Dokumentets metadata

Dokumentets dato:23-05-2017
Offentliggjort:06-06-2017
SKM-nr:SKM2017.390.SR
Journalnr.:16-1849493
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Forbrugsmålere ikke omfattet af håndværkerfradraget (Grøn BoligJobordning 2016-2017)

Skatterådet kan ikke bekræfte, at et projekt med etablering af forbrugsmålere på vand- og varmeforsyning, kan omfattes af håndværkerfradraget (Grøn boligjobordning).

De omhandlede målere skal installeres for at måle forbruget i forhold til de enkelte boliger i en rækkehusbebyggelse. Der er ikke tale om, at de omhandlede målere installeres for at automatisere styring og forbruget.

Installation af forbrugsmålere, til måling af henholdsvis varmeforbrug og forbrug af koldt og varmt forbrugsvand er ikke specifikt angivet i bilag 1 til ligningsloven.

Spørgsmål

  1. Der ønskes svar på, om et givet projekt med etablering af forbrugsmålere på vand- og varmeforsyning i en grundejerforening, hvor der p.t. er kollektiv betaling, vil være dækket af håndværkerfradraget (Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017)?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

I Grundejerforening med X rækkehuse, er der kollektiv afregning af koldt og varmt brugsvand med 1/X-del, mens varmeudgiften fordeles forholdsmæssigt med brug af fordampningsmålere, bortset fra gulvvarme, som afregnes efter kvadratmeter med fast tarif. Der er pt. i alt X m2 gulvvarme i boligerne. Varme og vand leveres fra varmecentral, som er ejet af grundejerforeningen.

For at sikre korrekt fordeling af udgifter, ønsker jeg at installere forbrugsmålere med elektronisk fjernaflæsning på henholdsvis koldt og varmt brugsvand samt varmeenergimåler på varmeforsyningen. Udføres dette, vil grundejerforeningen taksere det egentlige forbrug, hvorfor tiltaget vil være energibesparende gennem direkte motivation.

Der foreligger en generalforsamlingsbeslutning, der forpligter medlemmerne til at gennemføre projektet. Beslutningen er betinget af, at muligheden for at bruge håndværkerfradraget er til stede. Der vælges fælles VVS-leverandør, men installationsarbejdet er et individuelt projekt for den enkelte grundejer.

Projektet ønskes gennemført foråret 2017.

Projektbeskrivelse etablering af energimålere

Baggrund
Grundejerforeningen X består af X husejere fordelt i X rækker af huse. Fra den gasfyrede varmecentral i nr. XX cirkuleres varme i stjerneformation til de enkelte husrækker. Midt under rækkehusene i snæver betonkanal løber 5 rør: varme frem og cirkulation, varmt brugsvand frem og cirkulation og koldt brugsvand. Fra de 5 rør tappes til boligens forbrug ét samlet sted, som man har adgang til gennem en lille teknikbrønd inde i huset.

Grundejerforeningen har i dag fordampningsmålere på boligens radiatorer til brug for fordeling af udgifterne til opvarmning. Når medlemmerne etablerer gulvvarme, anvendes en fast tarif pr. kvadratmeter til afregning. Der er ikke individuel måling af brugsvand, og dette afregnes kollektivt.

Projektbeskrivelse
Der er to alternative projekter, som der ønskes tilbud på.

Alternativ 1
Der skal etableres energimåling af varmeforbruget i XX boliger.

I hver boligs teknikbrønd monteres en måler. Som udgangspunkt sættes hovedenheden med flowmåleren i boligens returløb, mens en temperaturmåler skal monteres i fremløbet. Måleren kan konfigureres modsat, hvis det er mere praktisk i forhold til adgangsforholdene. Den elektroniske måleenhed monteres på væggen i brønden eller på det kolde rør.

De to stophaner til varme frem og retur i teknikbrønden skiftes, med mindre de vurderes til at være i god stand (mindst 16 års restlevetid).

Alternativ 2
Der skal etableres energimålere af varmeforbruget, som beskrevet herover. I tillæg hertil skal der etableres måler på varmt brugsvand, samt måler på koldt brugsvand. Det skal etableres i X boliger.

Stophaner til varme frem, varme retur, varmt brugsvand og koldt brugsvand i teknikbrønden skiftes, med mindre de vurderes til at være i god stand (mindst 16 års restlevetid). Såfremt der er en shunthane mellem varmt brugsvand frem og retur, skal den ikke skiftes.

Fælles for de to alternativer
Adgangsforholdene i teknikbrøndene er for det meste trange. Der vil desuden være individuelle forhold i hver bolig. Grundejerforeningen forventer at købe materialerne samlet og stille dem til rådighed for projektet, da vi har fået en rammepris.

De to tappeventiler til at dræne boligens varmesystem skiftes også, med mindre de vurderes til at være i god stand (mindst 16 års retslevetid).

