disse indkomster beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, litra f, og personskattelovens § 3. Den resterende indkomst anses for anden spilleindkomst.

Klageren har ikke dokumenteret hvilke spillesteder, der er tale om, eller om disse steder har EU licens. Klageren beskattes således af overførslerne efter hovedreglen.

Indkomsten fra pengeoverførselsvirksomhederne udgør for indkomstårene:

SKAT har herefter foretaget følgende ændringer for indkomstårene 2006-2011:

Efter modtagelse af yderligere oplysninger fra England har SKAT desuden anført følgende:

"…

Det fremgår, at

• A ikke har vundet sine penge hos G11.
• A holder regnskab over resultat af sit pokerspil
• A mangler at fremlægge sine udenlandske konti, såsom F4-bank, F7-bank og G5.
• Aliaset Spiller2 tilhører A og det er derfor ham, der har vundet hos G1
• A har forsøgt at hvidvaske skattepligtige indtægter gennem G11
• A har undladt at selvangive indkomst ved spil."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes til det selvangivne. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at skatteansættelsen skal nedsættes til et lavere beløb.

SKAT har opgjort et samlet tab på spil hos G11 på 639.663 kr. SKAT har i øvrigt ikke været i stand til at dokumentere, at der har foreligget skattepligtige indtægter.

Efterfølgende udtalelser fra SKAT

"Klager bærer bevisbyrden for, at indtægter på bankkonti ikke skal beskattes

SKAT har foretaget en ansættelse på grundlag af de indtægter, der fremgår af klagers bankkonti. Det har vi, fordi klager ikke har dokumenteret, at disse indtægter hidrører fra beskattede eller skattefrie midler. Det er klager, der har bevisbyrden for, at indtægterne ikke er skattepligtige, når indbetalingerne fremgår af hans bankkonti.

Vi har for illustrationens skyld givet denne indkomst forskellige benævnelser, hovedsageligt i overensstemmelse med tekster på kontoudtog, men det betyder ikke, at vi ved, indtægterne er indvundet de nævnte steder. Vi anser indtægterne for skattepligtige indtil andet er dokumenteret.

Klagers advokat bemærkede under skatteansættelsen, at klager ikke var i besiddelse af oplysninger eller dokumentation, der kunne bidrage mere til sagens belysning.

Det fremgår af advokatens skrivelser, at klager stadig ikke har fremlagt den dokumentation, der kan dokumentere oprindelsen af de indtægter, der fremgår af hans bankkonti. Han har dermed ikke løftet sin bevisbyrde.

Det er ikke, fordi det ikke er muligt for klager at skaffe beviserne. Det fremgår af de forskellige spillesteders hjemmeside, at spillerne til enhver tid kan trække fuldstændige oversigter over gevinst og tab ved spil på egne spillekonti.

Det fremgår desuden af den korrespondance, der er vedlagt fra G11, at klager har indhentet oplysninger om samtlige transaktioner på den bank, der er tilknyttet spillestedet, se udklip af korrespondance:

From: A Date: 10/08/07 18:03
HI
I would like you to send me a full OVERVIEW of all my transactions with you
account: Spiller3 thank you

From: A Date: 10/08/07 23:52
Jeg skal bruge samtlige indbetalinger og udbetalinger på min konto, fra den dag jeg startede den, til den blev lukket.
-A

Det kan derfor undre, at klager ikke forsøger at løfte sin bevisbyrde.

Der kan ikke foretages fornyet ligning på det nuværende grundlag

SKAT har ikke haft tilstrækkelige oplysninger til at hente dokumentation fra tredjemand om ALLE klagers aktiviteter. Vi har i henhold til officialmaximen forsøgt at indhente dokumentation hos de interessenter, vi har haft tilstrækkeligt grundlag for at undersøge. Eksempelvis hos F3-bank.

Sådan har vi også forsøgt at få oplysninger om gevinster og transaktioner hos G11. Fordi klager modsatte sig, at G11 måtte udlevere oplysninger til SKAT, gennemtvang de britiske skattemyndigheder udlevering ved hjælp af en retssag og der gik mere end et år, før oplysningerne forelå. Klager var indkaldt til retssagen og er også efterfølgende af HM Revenue & Customs blevet orienteret om udfaldet, herunder også om, hvilke dokumenter G11 har udleveret til SKAT.

De fremskaffede oplysninger kan ikke danne grundlag for en ny ligningsmæssig opgørelse, da en sådan ville kræve, at vi havde dokumentation for ALLE klagers indtægter og udgifter, sådan at der kunne foretages en afstemning til transaktioner på klagers bankkonti mv. Skulle klager vælge, i klageprocessen, at fremlægge alle oplysninger, mener vi heller ikke, at dette ville betyde, at sagen skulle hjemvises til fornyet ligning, da klager allerede er blevet anmodet om at fremlægge dokumentation under ligningen og derfor har haft rig lejlighed til at fremlægge denne. Det skal ikke komme klager til gode, at han valgte ikke at fremlægge dokumentationen, sådan som det ville gøre ved en fornyet ligning, idet klager i det tilfælde ville får fornyet klageadgang og dermed også en større sandsynlighed for, at skattekrav og straffesag forældes.

Oplysningerne kan heller ikke bruges til at reducere den del af SKAT's ansættelse, som SKAT for illustrationens skyld har kaldt indtægter fra G11 kr. 15.336.584. SKAT vidste på daværende tidspunkt ikke, om pengene stammede fra gevinster hos G11. Vi vidste alene, at pengene var udbetalt fra G11 bank, men ikke hvor pengene var optjent. Det ved vi stadig ikke. Vi ved dog på nuværende tidspunkt, at en mindre del af indkomsten stammer fra gevinst/tab hos G11. Skulle der foretages en opdeling på dette grundlag, så skulle opdelingen alene ske med: Gevinst fra G11 +

Indkomst fra ukendt kilde = 15.336.584 kr. Hvilket ikke ville være en korrekt opgørelse, se nærmere forklaring nedenfor i næste afsnit Oplysningerne dokumenterer alene:

• at klager ikke har vundet ca. 15 mio. kr. hos G11, sådan som han har forklaret.
• at indbetaling af de ca. 15 mio. kr.til G11 er sket fra en konto hos Y7-bank, og at herkomsten af midler på denne konto er ukendt for SKAT.
• at G11 har undret sig over, at kunden foretager indbetaling fra en anden konto, end den, de skal udbetale til

Oplysningerne dokumenterer ikke, hvorfra den resterende del af pengene af de penge kommer, der sættes ind på de F3-bankkonti af G11 bank. Vi ved alene, at penge fra en ukendt kilde er kanaliseret igennem G11 og undervejs er henholdsvis forøget eller formindsket med en mindre del som følge af spil hos G11.

Oplysningerne viser ingen fejl i skatteansættelsen. Ansættelsen er nemlig ikke sket på grundlag af oplysninger fra G11. Ansættelsen er foretaget på grundlag af udokumenterede indtægter på klagers bankkonti, hvor SKAT anser alle indtægter for skattepligtige, fordi klager ikke har dokumenteret noget andet.

Klagers advokat stiller spørgsmålstegn ved opgørelsernes korrekthed, idet han skriver, at det ikke er muligt at genkende A's faktisk realiserede spilleaktivitet hos G11. Og at han har gennemgået dem på trods af, at han ikke tror på dem. Alligevel mener han tilsyneladende, at opgørelserne kan danne grundlag for en ændring af skatteansættelsen.

Det er SKAT's vurdering, at det kan de ikke. Skatteansættelsen kan alene ændres på grundlag af klagers egen dokumentation for oprindelsen af indtægter på bankkonti.

Der skal derfor ikke foretages fornyet ligning på grundlag af disse oplysninger fra G11.

Der skal ikke ske ændring af ansættelser på det nu kendte grundlag

Som tidligere omtalt har SKAT foretaget ansættelsen på grundlag af indtægter ifølge bankkonto.

Vi har siden modtaget oplysninger fra UK om en del af klagers transaktioner og resultater af spil hos G11 for de enkelte år. Det vil imidlertid ikke være korrekt at ændre skatteansættelsen med de nu kendte resultater af spil hos G11, fordi resultater af spil er nettoindkomst, og vi er derfor nødt til at kende alle resultater af spil i de enkelte indkomstår for at lave en korrekt opgørelse. Se eksempelvis beskrivelsen af opgørelse af ikke-erhvervsmæssig indkomst i den juridiske vejledning, afsnit C,C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed).

Det er ubekendt, hvorfra klager har sin samlede indkomst og vi ved derfor ikke hvor stor en del af indkomsten, der hidrører fra spil for de enkelte år. Det fremgik af klagers net profil, at han arbejdede for G16 i Y4, så han har formentlig også en lønindkomst.

Klager har i øvrigt ikke selvangivet personlig indkomst i årene 2009 - 2015. Troværdighed af informationer fundet på nettet

Som tidligere omtalt har SKAT foretaget ansættelsen på grundlag af indtægter ifølge bankkonto. Vi er enige i, at der ikke bør ske skatteansættelse alene på grundlag af tal på internetsider. Da klager har brugt en del energi på at frasige sig kendskab til aliaset Spiller2, overfor medier mv. så viser det dog, at nogle af disse medier, ligesom klager selv, har haft ret stor tiltro til de databaser på nettet, der oplyser om gevinster hos G1. Ingen af disse har nævnt, at der kunne være tvivl om oplysningernes sandhedsværdi. SKAT har derfor valgt at illustrere, at en del af indkomsten i 2008 samt 2010 formentlig kommer fra G1. Når vi har gjort det, så er det kun som en antagelse, idet selve beskatningen stadig hviler på indtægter ifølge bankkonti.

Ingen indtægter er medtalt to gange

Ingen indtægter er medregnet flere gange sådan som advokaten hævder. Der er tale om en simpel sammentælling af samtlige indtægter på bankkonti; indtægter som SKAT for illustrationens skyld har fordelt på forskellige navne, eksempelvis efter, hvorfra pengene blev overført eller for, hvilken indkomstkilde, der kan være tale om. Vi skal henlede opmærksomheden på afgørelsens bilag 2, hvoraf fordelingen fremgår med den tekst, der fremgår af bankens kontoudtog. Hvis eksempelvis nogle navne forekommer flere gange, så er det fordi der er tale om en opgørelse af indtægter fra 4 forskellige bankkonti og nogle virksomheder har betalt til flere konti.

Bilag 2 har følgende total for alle indbetalinger på bankkonti:

TOTAL ALLE BANKKONTI:

Skatteansættelsen indeholder denne opdeling på indtægter:

Det fremgår, at den eneste forskel på bilag 2 og indtægtsopgørelsen er, at SKAT, for illustrationens skyld, har foretaget en opdeling af indtægterne, der kommer fra G11 til en indkomst på G11 og G1. Vi kunne lige så vel have kaldt alle indtægter for indtægter ifølge kontoudtog, men mente dengang, at det var nemmere at følge, når vi angav navnet. Med den nye viden vi har fået gennem svaret fra G11, ved vi, at selvom pengene kommer fra et bestemt (spille)sted, så er det ikke ensbetydende med, at pengene er indtjent dette sted og vi ville måske i dag have valgt at opgøre indtægter uden at angive indbetalers navn. Det har heller ingen mening at konstatere, at indkomst fra G3 er skattefrit, hvis vi ikke ved, at indtjening er foretaget der…"

Klagerens efterfølgende bemærkninger
Repræsentanten har anført følgende:
"...
Som tidligere oplyst er A ikke i besiddelse af transaktionsoversigter fra G11…

Det fremgår, at SKAT har modtaget oplysninger fra G11 den 23. april 2014. Det skulle eksempelvis omfatte kontoudtog for transaktioner på den tilhørende bankkonto for to spillekonti.

Det er uklart, om SKAT både har modtaget oplysninger fra de engelske myndigheder og G11, eller om SKAT har modtaget oplysninger fra G11 via de engelske myndigheder.

Det fremgår af SKATs skrivelse til Skatteankestyrelsen, at A har følgende konti hos G11:

• Spiller3, (Oprettet 1.11.2003) —DKK
• SKAT har modtaget oplysninger for perioden 1. januar 2006 til 15. august 2011
• Ifølge SKAT oprettet 1. november 2003 og sidst anvendt 14. april 2011
• Spiller2 (Oprettet 29.10.2007) ikke en spillerkonto, men et alias
• Ifølge SKAT oprettet den 29. november 2007 og ikke anvendt
• Spiller4 (Oprettet 21.11.2010) USD
• SKAT har modtaget oplysninger for perioden 5. november 2007 til den 21. november 2010
• Ifølge SKAT oprettet 5. november 2007 og sidst anvendt 21. november 2010

Ovenstående oplysninger skal forstås således, at A har to konti hos G11 (DKK og USD) og ét alias (Spiller2).

Systemet hos G11 er således, at A har oprettet en spillekonto hos G11. Kontoen er oprettet under navnet "Spiller3". Til dette navn knytter sig et spillealias "Spiller2".

Hvis man spiller poker med/mod A via G11, vil modstanderen alene kunne se navnet Spiller2. Det vil derimod ikke være muligt for modspilleren at se spillerkonto-navnet "spiller3". spiller3-spillekontoen føres i DKK.

Efterfølgende er der oprettet en spillekonto under navnet "Spiller4". Denne konto knytter sig til samme alias (spiller2), men spillekontoen føres i USD.

Der knytter sig således ikke en spillerkonto til aliaset Spiller2, da dette navn alene er et spillealias. Dette forklarer hvorfor der ikke er en spilleaktivitet under aliaset, da spilaktiviteten registreres hos de underliggende spillekonti.

Dette understøttes tillige af underbilag 3 fra F1-bank til SKATs afgørelse, som er fremlagt som Bilag 1 i denne sag. Det fremgår eksempelvis her af flere gange, at indbetalinger vedrører "Indbetaling til min poker konto: Spiller4, alias: spiller2".

Det fremgår således af de af SKAT modtagne oplysninger, at A har en konto hos G11 med aliaset spiller2. Det fremgår derimod ikke, at A har en spillekonto hos G1 under samme navn.

"Spiller2", "Spiller4" og "spiller3" fremgår således af kontoudskrifter fra F1-bank som følge af, at A har spillekonti og et alias med disse navne hos G11.

... F4-bank
SKAT anfører i skrivelse i supplerende indlæg af 25. september 2014, at A har oprettet en konto hos F4-bank.

F4-bank er en virksomhed, som tilbyder online betalingssystemer. Det vil sige, at internetvirksomheder, der har et behov for at kunne overføre penge til og fra kunder, indgår en aftale med F4-bank om at håndtere disse ind- og -udbetalinger, jf. vedlagte udskrift fra F4-bank.com, hvor selskabet beskriver deres ydelse mv.

Det er således spiludbyderen (Client i vedlagte Bilag 6), som vælger at indgå et samarbejde med F4-bank, og ikke spilleren (End Costumer i Bilag 6).

Blandt andet spiludbyderen G20 anvender F4-bank.

Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at A har oprettet en konto hos F4-bank. F4-bank har indgået aftale med en række spiludbydere, og er én af flere muligheder for at foretage transaktioner til og fra disse spiludbydere.

... G19
SKAT har i afgørelsen, der er fremlagt i sagens som Bilag 1, i vidt omfang henvist til informationer og oplysninger fra hjemmesiden G19 som grundlag for ansættelsen af A...

Som redegjort for af SKAT, er G19 en database, som via data fra forskellige spiludbydere, forsøger at videreformidle resultater fra de pågældende spiludbydere. Hvordan G19 indhenter disse data er ikke undertegnede bekendt. Det kan imidlertid konstateres, at informationerne ikke er pålidelige, idet mange pokerspillere har påpeget, at informationerne fra G19 ikke er retvisende, jf. eksempelvis udtalelse fra en dansk pokerspiller til pokermediet G17..."

