Dokumentets metadata

Andelsbeskatning - Ophør med henlæggelse til andelshaverkonti og forrentning

Skatterådet bekræftede, at andelsselskabet kunne opretholde sin skattemæssige status som andelsbeskattet selskab også efter de påtænkte vedtægtsændringer var gennemført. Ophør med henlæggelse til andelshaverkonti og forrentning af disse konti påvirkede ikke andelsselskabets skattemæssige status. Endvidere bekræftede Skatterådet, at andelsselskabets medlemmer skulle beskattes på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet besluttede udbetaling af renten, og at denne forrentning blev beskattet som erhvervsindkomst.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke har betydning for selskabets skattemæssige status som andelsbeskattet selskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3
2. Kan Skatterådet bekræfte, at forrentning af andelshaverkonti beskattes hos andelshaverne på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling af renten til andelshaverne, og at beskatningen sker som erhvervsindkomst (dvs. som personlig indkomst for fysiske andelshavere)?

Svar:

1. Ja.
2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Andelsselskabet har et kooperativt formål. Selskabets formål er at afsætte andelshavernes produkter samt at være til gavn for selskabet og andelshaverne. Dette bindende svar omhandler de skattemæssige konsekvenser af ophør med indbetaling på selskabets andelshaverkonti og dermed en forventet afvikling af disse over tid. Andelshaverkonti er en del af den fordelte egenkapital i andelsselskabet.

Opbygning af andelshaverkontoen sker ved, at en andelshaver hensætter en del af årets betaling på kontoen. Andelshaverkonti forrentes ikke.

Overordnet overvejes følgende ændringer:

• Henlæggelse til andelshaverkonti stoppes.
• Den nuværende saldo på andelshaverkonti i andelsselskabet vil blive stående på navn i selskabet. Enhver udbetaling fra andelshaverkonti forudsætter repræsentantskabets forudgående godkendelse.
• Der indføres mulighed for forrentning af andelshaverkonti frem til udbetalingstidspunktet. Forrentningen fastsættes som udgangspunkt af repræsentantskabet, og der sker alene forrentning og udbetaling i det omfang, repræsentantskabet godkender dette.

Med denne anmodning om bindende svar ønsker selskabet sikkerhed for, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke får utilsigtede skattemæssige konsekvenser for selskabet eller andelshaverne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Det ønskes bekræftet, at den skitserede vedtægtsændring vedrørende andelshaverkonti ikke har betydning for andelsselskabets skattemæssige status som andelsbeskattet selskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, forudsætter følgende:

1. At andelsselskabets formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde,

2. At andelsselskabets omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning,

3. At andelsselskab, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse.

Andelsselskabet opfylder ovennævnte betingelser, herunder medlems- og omsætningskrav, og udbetaling af andelshaverkonti sker på baggrund af den stedfundne omsætning med andelshaverne.

Den skitserede påtænkte vedtægtsændring omkring ophør, afvikling og forrentning af andelshaverkonti medfører ingen ændring heraf. Indestående på andelshaverkontiene betragtes som egenkapital, og ikke gæld til andelshaverne, og der er derfor ingen skatteretlige udfordringer forbundet med at stoppe henlæggelse og udskyde første mulige udbetalingstidspunkt.

Spørgsmålet er, om denne forrentning er forenelig med betingelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 om, at udlodning til medlemmerne skal ske på baggrund af den stedfundne omsætning med disse - bortset fra en normal forrentning af den indbetalte medlemskapital.

Vi henviser til SKM2011.227.SR, der vedrørte et kooperationsbeskattet andelsselskab, der ønskede at forrente selskabets driftskapital. Rentesatsen skulle være på diskontoen plus 1 pct. point, og den årlige forrentning ville blive udbetalt til andelshaverne (dvs. løbende udbetaling). Skatterådet fandt, at andelsselskabet fortsat opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Afgørelsen minder efter vores vurdering meget om den af os påtænkte forrentning af andelshaverkonti, dog med den forskel, at rentesatsen årligt fastsættes af repræsentantskabet og dermed ikke udgør en objektiv fastsat rentesats. Efter vores vurdering er selve rentesatsen dog ikke afgørende, idet kravet om "normal forrentning", jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, alene vedrører indbetalt medlemskapital, og ikke driftskapital som andelshaverkonti, som - hvis de udloddes - skal fordeles i forhold til omsætningen i en given periode.

