Dokumentets metadata

Statlig udenlandsk organisation ikke skattepligtig til Danmark

En udenlandsk organisation ønskede bekræftet, at de ikke var omfattet af begrænset skattepligt til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, ved deltagelse i et samarbejde med andre virksomheder. Skatterådet kunne bekræfte, at organisationen ikke kunne omfattes af denne bestemmelse, idet organisation var en del af den udenlanske stat og ikke var organiseret som et kapitalselskab eller en forening.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at A ikke er omfattet af begrænset skattepligt til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a ved deltagelse i et samarbejde med andre virksomheder?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er en udenlandsk offentligejet virksomhed, som sammen med andre virksomheder planlægger at deltage i et samarbejde i her i landet. Samarbejdet oprettes ikke som en selvstændig juridisk enhed.

Efter den udenlandske lovgivning anses A for at være et statsligt organ. A er ikke en selvstændig juridisk person, men A er derimod en del af denne stat, der i sig selv er en juridisk person. Regeringen har gennem lovgivningen styringen med A. A har ingen aktiekapital og har derfor kun en selskabskapital.

En væsentlig forskel mellem et almindeligt kommercielt aktieselskab/anpartsselskab og A er desuden, at A udfører myndighedsopgaver som en del af sin virksomhed.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med "ja".

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, at:

"§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 6. …" (Vores understregning)

Spørgsmålet bliver herefter, hvorvidt A anses for at være omfattet af definitionen "selskaber og foreninger mv.", i selskabsskattelovens § 2, stk. 1.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1 henviser til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, hvoraf det fremgår, at:

"§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1) Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

…

A er en myndighed, som drives i form af et statsligt organ. Virksomheden eller organisationen svarer derfor ikke til selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Dette er desuden i overensstemmelse med nedenstående praksis, hvorefter udenlandske statslige organer, som ikke er organiseret som et selskab eller en forening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og 2, ikke kan være skattepligtige til Danmark, idet den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, alene omfatter selskaber med hjemsted i udlandet af samme art som de i § 1 nævnte.

Danmark kan derfor i disse tilfælde ikke beskatte indtægter, der oppebæres af vedkommende stat som sådan, jf. TfS 1994, 236 TSS/DEP.

SKM2007.221.SR

Ovenstående princip, om at Danmark ikke har hjemmel til at beskatte udenlandske statslige organer, er videreført i SKM2007.221.SR. Sagen vedrørte et selskab B, som var en offentlig selvstændig forskningsenhed under et spansk ministerie og skattefritaget efter spansk lov. B havde indgået en aftale med det danske selskab A, hvorefter A skulle erhverve en licens til udnyttelse og videreudvikling af et patent, som ejedes af B, mod en betaling af en årlig royalty til B.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, at et selskab eller en forening mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1 med hjemsted i udlandet vil være skattepligtig af royalties oppebåret fra kilder her i landet. Det skulle derfor afklares, hvorvidt B kunne anses som et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1., og hvorvidt A derfor ved betalingen af royalty til B skulle indeholde skat efter kildeskattelovens § 65C, stk. 1.

Skatterådet bekræftede, at et dansk selskab ikke skulle indeholde skat af royalty til en statslig spansk institution, da der ikke i dansk skattelovgivning er hjemmel til at beskatte udenlandske statslige organer, der ikke er organiseret som et aktie- eller anpartsselskab eller en forening mv., jf. TfS 1994, 236 TSS/DEP.

Konklusion

Henset til A´s status som et offentligt organ, som er skattefritaget efter det pågældende lands regler, findes A ikke at kunne udgøre et selskab eller forening mv. i relation til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, og der er dermed ikke i dansk skattelovgivning hjemmel til at beskatte A ved eventuelle indtægter ved deltagelse i samarbejdet her i landet.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A ikke er omfattet af begrænset skattepligt til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, ved deltagelse i et samarbejde med andre virksomheder her i landet.