Derudover har repræsentanten anført følgende:
"På baggrund af det fremsendte materiale fra G11 må det konstateres, at det ikke er muligt at genkende A's faktiske realiserede spilaktivitet hos G11…

For 2006 har SKAT i afgørelse af 1. maj 2013 anført, at indkomst overført fra G2 ltd udgør DKK 372.539. I supplerende indlæg af 14. september er gevinsten opgjort til DKK 606.790,80.

Ifølge undertegnedes opgørelse er gevinst opgjort på baggrund af det fremsendte materiale i 2006 DKK 606.791…

For 2007 har SKAT i afgørelse af 1. maj 2013 anført, at indkomst fra G2 ltd udgør DKK 725.611. i supplerende indlæg af 14. september er gevinsten opgjort til DKK 221.194.

Ifølge undertegnedes opgørelse er gevinst opgjort på baggrund af det fremsendte materiale i 2007 DKK 209.294 (USD-kurs 5,4455)…

For 2008 har SKAT i afgørelse af 1. maj 2013 ikke anført en gevinst fra G2 ltd. I supplerende indlæg af 14. september er gevinsten opgjort til DKK 1.417.925.

Ifølge undertegnedes opgørelse er gevinst opgjort på baggrund af det fremsendte materiale i 2008 DKK.1.428.123 (USD-kurs 5,0986)…

For 2009 har SKAT i afgørelse af 1. maj 2013 anført, at indkomst fra G2 ltd udgør DKK 3.677.097. I supplerende indlæg af 14. september er der opgjort et tab på DKK 2.438.659.

Ifølge undertegnedes opgørelse er tab opgjort på baggrund af det fremsendte materiale i 2009 DKK 2.395.818 (USD-kurs 5,3551)…

For 2010 har SKAT i afgørelse af 1. maj 2013 anført, at indkomst fra G2 ltd udgør DKK 3.250.707. I supplerende indlæg af 14. september er der opgjort et tab på DKK 552.140.

Ifølge undertegnedes opgørelse er gevinst opgjort på baggrund af det fremsendte materiale i 2010 DKK 913.628 (USD-kurs 5,56257)…

Samlet set når SKAT i supplerende indlæg af 14. september 2015 frem til, at der samlet i perioden 2006 til 2010 er et tab ved spil hos G11, mens undertegnede på samme grundlag når frem til, at der i samme periode er et samlet overskud ved spil på G11.

Endvidere bemærkes at SKATs ansættelser i afgørelse af 1. maj 2013 afviger markant fra de opgørelser, som fremgår af supplerende indlæg af 14. september 2015.

Endelige bemærkes, at SKAT i deres afgørelse af 1. maj 2013 medregner de skattefrie gevinster fra G11 som skattepligtige, og medregner dem to gange, idet SKAT angiver gevinsten selvstændigt som indkomst fra G11, og tillige som indkomst fra F1-bank, jf. gevinster fra G11 som det fremgår af kontoudskriften fra F1-bank overføres til F1-bank.

Disse omstændigheder giver den fra SKAT uretmæssige og ikke-retvisende voldsomme forhøjelse af A's skatteansættelse.

… G3

Det er anført i SKATs afgørelse af 1. maj 2013, at gevinster fra G3 er gevinster fra et online kasino, som har licens på Gibraltar…

Trods enighed om, at gevinster fra G3 er skatteansættelsen uvedkommende, har SKAT medregnet gevinsterne som skattepligtige. Alene fejlbehandlingen af denne mindre del af SKATs ansættelse resulterer i en fejl på DKK 391.425 for 2006 ifølge SKATs egne opgørelser.

I forbindelse med afholdelsen af retsmødet nedlagde repræsentanten påstand om, at der skal ske nedsættelse af SKATs forhøjelse af klagerens aktieindkomst med 185.490 kr. svarende til det selvangivne.

Landsskatterettens afgørelse
Gevinst vundet ved lotterispil, samt andet spil og væddemål er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, med mindre gevinsten er omfattet af lotteriafgiftsloven mv. Dette gælder som udgangspunkt, hvad enten gevinsten hidrører her fra landet eller ikke (globalindkomstprincippet).

I SKM2004.121.DEP har Skattedepartementet på baggrund af Lindman-sagen (C42/02) meddelt, at gevinst vundet i et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU eller EØS-land og opfylder betingelserne m.v. i spillelovgivningen i det pågældende medlemsland, fritages for indkomstbeskatning. Det er en betingelse, at et tilsvarende spil lovligt udbydes her i landet, uden at gevinsterne indkomstbeskattes.

Klageren er skattepligtig af indsætninger på sine bankkonti i overensstemmelse med SKATs forhøjelser. Der er herved lagt vægt på, at SKAT har indhentet materiale fra England, hvoraf det fremgår, at klageren har anvendt aliaset "Spiller2" og brugernavnet "Spiller3". Klageren anses derfor bl.a. at have haft gevinst ved spil hos G1. Det fremgår endvidere af materialet, at der er sket overførsel fra F7-bank på ca. 13.720.000 kr. til klagerens G11 konto, hvorfra der er overført ca. 13.850.000 kr. til klagerens F3-bankkonti.

Klageren har ikke, på trods af gentagne anmodninger herom, oplyst, hvad indsætningerne vedrører, eller fremskaffet dokumentation for, at indsætningerne ikke skulle være skattepligtige. I denne situation påhviler bevisbyrden klageren, og da klageren ikke har afkræftet, at indsætningerne ikke er skattepligtige, uanset at han har haft mulighed herfor, anses indsætningerne for skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Der er ikke anført nærmere vedrørende klagerens aktieindkomst. Det er således ikke godtgjort, at aktieindkomsten skal nedsættes med 185.490 kr.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.
....."

Af den skrivelse, som SKAT modtog fra The Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs i Storbritanien, som er dateret den 16. april 2014, fremgår blandt andet:

".....

"DENMARK A

I refer to your CCN email dated 4 February 2014 and the report attached to that email.

The information you provided allowed me successfully present the case to the First-Tier Tribunal who subsequently approved the issue of a notice requiring G11 to provide the information and documents requested in relation to Mr A and as a result I am now pleased to be able to provide you with the following final report:

1. Mr. A held 3 accounts with G11 during the period 1 January 2006 to 31 December 2012 as follows:

User name Spiller3 Danish Kroner account opened 01/11//2003

User name Spiller2 Danish Kroner account opened 29/10/2007 User name Spiller4 US Dollar account opened 05/11/2007

Attached are 3 documents which show the registration details for each account along with opening and closing balances and a breakdown of the transactions on each account. Please note that the account under User name 'Spiller2' was not used at all during the period covered by your investigations and so the rest of this report will only relate to the 2 accounts under User names 'Spiller3' and 'Spiller4'.

2. I have attached an analysis of the 2 active accounts (Spiller3 and Spiller4) showing total deposits, total amounts used to purchase poker chips, total amount 'cashed out' from poker chips, total sports betting stakes, total sports betting winnings and total withdrawals. The analysis shows that during the period 1 January 2006 to 31December 2012 Mr A deposited DKK 637,300.00 to the Spiller3 account and withdrew DKK 1,445,899.21 indicating a profit of DKK 808,599.00. On the andesrr account he made deposits of $2,830,166.00 and withdrew a total of $2,813,481.00 indicating a loss of $16,684.39.

These figures can be further broken down by year as follows:

3. The information provided shows an entry for each individual sports bet places and any winnings returned, howewer it does not provide information on the individual amounts staked at poker tables. When asked for an explanation of the process in relation to the purchase of poker chips, their use and the subsequent 'cashing out' of poker chips G11 explained that an individual can use deposited funds to purchase a cash equivalent amount of poker chips and the amount used to purchase the chips is then deducted from the account balance. The cash equivalent amount of poker chips then go into a virtual wallet' within the individuals account to be used at poker tables at the discretion of the individual. These chips can remain in the virtual wallet for as long as the individual wishes and the cash value will only re-appear on the costumer's account balance when they chose to 'cash out' any chips in their wallet....."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren.

Sagsøgeren har forklaret, at han startede med at spille on-line poker i 2003. I gymnasiet havde de spillet Hjertefri, og der havde han fundet ud af, at han var god til det. Da on-line casino tilbød spil, startede han med at spille og fandt ud af, at han var god til det. I 2003 kom der et pokerboom, hvilket betød, at gevinsterne blev større, når der var flere, der spillede. Han fandt ud af, at han kunne leve af det.

Han har spillet poker fra 2003 til 2015. Han mistede lysten til at spille poker på grund af denne sag. Han spiller stort set ikke poker i dag. Da han begyndte med at spille poker, var der generelt stor opmærksomhed på, hvilke spillesider, der var skattefrie, og hvilke der var skattepligtige. Det gjaldt også for ham. Det gav ikke mening at spille på de skattepligtige sider. Så vidt han ved, har han ikke spillet på de skattepligtige spillesider. Han undersøgte på pokersiderne, om spillesiden var skattefri. Brugerne var enige om, hvad der var skattepligtigt, og hvad der var skattefrit. Hvis udbyderen havde en EUlicens, var gevinsten skattefri. Han sendte mails til casino-hjemmesiderne og spurgte, om gevinster var skattefrie eller skattepligtige. Han sendte herunder mailen til G7, ekstrakten side 151. Indtil dommen i 2006 om skattefrihed var området en gråzone. Han spurgte også SKAT om skattepligt eller skattefrihed, men SKAT var lidt vævende i deres svar.

Han har ikke spillet på G1. Han var ikke i tvivl om, at gevinster derfra var skattepligtige. Derfor var han ikke interesseret i den spilleside. G1 er en kendt spilleside med højt profilerede spillere. Han har kigget med på siden. Man kan hente software ned og følge med i, hvad der sker på bordene. Det er ligesom at se live TV.

Han har brugt aliasset Spiller2 i årene 2005-2007 blandt andet hos G11 og G7. På de sider, der var med i netværket G21, brugte han dette alias.

SKAT har knyttet hans person til spiller2 på G1, hvilket selvfølgelig er irriterende. Han sagde, at han brugte aliasset på G21 netvæket. Det er almindeligt, at man bruger hinandens alias. Han har selv haft mellem 10-15 alias, hvor han er blevet inspireret af andres alias. Det er uheldigt for ham, at spiller2 på G1 har vundet så mange penge. Man ejer ikke sit alias. Hvis man f.eks. har en aggressiv spillestil, og en anden spiller har en meget passiv spillestil, vil det være smart at anvende sidstnævntes alias på en anden spilleside for at maskere sig. Han ved ikke, om Spiller2's spillestil på G1 var en anden end hans spillestil. Han har hørt mange rygter om spiller2.

Det er helt urealistisk, at han skulle have haft 0 kr. på pokerkontoen den 1. januar 2006. Man sørger for at have penge på kontoen, fordi det er lidt omstændeligt at sætte penge ind. Det tager et par dage. Der skal være penge på kontoen, så man er klar, hvis der opstår et godt spil. Man skal minimum have 200.000 kr. stående.

Man kan af transaktionerne i ekstrakten side 596 se, at han den 23. januar 2007 indsatte ind 46.000 kr. på kontoen. Han har spillet for pengene og fået overskud. Han har så trukket et tilsvarende beløb fra kontoen og spillet for gevinsterne. Man kan ikke se, om han har vundet 1 mio. kr. og tabt dem igen. Man kan se, at han trækker et beløb ud, der svarer til det, der er sat ind. Det skyldes hans fornemmelse for tal.

Han har ikke styr på, hvilke betalingstjenester de forskellige spillesider havde. Han har givet ordren til G11, og de har så brugt deres betalingstjeneste. Det har han ingen kontrol over.

Når han siger, at gevinsterne er skattefrie, er det fordi, han kun spillede på skattefrie spillesider.

Han blev kontaktet af SKAT i 2011, hvor de kort bad ham om en redegørelse i anledning af Project Money Transfer. Han lå ikke inde med oplysningerne. Han havde meget korrespondance med KJ fra SKAT. Det hele var meget rodet. Hun var i tvivl om, hvilke oplysninger hun skulle bruge.

Han brugte 2-3 måneder på at fremskaffe oplysningerne. SKAT vidste ikke, hvilke oplysninger, de ville have. SKAT satte sagen i bero. Det var lidt skuffende, når han nu havde brugt så meget tid på at fremskaffe oplysningerne. Lang tid efter kom SKAT så med en omfattende liste med oplysninger, de ønskede. Han fik en frist på 14 dage til at fremskaffe oplysningerne. Han sagde, at det var umuligt.

Da han fik agterskrivelsen, ekstrakten side 445, var det helt surrealistisk. Hans verden faldt sammen. Han følte sig kørt hen over. SKAT brugte 1 år på at finde ud af, hvilke oplysninger de ville have, og han fik 14 dage til at levere dem.

Han ringede til SKAT i 2005 og spurgte til, hvilke sider, der var skattefrie og hvilke, der ikke var. Han havde ikke forespørgsler til SKAT i tidsrummet 2006 til 2010, da det efter dommen fra 2006 var således, at gevinster var skattefrie, dersom udbyderen havde EU-licens. Han vidste ikke, at han i detaljer skulle dokumentere, hvor gevinsterne kom fra. Han forhørte sig i pokermiljøet om, hvilke spillesider, der var skattefrie. Han satte sig ind i skattereglerne på pokersiderne. Han kontaktede ikke SKAT, efter at de havde sagt, at det var en gråzone. Da han kontaktede SKAT var det en forespørgsel på G11. SKAT havde på det tidspunkt ikke klare regler. On-line spil var noget nyt. SKATs svar hældte til, at gevinster på G11 er skattefrie. Han kendte ikke til samtlige afgørelser på området, men han kendte til dommen fra 2006. På hjemmesidernes lister stod der, hvilke spillesider, der var skattefrie, og hvilke der ikke var.

Hans mail til G7 i ekstrakten side 151, var en opfølgning på en oplysning på deres hjemmeside. Han har læst mailen således, at gevinster var skattefrie.

Han holdt ikke løbende øje med tab og gevinst. Han spillede vel 4-5 borde ad gangen og lavede ikke regnskaber som en fast ting. Han skrev noget ned, men han lavede ikke en egentlig transaktionshistorik. Han kunne se, at der stod flere penge på pokerkontoen. Flere mio. kr. blev kumuleret fra 2003, 2004 og 2005. Kontoen har aldrig været i 0 kr. Det var den ikke i 2006, men han kan ikke huske det specifikke beløb pr. 31.12.2005. Det beløb figurerer ingen steder, men han kan huske, at der var tale om flere millioner. Han ved ikke, om han er blevet beskattet af salg af andelslejlighed.

IG spillede på G1, men han tror ikke, at han boede i Danmark, da han spillede på der. Det var for at undgå at betale skat.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sammenfattende processkrift af 27. februar 2018 anført følgende:

".....

2 Sagens hovedproblemstillinger

Nærværende sag er en prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 16. marts 2016, jf. bilag 1, og drejer sig helt overordnet om, hvorvidt der som antaget af skattemyndighederne, er grundlag for at beskatte A af i alt kr. 21.184.981 i indkomstårene 2006-2011. Beløbet udgør ubestridt nettopokergevinster i den omhandlede periode.

Skatteministeriet har i processkrift C af 4. juli 2017 taget bekræftende til genmæle for så vidt angår beskatningen af kr. 312.135 i indkomståret 2006, idet man har anerkendt, at A ikke skal beskattes af indkomst fra onlinekasinoet G3.