Vi henviser igen til SKM2011.227.SR, hvor Skatterådet blandt andet bemærkede følgende:

"Det er af væsentlig betydning at sondre mellem indbetalt medlemskapital og driftskapital.

[…]

Hvis en driftskapital etableres via afregningspriserne over for andelshaverne, er der således ikke tale om en indbetalt medlemskapital i lovens forstand.

En sådan kapital kan derfor ikke danne grundlag for, at en forrentning kan anses for en normal forrentning af en indbetalt medlemskapital og dermed blive kapitalindkomst i stedet for personlig indkomst. I modsat fald ville der have været mulighed for - i strid med grundprincippet i andelsbeskatningen - at transformere personlig indkomst til kapitalindkomst.

[…]

Det betyder dels, at Skatteministeriet ikke opfatter forrentningen som en egentlig rente, men snarere som en slags opskrivning af driftskapitalen og dels at kravet om at forrentningen skal ske i henhold til en normal forrentning ikke finder anvendelse.

Da der er tale om en kapital opstået på baggrund af en lavere afregningspris i en salgsforening, og uden at der er tale om en indbetalt medlemskapital, skal udbetalinger til andelshaverne af et afkast heraf, være forrentet/opskrevet på en sådan måde, at de er baseret på den stedfundne omsætning med andelshaverne.

Da opskrivningen sker på grundlag af et omsætningsbaseret beløb, må den også anses som sket på grundlag af den stedfundne omsætning.

Overskudsfordelingen skal ikke nødvendigvis beregnes på grundlag af et enkelt regnskabsårs omsætning, men kan baseres på en omsætning over flere år."

I ovennævnte sag ønskede spørger at forrente indskudskapital med diskontoen plus 1 pct. point, hvilket Skatterådet godkendte. På baggrund af Skatteministeriet begrundelser, jf. ovenfor, er det dog vores vurdering, at en hvilken som helst rentesats, som repræsentantskabet måtte finde økonomisk forsvarlig, må accepteres.

Vi lægger vægt på følgende:

• Kravet om "normal-forrentning" i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 ikke finder anvendelse for forrentning af driftskapital. Hos andelsselskabet er andelshaverkonti driftskapital.

• Det afgørende er, at forrentning sker på baggrund af den stedfundne omsætning, og at overskudsfordeling ikke nødvendigvis skal beregnes på grundlag af et enkelt års leverancer. Hos andelsselskabet er den enkelte andelshaverkonto netop henlagt på baggrund af leverancer afhængig af, hvor længe andelshaveren har været medlem på samme måde som beskrevet i SKM.2011.227.SR.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at Skatterådet kan besvare spørgsmål 1 med et "ja".

Ad Spørgsmål 2:

Det ønskes bekræftet, at forrentning af andelshaverkonti beskattes hos andelshavere på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling af renten, og at beskatningen sker som erhvervsindkomst (dvs. som personlig indkomst for personlige andelshavere).

Andelshaverne har ikke retskrav på udbetaling af andelshaverkonti. Dette er blandt andet fastslået i det bindende svar SKM2017.33.SR, og stemmer overens med, at en andelshaverkonto udgør en del af egenkapitalen i et andelsselskab.

Forrentning af andelshaverkonti retserhverves først for det pågældende år, når rentesatsen og dermed udbetalingen kan opgøres og besluttes af repræsentantskabet. Andelshaverne kan således ikke siges at erhverve ret til forrentningen før eventuel udbetaling sker.

Retserhvervelsestidspunktet er afgørende for beskatningstidspunktet, jf. SKM2017.33.SR. Da der ikke erhverves ret til forrentning før udbetalingen, er det vores vurdering, at beskatning af forrentningen sker på udbetalingstidspunktet.

Vedrørende beskatningen som personlig indkomst hos de personlige andelshavere, henviser vi til følgende uddrag af SKM2011.227.SR:

"Den frie egenkapital, der vedrører opsparet overskud, kan være fordelt på andelshaverne i forhold til omsætningen f.eks. i det år, hvor selskabet har haft overskud alt efter bestemmelserne i vedtægterne. Selv om sådanne konti er noteret på navn, og andelshaveren har mulighed for at få udbetalt indestående i tilfælde af andelshaverens ophør som leverandør, vil disse medlemskonti stadig i relationen til foreningen have karakter af fri egenkapital.

