Dokumentets metadata

Fri bil - hovedaktionærs rådighed - formodning for privat rådighed beskatningsgrundlag ved privat rådighed

Sagens spørgsmål var, dels om indstævnte havde haft privat rådighed over bilen af mærket Audi Q7 i 2010, 2011 og 2012 og derfor skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, dels hvorvidt indstævnte havde godtgjort, at en omregistrering af bilen kunne sidestilles med et salg og senere tilbagekøb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for værdien af bilen.

Audien var ejet af den virksomhed, hvor indstævnte i de omhandlede indkomstår var hovedaktionær og direktør. Virksomheden ejede i perioden også en Audi A6, som stod til familiens private rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Virksomheden omregistrerede bilen til blandet anvendelse i 2010 og betalte i den omhandlede periode privatbenyttelsesafgift af bilen. I 2010 indkøbte indstævnte en båd og en bådtrailer til privat brug. I husstanden var der ikke en anden bil, der havde anhængertræk og kunne trække trailer med båd. Indstævnte købte den omhandlede Audi Q7 privat i 2013. Der blev ikke udarbejdet kørebog for bilen.

Byretten fandt, at indstævnte ikke skulle beskattes af værdi af fri bil. Byretten anførte i den forbindelse, at der under de foreliggende omstændigheder ikke bestod en formodning for privat rådighed. Skatteministeriet ankede byrettens dom til landsretten.

Landsretten fandt, at der bestod en stærk formodning for, at den omhandlede Audi Q7 stod til rådighed for indstævntes private anvendelse.

Denne formodning var ikke afkræftet ved en fraskrivelseserklæring eller ved indstævnte og hans ægtefælles forklaring om, at omregistreringen skete til fordel for sælger, der skulle have mulighed for at bruge bilen privat.

Landsretten fandt herefter, at bilen havde stået til indstævntes private rådighed i 2010, 2011 og 2012, og at indstævnte derfor var skattepligtig af værdien efter ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4.

For så vidt angår beskatningsgrundlaget, fandt retten, at omregistreringen ikke kunne sidestilles med et salg og senere tilbagekøb, hvorfor bilens værdi ikke skulle beregnes med udgangspunkt i værdien på omregistreringstidspunktet, men på anskaffelsestidspunktet som gjort af SKAT.

Landsretten ændrede dermed byrettens dom og gav Skatteministeriet medhold i sin frifindelsespåstand.

Parter

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/ Adv. Sune Riisgaard

mod

A

(v/Adv Christian Falk Hansen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Linda Hangaard, Stig Glent-Madsen og Kresten Trolle (kst.)

Sagens oplysninger og påstande

Retten i Horsens har den 19. december 2016 afsagt dom i 1. instans (sag BS 150-157/2016) SKM2017.173.BR.

Påstande

Appellanten, Skatteministeriet, har gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, A, har påstået dommen stadfæstet og gentaget sin subsidiære påstand for byretten.

Forklaringer

A og MA har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret, at der var mange tilfælde, hvor han skulle besøge kunderne, og virksomheden købte derfor den omhandlede Audi Q7. Dengang var der mange forhandlere, som skulle besøges. Han kørte omkring 20.000-25.000 km om året, men det er dog muligt, at dette tal var mindre. I 2015 blev bilen solgt, og den havde da kørt omkring 116.000-120.000 km. Ved overdragelsen i 2010 havde bilen kørt ca. 70.000 km. Det var hans kone, MA, der underskrev købskontrakten i september 2010.

Han havde brug for ekstra plads, når han skulle levere varer til kunderne, og derfor havde de valgt en Audi Q7. Bilen stod i virksomheden. I september 2010 blev bilen omregistreret, da der skulle ansættes en sælger. Bilen skulle benyttes af den nye sælger, der skulle bruge bilen både erhvervsmæssigt og privat. Sælgeren blev ikke ansat. Virksomheden har en stor mængde data, og derfor sletter man løbende gamle mails mv. Der var ikke anledning til at gemme data vedrørende den potentielle sælger. Han ved ikke, hvorfor virksomheden har gemt mails i forbindelse med korrespondancen med G3. MA stod for det regnskabsmæssige.

Da sælgeren ikke blev ansat, fortsatte de med at bruge bilen erhvervsmæssigt som hidtil. De ansatte ikke en anden sælger på daværende tidspunkt, hvor kun han og MA var ansat i virksomheden. Han var bevidst om, at bilen skulle være af en høj kvalitet, da han brugte lang tid på landevejen. Bilen var ikke udstyret med reoler eller lign. indretning.

Han har parkeret bilen på bopælen 3-4 gange, hvor han den efterfølgende dag skulle bruge den til Y7-by. Han har aldrig brugt den til privat brug. Der kan kun sidde to personer i bilen. Privatkørslen skete altid i den anden bil. De biler, de har brugt privat, har typisk haft en værdi på 1,1-1,3 mio. kr.

Virksomheden anvender i dag en Mercedes Vito, som også holder på virksomhedens adresse.