Skatteministeriet har i processkrift C af 4. juli 2017 endvidere taget bekræftende til genmæle for så vidt angår beskatningen af kr. 2.250.100 i indkomståret 2011, idet man har anerkendt, at indsætningerne på A's konto, hidrørende fra "G6" og "G5" hidrører fra onlinekasinoet G15, hvorfra spilindtægter ikke er skattepligtige.

Skatteministeriet har således anerkendt, at Landsskatterettens kendelse af 16. marts 2016, jf. bilag 1, var forkert for så vidt angår beskatningen af kr. 312.135 i indkomståret 2006 og beskatningen af kr. 2.250.100 i indkomståret 2011.

De af Skatteministeriet anerkendte nedsættelser efterlader følgende omtvistede indtægter og udgifter i nærværende sag:

*Nettotab fra G15 (medtaget idet Skatteministeriet ikke skærper påstanden under en retssag, jf. Processkrift C, s. 3, 2. hele afsnit.)

... ...

Det nærmere tvistepunkt i sagen er i første række, hvorvidt de grundlag, som skattemyndighederne har anvendt i skønnet over A's indkomst, er korrekte og sandsynlige, samt hvorvidt skønsresultatet er åbenbart urimeligt.

Nærmere i relation hertil er det centrale tvistepunkt, hvorvidt A har godtgjort, at indsætningerne stammer fra spilgevinster, vundet hos skattefrie pokersider.

Det nærmere tvistepunkt i sagen er i anden række, hvorvidt der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af A's skatteansættelse for indkomstårene 2006-2008.

Det nærmere tvistepunkt i sagen er i tredje række, hvorvidt SKATs afgørelse er ugyldig som følge af, at SKAT traf afgørelse den 1. maj 2013, jf. bilag A, uden at imødekomme A's anmodning om fristforlængelse.

... ...

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at A har godtgjort, at beskatningen er sket på et fejlagtigt grundlag, f.eks. at det findes godtgjort, at en del af indsætningerne stammer fra en skattefri kilde, men ønsker den nærmere talmæssige opgørelse heraf foretaget af skattemyndighederne.

Den subsidiære hjemvisningspåstand er tillige nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at skattemyndighedernes skønsresultat er åbenbart urimeligt.

3 Sagsfremstilling

A spillede professionelt poker over internettet i perioden fra 2003-2015, blandt andet hos udbydere som G11 og G15.

Som enhver anden onlinepokerspiller i Danmark var A meget opmærksom på hvilke pokersider, han kunne spille poker skattefrit på. Han undersøgte derfor altid pokersiderne, han spillede på, og var han i tvivl, rettede han henvendelse til kundeservice, jf. f.eks. bilag 18.

Det gav ikke mening for A at spille onlinepoker hos udbydere af skattepligtige pokerspil, idet spillet var det samme, A sad foran sin computer og vinderchancerne var ens. Den eneste forskel var, at A skulle aflevere halvdelen af sine gevinster til SKAT, såfremt han spillede på en skattepligtig pokerside.

3.1 Nærmere vedrørende spilkonti, alias mv.

Ved oprettelsen af en konto hos en spiludbyder, f.eks. G11, skal der anvendes et kontonavn. Navnet er alene kendt af spilkontoejeren og spiludbyderen og svarer til, at man f.eks. anvender sin e-mailadresse eller CPR-nr. til at logge på andre tjenester på internettet.

Efter at man, som ny spilkontoejer, har angivet et kontonavn, skal man også vælge et alias. Dette alias er spilkontoejerens navn udadtil og er således det "navn", som figurerer på ranglister, profilsider etc. Det er også aliasset, som fremgår, når man sætter sig til et virtuelt pokerbord, og som således er kendt af modstanderne.

Når man som spilkontoejer har valgt sit kontonavn og alias, kan disse ikke ændres. Den eneste måde at "ændre" disse på er ved at lukke spilkontoen og åbne en ny. Dette er imidlertid i udgangspunktet ikke tilladt hos de fleste spiludbydere.

Kontonavn og alias skal være unikt hos den pågældende spiludbyder. Der er dog intet, der hindrer andre i at benytte et alias, anvendt hos én spiludbyder, hos en anden spiludbyder. Det er således ikke muligt at påberåbe sig en rettighed til et alias, medmindre man har registreret det hos samtlige spiludbydere i verden og løbende registrerer det hos nyopståede spiludbydere. Der er principielt heller ikke noget i vejen for, at samme spilkontonavn anvendes af flere personer hos forskellige spiludbyder. Dette er imidlertid ikke noget, som man vil kunne finde ud af, medmindre man forsøger at registrere et kontonavn, som allerede er registreret hos den pågældende spiludbyder. A har således intet ejerskab over aliasset Spiller2 bortset fra de få sider, hvor han har registreret aliasset, f.eks. på G11.

... ...

I forbindelse med sagens opstart hos skattemyndighederne rettede SKAT henvendelse til de engelske skattemyndigheder, hvori man anmodede om assistance med indhentelse af oplysninger fra G11 vedrørende A, jf. bilag O. Af de engelske skattemyndigheders svar, jf. bilag P, fremgår blandt andet følgende:

"[…]
The information provided shows an entry for each individual sports bet placed and any winnings returned, however it does not provide information on the individual amounts staked at poker tables. When asked for an explanation of the process in relation to the purchase of poker chips, their use and the subsequent 'cashing out' of poker chips G11 explained that an individual can use deposited funds to purchase a cash equivalent amount of poker chips and the amount used to purchase the chips is then deducted from the account balance. The cash equivalent amount of poker chips then go into a virtual 'wallet' within the individuals account to be used at poker tables at the discretion of the individual. These chips can remain in the virtual wallet for as long as the individual wishes and the cash value will only re-appear on the customer's account balance when they chose to 'cash out' any chips in their wallet [min fremhævning]

Opgørelsen vedrørende A's spilkonto Spiller3, som er modtaget fra G11 via de engelske skattemyndigheder, er fremlagt som bilag 11 i nærværende sag.

Som det ses af opgørelsen, s. 1, registrerede A spilkontoen den 1. november 2003, og indbetalte det første beløb til sin spilkonto den 15. november 2003.

Som det læses af G11 svar, citeret ovenfor, kan A have kumulerede indsættelser og gevinster stående på sin pokerkonto fra perioden fra den 15. november 2003 til den 31. december 2005, som han når som helst kan 'cash out' via en af sine spilkonti hos G11 i 2006 og frem.

3.1.1 Nærmere vedrørende G1

Den eneste indikation, som skattemyndighederne har på, at A har spillet onlinepoker på en skattepligtig pokerside (bortset fra G7, jf. nærmere nedenfor, pkt. 3.2.4 ), er, at en person har spillet poker på G1 - hvorfra gevinster ubestridt ville være indkomstskattepligtige - under aliasset Spiller2, jf. bilag C og D.

A forstår forvekslingen, idet han har anvendt aliasset Spiller2 hos bl.a. G11. A har stedse forklaret, at han ikke har spillet onlinepoker hos G1 under aliasset Spiller2, også før nærværende skattesag startede, jf. bilag V. Heroverfor har Skatteministeriet fremlagt udskrifter fra forskellige internetsider og -fora vedrørende poker, hvor folk knytter A til aliasset Spiller2, jf. bilag VAA. Alene bilag X, Y og AA knytter aliasset til G1. I relation til de fremlagte bilag bemærkes, at ingen af artiklerne angiver en pålidelig kilde på oplysningen om, at A er Spiller2 på G1.

A har stedse overfor skattemyndighederne afvist, at han har spillet poker som Spiller2 på G1. A har endvidere - før skattesagen var begyndt - afvist overfor omverdenen, at han har spillet poker som Spiller2 på G1, jf. f.eks. bilag A, s. 7.

Ifølge oplysningerne om Spiller2 på G1 skulle spilleren bag aliasset bo i Y5, jf. f.eks. bilag D, bilag Z, s. 2, samt bilag AA, s. 1 og 3. Denne viden om, at Spiller2 fra G1 bor i Y5, er formentlig udslag af, at ens lokalitet anføres sammen med ens navn, når man spiller onlinepoker. Ens lokalitet er således offentlig tilgængelig, også selvom man ikke er logget ind på pokersiden, men blot "følger med" i pokerbordet, jf. bilag 26.

Der er mellem parterne enighed om, at A ikke har boet i Y5, jf. Skatteministeriets besvarelse af opfordring (7). Alligevel fastholder Skatteministeriet, at A er personen bag aliasset Spiller2 på G1, jf. Skatteministeriets besvarelse af opfordring (8).

Til brug for sagen er det blevet undersøgt, om det er muligt at registrere sig som værende i Y5, men reelt spille fra Danmark. Dette har G1's kundeservice afvist, jf. bilag 27. Hvis man anfører, at man er i Y5, men spiller fra Danmark, vil kontoen automatisk blive lukket.

Skattemyndighederne har på intet tidspunkt i sagen rettet henvendelse til G1 for at få deres påstand be- eller afkræftet, jf. Skatteministeriets besvarelse af opfordring (21).

G1 blev købt af G9 i juli 2012, jf. bilag A, s. 9, og A har, som følge af Skatteministeriets besvarelse af opfordring (8), forsøgt at få svar fra spiludbyderens kundeservice, jf. bilag 38 og 39, hvor G1 oplyser, at Spiller2 ikke er A's konto og aldrig har været det.

3.2 Nærmere vedrørende indsætningerne på A's konti

Landsskatterettens afgørelse, jf. bilag 1, der bygger på SKATs afgørelse af 1. maj 2013, jf. bilag A, beskatter A ud fra en opgørelse af indsætninger på hans bankkonti i den i sagen omhandlede periode, fratrukket udbetalinger fra samme bankkonti i samme periode.

Efter at Skatteministeriet har anerkendt, at visse indtægter hidrører fra de skattefri pokersider G3 og G15, ses de for sagen relevante indsætninger at hidrøre fra fire forskellige kilder:

• G11
• F1-bank
• F2-bank
• G4

Langt størsteparten af de udbetalinger, som SKAT har indrømmet fradrag for ved opgørelsen af A's nettopokergevinster i 2006-2011, er ikke specificeret nærmere (heller ikke skønsmæssigt) i forhold til hvilken pokerside, indbetalingen er foretaget hos, i SKATs afgørelse, jf. bilag N. Dette er formentlig udslag af, at SKAT anså enhver pokergevinst for skattepligtig, og således indrømmede fradrag for enhver udbetaling - uanset hvor udbetalingen blev overført til.

Udover udbetalingerne fra A's konti har SKAT ikke indrømmet fradrag for - eller i øvrigt taget højde for - at A også spillede poker før 2006, og således kan have haft et betragteligt indestående primo 2006.

3.2.1 Nærmere vedrørende indsætningerne fra G11

G11 er Storbritanniens største spiludbyder og har stedse været kontrolleret af de engelske myndigheder. Der er mellem parterne enighed om, at gevinster vundet gennem G11 er fritaget for indkomstbeskatning til Danmark, jf. SKM2004.121.DEP og SKM2006.264.SR.

Indtægterne, der er overført direkte fra G11, er opgjort af skattemyndighederne i bilag K og sammenfattet i Landsskatterettens kendelse, jf. bilag 1, s. 13-14.

Skattemyndighederne har i sagen efterspurgt dokumentation for, at A rent faktisk har spillet poker hos G11. Skattemyndighederne har således haft den opfattelse, at A blot har anvendt G11 som en form for bank, jf. svarskriftet, s. 9, 4. afsnit, hvilket er i strid med G11 regler og medfører suspendering, jf. bilag L. A's konto hos G11 har aldrig været suspenderet.

Til belysning af A's reelle spilaktivitet hos G11 er fremlagt en komplet historik på 2537 sider over A's pokerhænder i en periode på et år i 2008/2009, jf. bilag 12. Skatteministeriet har herefter anført, at det er ubestridt, at A har spillet poker på G11, jf. duplikken, s. 2, sidste afsnit.

3.2.2 Nærmere vedrørende indsætningerne fra F1-bank

Som et alternativ til kreditkortbetaling, når der skulle indbetales til en spilkonto hos de forskellige udbydere, samarbejdede udbyderne typisk med betalingstjenester som F4-bank, G5 mv.

G11 havde en aftale med betalingstjenesten F4-bank. F4-bank stillede således sit online betalingssystem til rådighed for G11 onlineplatform for spil og væddemål, jf. bilag 8.

F4-bank er en virksomhed, som tilbyder online betalingssystemer. Det vil sige, at internetvirksomheder, der har et behov for at kunne overføre penge til og fra kunder, indgår en aftale med F4-bank om at håndtere disse ind- og udbetalinger, jf. bilag 9.

Ideen bag F4-bank er, at F4-bank har lokale bankforbindelser i et meget stort antal lande, hvor F4-banks likvide mider er spredt ud. Er der således behov for en danskers betaling til England, genereres en betalingskode, hvorefter de danske kroner indsættes på F4-banks konto i F4-banks F3-bankforbindelse samtidigt med, at det tilsvarende beløb frigives til den engelske modtager fra F4-banks konto i F4-banks engelske bankforbindelse. I eksemplet vil de danske kroner herefter stå på F4-banks konto hos den F3-bankforbindelse, indtil en anden F4-bank-assisteret international betaling medfører, at der skal ske udbetaling i dansk valuta.

Når A således skulle indbetale penge til sin spilkonto hos G11, genererede G11, via sin samarbejdspartner F4-bank, en unik betalingskode, som A skulle anvende til overførsel fra sin konto. Pengene overførtes herefter fysisk til F4-banks F3-bankforbindelse, der er F1-bank på Y2. Pengene blev herefter frigivet til G11 fra F4-bank via en anden bankforbindelse.

Det er således direkte ukorrekt, når skattemyndighederne har lagt til grund, at A har udenlandske konti i f.eks. F4-bank. Skatteministeriet har da også som svar på opfordring (2) accepteret, at F4-bank er en betalingstjeneste og således ikke en bank etc., som A kan have en konto hos. Der henvises også til Skatteministeriets svar på opfordring (5) for så vidt angår betalingstjenesterne G5 og G14.

Overførslerne til F4-banks konto i F1-bank stammer fra A's private konto i F3-bank. Overførslerne er lavet for at indbetale penge fra A's private konto i F3-bank til hans spilkonto hos G11. Overførslerne går så igennem F4-banks netværk af bankforbindelser, idet G11 har valgt at indgå samarbejde med F4-bank, jf. bilag 8.

Indsættelserne fra F1-bank er også hidrørende fra G11, idet G11 tilbød udbetalinger til sine kunder via betalingstjenesten F4-bank, hvis F3-bankforbindelse var F1-bank på Y2.

3.2.3 Nærmere vedrørende indsætningerne fra F2-bank

Ligesom for overførslerne til A fra F1-bank, har A ikke haft nogen indflydelse på, at de i sagen modtagne beløb fra F2-bank er modtaget fra netop F2-bank.

F2-bank er, ligesom F1-bank, den bank, som visse betalingsservices har brugt, og pengene stammer fra onlinekasinoer inden for EU, som A har spillet poker på.

3.2.4 Nærmere vedrørende indsætningerne fra G4

Landsskatteretten har i afgørelsen, jf. bilag 1, medregnet indsættelser på A's konti fra G4, jf. bilag 1, s. 15-16. Der er tale om indsættelser på i alt kr. 1.228.010, der alene er foretaget i indkomståret 2007, og som A er blevet beskattet af.

Indbetalingerne fra G4 stammer ubestridt fra spilgevinster hos G7, jf. bilag 14, 15 og 16 samt Skatteministeriets besvarelse af opfordring (14) og opfordring (15).