Hvis andelshaveren har et aktuelt krav om betaling af en del eller hele indestående på medlemskontiene, vil det i andelsselskabet have karakter af gæld. En sådan overgang fra egenkapital til en fordring fra andelshaveren mod andelsselskabet er en udlodning og dermed skattepligtig.

Hvis en driftskapital etableres via afregningspriserne over for andelshaverne, er der således ikke tale om en indbetalt medlemskapital i lovens forstand.

En sådan kapital kan derfor ikke danne grundlag for, at en forrentning kan anses for en normal forrentning af en indbetalt medlemskapital og dermed blive kapitalindkomst i stedet for personlig indkomst. I modsat fald ville der have været mulighed for - i strid med grundprincippet i andelsbeskatningen - at transformere personlig indkomst til kapitalindkomst."

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at forrentning af andelshaverkonti beskattes når repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling af forrentningen til andelshaverne og som erhvervsindkomst (dvs. personlig indkomst for personlig andelshaverne). Det er derfor vores vurdering, at Skatterådet kan besvare spørgsmål 2 med "Ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den under spørgsmål 1 påtænkte ændring af vedtægterne ikke har betydning for selskabets skattemæssige status som andelsbeskattet selskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Det er oplyst, at selskabet er et andelsselskab med et kooperativt formål. Andelsselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Selskabets formål er at afsætte andelshavernes produktion.

Spørger ønsker nu at fortage nogle vedtægtsændringer, der muliggør dels at henlæggelser til andelsshaverkonti stoppes og udbetales til andelshaverne og dels at der indføres mulighed for en forrentning af andelshaverkonti frem til udbetalingstidspunktet.

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, at et andelsselskab kan være omfattet af kooperationsbeskatning, når en række betingelser er opfyldt.

For det første skal andelsselskabets formål være at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsselskabets virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden måde lignende måde (det kooperative formål).

For det andet må omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct. af den samlede omsætning.

For det tredje skal den stedfundne omsætning med medlemmerne anvendes som grundlag for udlodning til disse, idet der dog kan foretages en normal forrentning af indbetalt medlemskapital.

For så vidt angår de to først nævnte betingelser lægger SKAT umiddelbart til grund, at de er opfyldt, sådan som sagen er oplyst for SKAT.

De påtænkte vedtægtsændringer vedrører grundlæggende tre selvstændige vurderinger i forhold til, om andelsselskabets skattemæssige status vil blive berørt af ændringerne.

Dels er der spørgsmålet om kvalificeringen af andelshaverkonti i forhold til selskabets kapital, og dels er der spørgsmålet om forrentningen af andelshaverkonti, idet den skal opfylde kravet om normal forrentning, såfremt der er tale om indbetalt medlemskapital, og endeligt er der spørgsmålet om hvorvidt udbetalingen af forrentningen sker under hensyntagen til den stedfundne omsætning med medlemmerne.

SKAT bemærker indledningsvist, at Skatterådet tidligere har taget stilling til en andelshaverkonti i relation til et andelsselskabs skattemæssige status. Det drejer sig om det bindende svar offentliggjort som SKM2017.33.SR.

Skatterådet kvalificerede denne kapital, som en del andelsselskabets egenkapital, idet det fremgik af andelsselskabets vedtægter. Dette indebærer, at der ikke i forbindelse med henlæggelsen er etableret noget gældforhold for andelshaverne, og at andelshaverkontiene derfor ikke kan anses som en indbetalt medlemskapital.

Egenkapital er en efterstillet kapital, som andelshaverne i værste fald kan miste. Andelshaverne har først erhvervet ret til midler på andelshaverkonti på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer endelig beslutning om udbetaling af beløb fra andelshaverkontiene. Andelsselskabet er derfor ikke umiddelbart forpligtiget til at udbetale indestående på medlemmernes andelshaverkonti.

Der er ikke i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, fastsat nogle bestemmelser, der begrænser andelsselskabets mulighed for at disponere over sin egenkapital.