Begrundelse

Sagen drejer sig, om hvorvidt A er begrænset skattepligtig til Danmark, som følge af sin deltagelse i et samarbejde her i landet. Dette samarbejde oprettes ikke som en selvstændig juridisk enhed.

Hvorvidt A er at anse som begrænset skattepligtig til Danmark beror i første række på en vurdering af om A er et selskab eller en forening.

Selskaber eller foreninger m.v. der er hjemhørende i udlandet kan bliver begrænset skattepligtig til Danmark, såfremt de kan omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, som følge af henvisningen i selskabsskattelovens § 2 til denne bestemmelse.

Den retlige vurdering af, om det/den udenlandske selskab eller forening er omfattet af bestemmelsen, skal foretages efter intern dansk skattelovgivning.

Efter SKATs opfattelse kan A ikke umiddelbart anses som en forening, da den ikke har de karakteristika, der er kendetegnende for en forening sådan som det fremgår af Skattedepartementets udtalelse TfS 1984, 434 DEP.

Det fremgår blandt andet af Skattedepartementets udtalelse, at den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud. Der er mange deltagere. Deltagerkredsen kan skifte, således at nogle deltagere afløser andre. Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse. A har ingen af ovennævnte kendetegn.

Det er oplyst, at A er en offentligt ejet organisation, der efter den udenlandske skattelovgivning er skattefritaget. A er ikke organiseret som et kapitalselskab. A er styret af den udenlandske regering, der fastlægger A´s opgaver.

A er ikke nogen selvstændig juridisk enhed, idet den er en del af den pågældende udenlandske stat. A har ingen aktiekapital og har derfor kun en selskabskapital.

Danmark beskatter ikke fremmede stater, idet de anses for omfattet af det immunitetsprincip der knytter sig til fremmede stater. Se punkt 6.38 og 6.39 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 1.

Det må herefter lægges til grund, at A er at anse som en udenlandsk statslig organisation. Efter SKATs opfattelse kan en udenlandsk statslig organisation, der i det pågældende land er skattefritaget ikke omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1. SKAT henviser til Skatterådets praksis.

Skatterådet bekræftede i SKM2007.221.SR, at et dansk selskab ikke skulle indeholde skat af royalty til en statslig spansk institution efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g. Efter denne bestemmelse er udenlandske selskaber eller foreninger skattepligtig af royalty fra kilder her i landet. Imidlertid er der ikke i dansk skattelovgivning hjemmel til at beskatte udenlandske statslige organer, der ikke er organiseret som et aktie- eller anpartsselskab eller en forening m.v.

I SKATs indstilling til begrundelsen i SKM2007.221.SR er der henvist til TfS 1994, 236 TSS/DEP, og at den spanske institution skattefritaget efter spansk lov.

Sammenfattende er det SKATs opfattelse, at A ikke er at anse som begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, idet A ikke kan omfattes af denne bestemmelse, idet A er en del af den den udenlandske stat og ikke er organiseret som et kapitalselskab (aktie- eller anpartsselskab) eller en forening m.v.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

2a) sparekasser, andelskasser og foreninger oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed,

2b) registrerede medarbejderinvesteringsselskaber efter § 7 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber,

2c) (Ophævet)

2d) DSB,

2e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, og som har en installeret effekt på over 25 kW. Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter som nævnt i 1. pkt.,

2f) kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten,

2g) Energinet.dk,

2h) vandforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og spildevandsforsyningsselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., der for andre og mod betaling behandler eller transporterer spildevand. Skattepligten gælder uanset vand- henholdsvis spildevandsforsyningsselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, beskattes henholdsvis interessenterne, komplementaren og kommanditisterne efter reglerne i denne bestemmelse,

2i) Naviair,

2j) Danpilot,

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,

3a) brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt eller delvis ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted på grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser efter tilladelse fra Skatterådet,

4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a,

5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af §§ 294-303 i lov om finansiel virksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og told- og skatteforvaltningen har truffet bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6, samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2 eller fondsbeskatningsloven,

5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er investeringsforeninger,

5b) fonde og foreninger som nævnt i §§ 214-216 i lov om finansiel virksomhed, KommuneKredit og Dansk Eksportfinansieringsfond,

5c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

…

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 6. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1, gevinst, tab og udbytte på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, samt genbeskatningssaldo efter § 31 A.