Som tidligere anført spillede A alene på skattefrie sider, hvilket han sikrede sig ved at rette henvendelse til samtlige onlinekasinoer, som han benyttede. A's rettede således også henvendelse til - og fik svar fra - G7, allerede 2006, jf. bilag 18.

At pokergevinster fra G7 var skattefrie i 2007 var også lagt til grund af SKAT i afgørelsen i nærværende sag, jf. bilag A, s. 20, hvor SKAT anførte følgende:

"G7 havde EU licens i 2007. Da du imidlertid ikke har dokumenteret, at indtægten er vundet der, foreslår vi at beskatte dig af overførslerne efter hovedreglen."

A sendte herefter en komplet opgørelse over indsætninger og udbetalinger fra sin spilkonto hos G7 til SKAT, jf. bilag 1, s. 16. Listen er fremlagt i nærværende sag som bilag 14.

Skattemyndighederne fandt det ikke på baggrund af bilag 14 sandsynliggjort, at spilgevinsterne stammede fra G7 og beskattede dem således, jf. bilag A, s. 20.

Efter at A har dokumenteret sit spil, jf. bilag 14 og 35, er Skatteministeriet blevet af den opfattelse, at pokergevinster fra G7 i 2007 - i modsætning til, hvad SKAT anførte tidligere i sagen - nu ikke er skattefrie. Skatteministeriet henviser til et bindende svar af 3. december 2007, jf. bilag AB. Skatteministeriet har som besvarelse af opfordring (13) oplyst, at det bindende svar i bilag AB ikke er offentliggjort.

Skatteministeriet er i sagen blevet opfordret til at tilkendegive, hvorvidt man anser retstilstanden for så vidt angår pokergevinster fra G7 i 2007 som værende i overensstemmelse med SKATs opfattelse i nærværende sag, jf. bilag A, s. 20, eller i overensstemmelse med SKATs komplet modsatte opfattelse i det fremlagte bindende svar, jf. bilag AB. Skatteministeriet har i sin besvarelse af opfordring (16) fastholdt, at A var skattepligtig af sine gevinster fra G7, og samtidigt i sin besvarelse af opfordring (17) fastholdt, at A har handlet groft uagtsomt ved at have samme opfattelse som SKAT, jf. bilag A, s. 20.

Som følge af skattemyndighedernes ændrede opfattelse af, hvorvidt gevinster fra G7 i 2007 er skattefrie, har A på ny rettet henvendelse til G7's kundeservice, jf. bilag 34, og på ny fået at vide, at spilgevinster fra G7 i 2007 var skattefri i EU.

3.3 Nærmere vedrørende SKATs sagsbehandling

Nærværende sag startede i 2011 i forbindelse med, at SKAT modtog oplysninger om indsættelser på A's konti via Projekt Money Transfer.

A brugte herefter en betragtelig mængde tid i perioden fra februar 2011 til april 2011, hvor der blev udvekslet adskillige e-mails mellem SKATs sagsbehandler og A. I perioden korresponderede A tillige med G11 og satte spiludbyderen til at fremsende de oversigter, som SKAT efterspurgte. For at imødekomme SKATs anmodninger prøvede A endvidere at oplyse sagen ved selv at sidde og printe relevante skærmbilleder fra sin brugerkonto på G11.

De e-mails, der blev udvekslet imellem SKAT og A i perioden, fremgår af sagens bilag 22 og 23.

Efter A's ihærdige forsøg på at efterkomme SKATs anmodninger, jf. bilag 22, valgte SKAT at berostille sagen, "da muligheden for dokumentation af spil skulle undersøges nærmere".

Den 6. januar 2012 hørte A fra SKAT igen, jf. bilag B. I materialeindkaldelsen gav SKAT A 20 dage til at udarbejde og fremsende regnskab over gevinster og tab på samtlige spil, han havde foretaget, både fysisk og på nettet, i en periode på fem år, der startede for - på det tidspunkt - over seks år siden. Sammen med regnskabet skulle A fremsende dokumentation for skattefriheden af hvert enkelt pokerspil mv., der var spillet i de fem år. SKAT anmodede endvidere om dokumentation for bevægelser på betalingstjenester som f.eks. F4-bank, som A intet havde med at gøre og selvsagt ikke kunne skaffe.

Efter et forløb med indhentelse af oplysninger fra banker og A, udsendte SKAT forslag til afgørelse i sagen den 8. marts 2013, jf. bilag 2.

Der blev i forslaget sat en frist for bemærkninger til den 2. april 2013.

Advokat SJ anmodede på vegne af A om fristforlængelse i 3 uger ved skrivelse af 25. marts 2013, jf. bilag 3.

Udsættelsen af fristen til den 23. april 2013 bekræftedes af SKAT ved mail af 27. marts 2013, jf. bilag 4.

Den 23. april 2013 kontaktede advokat SJ SKAT med henblik på at få fastsat et møde, hvor sagen kunne drøftes.

Den 25. april 2013 bekræftede SKAT advokat SJ's henvendelse den 23. april 2013, men sagsbehandleren anførte, at man ville foretage en skatteansættelse snarest. SKAT forhørte sig i denne forbindelse om, hvorvidt man havde indsigelser til skatteansættelsen, jf. bilag 5.

Advokat SJ besvarede søndag den 28. april 2013 SKATs mail og anførte, at man ikke anerkendte skatteansættelsen, og at man ville drøfte sagen med sin klient og vende tilbage, jf. bilag 5.

Straks herefter aftalte advokat SJ et møde med sin klient til om torsdagen, jf. bilag 6.

SKAT besvarede mandag den 29. april 2013 kl. 16.45 advokat SJ's mail og anførte, at der "gælder […] visse frister for ansættelsen, sådan som de fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og da fristen for indsigelse er udløbet, foretages skatteansættelsen snarest", jf. bilag 5.

SKAT traf straks herefter, om onsdagen, afgørelse, jf. bilag A, uden at indrømme fristudsættelse, således at A havde haft mulighed for at komme med de bebudede indsigelser til skatteansættelsen.

Støttebilag fra behandlingen hos Landsskatteretten med oversigt over tidsforløb og frister er fremlagt som bilag 24.

4 Anbringender

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i første række helt overordnet gældende, at skattemyndighedernes skøn over A's skattepligtige nettopokergevinster skal tilsidesættes.

Til støtte herfor gøres det overordnet for det første gældende, at skønnet bygger på flere forkerte grundlag.

For det andet gøres det overordnet gældende, at skønsresultatet er åbenbart urimeligt.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i anden række helt overordnet gældende, at der ikke er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, til at genoptage A's skatteansættelser for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 ekstraordinært. Til støtte herfor gøres det overordnet gældende, at A ikke forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i tredje række helt overordnet gældende, at skattemyndighedernes afgørelse lider af en væsentlig retlig mangel. Til støtte herfor gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne i forbindelse med afsigelsen af afgørelsen den 1. maj 2013, jf. bilag A, ikke har indrømmet A en rimelig fristforlængelse for at fremkomme med bemærkninger til skattemyndighedernes forudgående agterskrivelse.

4.1 Vedr. opgørelsen af pokergevinster og skattepligten heraf

Såfremt en selvangivelsespligtig ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt af skattemyndighederne, jf. skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Skattemyndighederne er imidlertid ikke frit stillet ved foretagelse af skønnet, idet skattemyndighederne skal sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, jf. forarbejderne til bestemmelsen (FT 1995-96, tillæg A, s. 2576).

Generelt har skattemyndighederne som udgangspunkt bevisbyrden i sager, hvor skattemyndighederne påberåber sig et givent faktum til støtte for et skattekrav. Som udgangspunkt er det derfor Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at der i nærværende sag foreligger yderligere skattepligtig indkomst, end hvad A har selvangivet, jf. f.eks. SKM2014.616.BR og Landsskatterettens afgørelse af 27. januar 2014, j.nr. 13-0095164.

Har Skatteministeriet løftet bevisbyrden for, at skatteyderen angiveligt har opnået en given økonomisk fordel, eksempelvis realiseret en indtægt, er det op til skatteyderen at bevise, at der ikke foreligger en sådan skattepligtig indkomst, eksempelvis fordi den pågældende indkomst allerede er beskattet eller er skattefritaget, jf. f.eks. SKM2012.174.VLR.

I nærværende sag bestrides det ikke, at A har realiseret indtægter ved online pokerspil. Det er herefter følgelig op til A at sandsynliggøre, at indtægterne - eller en del heraf - er fritagne for beskatning, og dermed påvise fejl i skattemyndighedernes skønsgrundlag. Alternativt kan skønnet tilsidesættes af domstolene, såfremt A godtgør, at selve skønsresultatet er åbenbart urimeligt. Der henvises til TfS 2003, 401.

... ...

Skattemyndighedernes skønsresultat over A's skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 bygger på følgende forudsætninger:

at samtlige pokerindtægter hidrører fra skattepligtige pokerside,

at samtlige A's pokerkonti havde en saldo på kr. 0 primo 2006, og

at A er personen bag aliasset Spiller2 på G1.

Skattemyndighederne ilægger således den samlede skønsforudsætning, at absolut ingen del af de beløb, som bliver overført til A's konti i indkomstårene 2006-2011, kan stamme fra skattefrie gevinster, herunder gevinster fra før 2006, der blot står kumuleret på hans spilkonti hos kasinoudbyderne.

Det gøres gældende, at A i den i sagen omhandlede periode alene har realiseret pokergevinster fra onlinekasinoer, der har tilladelse til at udbyde onlinekasino i Danmark og/eller er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU/EØS-land, samt opfylder betingelserne mv. i spillelovgivningen i det pågældende land (skattefrie onlinekasinoer), hvorfor A ikke skal beskattes af sine gevinster.

Til støtte for, at A ikke skal beskattes af sine gevinster, gøres det gældende, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at gevinsterne hidrører fra disse skattefrie onlinekasinoer. Det er således påvist, at samtlige overførsler til A's konti stammer fra skattefrie onlinekasinoer. Det er ydermere sandsynliggjort, at overførslerne vedrører gevinster, vundet på netop disse pågældende onlinekasinoer.

Det gøres endvidere gældende, at der indestod en stor kumuleret indgangsværdi på A's spilkonto hos G11 i 2006. Det gøres til støtte herfor gældende, at A i 2006 og 2007 samlet fik udbetalt ca. 5,3 mio. kr. fra sin G11 konto, hvilket vel at mærke tidsmæssigt ligger før, at personen bag aliasset Spiller2 hos G1, efter skattemyndighedernes egne oplysninger, havde vundet så meget som én dollar, jf. bilag C.

... ...

Skatteministeriet anfører, at skattemyndighederne selvsagt ikke havde mulighed for at indhente oplysninger fra G1. Det kan undre, hvorfor dette burde sige sig selv, når nu skattemyndighederne formåede at indhente oplysninger fra G11, jf. sagens bilag P.

Det er oplagt, at skattemyndighederne i sagen har været nærmest til at tilvejebringe dokumentation fra G1 om, hvorvidt A har spillet poker eller andet på G1. Dette følger også klart af officialprincippet. Det er i forlængelse heraf, efter A's opfattelse, ikke bemærkelsesværdigt, at A ikke har kunnet tilvejebringe et svar fra G1 indtil nu. Det er derimod bemærkelsesværdigt, at skattemyndighederne på intet tidspunkt ses at have forsøgt at skaffe dokumentation for sin påstand om, at A skulle have spillet poker på G1. Dette særligt, når det, som Skatteministeriet anfører, siden starten af den administrative sagsbehandling har været et spørgsmål.

Det erindres, at det er skattemyndighederne og Skatteministeriet, der påberåber sig, at A har spillet poker på G1, som et givent faktum, hvorfor det selvsagt er Skatteministeriets bevisbyrde.

Det gøres således gældende, at skattemyndighedernes skøn bygger på et fejlagtigt grundlag, og at dette har haft væsentlig betydning for skønsresultatet.

... ...

Selv såfremt retten måtte finde, at A ikke har kunnet påvise konkrete fejl i skønsresultatet, gøres det gældende, at resultatet af skattemyndighedernes skøn, at A skal beskattes af i alt kr. 21.184.981 i indkomstårene 2006-2011, er åbenbart urimeligt. Skatteministeriet har allerede i forbindelse med sagens behandling for retten måttet tage til genmæle med over kr. 2.500.000, hvilket illustrerer, at skattemyndighederne i sit skøn ikke har overholdt rammerne i hjemlen for skønnet i skattekontrollovens § 5, stk. 3, nemlig at skønnet skal være et resultat af de mest sandsynlige skønsparametre.

Det gøres gældende, at skønsresultatet, ud fra de tre skønsforudsætninger, medfører den maksimale beskatning, der overhovedet kunne komme på tale, nemlig en beskatning af samtlige pokergevinster - helt uden at foretage en konkret vurdering af, om nogle af indbetalingerne på A's konti kunne stamme fra skattefri pokersider. Særligt bemærkes, at skattemyndighedernes sag hovedsageligt er bygget på en antagelse om, at A er personen bag Spiller2 på G1, men at personen bag Spiller2 på G1 ikke havde pokergevinster før 2008, jf. bilag C.

Det gøres således gældende, at A's skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 skal hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne med henblik på, at der foretages et egentligt, virkelighedsnært skøn over skattepligtige pokergevinster.

4.2 Vedrørende ekstraordinær genoptagelse

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at der ikke er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, til at genoptage A's skatteansættelser for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 ekstraordinært. Til støtte herfor gøres det gældende, at A ikke forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Selv såfremt der måtte være grundlag for en materiel ændring af A's skatteansættelser, er det tillige et krav for at genoptage skatteansættelserne uden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, at der findes en ekstraordinær genoptagelsesgrund, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Skattemyndighederne har genoptaget A's skatteansættelser for indkomstårene 2006-2008 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter "Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag".

Det bestrides, at A - eller nogen på hans vegne - forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ifølge forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (L 175 2002/2003), finder bestemmelsen kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold. A's ageren skal således ligefrem kunne anses for strafbar for, at der kan være grundlag for en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Den ekstraordinære genoptagelsesadgang foreligger således ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant som simpel uagtsomhed.

Ved skattemyndighedernes vurdering af hvilken grad af tilregnelse, der har været tale om, vil skatteyderens egne forudsætninger blive tillagt betydning, jf. TfS 2006, 305 H (SKM2006.190.HR). Det gøres gældende, at det ved vurderingen af A's tilregnelse skal tillægges væsentlig betydning, at A i 2006-2008 var 23-25 år, og at der alene er tale om, at han ikke har gemt fornøden dokumentation for skattefriheden af sine pokergevinster. Det bemærkes i den henseende, at det synes betænkeligt at anse det for groft uagtsomt, at A ikke har gemt fornøden dokumentation fra 2006 og frem, når SKAT selv måtte berostille sagen i ca. ni måneder for selv at få styr på hvilken dokumentation, man ønskede.

4.2.1 Særligt vedrørende indtægter fra G7

Uanset om der måtte være grundlag for at genoptage A's skatteansættelser vedrørende pokerindtægter, som han ikke fuldt ud har kunnet dokumentere i et omfang, som åbenbart påkræves af skattemyndighederne, gøres det gældende, at der under alle omstændigheder ikke er hjemmel til at genoptage A's skatteansættelser ekstraordinært for så vidt angår de pokergevinster i 2006-2007, der uomtvistet hidrører fra G7.

Idet der er enighed om størrelsen på gevinsten fra G7, samt at alle indbetalinger og udbetalinger er sket til og fra A's konto, er tvistepunktet således alene, hvorvidt A, eller nogen på hans vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen for indkomståret 2007 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, da han selvangav ud fra den opfattelse, at gevinster fra G7 var skattefrie. En opfattelse, som vel at mærke blev delt af både G7 selv, jf. bilag 18, og af skattemyndighederne, jf. bilag A, s. 20.