Andelsselskabets påtænkte vedtægtsændringer om, at ophæve og afvikle andelshaverkonti, har derfor efter SKATs opfattelse, ikke nogen skattemæssige konsekvenser for andelsselskabets status som andelsbeskattet selskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår spørgsmålet om forrentning af andelshaverkonti kan SKAT henvise til ovennævnte bindende svar afgjort af Skatterådet med SKM2017.33.SR, hvor Skatterådet fandt, at et andelsselskabs andelshaverkonti var oprettet i forbindelse med andelsselskabets henlæggelse af beløb, der var opstået som følge af andelsselskabets afregning med sine andelshavere. Dette indebar, at denne kapital er at anses som en del af andelsselskabets driftskapital.

Dette medfører, efter SKATs opfattelse, at forrentningen ikke er en egentlig rente, men snarere at anse som en slags opskrivning af driftskapitalen (andelskontiene), og at kravet om normal forrentningen ikke finder anvendelse ved denne type forrentning.

SKAT kan også henvise til Skatterådets praksis om dette spørgsmål, der blandt andet er gengivet ved det bindende svar i SKM2016.294.SR. Denne sag omhandlede en af andelsselskabet oprettet "Indskudskapital", der blev etableret på baggrund af andelshavernes samhandel med andelsselskabet.

Denne driftskapital er ikke at anse som en indbetalt medlemskapitel i lovens forstand. Der er ej heller tale om en forrentning af et driftslån, idet der ikke er etableret et låneforhold til andelshaverne. Denne sondring omtales tillige i Dansk Andelsret af Erik Hørlyck, 3. udgave, side 171.

Dette fremgår også af SKM2011.227.SR, at såfremt en kapital etableres via afregningspriserne over for andelshaverne, er der således ikke tale om en indbetalt medlemskapital i lovens forstand.

Som konsekvens heraf er der heller ikke krav om, at andelsselskabets forrentning af andelshaverkontiene skal overholde kravet om normal forrentning, som foreskrevet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Der er derimod et krav om, at udbetaling af forrentningen skal ske i forhold til den stedfundne omsætning med medlemmerne jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

SKAT bemærker, at denne regel ikke nødvendigvis forudsætter, at fordelingen skal beregnes på grundlag af et enkelt regnskabsårs omsætning, men kan baseres på en omsætning over flere år jf. SKM2011.227.SR. Fordelingen kan også foretages på baggrund af en puljeordning. Se TfS 1992, 435 LSR.

Det er derfor SKATs opfattelse, at en eventuel udbetaling af forrentning af andelshaverkonti vil ske i forhold til den stedfundne omsætning med andelsselskabets medlemmer, idet denne fordeling sker på baggrund af en omsætningsbestemt kapital.

De påtænkte vedtægtsændringer om, at andelshaverkontiene kan forrentes og udbetales efter repræsentantskabets beslutning, påvirker således ikke andelsselskabets skattemæssige status som andelsbeskattet selskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Sammenfattende er det SKATs opfattelse, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke vil påvirke andelsselskabets status, som et kooperativt beskattet selskab. Selskabet kan dermed fortsat omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, efter de påtænkte vedtægtsændringer er gennemført.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at forrentning af andelshaverkonti beskattes hos andelshaverne på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling af renten til andelshaverne, og at beskatningen sker som erhvervsindkomst (dvs. som personlig indkomst for fysiske andelshavere).

Begrundelse

I forbindelse med andelsselskabets påtænkte vedtægtsændringer, ønskes der også svar på, hvornår andelshaveren skal beskattes af en eventuel forrentning af andelshaverkonti samt, hvordan andelshaveren skal beskattes af denne forrentning.

SKATs vurdering af dette spørgsmål afhænger til dels af besvarelsen af spørgsmål 1. Som anført i besvarelsen kan andelshaverkontiene ikke anses som en indbetalt medlemskapital og er derfor ikke omfattet af kravet om normal forrentning.

Det afgørende er således, hvad andelshaverne får udbetalt. Det skal præciseres, at der alene er tale om udbetaling af driftskapital, som er opsparet på baggrund af leverancerne. Se også SKM2011.227.SR.

Det er derfor SKATs opfattelse, at denne forrentning skal anses som et tillæg til efterbetaling, idet beløbet er en del af den betaling andelshaverne modtager for at levere til andelsselskabet.