Der er på Grundejerforeningens ekstraordinære generalforsamling stemt for, og givet bestyrelsen mandat for, at arbejde videre med alternativ 2.

Spørgers opfattelse og begrundelse
Jeg mener, at ansøgningen må imødekommes med et Ja. I lov nr. 134 af 16/2-2016 fra Skatteministeriet, er formålet med den nye ændring af ligningsloven at tillade fradrag for "grøn istandsættelse" (§ 1, stk. 1).

I bilaget til loven gives en positiv liste over omfattede ydelser. Under Grøn istandsættelse (afsnit B) under Energiforsyning fremgår det omfattet: "Reparation eller udskiftning af ... varmeanlæg". Under Energibesparelser fremgår det omfattet: " Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg".

Derudover levner loven ingen tvivl om, at man ønsker at stimulere energireducerende tiltag (derfor "grøn"). At afregne forbrug individuelt fremfor kollektivt er erkendt som en stor faktor for et sådant tiltag. Derfor er forbrugsmålere et krav i alt nybyggeri.

Ifølge Bekendtgørelse fra Transport & Bygningsministeriet BEK nr. 563 af 02/06/2014 om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling, anføres at der skal installeres forbrugsmålere i eksisterende byggeri, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt (f.eks. § 6, stk. 2 og § 7, stk. 3).

Ifølge samme bekendtgørelse (§ 7, stk. 1), er varmeenergimålere (som der er tale om i nærværende projekt) et krav for nybyggeri, da det er den korrekte måde at måle forbruget på. For gamle bygninger er det tilladt at bevare de upræcise varmefordelingsmålere (som f.eks. fordampningsmålere).

Leverandøren af grundejerforeningens fordampningsmålere har varslet ophør med understøttelse af målerne. Nye elektroniske målere er en mulighed, men de løser ikke problemet med gulvvarmen, som fortsat ikke forbrugsafregnes.

Projektet er omkostningstungt, da alle husets installationer er i en snæver teknikgang under huset. Derfor har fradraget stor betydning for projektets levedygtighed.

Spørger her i svar til høringsbrevet angivet, at man ikke er enig i SKATs indstilling til bindende svar:

Der henvises til bilag 1 i ligningsloven om Grøn Boligjobordning, hvor forbrugsmålere rigtigt nok ikke er nævnt i eksemplerne. Men da det i bilaget understreges, at det er eksempler, kan denne slutning ikke anvendes til at ekskludere tiltag, som ikke er nævnt men stadig understøtter formålet med loven.

Der henvises til forarbejderne for loven, som er citeret:

"I forarbejderne til den seneste ændring af bestemmelsen (LFF nr. 95 af 16. december 2015), er det i indledningen angivet, at BoligJobordningen omlægges til en ny grøn BoligJobordning med henblik på at understøtte den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen.

Det er i forarbejderne angivet, at de grønne ydelser er arbejder med et energi- eller miljøforbedrende formål i forhold til boliger samt arbejder, der har til formål at klimasikre boliger. Af forarbejderne fremgår, at håndværksydelser, der har et grønt sigte videreføres som fradragsberettigede ydelser. Det gælder blandt andet håndværksydelser vedrørende energiforbedringer af boligen, f.eks. isolering af tag, udskiftning af vinduer og døre, isolering af ydervægge, installation af solfangere, solceller, husstandsvindmøller, jordvarme, fjernvarmeunits, varmeanlæg, visse varmepumper og varmestyringsanlæg." Her understreges formålet tydeligt, at det drejer sig om energiforbedrende tiltag. At etablere forbrugsmålere for X boligejere, der i dag hæfter kollektivt, vil betyde, at man fremadrettet vil blive meget mere opmærksom på dryppende haner, gulvvarme der kører for åbne vinduer og anden fråseri, da man nu skal betale 1:1 mod i dag 1:XX. Det er derfor i høj grad energiforbedrende tiltag. Det er også derfor, det er pligtigt i al nybyggeri.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at etablering af forbrugsmålere på vand- og varmeforsyning i en grundejerforening, hvor der p.t. er kollektiv betaling, vil være dækket af håndværkerfradraget (Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017).

Begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser, grøn istandsættelse m.v., i hjemmet eller en fritidsbolig, jf. ligningslovens § 8 V.

Fradraget er i sin gældende form betinget af, at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, at arbejdet er udført af en momsregistreret virksomhed i Danmark, at den skattepligtige indberetter hvem der har udført arbejdet og at arbejdet er udført i perioden fra og med d. 1. januar 2016 til og med d. 31. december 2017. Betalingen skal være foretaget før d. 1. marts 2018.

Fradraget kan højst udgøre 12.000 kr. pr. person for udgifter til grøn istandsættelse.