Skatteministeriet har til brug for sagen fremlagt et bindende svar i bilag AB, der viser, at pokerindtægter fra G7 ikke var skattefritaget i 2007.
Skatteministeriet har dog på opfordring måttet erkende, at det bindende svar ikke har været offentliggjort. Dermed kan A ikke have været bekendt med indholdet i forbindelse med sin selvangivelse for indkomståret 2007, hvor han undlod at selvangive sin pokergevinst fra G7, idet han ikke anså denne for skattepligtig.

Skatteministeriet har da heller ikke ved fremlæggelsen af artiklen i bilag AC godtgjort, at A skulle have handlet groft uagtsomt.

For det første er det ikke godtgjort, endsige sandsynliggjort, at A skulle have været bekendt med artiklen. For det andet anfører artiklen intet om de skattemæssige konsekvenser for danskere af at spille på G7, men fastslår blot, at selskabet tilhører G18 på Malta, og at selskabet har licens fra Isle of Man.

Det gøres gældende, at selv i det tilfælde, at A havde læst artiklen i bilag AC forinden selvangivelsen for indkomståret 2007, har artiklen ikke et indhold, der burde bringe A i en anden opfattelse vedrørende skattepligten af gevinster fra G7.

Ved selvangivelsen for indkomståret 2007 henholdt A sig til den forsikring, som han havde fået fra G7's kundeservice om, at gevinster var skattefrie, jf. bilag 18.

Det bemærkes hertil, at G7 fortsat er af samme opfattelse, som A var, jf. bilag 34, ligesom skattemyndighederne delte A's opfattelse, jf. bilag A, s. 20, hvor SKAT anførte følgende:

"G7 havde EU licens i 2007. Da du imidlertid ikke har dokumenteret, at indtægten er vundet der, foreslår vi at beskatte dig af overførslerne efter hovedreglen."

Når A anfører, at SKAT selv i afgørelsen af 1. maj 2013, jf. bilag A, s. 20, er af den opfattelse, at gevinster fra G7 er skattefrie, er dette ikke et forsøg på at tegne et billede af, at A skulle have indrettet sig i tillid hertil. Det er derimod et forsøg på at belyse, hvorfor det er uhørt at tilregne det A som værende mindst groft uagtsomt, når han i 2007 er af samme opfattelse.

4.3 Vedrørende fristforlængelse

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i tredje række helt overordnet gældende, at skattemyndighedernes afgørelse lider af en væsentlig retlig mangel. Til støtte herfor gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne i forbindelse med afsigelsen af afgørelsen den 1. maj 2013, jf. bilag A, ikke har indrømmet A en rimelig fristforlængelse for at fremkomme med bemærkninger til skattemyndighedernes forudgående agterskrivelse.

Ønsker skattemyndighederne at ændre en indkomstansættelse, skal dette i udgangspunktet varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. Selve ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Skattemyndighedernes forhøjelse af A's skatteansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 blev således varslet rettidigt, den 8. marts 2013, og der skulle således blot træffes afgørelse senest den henholdsvis 1. august 2013, 1. august 2014 og 1. august 2015.

For at ingen af de ordinært genoptagne indkomstår i nærværende sag - indkomstårene 2009, 2010 og 2011 - skulle "forældes", skulle SKATs afgørelse således blot være truffet senest den 1. august 2013.

Skattemyndighedernes forhøjelse af A's skatteansættelser for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 er derimod varslet efter den 1. maj i det fjerde år efter de respektive indkomstårs udløb.

Skattemyndighederne kan imidlertid - uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 - foretage en ekstraordinær indkomstansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. At dette skulle være tilfældet i nærværende sag bestrides, jf. nedenfor, men er lagt til grund af skattemyndighederne.

Såfremt en ekstraordinær indkomstansættelse varsles, skal ansættelsen foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Forhøjelsen af skatteansættelsen for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 i nærværende sag blev varslet den 8. marts 2013, og ansættelsen skulle således blot foretages den 8. juni 2013.

Idet advokat SJ anmodede om, at fristen for bemærkninger til agterskrivelsen blev forlænget, havde SKAT hjemmel til - og også pligt til - at forlænge fristen for at foretage ansættelsen.

Det bemærkes i relation hertil, at man fra SKATs side valgte at henlægge sagen i ca. ni måneder, "da muligheden for dokumentation af spil skulle undersøges nærmere". SKAT var således ikke selv klar over hvilken dokumentation, man ønskede fra A, og tog sig betragtelig tid til at finde ud af dette. Herefter gav SKAT A 20 dage til at udarbejde og fremsende regnskab over gevinster og tab på samtlige spil, han havde foretaget, både fysisk og på nettet, i en periode på fem år, der startede for - på det tidspunkt - over seks år siden. Sammen med regnskabet skulle A fremsende dokumentation for skattefriheden af hvert enkelt pokerspil mv., der var spillet i de fem år. SKAT anmodede endvidere om dokumentation for bevægelser på betalingstjenester, som A intet havde med at gøre.

Det gøres gældende, at SKAT skulle have imødekommet A's anmodning om at komme med bemærkninger, og at der under ingen omstændigheder var nogen fristmæssige - eller andre saglige - hensyn til, at afgørelsen skulle forceres truffet den 1. maj 2013, idet ingen af de involverede indkomstår ville blive forældede før 8. juni 2013 - og først 1. august 2013, såfremt SKAT havde givet den fristforlængelse, som de havde pligt til efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Det gøres således gældende, at SKATs afgørelse af 1. maj 2013 lider af en væsentlig retlig mangel, der medfører, at afgørelsen annulleres, og at de foretagne forhøjelser må bortfalde. Såfremt SKAT herefter mener, at der er grundlag for at forhøje A's skatteansættelse, må SKAT træffe en ny, mangelfri afgørelse.

Til støtte for, at SKATs afgørelse skal annulleres som følge af ugyldighed, henvises til Landsskatterettens kendelse af 13. juni 2012, j.nr. 11-01114, hvor SKATs afgørelse blev kendt ugyldig bl.a. på baggrund af, at SKAT havde truffet afgørelse og ikke givet klager anledning til at udtale sig. Der henvises endvidere til Landsskatterettens kendelse af 13. november 2013, j.nr. 12-0197797, hvor Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse måttet anses for ugyldig, da den var truffet inden høringsfristens udløb, og da høringen ikke utvivlsomt var uden betydning for sagens udfald.

På samme måde som i sagen, der var grundlag for Landsskatterettens kendelse af 13. november 2013, j.nr. 12-0197797, har skattemyndighederne i A's sag for det første truffet afgørelse, inden A har haft den fulde mulighed for at komme med bemærkninger, og endda efter, at der eksplicit var anmodet om lejlighed hertil, og at dette sagtens kunne ske inden for enhver ansættelsesfrist for samtlige indkomstår. Det kan endvidere for det andet ikke anses for utvivlsomt, at såfremt A havde kunnet komme med bemærkninger, kunne dette have haft betydning for sagens materielle udfald, jf. i det hele den omfattende dokumentation, der efterfølgende er fremlagt, samt at Skatteministeriet efterfølgende har måttet tage bekræftende til genmæle vedrørende over 2.500.000 kr. af den oprindelige forhøjelse.

Til støtte for, at SKATs afgørelse skal annulleres som følge af ugyldighed, henvises endvidere til Skatteankestyrelsens afgørelse vedrørende A's afslag på henstand, jf. bilag 25. Også i denne sag havde SKAT valgt ikke at give A mulighed for at komme med bemærkninger til brug for sagens oplysning, hvorfor Skatteankestyrelsen ophævede SKATs henstandsafgørelse på grund af ugyldighed.

Det gøres således gældende, at skattemyndighederne skulle have imødekommet A's anmodning om at komme med bemærkninger, og at der under ingen omstændigheder var nogen fristmæssige hensyn til, at afgørelsen skulle forceres truffet den 1. maj 2013, idet ingen af de involverede indkomstår ville blive forældede før 8. juni 2013 - og først 1. august 2013, såfremt skattemyndighederne havde givet den fristforlængelse, som de havde pligt til efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Skatteministeriet anfører i svarskriftet, s. 17, 2. afsnit, at overtrædelsen af bestemmelsen blot er en konkret uvæsentlig formel mangel, der ikke har haft betydning for indholdet af SKATs afgørelse. På baggrund af den efterfølgende fremlagte dokumentation synes det klart, at A's bemærkninger var egnet til at have påvirkning af resultatet af SKAT afgørelse, såfremt man havde givet ham tid til at fremkomme med bemærkningerne.

Til støtte for, at der er tale om en konkret uvæsentlig formel mangel, henviser Skatteministeriet til afgørelserne UfR 2007.225/2 (SKM2006.677.HR) og SKM2013.751.ØLR. Fælles for disse afgørelser er, at de vedrører manglende overholdelse af partshøringsreglerne i skatteforvaltningsloven og ikke - som i nærværende sag - fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27.

Overholdelse af fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26-27 er i sin helhed en hjemmelsbetingelse for, at der kan træffes en afgørelse, jf. FOB2014.6. Der er ikke tale om sagsbehandlingsmangler, der efter praksis kan anses for konkret uvæsentlige. At der er tale om manglende overholdelse af fristregler betyder også, at fejlen ikke kan "repareres" ved behandlingen i Landsskatteretten.

Skatteministeriet har i sammenfattende processkrift/påstandsdokument af 27. februar 2018 gjort følgende gældende:

"

.....
1. Sagens temaer og faktiske omstændigheder

SKAT har ved afgørelse af 1. maj 2013 (bilag A) forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst fra spil med i alt kr. 21.184.981,- for indkomstårene 2006-2011. Forhøjelsen er sket på baggrund af ikke-selvangivet indkomst fra pokerspil overført fra flere forskellige banker og spillesteder på internettet til sagsøgerens danske konti.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 16. marts 2016 (bilag 1) stadfæstet SKATs afgørelse.

Skatteministeriets påstand fremkommer således i forhold til SKATs opgørelse (bilag A, s. 1-2 og s. 16):

Indtægter (DKK):

Udgifter (indskud) (DKK):

Resultat (DKK) - skattepligtig indkomst:

Sagen angår for det første det materielle spørgsmål, om de omhandlede beløb overført fra G11, F1-bank, F2-bank og G4 til sagsøgerens danske konti i 2006-2010 er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra f, eller spillegevinster, som opfylder betingelserne for at være skattefritaget.

For det andet angår sagen 2 formelle spørgsmål; dels om SKAT var berettiget til at foretage forhøjelsen ekstraordinært for indkomstårene 2006-2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, dels om SKAT har indrømmet sagsøgeren en rimelig forlængelse af fristen for at fremkomme med bemærkninger til SKATs agterskrivelse.

.........

For så vidt angår sagens faktiske omstændigheder henvises til Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 1-6 og s. 7-27) samt SKATs afgørelse (bilag A, s. 4-13), idet der er anledning til at fremhæve følgende:

1.1 Sagsøgerens spilleindtægter

1.1.1. Kontooverførsler

Sagsøgeren har i indkomstårene 2006-2011 alene selvangivet følgende personlige indkomst, jf. bilag 1, s. 7:

I 2011 modtog SKAT via Project Money Transfer oplysning om, at sagsøgeren i perioden fra maj 2006 til juni 2009 har haft indtægter på 12.243.946 kr. fra spillestedet G11 i England. SKAT anmodede derfor sagsøgeren om kontoudtog og redegørelser for bevægelser på hans konto hos G11 i perioden.

SKAT og sagsøgeren udvekslede herefter en længere e-mailkorrespondance med det formål at få et regnskab over sagsøgerens spil på G11. Sagsøgeren tilsendte i den forbindelse SKAT billeder udvisende udvalgte dele (uden saldi) af hans transaktioner, herunder hævninger, indbetalinger og resultat af væddemål hos G11. Han sendte også billeder af ind- og udbetalinger til/fra sine bankkonti vedrørende G11 - også uden saldi. SKAT gjorde sagsøgeren opmærksom på, at der var adgang til at trække en fuldstændig transaktionsoversigt fra G11 via linket: "Min konto". Det lykkedes på trods heraf ikke at fremskaffe den nødvendige dokumentation fra sagsøgeren. SKAT stillede herefter sagen i bero, da det i SKAT var blevet besluttet at undersøge mulighederne for dokumentation af spil (bilag A, side 4, 2. afsnit).

Den 6. januar 2012 startede SKAT sagen op igen og sendte en anmodning til sagsøgeren om en række oplysninger og den relevante dokumentation, herunder regnskab over gevinster og tab ved spil, oplysninger om benyttede pokersites (og transaktioner mellem disse sites og sagsøgeren), kontoudtog fra bl.a. F7-bank, oplysning om udenlandske bankkonti, transaktionslister fra pokerkonti og kontoudtog fra konti hos F3-bank (bilag B). Af SKATs henvendelse til sagsøgeren fremgår bl.a. (bilag B, s. 2):

"Følgende fremgår af internetsiden G19: The poker player spiller2 was first discovered by G19 on the high stakes tables of G1 on Sunday, August 27, 2006. Since then, a total of 74409 poker hands have been tracked with spiller2's results being $1,072,656. Vi vil gerne have dine kommentarer til den oplysning." (mine understregninger).

Udskrift fra G19 er fremlagt som bilag C.

Baggrunden for SKATs anmodning om sagsøgerens kommentarer til oplysningen vedrørende Spiller2 var, at en del pokerrelaterede hjemmesider gav udtryk for, at Spiller2 var identisk med sagsøgeren, jf. bilag D og bilag VAA. Det er da også ubestridt, at sagsøgeren faktisk spillede under aliasset Spiller2.

Den 25. januar 2012 oplyste sagsøgeren telefonisk til SKAT, at SKAT snart ville modtage den udbedte dokumentation. Sagsøgeren oplyste samtidig, at han ikke vidste hvem Spiller2 var, men at han mente, at det var en israeler. Sagsøgeren oplyste derudover, at han ikke spillede under det pågældende alias, og at han slet ikke spillede på G1 (bilag E).

SKAT modtog ikke nogen dokumentation fra sagsøgeren, hvorfor SKAT den 10. maj 2012 henvendte sig til F3-bank og bad om en kopi af sagsøgerens bankkontoudtog, som blev modtaget hos SKAT den 29. august 2012 (bilag A, side 4, 6. afsnit).

Den 7. september 2012 sendte SKAT en liste over indbetalinger på sagsøgerens konti til sagsøgeren og bad ham fremsende dokumentation for, hvorfra indbetalingerne hidrørte (bilag F). Sagsøgerens advokat svarede den 28. september 2012, at sagsøgeren ikke har gemt bilag og ikke kunne fremstille dokumentation for de pågældende indbetalinger. Advokaten bemærkede generelt, at der var tale om interne overførsler mellem konti, indtægter fra hushandel og spil på G11 (bilag G).

SKAT anmodede den 12. oktober 2012 F3-bank om underbilag til en række transaktioner, der fremgik af sagsøgerens kontoudtog. Den 22. november 2012 oplyste F3-bank til SKAT, at sagsøgeren havde oplyst banken, at han selv ville sende dokumentationen til SKAT. SKAT modtog imidlertid fortsat ikke dokumentationen fra sagsøgeren, og da både sagsøgeren og dennes advokat havde oplyst til SKAT, at de ikke var i stand til at levere de ønskede oplysninger, rettede SKAT endnu en gang henvendelse til F3-bank (bilag H).