Forarbejder

Bemærkninger til forslag til Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v., L 43 fremsat 26. november 1959 (Oprindelige selskabsskattelov)

"(…)

IV. Beskatningen af udenlandske selskaber og foreninger.

Beskatningsgrundlaget for udenlandske selskaber og foreninger m. v. er det samme som for de under III nævnte her i landet hjemmehørende foreninger og institutioner m. v.; dog beskattes de udenlandske selskaber og foreninger kun af deres erhvervsindtægt her i landet.

Statsskatten beregnes efter personskalaen for ikkeforsørgere, og kommuneskatten andrager 5 pct. af den skattepligtige indkomst. Såvel statsskatten som kommuneskatten fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det forekommer imidlertid mindre hensigtsmæssigt at beskatte de her omhandlede selskaber og foreninger efter en progressiv skala, navnlig når progressionen ‐ som efter de gældende regler ‐ er afhængig af indkomstens absolutte størrelse. Et sådant beskatningssystem vil afholde udenlandske virksomheder fra at foretage større kapitalinvesteringer i danske filialer.

Da udenlandske selskabers og foreningers virksomhed her i landet som regel foregår i konkurrence med danske selskaber, foreninger m. v., vil det af økonomiske grunde være rigtigst så vidt muligt i skattemæssig henseende at sidestille dem med tilsvarende danske virksomheder. Det foreslås derfor, at også udenlandske selskaber og foreninger beskattes med en enkelt skat på 44 pct. af indkomsten udover 5 000 kr., og at halvdelen af denne skat skal kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Også af denne skat skal 3/25 (12 pct.) tilfalde kommunerne.

Efter de gældende regler indgiver skattepligtige selskaber, foreninger m. v. selvangivelse til de kommunale ligningsmyndigheder, der foretager den foreløbige ansættelse af den skattepligtige indkomst. Anmeldelse angående berigtigelse af udbytterate indgives derimod til amtstuen, i København til direktoratet for Københavns skattevæsen, der tillige foretager ansættelse af "udbytte m. v.". Skatterne til staten af selskaber, foreninger m. fl. opkræves af kommunerne i forbindelse med opkrævningen af kommuneskat. Udbytte- og restrate opkræves dog af amtstuen, i København af skattedirektoratet.

Når selskabsskatterne til stat og kommune nu efter forslaget skal slås sammen til en enkelt skat, foreslås kommunernes foreløbige ansættelser afskaffet, således at ligningen samles hos skatterådene. Samtidig foreslås det, at opkrævning foretages af de myndigheder, der nu opkræver udbytte- og restraten, d. v. s. amtstuerne, i København dog skattedirektoratet.

Af de indgåede beløb overføres som allerede tidligere omtalt 3/25 (12 pct.) til kommunerne.

Hvis et selskab eller en forening m. v. driver virksomhed i flere kommuner, skal den kommunale selskabsskat efter kommuneskatteloven fordeles mellem de kommuner, hvori den skattepligtige virksomhed foregår. Også efter forslaget skal der ske en fordeling af kommunernes andel i selskabsskatten i sådanne tilfælde. De nærmere regler herom indeholdes i et forslag til ændring af kommuneskatteloven, som vil blive fremsat af indenrigsministeren.

(…)"

Bemærkninger til lorslag til lov om Energinet Danmark, L 82 fremsat den 4. november 2004 af økonomi og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

"(…)

Til § 33

Til nr. 1

Ændringen er en følge af, at Energinet Danmark oprettes som en selvstændig

offentlig virksomhed. Ændringen medfører, at Energinet Danmark i forhold til betaling af selskabsskat sidestilles med de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte aktieselskaber.