Han regnede ikke med, at bilen kunne trække båden, og det gjorde den heller ikke. De brugte ikke bilen til at trække båden, og båden kom hurtigt til salg igen. Kørselsbehovet med båden var begrænset til to gange om året.

Han underskrev fraskrivelseserklæringen efter opfordring fra revisoren. På daværende tidspunkt ledte de fortsat efter en sælger.

Han købte bilen privat i 2013, fordi de ikke igen ønskede at blive involveret i en skattesag. Han brugte den efterfølgende privat, og han brugte den også erhvervsmæssigt mod at få kørepenge.

MA har forklaret, at det i virksomheden var påkrævet med en bil, der skulle anvendes erhvervsmæssigt, og derfor købte de den pågældende bil. Da de skulle ansætte en sælger, der også skulle bruge bilen privat, foretog de omregistrering til blandet brug. Revisoren havde sagt, at der var brug for en vurdering. Det var G3, der sagde, at der skulle laves en købskontrakt, og hun forstod, at det var nødvendigt for at få klarhed om momsberegningen. Bilen skulle således sælges og købes tilbage. De betalte omkring 9.000 kr. i vurdering. Hun ved ikke, hvorfor den valgte fremgangsmåde blev anvendt.

De skulle have bilen vurderet for at finde ud af, hvad den nye sælger skulle beskattes af. Derfor sendte hun den fremlagte mail af 10. september 2010 til G3. G3 vurderede, at prisen på bilen var 250.000 kr. Der var tale om en omregistrering, selv om der blev lavet en slutseddel.

Normalt arkiverer virksomheden hele korrespondancen vedrørende biler og korrespondance fra andre leverandører, men de sletter alt anden korrespondance, herunder mails fra tidligere medarbejdere. De havde et møde med den potentielle sælger, og hun udarbejdede en ansættelseskontrakt. Da det ikke lykkedes at ansætte sælgeren, indgik de et salgssamarbejde med to andre.

Da det viste sig, at sælgeren alligevel ikke blev ansat, sagde revisoren, at man ikke kunne omregistrere bilen endnu en gang. I dag har virksomheden en bil med gule plader. Audien var slidt, da den blev omregistreret. Da sælgeren ikke blev ansat, stod bilen nærmest stille i de to efterfølgende år.

Familiebilen var en Audi A6, som kostede ca. 1,3 mio. kr. I dag kører de i en Mercedes 350 SL, som også koster ca. 1,3 mio. kr.

Audi Q7'eren blev aldrig anvendt til at trække båden, og de troede heller ikke, at den kunne anvendes til det. De har aldrig brugt denne Audi privat. Hun brugte den heller aldrig erhvervsmæssigt. De har aldrig tidligere haft sager med SKAT.

Hun husker ikke, at A skulle have haft bilen med hjem til bopælen.

Det var revisoren, der rådgav dem til at få underskrevet fraskrivelseserklæringen.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

MA og A er ejere af G1, og A var tillige direktør i virksomheden.

I forbindelse med indgåelse af "købskontrakt" og "slutseddel" om den omhandlede bil Audi Q7 i september 2010 blev det overfor Skat anmeldt, at bilen skulle anvendes både privat og erhvervsmæssigt. På samme tidspunkt indkøbte A til privat brug en båd og en bådtrailer. I husstanden var der ikke en anden bil, der havde anhængertræk og kunne trække trailer med båd.

Virksomheden betalte i 2010, 2011 og 2012 privatbenyttelsesafgift af bilen, som A havde rådighed over. Der blev i samme periode ikke udarbejdet kørebog for den omhandlede bil. Det er oplyst, at A privat købte bilen i 2013 i forbindelse med, at Skat havde stillet spørgsmål ved, om han skulle beskattes af værdi af fri bil.

Under de anførte omstændigheder er der skabt en stærk formodning for, at den omhandlede bil stod til rådighed for A's private anvendelse. Denne formodning er ikke afkræftet ved fraskrivelseserklæringen af 22. september 2010. Det bemærkes i den forbindelse, at det er ubestridt, at der ikke - som anført i erklæringen - blev ansat en ny sælger, der fik bilen til rådighed.

Formodningen er heller ikke afkræftet ved A og MA's forklaringer eller ved den omstændighed, at der ikke konkret er konstateret privat kørsel i den pågældende bil.

Bilen stod herefter til rådighed for A's private anvendelse i 2010, 2011 og 2012, og han er derfor skattepligtig af værdien heraf efter ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Efter MA's forklaring og det i øvrigt foreliggende lægges det til grund, at "købskontrakten" og "slutsedlen" fra september 2010 ikke indebar en reel overdragelse af bilen. Der er således ikke siden anskaffelsestidspunktet i 2007 sket ændringer i ejerforholdet, og bilens værdi skal derfor opgøres i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., således som foretaget af Skat.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for begge retter betale 63.620 kr. til Skatteministeriet. 60.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 3.620 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for begge retter skal A inden 14 dage betale 63.620 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.