I perioden fra den 26. november 2012 til den 19. december 2012 sendte F3-bank derfor en række oplysninger til SKAT om overførslerne til banken. SKAT konstaterede i den forbindelse, at en række overførsler kom fra bestemte banker, hvorfor SKAT i forlængelse heraf indhentede oplysninger fra F2-bank i Danmark og (via TAKS på Y2) F1-bank på Y2 (bilag A, side 5, 1, afsnit).

SKATs beskrivelse af det fulde sagsforløb er fremlagt som bilag J.

På baggrund af oplysningerne fra F3-bank, herunder oplysninger om overførsler til sagsøgerens F3-bankkonti fra G11 i England, F2-bank i Danmark og F1-bank på Y2, har SKAT konstateret, at sagsøgeren i indkomstårene 2006-2011 havde overførsler til sine bankkonti i F3-bank på i alt 27.671.510 kr., som ikke hidrørte fra indtægter og overførsler, som SKAT allerede kendte (bilag A, side 5). Der var bl.a. tale om de ovenfor nævnte overførsler i 2006-2010 fra G2 ltd, F1-bank, F2-bank og G4, som sagen omhandler. SKATs specifikation af indtægterne er fremlagt som bilag K.

Ad overførsler fra G11:
Beløbene fra G11 blev ikke overført direkte fra spillestedet, men fra selskabet G2 ltd. (herefter "G2 ltd"), som anvendes af spillestedet til indskud og udbetalinger, jf. bilag A, s. 9. Ifølge selskabets regler (bilag L) måtte kontoen ikke anvendes som ren bankfacilitet, men skulle være ledsaget af reel spilleaktivitet. Det fremgår af reglerne, at: "hvis du af en eller anden grund ser ud til at indskyde og udbetale penge, uden reel spilleaktivitet, er der risiko for, at din konto bliver suspenderet og omstændighederne efterforsket" (bilag L, side 3, punkt 5.7).

Under sin behandling af sagen anmodede SKAT den kompetente myndighed i Storbritannien, "The Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs", om oplysninger om omfanget og resultatet af sagsøgerens spil hos G11. Sagsøgeren modsatte sig udleveringen af disse oplysninger til SKAT, som derfor først fik oplysningerne udleveret efter en retssag ved de britiske domstole og efter, at SKAT havde truffet afgørelse, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 1.1.2.

Det fremgår således af SKATs afgørelse af 1. maj 2013 (bilag A, s. 18), at SKAT på daværende tidspunkt ikke anså det for dokumenteret, at sagsøgeren havde spillet poker på G11 i 2007-2011. Den 23. april 2014 modtog SKAT dog oplysninger fra G11, som indikerede, at sagsøgeren fra 2006 til 2012 havde nettogevinster på i alt 808.599 kr. (Spiller3-kontoen) og nettotab på 16.684,39 USD, svarende til ca. 87.000 kr. (Spiller4-kontoen), svarende til en samlet gevinst fra spil på G11 på ca. 721.599 kr., jf. bilag P og nedenfor i afsnit 1.1.2. Det er således ubestridt, at sagsøgeren har spillet poker på G11, og at han dermed opfyldte G11's regler om at have spilleaktivitet.

Der er ifølge SKATs opgørelse udbetalt i alt 15.336.584 kr. fra G2 ltd til sagsøgerens konti, jf. bilag A, s. 9.

Gevinster fra netpoker hos G11 er skattefri, jf. f.eks. SKM2006.264.SR, men sagsøgeren har ikke dokumenteret, at (alle) udbetalingerne fra G11 (dvs. G2 ltd) hidrører fra pokergevinster på G11.

Ad overførsler fra F1-bank:
Det fremgår af bilag K, s. 14, at der fra F1-bank er foretaget overførsler på i alt 4.199.400 kr. til 2 af sagsøgerens konti i F3-bank. Det er udokumenteret, hvorfra de overførte beløb hidrører, men ifølge sagsøgeren er der tale om overførsler fra G11.

F4-bank er en betalingstjeneste tilknyttet G11. Det fremgår af bilag M, at F4-banks konto i F1-bank har været anvendt til overførsel af penge fra sagsøgerens konti i F3-bank til hans pokerkonti Spiller3 (hos G11) og Spiller4, alias spiller2. Det fremgår således af bilag M, at indbetalinger til sagsøgerens pokerkonto er sket med følgende angivelse:

"A
[…]
Indbetaling til min poker konto:
Spiller4, alias spiller2"

Det kan også på den baggrund lægges til grund, at Spiller2 faktisk er identisk med sagsøgeren, og at sagsøgeren bevidst afgav forkerte oplysninger til SKAT, da han den 25. januar 2012 oplyste, at han ikke vidste, hvem Spiller2 var.

Det skal bemærkes, at SKAT har givet fradrag for udgifter/netbankoverførsler fra sagsøgerens konti i F3-bank til hans pokerkonti, jf. bilag N, og at der således er taget højde herfor i SKATs opgørelse over nettogevinster.

G11 har oplyst, jf. bilag P-Q, at sagsøgerens spillekonto Spiller4 hos G11 først blev oprettet den 5. november 2007. Pengeoverførslerne via F4-bank til pokerkontoen Spiller4, alias Spiller2, jf. bilag M, er alle foretaget i 2006, og der er enighed om, at disse ikke er overførsler til hans G11-konto. Overførsler til G11-kontoen Spiller4 i 2007-2010 stammer fra sagsøgerens F7-bank-konto, jf. nedenfor i afsnit 1.1.2.

Ad overførsler fra F2-bank:
Indbetalingerne til F2-bank skete fra afsenderne G13 ltd og F7-bank (som har ændret navn til G8), jf. bilag A, side 10. Der foreligger ikke dokumentation for, hvorfra beløbene overført til sagsøgeren fra F2-bank hidrører, jf. bilag A, s. 19.

Ad overførsler fra G4:
På baggrund af kontoudtog har SKAT opgjort indbetalinger i 2007 fra G4 til en af sagsøgerens konti i F3-bank til 1.228.010 kr., jf. bilag A, s. 11. Det kan lægges til grund, at overførslerne fra G4 hidrører fra sagsøgerens spil på G7.

Det fremgår af SKATs bindende svar af 3. december 2007 (bilag AB), at gevinster fra G7 i 2007 ikke var skattefrie, jf. også bilag AC.

Bilag 15 - som er udateret, men som tilsyneladende er en aktuel beskrivelse af G7 - dokumenterer ikke, at G7 i 2007 var omfattet en licens fra et EU/EØS-land. Bilag 17 dokumenterer ikke, at G7 i 2007 var omfattet af en tilladelse fra Spillemyndigheden. Tværtimod er tilladelsen i bilag 17 efter det oplyste i replikken, s. 6, udstedt efter spillelovens § 18, som først trådte i kraft den 1. januar 2012.

Når det i SKATs afgørelse af 1. maj 2013 (bilag A, s. 20) anføres, at "G7 havde en EU licens i 2007", var det således ikke korrekt, jf. bilag AB og AC. Sagsøgeren har dog i sagens natur ikke kunnet indrette sig i tillid hertil ved sit spil på G7 i 2007.

..........

På baggrund af oplysningerne fra F3-bank har SKAT opgjort sagsøgerens samlede udgifter til spil i indkomstårene 2006-2011 til 6.486.529 kr., jf. bilag A, s. 13 og bilag N.

Da sagsøgeren ikke har dokumenteret sit spil, og dermed heller ikke at hans gevinster fra spil i det hele hidrører fra skattefrie spillesteder, og da sagsøgeren endvidere ikke har fremlagt et regnskab for sit (poker-)spil i de omhandlede indkomstår, har SKAT som anført indhentet oplysninger fra tredjemand, herunder særligt F3-bank. SKAT har på baggrund af de herved fremkomne oplysninger forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

1.1.2 Oplysninger fra de britiske myndigheder
SKAT anmodede den 11. marts 2013 den kompetente myndighed i Storbritannien, "The Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs", om oplysninger om omfanget og resultaterne af sagsøgerens spil hos G11 i England (bilag O). Sagsøgeren modsatte sig dog, at SKAT kunne få adgang til disse oplysninger, og anmodningen førte derfor til en retssag i Storbritannien om SKATs ret til at få oplysningerne udleveret, jf. bilag Q. SKAT nåede derfor ikke at modtage oplysningerne fra G11, før der blev truffet afgørelse den 1. maj 2013 (bilag A).

Udfaldet af retssagen i Storbritannien blev, at SKAT havde ret til at få udleveret de anmodede oplysninger fra G11 (bilag P), og SKAT modtog disse oplysninger den 23. april 2014. SKAT indsendte herefter sine supplerende oplysninger til Skatteankestyrelsen den 25. september 2014 (bilag Q), hvoraf bl.a. fremgår:

"Ifølge oplysningerne har A haft 3 spille konti hos G11:

• Spiller3, oprettet 1.11.2003, sidst anvendt 14.4.2011, konto i danske kroner
• Spiller2, oprettet den 29.10.2007, sidst anvendt samme dato, intet spil
• Spiller4, oprettet 5.11.2007, sidst anvendt 21.11,2010, konto i USD"

SKAT modtog kontoudtog fra G11 for transaktioner på den tilhørende bankkonto for spillekontiene Spiller3 og Spiller4.

Kontoen under brugernavnet Spiller3 indikerede en samlet gevinst fra 2006 til 2012 på 808.599 kr., jf. bilag P.

Kontoen under brugernavnet Spiller4 indikerede et samlet tab på 16.684,39 USD svarende til ca. 87.000 kr. i samme periode, jf. bilag P.

SKAT konstaterede endvidere, at sagsøgeren i november 2007 åbnede en konto hos F7-bank, jf. bilag Q. Der er i årene 2007-2010 overført i alt 13.720.000 kr. fra sagsøgerens F7-bank-konto til hans G11-konto (Spiller4). Fra G11-kontoen (Spiller4) er der overført 13.850.000 kr. til sagsøgerens F3-bankkonti, jf. bilag Q, s. 3.

Det fremgår videre af bilag Q, side 3, 6. afsnit, at G11 har undret sig over, at indbetalinger til sagsøgerens G11-konto skete fra F7-bank, mens udbetalinger fra G11-kontoen skete til sagsøgerens F3-bankkonto. Derudover fremgår det, at sagsøgeren bad om udskrift af alle sine resultater hos G11, jf. også bilag R, s. 2. På trods af flere opfordringer herom har sagsøgeren aldrig sendt transaktionsoversigterne til SKAT.

Der er ifølge SKATs opgørelse udbetalt i alt 15.336.584 kr. fra G2 ltd til sagsøgerens konti, jf. bilag A, s. 9.

Sagsøgerens samlede resultat af spil hos G11 fra 2006 til 2012 kunne opgøres til en nettogevinst på ca. 721.599 kr., jf. bilag P. På trods af dette samlede resultat kunne SKAT som anført konstatere (på baggrund af oplysningerne fra G11), at sagsøgeren har overført i alt 15.336.584 kr. fra G11 til sine danske konti. Hertil kommer overførsler på samlet 4.199.400 kr. fra F1-bank til sagsøgerens danske konti, som ifølge sagsøgeren også er udtryk for overførsler fra G11. Der er således et åbenbart misforhold mellem resultatet af sagsøgerens gevinster på G11 og de overførsler, han foretog fra G11 (herunder via F1-bank) til sine danske konti.

På baggrund af oplysningerne fra G11 i England konkluderede SKAT bl.a., at sagsøgeren ikke har vundet sine penge hos G11, men derimod forsøgt at hvidvaske skattepligtige indtægter gennem G11 (bilag Q, side 3-4).

1.1.3 Spiller2 og G1
Uanset at sagsøgeren overfor SKAT har benægtet kendskabet til Spiller2, må det som anført ovenfor - særligt på baggrund af de af SKAT indhentede oplysninger fra F1-bank og fra G11 - lægges til grund, at Spiller2 er identisk med sagsøgeren. SKAT har da også konstateret, at flere hjemmesider identificerer Spiller2 med sagsøgeren, jf. bilag A, s. 7-8 samt bilag D og bilag V-AA. Det er ubestridt, at sagsøgeren spillede under aliasset Spiller2, jf. også bilag M.

SKAT har via diverse hjemmesider, jf. bilag A, s. 8, konstateret, at Spiller2, dvs. sagsøgeren, har haft gevinster fra G1 onlinespil, jf. f.eks. bilag V, X og Y. Det fremgår således af udskrift fra G19 (bilag C), at Spiller2/sagsøgeren fra 1. spilledag den 27. august 2006 til sidste spilledag den 25. september 2010 havde et samlet overskud fra onlinespil på G1 på 1.092.761 USD, svarende til 5.751.560 kr., jf. bilag 1, s. 19, og bilag A, s. 17. Endvidere fremgår det af en søgning i G19's database, at Spiller2 med et resultat på 1.333.077 USD (svarende til ca. 7,1 mio. kr.) var den 13. mest vindende spiller på G1 i 2008, jf. bilag A, s. 8, og bilag S.

G1 åbnede for onlinespil i 2004 med registrering i Y10 på Kanaløerne. I 2011 fik spillestedet beslaglagt sit domæne af FBI og licensen blev inddraget på grund af misbrug. De britiske Kanaløer er ikke en del af EU. G1 havde ikke pokerlicens fra et EU-/EØS-land i de omhandlede indkomstår, hvorfor spillestedet ikke opfyldte betingelserne om at være godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed inden for EU/EØS for at opnå skattefrihed, jf. SKM2004.121.DEP (bilag A, s. 8). Gevinster fra G1 i de omhandlede indkomstår er derfor ikke skattefri.

SKAT har anset en del af sagsøgerens indtægter fra G2 ltd for at hidrøre fra G1. Baggrunden herfor er, at sagsøgeren hovedsageligt har modtaget udbetalinger fra G2 ltd i det indkomstår (2008), hvor sagsøgeren havde den største indkomst fra G1, jf. bilag A, s. 17, og bilag 1, s. 18.

Sagsøgeren har ikke tilsendt skattemyndighederne dokumentation for sin indtjening ved pokerspil hos G11. Henset til at sagsøgeren har oplyst SKAT, at han har spillet hos G11 siden 2003, og henset til at sagsøgeren ifølge bilag R har bedt G11 om fulde transaktionsoversigter, forekommer det både usandsynligt og utroværdigt, at han ikke skulle være i stand til at dokumentere sit spil og sine gevinster fra G11. Det er udokumenteret, at indbetalingerne fra G2 ltd til sagsøgerens danske konti i det hele hidrører fra spillegevinster på G11. Det må derfor lægges til grund, at en del af disse gevinster er vundet på G1.

1.2. Gyldigheden af SKATs afgørelse

På baggrund af hændelsesforløbet beskrevet ovenfor i afsnit 1.1, udsendte SKAT den 8. marts 2013 en agterskrivelse til sagsøgeren (bilag 2).

Forud for agterskrivelsen havde sagsøgeren i marts 2011, marts 2012 og september 2012 anmodet SKAT om aktindsigt, hvilket SKAT alle gange bevilgede, jf. bilag 1, s. 2.

Det fremgår af agterskrivelsen (bilag 2, s. 25), at sagsøgeren fik frist til den 2. april 2013 til at indsende bemærkninger til SKATs forslag. Sagsøgerens repræsentant anmodede ved brev af 25. marts 2013 om fristforlængelse i tre uger (bilag 3). Ved mail af 27. marts 2013 bekræftede SKAT, at fristen blev udsat til den 23. april 2013 (bilag 4).

På dagen for udløbet af den udsatte frist, den 23. april 2013, kontaktede sagsøgerens advokat SKAT telefonisk med henblik på at få fastsat et møde, hvor der kunne drøftes en samlet løsning på sagen som følge af SKATs agterskrivelse.