(…)"

Praksis

SKM2007.221.SR

Skatterådet bekræftede, at et dansk selskab ikke skulle indeholde skat af royalty til en statslig spansk institution, da der ikke i dansk skattelovgivning er hjemmel til at beskatte udenlandske statslige organer, der ikke er organiseret som et aktie- eller anpartsselskab eller en forening m.v.

TfS 1994, 236 TSS/DEP

SKM har udtalt, at der ikke foreligger begrænset skattepligt til Danmark af udbytter, når disse erhverves af en udenlandsk stat som sådan. Er den udenlandske aktionær organiseret som et selskab eller forening der omfattes af SEL § 1, stk. 1 og 2, foreligger der begrænset skattepligt for udbytter efter SEL § 2, stk. 1, litra

c, uanset om vedkommende juridiske person måtte være omfattet af bestemmelsen i SEL § 3, stk. 1, om undtagelse fra skattepligt.

TfS 1984, 434

"Skattedepartementet har udtalt, at der ikke skattemæssigt er noget til hinder for at gennemføre en beskatning af andelsbrug efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Beskatning efter nævnte bestemmelse forudsætter, at der er tale om en selvstændig skattepligtig forening. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, og der svares skat med 40 pct. Foreningsmedlemmerne beskattes af arbejdsvederlag, som foreningen udbetaler.

Følgende forhold kan fremhæves som karakteristiske for en selvstændig skattepligtig forening. Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud. Der er mange deltagere. Deltagerkredsen kan skifte, således at nogle deltagere afløser andre.

Sammenslutningen styres af foreningsorganer, d.v.s. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.

Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri.

En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.

Drives landbruget i interessentskabsform, beskattes overskuddet hos de enkelte deltagere. En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen medfører formuerealisation."

Reglerne om beskatning af udenlandsk indkomst i Danmark og for ophør af skattepligten til Danmark, Betænkning nr. 1060 december 1985, side 65

"(…)

4.2. Begrænset skattepligt.

Efter selskabsskattelovens § 2 er selskaber og foreninger m. f1., som har hjemsted i udlandet, skattepligtige af visse indtægter her fra landet. Udtrykket udlandet omfatter også Grønland og Færøerne.

De udenlandske selskaber og foreninger m.fl., der er omfattet af denne bestemmelse, er sammenslutninger af samme art som de i lovens § 1 nævnte danske selskaber og foreninger m.fl.

Skattepligten omfatter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a)-e):

(…)"

Den juriske vejledning, 2018-1, C.F.8.2.2.10.3.2 Beskatningsret for det land, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende (kildelandet)

(…)

Stater og statslige institutioner

Nogle danske DBO'er indeholder en bestemmelse, som friholder

• den anden stat
• dens centralbank
• andre offentlige myndigheder og offentlige institutioner, som kontrolleres af regeringen i den anden stat, fra beskatning i kildelandet.

Bestemmelsen kan enten være et særligt stykke i artikel 10 eller et litra under artikel 10, stk. 2, hvor procentsatsen for kildelandets beskatning er sat til 0.

Mange lande afstår i deres eget retssystem fra at beskatte udbytte, som et selskab i landet betaler direkte til staten i det andet land eller til statslige institutioner i det andet land som fx landets nationalbank. Danmark og mange andre lande gør det, fordi den fremmede stat anses for omfattet af det immunitetsprincip der knytter sig til fremmede stater. Se punkt 6.38 og 6.39 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 1. Se også TfS 1994, 236 DEP og afsnit C.F.8.2.2.1.4 om, i hvilken udstrækning stater og andre offentlige myndigheder og institutioner er omfattet af modeloverenskomsten.

En række lande kan dog kun afstå fra at beskatte udbyttebetalinger til andre stater mv., hvis der er en særlig hjemmel til det i DBO'en.

(…)