Der kan kun fradrages udgifter til arbejdsløn inkl. moms. Udgifter til materialer kan ikke fradrages.

I forarbejderne til den seneste ændring af bestemmelsen (LFF nr. 95 af 16. december 2015), er det i indledningen angivet, at BoligJobordningen omlægges til en ny grøn BoligJobordning med henblik på at understøtte den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen.

Det er i forarbejderne angivet, at de grønne ydelser er arbejder med et energi- eller miljøforbedrende formål i forhold til boliger samt arbejder, der har til formål at klimasikre boliger.

Af forarbejderne fremgår, at håndværksydelser, der har et grønt sigte videreføres som fradragsberettigede ydelser. Det gælder blandt andet håndværksydelser vedrørende energiforbedringer af boligen, f.eks. isolering af tag, udskiftning af vinduer og døre, isolering af ydervægge, installation af solfangere, solceller, husstandsvindmøller, jordvarme, fjernvarmeunits, varmeanlæg, visse varmepumper og varmestyringsanlæg.

Det er i forarbejderne angivet, at intelligente bygningsinstallationer kan spare på energiforbruget ved at automatisere elementer som varme, ventilation og lys. I forarbejderne er nævnt, at der eksempelvis kan være tale om bygningsinstallationer med central CPU (processor) til styring af sluk-alt-funktion, styring af lys, varme, ventilation og solafskærmning, herunder via fugt- og/eller CO2-følere, og kontrolpaneler til overvågning af forbrug. Installation af intelligente bygningsinstallationer, herunder bevægelsesfølere og dagslysfølere, inkl. afledt ledningsarbejde, foreslås efter forarbejderne, medtaget under ordningen af hensyn til potentialet for energibesparelser i boligen.

Begrundelsen for at medtage installation af intelligente bygningsinstallationer, sker af hensyn til potentialet for energibesparelser i boligen.

Spørger ønsker at installere forbrugsmålere til måling af henholdsvis varmeforbrug og forbrug af koldt og varmt brugsvand, således at der kan ske en mere korrekt fordeling af udgifterne blandt beboerne i rækkehusbebyggelsen.

I bilag 1 til ligningsloven er der en samlet liste over ydelser omfattet af ordningen i 2016 og 2017.

Af bilag 1 fremgår bl.a.:

B. Grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig

Energibesparelser

(...)

Energiforsyning

Installation af forbrugsmålere, til måling af henholdsvis varmeforbrug og forbrug af koldt og varmt forbrugsvand er ikke specifikt angivet i bilag 1 til ligningsloven og kan efter SKATs opfattelse ikke indfortolkes heri.

Det er således SKATs opfattelse, at installation af de omhandlede målere ikke er omfattet af de i bilag 1 til ligningsloven nævnte ydelser.

Målerne kan efter SKATs opfattelse ikke anses for at være "installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg". Som eksempler på disse er der i bilaget angivet radiatortermostatventiler, vejrkompenseringsanlæg, urstyring og udskiftning af radiatorer.

Ydelserne kan heller ikke omfattes af punktet "reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg. Som eksempler på disse er i bilaget angivet solvarmeanlæg (hele solvarmeanlæg inkl. varmtvandsbeholder), vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v., og etablering af stikledning.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at målerne heller ikke kan anses omfattet af punktet "installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring". Der er i forarbejderne angivet, at intelligente bygningsinstallationer kan spare på energiforbruget, ved at automatisere elementer som varme, ventilation og lys. Som eksempler på disse er nævnt sluk-alt-funktion, styring af lys, varme, ventilation og solafskærmning, herunder via fugt- og/eller CO2-følere, og kontrolpaneler til overvågning af forbrug.

De omhandlede målere installeres for at måle forbruget i forhold til de enkelte boliger i rækkehusbebyggelsen. Der er således ikke tale om, at de omhandlede målere installeres for at automatisere styring og forbruget.

Uanset om målerne giver et incitament til energibesparelser hos den enkelte forbruger, er det SKATs opfattelse, at installation af de omhandlede målere ikke kan anses for en ydelse omfattet af bilag 1 til ligningsloven, og dermed en ydelse omfattet af BoligJobordningen 2016-2017.

SKAT skal bemærke, at målerbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014) angiver, at der skal kunne ske individuel måling af bl.a. koldt og varmt vand, samt varme. Målerbekendtgørelsen hjemler ikke direkte adgang til ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 8 V, men angiver kun at der skal kunne ske en individuel måling af koldt og varmt vand, samt varme i hver ejendom.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse, idet installation af de omhandlede forbrugsmålere, uanset formålet med installationen må anses for "grønt" som følge af den adfærdsregulerende effekt, ikke er omfattet af Bilag 1 til ligningsloven, der oplister de ydelser, der er omfattet af boligjobordningen for 2016-2017.