I mail af 25. april 2013 til sagsøgerens advokat anførte SKAT følgende (bilag 5, side 2):

"Jeg bekræfter, at jeg den 23. april har modtaget en anmodning om suspension af frist for indsigelse på agteren.

Begrundelsen for at udsætte fristen er, at I ønsker et møde med SKAT, fordi A ønsker sagen lukket ned hurtigst muligt.

Han ønsker en forhandling med henblik på at "lande sagen på et beløb, som han har mulighed for at rejse" og få en aftale om en rimelig ordensbøde.

[…]

Med hensyn til en forhandling, så er det vigtigt, at den sker med personer, der har kompetence til at foretage disse vurderinger. Min kompetence går alene på skatteansættelsen. Det er ansvarsafdelingen, der vurderer evt. ansvar. Og inddrivelse, der forhandler betaling.

Jeg har derfor kontaktet den relevante ansvarsafdeling i Y1-by og talt med JN. Han oplyser, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag, før der er foretaget en skatteansættelse og sagen er oversendt til ansvarsvurdering. Men I er velkommen til at kontakte ham, hvis I har brug for en vejledning.

Også inddrivelse oplyser, at de ikke kan indgå i forhandlinger, før der foreligger et konkret krav.

Jeg vil derfor foretage en skatteansættelse snarest og vil høre, om I har indsigelser til selve ansættelsen?".

Sagsøgerens repræsentant svarede ved mail af 28. april 2013 (bilag 5, side 1 nederst), at han var uforstående over, at SKAT ikke var indstillet på at afsøge mulighederne for at finde en løsning, der kunne tilfredsstille alle parter.

Ved mail af 29. april 2013 (bilag 5, side 1 øverst) tilkendegav sagsbehandleren hos SKAT, at der gælder visse frister for skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og at SKAT derfor ville træffe en afgørelse snarest. SKAT traf herefter afgørelse den 1. maj 2013 (bilag A).

Sagsøgeren påklagede efterfølgende SKATs afgørelse til Landsskatteretten (bilag T), og nedlagde påstand om, at afgørelsen var ugyldig. Sagsøgeren mente således ikke, at han havde haft tilstrækkelig lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til SKATs forslag af 8. marts 2013, herunder SKATs beløbsmæssige opgørelser eller de nye oplysninger om aliaset Spiller2. Ifølge sagsøgeren havde SKAT begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl ved ikke at fastsætte en ny frist for at komme med bemærkninger til agterskrivelsen.

I forbindelse med behandlingen af klagesagen hos Landsskatteretten udtalte SKAT den 26. august 2013 (bilag U), at sagsøgerens advokat havde begrundet anmodningen om endnu en fristudsættelse med, at sagsøgeren ønskede en forhandling med henblik på at "lande sagen på et beløb, som han har mulighed for at rejse", jf. bilag U, side 1, bilag 1, s. 5 og bilag 5, s. 2).

Af SKATs udtalelse til Landsskatteretten fremgår bl.a. (bilag U og bilag 1, side 5):

"SKAT foretager ikke forhandlinger om størrelsen af en ansættelse, der, som her, er baseret på konkrete tal på et bankkontoudtog. Ansættelsen er foretaget på et objektivt grundlag. En sådan ansættelse kan kun ændres, hvis der fremkommer dokumentation, der kan vise, at indtægter er skattefrie. Noget sådant blev ikke lovet ved advokatens henvendelse.

[…]

Fordi begrundelsen for ønsket om forhandling alene kunne handle om forhold, der henhører under inddrivelse/gældseftergivelse og straf, var det SKATs vurdering, at der ikke var kommet nogle begrundelser for at forlænge fristen for skatteansættelsen. Vi skrev derfor til advokaten for at høre, om der var indsigelser til selve forslaget, da vi ellers ville foretage ansættelsen. Dette også henset til de snævre rammer for frister i ekstraordinære skatteansættelser. Der kom ikke noget svar. Der var således ikke kommet en begrundelse for at forlænge friste for ansættelsen og da en ansættelse havde betydning for, at der snarest kunne foretages forhandling om strafansættelse og gældseftergivelse eller lignende, som ønsket, foretog vi en ansættelse den 1. maj 2013.

Der var da forløbet 54 dage efter udsendelse af forslaget, uden at vi havde modtaget en begrundet og/eller dokumenteret indsigelse. Dette var i øvrigt ikke forskelligt fra perioden før udsendelse af forslaget, hvor vi heller ikke de modtog nogen del af de dele, der blev indkaldt 6. januar 2012, ud over løfter om, at de snart kom. Derudover fik vi kun generelle forklaringer." (mine understregninger).

Landsskatteretten fandt ved sin afgørelse af 16. marts 2016 (bilag 1), at SKATs afgørelse af 1. maj 2013 var gyldig (bilag 1, side 7).

2. ANBRINGENDER

2.1 Sagens materielle spørgsmål

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af sin nettoindkomst fra pokerspil i indkomstårene 2006-2010, jf. de omhandlede overførsler fra G11, F1-bank, F2-bank og G4, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige opgørelse heraf.

............

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af værdi, således f.eks. af lotterispil, samt andet spil og væddemål, jf. statsskattelovens § 4, litra f.

Det er altså udgangspunktet, at gevinster vundet ved spil er skattepligtige.

Det følger dog af TEUF art. 56 (tidligere TEF art. 49), at restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for EU er forbudt.

På baggrund af EU-Domstolens dom i C-42/02, Diana Lindman, har Skatteministeriets departement i SKM2004.121.DEP udtalt, at gevinster vundet i et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU/EØS-land og opfylder betingelserne m.v. i spillelovgivningen i det pågældende land, fritages for indkomstbeskatning i det omfang, det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke indkomstbeskattes, jf. også Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C,A.6.4 og E,A.9.16.

Fritagelsen for indkomstskat forudsætter, at den pågældende kan fremlægge den fornødne dokumentation, jf. SKM2004.121.DEP. Det er med andre ord den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at gevinster fra spil opfylder betingelserne for at være skattefrie, jf. også f.eks. SKM2012.671.VLR og SKM2014.807.BR.

Henset til at sagsøgeren i flere år har kontinuerligt har overført meget betydelige beløb fra G11, og til at han har modsat sig udlevering af oplysninger fra G11 til SKAT, er sagsøgeren underlagt en skærpet bevisbyrde for, at overførslerne fra G11 er gevinster vundet på G11 eller andre skattefrie spillesteder.

Den bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, hvorfra spilleindtægterne overført fra G11, F1-bank, F2-bank og G4 stammer, og han har derfor ikke godtgjort, at de af SKAT opgjorte nettospillegevinster opfylder betingelserne for at være skattefrie. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at indsætningerne på hans konti i F3-bank er gevinster vundet på skattefrie spillesider.

Indbetalingerne til sagsøgerens danske konti kommer fra banker og pengeoverførselssteder, hvorfor det ikke er muligt for skattemyndighederne at se, hvor beløbene oprindeligt kommer fra. Sagsøgeren er da også selv nærmest til at bevise, hvor hans spilleindtægter kommer fra. Det er sagsøgerens egen risiko, at han ikke løbende har ført regnskab over sine spillegevinster.

For indkomstårene 2006-2010 har sagsøgeren alene selvangivet beskedne indtægter fra SU i 2006-2008. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at de mange og ganske betydelige indsætninger på hans konti i F3-bank stammer fra skattefrie eller allerede beskattede indtægter eller skattefrie formuebevægelser, jf. f.eks. UfR 2009.163 H og SKM2017.344.ØLR (og SKM2016.266.BR).

Tværtimod har sagsøgeren selv oplyst, at overførslerne fra G4 i 2007 vedrører spil på G7. Gevinster fra G7 var ikke skattefrie i 2007, jf. bilag AB. Det fremgår ganske vidst af G7's mail i bilag 18, at G7's holdingselskab var lokaliseret på Malta, og at gevinster vundet i EU er skattefrie for EU-borgere. Af bilag 34 fremgår, at G7 i 2007 tilbød spil inden for EU. Det er imidlertid et krav for skattefrihed, jf. SKM2004.121.DEP, at spiludbyderen er godkendt (licenseret) og kontrolleret af en offentlig myndighed i et EU/EØS-land. G7's licens var i 2007 på Isle of Man, som ikke var en del af EU. Da G7 ikke havde licens fra et EU-land, opfyldte G7 ikke betingelsen om at være godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et EU-land, jf. bilag AB.

G7's mail i bilag 18 - som er i strid med gældende ret, jf. f.eks. SKM2004.121.DEP - er ikke bindende for skattemyndighederne.

På baggrund af bilag D, bilag M og bilag V-AA må det endvidere lægges til grund, at sagsøgeren i indkomstårene 2006-2010 havde gevinster fra G1, som ubestridt var en skattepligtig spilleside. Sagsøgeren er flere steder på internettet identificeret som Spiller2 bl.a. på G1, og det er da også ubestridt, at han har spillet under dette alias på andre spillesteder, jf. også bilag M.

I processkrift IV, s. 6, anførte sagsøgeren på den ene side, at han ikke har kunnet få dokumentation fra G1, mens han på den anden side fremlagde mailkorrespondance fra juni 2017 fra G1 (bilag 38). Det fremgår af bilag 38, at sagsøgeren i juni 2017 "på ny" rettede henvendelse til udbyderen af G1. Sagsøgeren ses dog ikke tidligere at have rettet henvendelse til G1, uanset at det fra starten af den administrative sagsbehandling var et spørgsmål, om han havde gevinster fra G1.

G1 fik i sommeren 2011 beslaglagt sit domæne af FBI, og Aldernay inddrog efterfølgende spillelicensen, jf. bilag A, s. 8. G1 blev med andre ord lukket ned for spil. G1 blev købt af G9 i juli 2012 og relanceret i november 2012.

Bilag 38-39 dokumenterer ikke, at sagsøgeren ikke har spillet under aliasset Spiller2 på G1 i 2006-2010, dvs. før G1 blev lukket ned.

Skattemyndighederne har generelt ikke mulighed for at indhente oplysninger fra spillesteder om disses medlemmer. SKAT havde derfor heller ikke mulighed for at indhente oplysninger fra G1 om spillere på G1. Oplysningerne om sagsøgerens spil på G11 (bilag P) fik SKAT først udleveret efter en retssag herom, fordi sagsøgeren modsatte sig udlevering af oplysningerne til SKAT, jf. bilag Q.

............

Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, at enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt skal selvangive sin indkomst. Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan skattemyndighederne foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. lovens § 5, stk. 3.

Det er ubestridt, at sagsøgeren for indkomstårene 2006-2010 udelukkende har selvangivet beskedne indtægter fra SU i 2006-2008, mens han slet ikke har selvangivet indkomst i 2009-2010. Sagsøgeren har således udeholdt samtlige spillegevinster, uanset at han utvivlsomt har haft indtægter fra skattepligtige spillesteder, herunder G1 og G7, jf. statsskattelovens § 4, litra f.

Da sagsøgerens selvangivelser ikke er fyldestgørende, har skattemyndighederne været berettiget til at ansætte de skattepligtige gevinster skønsmæssigt, og dette skøn kan kun tilsidesættes, hvis sagsøgeren kan godtgøre, at det hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H og UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR).

Sagsøgeren har ikke godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn udover hvad Skatteministeriet allerede har anerkendt. Han har således f.eks. ikke fremlagt et løbende ført regnskab over sine spillegevinster, ligesom han i det hele taget ikke har dokumenteret sit spil eller sine spillegevinster.

Skattemyndighedernes skøn er baseret på objektive oplysninger om indsætninger på sagsøgerens konti i F3-bank fra G11, F1-bank, F2-bank og G4, og på kontroloplysninger indhentet hos bl.a. F3-bank, F1-bank og G11 (selvom sagsøgeren modsatte sig dette).

Skattemyndighederne har endvidere konstateret, at sagsøgeren i årene 20072010 har overført ca. 13,7 mio. kr. fra sin F7-bank-konto til sin ene G11-konto (Spiller4), hvorfra der i samme periode er overført ca. 13,8 mio. kr. til hans danske konti. Gevinster fra netpoker hos G11 er skattefri, jf. f.eks. SKM2006.264.SR, men sagsøgeren har ikke dokumenteret, at udbetalingerne fra G11 hidrører fra pokergevinster på G11. Tværtimod indikerer overførslerne, at sagsøgeren reelt har hvidvasket gevinster fra skattepligtige spillesteder ved at føre gevinsterne over G11-kontoen og derfra videre til hans danske konti. Dette understøttes af, at sagsøgerens samlede overførsler fra G11 til danske konti 2006-2010 udgjorde i alt 15.336.584 kr. Hertil kommer overførsler på samlet 4.199.400 kr. fra F1-bank til sagsøgerens danske konti, som ifølge sagsøgeren også er udtryk for overførsler fra G11. Sagsøgerens samlede resultat af spil hos G11 var - ifølge G11's egne oplysninger - alene en gevinst på ca. 721.599 kr., jf. bilag P og ovenfor under afsnit 1.1.2.

Det skal i øvrigt bemærkes, at SKAT kun har beskattet sagsøgerens nettoindkomst fra spil, idet han har fået fradrag for udgifter til sine spillekonti, jf. bilag A, s. 13.

Det må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, at han har modsat sig udleveringer af oplysninger fra G11. Det må endvidere komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, at han bevidst har afgivet flere forkerte oplysninger til SKAT. Sagsøgeren har således oplyst SKAT, at han ikke vidste, hvem Spiller2 var, og at han ikke spillede på G1. Det må imidlertid lægges til grund, at Spiller2 var identisk med sagsøgeren, og at sagsøgeren faktisk har haft en nettoindkomst fra G1 i 2006-2010 på ca. 5,7 mio. kr.

SKAT har som anført lagt til grund, at en del af overførslerne fra G11 hidrører fra skattepligtige gevinster på G1. Selv hvis retten finder, at sagsøgeren ikke har spillet på G1, ændrer det ikke ved beskatningsgrundlaget. I så fald har sagsøgeren nemlig stadig ikke dokumenteret, at denne del af overførslerne fra G11 hidrører fra skattefrie hjemmesider. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, uanset om sagsøgeren har haft gevinster fra G1 eller ej.

2.2 Sagens formelle spørgsmål

2.2.1 Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2008

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT sendte agterskrivelse vedrørende ændring af sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 den 8. marts 2013 (bilag 2). Det er derfor ubestridt, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke er overholdt for så vidt angår indkomstårene 2006-2008 (hvor agterskrivelsen skulle have været udsendt senest 1. maj 2010/2011/2012).

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT uanset fristerne i § 26, kan ændre sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2006-2008 ekstraordinært, hvis sagsøgeren eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Som anført ovenfor, har sagsøgeren i alle de omhandlede indkomstår, herunder 2006-2008, haft betydelige indtægter ved spil, og han har ikke dokumenteret, at der er tale om gevinster fra skattefrie spillesteder.

Sagsøgeren har gennem alle årene, herunder indkomstårene 2006-2008, undladt at selvangive sine gevinster. Han har således f.eks. ikke selvangivet gevinster fra poker på det skattepligtige spillested, G1 (hvorfra hans nettoindkomst alene i 2008 udgjorde ca. 7,1 mio. kr.). Han har heller ikke selvangivet gevinster i 2007 fra G7, som også var et skattepligtigt spillested, jf. bilag AB.