Beløb der vedrører efterbetaling beskattes som personlig skattepligtig indkomst efter personskattelovens § 4, stk. 4, jf. statsskattelovens § 4. Se også Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.2.8, hvoraf det fremgår. at baggrunden for denne regel er, at udbetalinger, der ikke udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital, typisk har en meget nær tilknytning til andelshaverens erhvervsmæssige omsætning. Beløbet har ej heller tidligere været beskattet hos andelshaveren.

Denne skattepligtige indkomst beskattes som følge heraf som erhvervsindkomst.

Som følge af ovennævnte kan beløbet derfor ikke omfattes af reglerne om udbytte vedrørende en indbetalt medlemskapital, og den vil derfor ikke være skattepligtig efter LL § 16 A, stk. 1. Beløbet er heller ikke skattepligtigt som kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 4, idet det ikke er indkomst, der udgør en normal forrentning af indbetalt medlemskapital.

For så vidt angår besvarelsen af, hvornår andelsselskabets medlemmer bliver beskattet af en eventuelt udbetalt forrentning, er det afgørende for tidspunktet, hvor andelshaveren erhverver ret til beløbet dvs. retserhvervelsestidspunktet.

Dette fremgår af Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.2.8 om andelsbeviser, at:

"Skattepligten indtræder på retserhvervelsestidspunktet. Dette er tilfældet, uanset hvornår omsætningen med andelshaveren/medlemmet har været.

Retserhvervelsestidspunktet afhænger af en konkret vurdering af selskabets vedtægter og øvrige reguleringer af forholdet mellem selskabet og dets medlemmer.

Eksempelvis vil retserhvervelsestidspunktet ofte indtræde på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling."

Ifølge andelsselskabets vedtægter er der tidsmæssig sammenhæng mellem repræsentantskabets beslutning om at forrente andelshaverkontiene, og det tidspunkt hvor det besluttes at udbetale beløbet.

Det er derfor SKATs opfattelse, at andelshaverne erhverver endelig ret til forrentningen på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om at udbetale forrentningen.

Sammenfattende er det SKATs opfattelse, at forrentningen skal beskattes på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling af renten til andelshaverne, og at denne indtægt beskattes som erhvervsindkomst (dvs. personlig indkomst for andelshaverne).

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1164 af 9. juni 2016):

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

…

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,

Praksis

SKM2016.294.SR

Andelsforeningens indskudskapital anset som kapital, der stammede fra betaling for leverancer fra andelshaverne til andelsbeskatning. En sådan kapital skulle anses som driftskapital, der indgår i andelsforeningens egenkapital og derfor ikke gæld til andelshaverne.

Som følge heraf beskattes andelshaverne ikke i forbindelse med henlæggelsen, men beskatningstidspunktet sker først på det tidspunkt, hvor andelsforeningens repræsentantskab træffer beslutning om udbetaling til andelshaverne af beløb fra indskudskapitalen.

SKM2011.227.SR

Et andelsbeskattet selskab ønskede at oprette en indskudskapital. Skatterådet anså andelsselskabets indskudskapital som driftskapital, idet denne kapital stammer fra midler, der vedrører andelsselskabets drift. Indskudskapitalen (driftskapitalen) opstår som følge af andelsselskabets afregningspriser med sine andelshavere, og har derfor ikke været beskattet hos andelshaveren. På baggrund heraf, kan andelshaverne ikke sidestilles med kreditorer i relation til indestående på driftskapital kontoen.

Indestående på driftskapital kontoen tilhører andelsselskabet, og andelshaverne har ikke noget retskrav på senere udlodning. Denne kapital er derfor ikke at anse som indbetalt medlemskapital i lovens forstand. Som følge heraf vil der først udløses beskatning, når andelshaveren erhverver ret til beløbet og ikke på det tidspunkt, når andelsselskabet henlægger det på indskudskapitalen.

