Dokumentets metadata

Kommanditister - fradragskonto - regres

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt tab ved indfrielse af en kautionsforpligtelse kunne medregnes på en kommanditists fradragskonto, jf. TS-cirkulære 1990-1. Ifølge cirkulærets pkt. 1, litra c, kan der ved opgørelsen af saldoen medregnes "forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld i det omfang forpligtelsen endeligt påhviler kommanditisten uden regres, til andre deltagere". Kommanditisten havde påtaget sig en kontrakaution for kommanditselskabets kassekredit, og ved kommanditselskabets konkurs blev denne kaution gjort gældende. Der var kun en enkelt kommanditist i KS'et, og komplementaren var et ApS uden anden aktivitet.Landsretten fandt, at komplementarselskabet var deltager i kommanditselskabet i cirkulærets forstand, og at kommanditisten hverken skriftligt eller mundtligt havde givet afkald på sin regresret over for komplementarselskabet, inden kautionsforpligtelsen blev aktuel. Landsretten fandt derfor ikke, at betingelserne for fradragsret efter cirkulæret var opfyldt.Højesteret stadfæstede landsrettens dom "allerede af de grunde, der er anført af landsretten".

Parter

H1 A/S
(advokat Niels Schiersing)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Peter Blok, Per Walsøe og Jytte Scharling.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 12. afdeling den 18. januar 2002.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, H1 A/S, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

I kreditkontrakten af 16. august 1990 mellem F1-Bank og H2 K/S om forhøjelse af kassekreditten til 2.000.000 kr., der er underskrevet af NB på vegne H2 K/S, hedder det i rubrikken sikkerheder mv.:

"Selvskyldnerkaution stillet af

H4 A/S

..."

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet nye forklaringer.

FL har supplerende forklaret bl.a., at der var en stiltiende aftale om, at H1 A/S ikke ville gøre regres overfor H3 ApS. En regresret var illusorisk, da der intet var i H3 ApS. Der blev ikke anmeldt krav i H3 ApS' konkursbo. Da kassekreditten blev forhøjet til 2.000.000 kr. fik H1 A/S ikke nogen henvendelse fra F1-Bank om, at kautionen for de 1.000.000 kr. ikke længere var gældende. Han troede og vidste, at kautionen for de 1.000.000 kr. stadig var gældende, således at banken ville kræve H1 A/S for 1.000.000 kr. i henhold til kautionen, hvis H4 A/S ikke kunne betale. Spørgsmålet om regresret blev drøftet allerede, da konstruktionen med kommanditselskabet og komplémentaren blev etableret, idet H1 A/S aldrig nogen sinde kunne udøve regresret mod komplementaren eller hente penge i komplementarselskabet.

FP har supplerende forklaret bl. a. om bankens opfattelse af "at H1 A/S ikke længere hæftede over for banken, når selskabet ikke gentog selvskyldnerkautionserklæring i forbindelse med forhøjelsen af kassekreditten i august 1990", at han baserede sin opfattelse på, at banken ville have krævet kautionserklæringen gentaget, hvis banken havde fastholdt kautionen. Dette gjorde man altid. Han kan ikke huske, om banken sendte en opgørelse af kautionsforpligtelserne uden kaution for H2 K/S til H1 A/S. Man har ikke efterfølgende i banken kunnet finde en sådan skrivelse.

BJ har forklaret bl.a., at han i perioden 1989-1991 var administrerende direktør for F1-Bank. Det var bankens generelle politik, at såfremt en kautionist blev frigjort fra sin kautionsforpligtelse, ville banken bekræfte det skriftligt over for kautionisten, eller også ville kautionisten rette henvendelse til banken. Han har ikke kendskab til praksis med hensyn til angivelse af kautionister i kontrakter, da han normalt ikke så sådanne kontrakter.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret finder allerede af de grunde, der er anført af landsretten, at H1 A/S' kautionsforpligtelse ikke kan medtages på fradragskontoen.

Højesteret stadfæster derfor landsrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 A/S betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.