Da sagsøgeren i det hele har undladt at selvangive sine indtægter fra G11, F1-bank, F2-bank og G4, selvom han ikke har dokumenteret, at alle indtægterne er udtryk for gevinster vundet på skattefrie spillesteder, gøres det gældende, at sagsøgeren - eller nogen på hans vegne - forsætligt eller i det mindste groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. SKM2012.671.VLR.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at sagsøgeren fra 2006 til 2010 har fået overført mere end 15 mio. kr. fra G11. Det er udokumenteret, hvorfra disse beløb hidrører, og sagsøgeren har modsat sig udlevering af oplysninger fra G11 til SKAT. SKAT har dog konstateret, at der fra 2007 til 2010 er overført ca. 13,7 mio. kr. fra sagsøgerens konto hos F7-bank til hans G11-konto.

Dertil kommer, at sagsøgeren har afgivet bevidst urigtige oplysninger til SKAT, idet han har meddelt SKAT, at han kun har spillet på skattefrie pokersites, jf. bilag A, s. 24, at han ikke har spillet på G1, og at han ikke ved, hvem Spiller2 er. Det kan imidlertid som anført lægges til grund, at sagsøgeren har spillet på de skattepligtige spillesteder, G7 og G1, at han spillede under aliasset Spiller2, og at han ikke har dokumenteret, at hans spillegevinster stammer fra skattefrie spillesteder.

G7's mail i bilag 18 ændrer ikke ved, at sagsøgeren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de skattepligtige gevinster fra G7. Bilag 18 er ikke bindende for skattemyndighederne og i øvrigt i strid med gældende ret, jf. SKM2004.121.DEP. Det kan lægges til grund, at sagsøgeren ikke spurgte SKAT om, hvorvidt gevinster fra G7 i 2007 var skattefrie eller skattepligtige, f.eks. ved at indhente et bindende svar.

Skattemyndighederne har derfor været berettiget til ekstraordinært at ændre sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2006-2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

..........

Det bestrides, at SKATs begrundelse for at foretage ekstraordinær genoptagelse er mangelfuld. SKATs begrundelse vedrørende grundlaget for SKATs ekstraordinære ændring af sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2006-2008 fremgår af afgørelsen (bilag A, s. 24). SKAT henviser både til hjemlen for de ekstraordinære skatteansættelser (skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5) og til de forhold, der indebærer, at sagsøgeren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt (nemlig at sagsøgeren har afgivet forkerte oplysninger om sine spilleindtægter, og at han ikke har selvangivet sine skattepligtige gevinster). Derudover indeholder SKATs afgørelse (bilag A) en udførlig redegørelse for SKATs skønsmæssige opgørelse af sagsøgerens skattepligtige gevinster fra spil, herunder overførslerne fra G11, F1-bank, F2-bank og G4.

Selv hvis SKATs begrundelse kunne anses for at være mangelfuld, ville der under alle omstændigheder alene være tale om en konkret uvæsentlig retlig mangel, som ikke kan føre til, at SKATs afgørelse er ugyldig. Sagsøgeren har jo påklaget SKATs afgørelse til Landsskatteretten, som også har truffet afgørelse i sagen (bilag 1), og det fremgår af bilag 1, s. 6, at sagsøgeren under retsmødet i Landsskatteretten gjorde gældende, at afgørelsen om ekstraordinær genoptagelse ikke var tilstrækkeligt begrundet. Selv hvis SKATs begrundelse for ekstraordinær genoptagelse var mangelfuld, har sagsøgeren altså konkret ikke været hindret i at anfægte afgørelsen, jf. f.eks. SKM2003.248.ØLR (modsætningsvist). Derudover har den påståede begrundelsesmangel ikke haft betydning for afgørelsens indhold.

2.2.2 Sagsøgerens frist for at komme med bemærkninger til SKAT
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at en varslet ansættelse skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor agterskrivelsen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes, jf. lovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Det er ikke korrekt, når sagsøgeren gør gældende, at SKAT ikke har indrømmet ham en rimelig forlængelse af fristen for at fremkomme med bemærkninger til SKATs agterskrivelse. SKAT har jo netop udsat fristen efter sagsøgerens anmodning, jf. bilag 4.

Den 6. januar 2012 anmodede SKAT (igen) sagsøgeren om oplysninger og dokumentation. SKAT bad om at få materialet tilsendt senest 20 dage senere (bilag B). Som sagens forløb viser, rettede SKAT i løbet af 2012 løbende henvendelse til sagsøgeren med henblik på oplysning af sagen.

Først den 8. marts 2013 - dvs. 14 måneder senere - udsendte SKAT en agterskrivelse (bilag 2), og derefter havde sagsøgeren yderligere 54 dage til at indsende materiale og/eller fremkomme med indsigelser, inden SKAT traf afgørelse den 1. maj 2013 (bilag A). Sagsøgeren fremkom imidlertid ikke med hverken materiale eller indsigelser - ifølge hans egne oplysninger, fordi han ikke var i besiddelse af nogen dokumentation for indsætningerne på hans danske konti.

Derudover skal det bemærkes, at sagsøgerens 2. udsættelsesanmodning af 23. april 2013 ikke var begrundet med, at sagsøgeren ønskede at fremkomme med bemærkninger eller indsigelser til SKATs agterskrivelse eller at indsende dokumentation. Tværtimod var baggrunden for udsættelsesanmodningen, at sagsøgeren ønskede en forhandling med henblik på at "lande sagen på et beløb, som han har mulighed for at betale", jf. bilag 5, s. 2.

I øvrigt har sagsøgeren både før og efter SKATs agterskrivelse af 8. marts 2013 (bilag 2) haft mulighed for - og konkret anledning til - at fremkomme med oplysninger og dokumentation. Allerede fra februar 2011 til april 2011 mailkorresponderede SKAT med sagsøgeren om regnskab for spil på G11. Den 6. januar 2012 og den 7. september 2012 anmodede SKAT sagsøgeren om materiale (bilag B og F), men sagsøgerens advokat oplyste den 28. september 2012 (bilag G), at sagsøgeren ikke havde det anmodede materiale. Derudover har sagsøgeren fået aktindsigt 3 gange (i marts 2011, marts 2012 og september 2012).

Sagsøgeren har altså haft både tid og lejlighed til at besvare SKATs opfordringer, herunder kommentere på spørgsmålet om skattepligt af indsætningerne på hans danske konti, SKATs beløbsmæssige opgørelse, samt på oplysningerne om spil på G1 og oplysningerne om aliaset Spiller2. Som anført valgte sagsøgeren i den forbindelse at afgive forkerte oplysninger til SKAT, da han den 25. januar 2012 oplyste, at han ikke spillede på G1, og at han ikke vidste, hvem Spiller2 var. Sagsøgeren har således ikke udvist hverken vilje eller evne til at bidrage til sagens oplysning. Tværtimod modsatte han sig som nævnt, at SKAT fik udleveret oplysninger fra G11.

Sagsøgeren havde rig mulighed for at fremkomme med bemærkninger til SKATs agterskrivelse - og i det hele mulighed for at varetage sine interesser - og det er derfor ikke i strid med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., at SKAT traf afgørelse den 1. maj 2013 uden at bevilge sagsøgeren yderligere udsættelse.

.........

Selv hvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt. skulle være overtrådt, vil der alene være tale om en konkret uvæsentlig formel mangel, som ikke har haft betydning for indholdet af SKATs afgørelse, jf. f.eks. UfR 2007.225/ 2H (SKM2006.677.HR) og SKM2013.751.ØLR.

For det første har SKAT som anført faktisk foretaget partshøring af sagsøgeren, som derved har haft mulighed for at komme med bemærkninger og fremlægge dokumentation. For det andet har sagsøgeren ikke godtgjort - endsige sandsynliggjort - at SKATs afgørelse vedrørende overførslerne fra G11, F1-bank, F2-bank og G4 ville have fået et andet indhold, hvis SKAT havde udsat hans frist for bemærkninger yderligere. Sagsøgeren har således ikke efterfølgende fremlagt ny væsentlig dokumentation, som ville have ført til et andet resultat. Tværtimod oplyste sagsøgeren netop skattemyndighederne, at han ikke var i besiddelse af dokumentation for, hvorfra indsætningerne på hans danske konti hidrører, herunder regnskaber over hans spilleindtægter. Under alle omstændigheder har sagsøgeren haft mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærkninger - også - for Landsskatteretten, som under inddragelse af hans synspunkter stadfæstede SKATs afgørelse, jf. f.eks. SKM2013.751.ØLR.
....."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan som ubestridt lægges til grund, at de i sagen omhandlede indtægter er nettopokergevinster.

Det følger af statsskattelovens § 4, litra f, at indtægter hidrørende fra lotterispil, andet spil og væddemål er skattepligtig indkomst.

På baggrund af EU-Domstolens dom i C-42/02, Diana Lindman, har Skatteministeriets departement i SKM2004.121.DEP udtalt, at gevinster vundet i et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU/EØS-land og opfylder betingelserne m.v. i spillelovgivningen i det pågældende land, fritages for indkomstbeskatning i det omfang, det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke indkomstbeskattes.

Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at gevinsterne er skattefri.

Sagsøgeren har ikke angivet sine indtægter fra pokerspil i årene 2006-2011, og har gjort gældende, at hans indtægter var skattefrie med undtagelse af indtægterne fra G7, som han imidlertid var af den opfattelse var skattefrie.

Det følger af statsskattelovens § 5, stk. 3, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

Af forarbejderne til bestemmelsen, FT 1995-96, Tillæg A, side 2576, højre spalte, fremgår blandt andet, at det som udgangspunkt påhviler skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser set i lyset af de oplysninger, som skattemyndigheden er i besiddelse af.

SKAT har ved afgørelsen af 1. maj 2013 forhøjet sagsøgerens indtægter i årene 2006-2011 med i alt 21.184.981 kr., idet det et lagt til grund, at samtlige nettopokergevinster i disse indkomstår er skattepligtige.

Landsskatteretten har den 16. marts 2016 stadfæstet denne forhøjelse.

Skatteministeriet har under retssagens behandling anerkendt, at sagsøgerens skattepligtige indtægt skal nedsættes med 312.135 kr. for indkomståret 2006 og med 2.250.000 kr. for indkomståret 2011, da Skatteministeriet har anerkendt, at sagsøgerens indtægter fra G3 er skattefrie, og at sagsøgerens indkomst fra G6 og G5 hidrører fra G15, og at gevinsterne derfra er skattefrie.

Retten finder ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at samtlige gevinster er skattefrie, hvorfor sagsøgerens principale påstand i det omfang det som anført ovenfor ikke er anerkendt af Skatteministeriet ikke kan tages til følge.

Skattemyndighederne har lagt til grund, at samtlige gevinster er skattepligtige, og at sagsøgeren har spillet på G1, hvorfra gevinster er skattepligtige, under aliasset Spiller2. Eventuelle kumulerede gevinster på sagsøgerens pokerkonti den 31. december 2005 er ikke indgået i skønnet.

På det foreliggende grundlag finder retten ikke, at det kan kritiseres, at skattemyndighederne ikke har taget højde for en kumuleret gevinst pr. 31. december 2005, da sagsøgeren ikke har godtgjort, at der var et sådant indestående på en eller flere spillekonti.

Selv om det kan lægges til grund, at sagsøgeren på nogle spillesider har spillet under aliasset Spiller2, finder retten ikke, at dette i sig selv godtgør, at sagsøgeren har spillet under dette alias på G1. Sagsøgeren har forklaret, at det ikke er ualmindeligt at benytte andres alias på andre spillesider for at give medspillerne en forkert forventning til spillestil. Det forhold, at nogle pokerrelaterede spillesider har været af den opfattelse, at sagsøgeren spillede på G1 under dette alias, findes heller ikke i sig selv at udgøre tilstrækkelig dokumentation herfor. Retten finder ved en samlet bedømmelse af disse forhold og efter bevisførelsen i øvrigt ikke, at skatteministeriet har godtgjort, at det er sagsøgeren, der spillede under aliasset Spiller2 på G1.

Skattemyndighedernes skøn er baseret på oplysninger om indsætninger på sagsøgerens konto i F3-bank fra G11, F1-bank, F2-bank og G4 og på oplysninger indhentet fra blandt andet G11.

Der er enighed om, at gevinster fra G11 er skattefrie. Der er endvidere enighed om, at sagsøgeren også har spillet hos G11. På baggrund af de engelske myndigheders skrivelse af 16. april 2014, finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøgeren i perioden 2006-2012 har haft nettogevinster hos G11 på cirka 800.000 kr., (Spiller3-kontoen), og et nettotab på 87.000 kr. (Spiller4-kontoen).

Da det således kan lægges til grund, at sagsøgeren har haft gevinster fra flere skattefrie spillesider, finder retten desuden, at det ikke er usandsynligt, at sagsøgeren har haft dette i et større omfang end indtil videre fastslået. Det bemærkes i den forbindelse, at den krævede dokumentation vedrører indkomstår tilbage til 2006.

På denne baggrund og henset til, at det ikke er godtgjort, at sagsøgeren spillede under aliasset Spiller2 på G1, at retten finder det godtgjort, at sagsøgeren har haft skattefrie nettogevinster hos G11, jf. ovenfor, finder retten, at det af skattemyndighederne udøvede skøn har hvilet på et fejlagtigt grundlag, og at dette har haft væsentlig betydning for resultatet af skønnet.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne ændre en ansættelse af skat uanset fristerne i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Sagsøgeren har til stadighed fastholdt, at han var af den opfattelse, at gevinsterne vundet hos G7 var skattefrie på baggrund af en korrespondance, sagsøgeren havde med spillesiden. SKAT synes i sin afgørelse af 1. maj 2013 at dele denne opfattelse. Under disse omstændigheder finder retten ikke, at det kan tilregnes sagsøgeren som forsætligt eller groft uagtsomt, at han ikke selvangav gevinsterne derfra. Den omstændighed, at skatteministeriet i et ikke offentliggjort bindende svar (bilagAB) har fastslået, at indtægter fra G7 ikke var skattefrie, eller at spørgsmålet har været omtalt i en artikel (bilag AC) kan ikke føre til en anden vurdering. Der har herefter ikke været grundlag for ekstraordinært at genoptage ansættelsen for så vidt angår indtægterne fra G7.

For så vidt angår den ekstraordinære genoptagelse i øvrigt kan det ikke lægges til grund, at samtlige indtægter hidrørte fra skattefrie spillesider, hvilket fører til, at sagsøgeren når bortses fra det ovenfor anførte må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt for en endnu ikke endelig opgjort del, og at skattemyndighederne derfor har været berettiget til efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at foretage ændringer i sagsøgerens skatteansættelser for årene 2006-2008.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at SKATs afgørelse af 1. maj 2013 er ugyldig, fordi en anmodning om yderligere suspension af fristen for indsigelse mod agterskrivelsen ikke blev imødekommet. Det lægges til grund, at anmodningen var begrundet i sagsøgerens ønske om at få landet sagen på et beløb, som sagsøgeren havde mulighed for at betale.

Der er først under retssagen fremkommet de oplysninger, der har ført til, at skatteministeriet har anerkendt nogle nedsættelser. Allerede derfor finder retten ikke, at det var i strid med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., at SKAT den 1. maj 2013 traf afgørelsen uden at meddele yderligere udsættelse, hvorfor afgørelsen ikke af denne grund er ugyldig.

Da skatteministeriet for to indkomstår har anerkendt en nedsættelse, og da retten har fundet, at det udøvede skøn hviler på et fejlagtigt grundlag, hjemvises sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 herefter til fornyet behandling hos skattemyndighederne i overensstemmelse med sagsøgerens subsidiære påstand. Det kan ikke føre til et andet resultat, at sagsøgeren først under retssagens behandling reelt er fremkommet med relevante oplysninger.

På baggrund af sagens forløb og udfald, finder retten, at sagens omkostninger skal ophæves.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteansættelserne for sagsøgeren, A, for indkomstårene 2006-2011, hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.