TfS 1992, 435 LSR

Et andelsselskab, der havde indgivet selvangivelse som produktions- og salgsforening, klagede over, at skattemyndighederne havde anset selskabet for omfattet af bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Andelsselskabet arbejdede i tilknytning til et andet andelsselskab med hjemsted på Færøerne, og som der havde i alt 164 andelshavere bestående af fiskeskippere og fiskeindustrier. Andelsselskabet opkøbte fisk hos puljer, der blev administreret af selskabet på Færøerne, som også foretog fakturering. Når varerne blev leveret til Danmark, blev de indsat på fryselager for det færøske selskabs regning og overgik først til det klagende selskab, når varerne blev videresolgt. Andelsselskabets overskud blev fordelt i forhold til leverancerne fra de pågældende puljer, hvis indtægter blev fordelt videre til puljedeltagerne efter disses omsætning med puljen. Skattemyndighederne havde ikke fundet, at det danske selskab opfyldte betingelserne i SEL § 1, stk. 1, nr. 4, om at udlodninger af overskud skulle fordeles blandt medlemmerne i forhold til omsætningen. Efter oplysningerne om det omhandlede puljesystem tiltrådte LSR, at fordelingen af andelsselskabets overskud til medlemmerne reelt måtte anses for at ske på grundlag af de af medlemmerne til selskabet leverede produkter. Andelsselskabet var herefter med rette omfattet af bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 4, om produktions- og salgsforeninger.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Personskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1163 8. oktober 2015):

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

…

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 18 dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.

Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1164 af 9. juni 2016):

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

…

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,

Statsskatteloven (Lov nr. 149 10. april 1922):

§ 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

1. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

Praksis

SKM2017.33.SR

A AmbA ønskede svar på en række spørgsmål i forbindelse med henlæggelse på andelshaverkonti og anden personlige konti. SKAT indstiller til Skatterådet, at der ikke udløses beskatning ved henlæggelse på andelshaverkonti og anden personlige konti, da disse konti indgår i andelsselskabets egenkapital. Som følge heraf er der ikke tale om en gæld til andelshaverne. SKAT indstillede også, at beskatning først indtræder på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udbetalingen, idet andelshaverne først på dette tidspunktet erhvervede endelig ret til indestående på disse konti. Udbetalingen skete ratevis. Indstillingen fulgte således Skatterådets praksis. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

SKM2016.294.SR

A ønskede svar på en række spørgsmål i forbindelse med henlæggelse på indskudskapitalen og de hermed forbundne skattemæssige konsekvenser, det måtte have for selskabets danske og udenlandske andelshavere. Skatterådet bekræftede, at henlæggelse til den såkaldte indskudskapital ikke ville udløse beskatning hos andelshaverne, og at beskatningen først ville ske på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udbetaling. Endvidere bekræftede Skatterådet, at de udenlandske andelshavere hverken var begrænset skattepligtige af udbetalingerne eller "forrentninger" af beløb fra indskudskapitalen, idet disse beløb ikke var at anse som udbyttebetalinger fra A.

SKM2011.227.SR

Skatterådet accepterede, at et andelsselskab kunne etablere en ordning, hvor der blev oprettet en driftskapital uden, at andelsselskabet mistede sin status som et kooperativt beskattet selskab. Denne kapital ønskes forrentet årligt, hvilket heller ikke havde betydning for andelsselskabets skattemæssige status. Forrentningen skulle udbetales årligt til andelshaverne. Denne udbetaling er at anse som personlig indkomst for andelshaverne, idet den ikke stammer fra en udlodning af en normal forrentning af indbetalt medlemskapital. Skatterådet bekræftede endvidere, at selskabets andelshavere beskattes, når selskabet træffer endelig beslutning om udbetalinger fra driftskapitalen, også selvom udbetalingerne foretages ratevis over en periode på 2-3 år.

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.2.8 om andelsbeviser

"Hvornår er gevinst og tab personlig indkomst, og hvornår er gevinst og tab kapitalindkomst?

Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser, der er omfattet af ABL § 18, medregnes til kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 5.

Udlodninger og afståelsessummer efter LL § 16 B fra andelsforeninger, der er omfattet af ABL § 18, medregnes til den personlige indkomst, når udlodningen ikke udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital. Se PSL § 4, stk. 4. Baggrunden for denne regel er, at udlodninger, der ikke udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital, typisk har en meget nær tilknytning til andelshaverens/medlemmets erhvervsmæssige omsætning.

Hvis udlodningen eller afståelsessummen efter LL § 16 B er en normal forrentning af en indbetalt andelskapital, medregnes udlodningen mv. til kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4, stk. 4."