Dokumentets metadata

Indsættelser på bankkonti-uregistreret momspligtig virksomhed

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten havde udøvet uregistreret momspligtig rengøringsvirksomhed og skulle svare moms af beløb, der var indbetalt på hans egen bankkonto og på en bankkonto, hvortil han havde fuldmagt.Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til de grunde, byretten havde anført. Også landsretten fandt således, at appellanten ikke havde godtgjort, at beløbene indbetalt på de to konti ikke tilhørte ham, og at de indbetalte beløb hidrørte fra udøvelse af en momspligtig rengøringsvirksomhed, som appellanten var involveret i, og som han således skulle svare moms af.Den under sagen for landsretten afgivne forklaring fra den tidligere direktør af et af de rengøringsselskaber, der havde indbetalt penge på de to bankkonti, fandt landsretten ikke kunne føre til et andet resultat.

Parter

A

(advokat Bjarne Fabech - Larsen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/adv. Kirsten-Marie Fog Pedersen iht. proceduretilladelse)

Afsagt af landsretsdommere:

Bloch Andersen, Birgitte Grønborg Juul og Henrik Elmquist (kst.)

Sagens oplysning og parternes påstand

Byrettens dom af 7. juli 2015 (BS 154-1802/2014) (SKM2015.596.BR ) er anket af A med påstand om, at Skatteministeriet dømmes til at anerkende, at appellantens momstilsvar for perioden 1. august 2011 til 31. maj 2012 nedsættes med 439.748 kr. til 0 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt korrespondance mellem appellantens advokat og likvidatorerne i henholdsvis G1 og G2. Det fremgår af korrespondancen blandt andet, at likvidatorerne ikke har været i besiddelse af bogføringsmateriale vedrørende de pågældende selskaber.

Der er endvidere fremlagt stamdata for G3, G4 og G1. Det fremgår heraf blandt andet, at samtlige selskaber i en periode har været registreret på adressen Y2. Det fremgår endvidere, at appellanten indtrådte i direktionen for G1 den 1. april 2012 og udtrådte dagen efter.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A. Endvidere har SV afgivet forklaring.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han i regi af G6 solgte rengøringskontrakter til selskaber, der havde forstand på rengøring. Der var tale om skrivebordsarbejde fra hans side, da han ikke selv har forstand på rengøring. G7, der er et af Danmarks største rengøringfirmaer, tilbød en fast pris.

Han lånte sin konto til UL og drømte ikke om, at der var noget ulovligt i konstruktionen. UL bad ham også være direktør i ULs selskaber G1 og G4, fordi UL ikke selv kunne være direktør. Han var naiv og troede, at alt var i orden i selskaberne. I forbindelse med, at han blev anholdt, ransagede politiet hans hjem, bil og alle lokaler, men de fandt ingen bilag. Da hans underleverandører ikke var gode, skiftede han til UL og dennes selskaber. Han meddelte ikke sit pengeinstitut, at han nu var direktør i selskaberne. De 200.000 kr., der blev indsat på x-kontoen, var et lån, som UL havde fået. Han kender ikke selskabet G5 og har ikke haft med dette selskab at gøre. Han husker ikke, om det var UL, der uden hans medvirken gav selskaberne adresse på Y2 og Y3.

Det var G6, der havde lejekontrakten på Y2 og Y3. Han husker ikke, hvorfor lejen blev trukket på hans private konto.

G7 havde mange underleverandører, og det gav problemer i pressen. Herefter ville G7 ikke længere have underleverandører. Da han ikke selv drev rengøringsvirksomhed, kunne han herefter ikke fortsætte sin virksomhed.

SV har forklaret blandt andet, at G1 var hans selskab, og at han var direktør i selskabet i perioden 1. oktober 2008 til 1. april 2012. Selskabet beskæftigede sig med rengøring. Selskabet havde egne ansatte, men der var også underleverandører. Han husker ikke navnene på underleverandørerne. G8 siger ham ikke noget. G6 har lavet rengøringsydelser for selskabet. G6 udstedte fakturaer påført et kontonummer for arbejdet, som han betalte ved bankoverførsel. Han husker ikke de enkelte beløbs størrelse, eller hvor meget der samlet blev betalt til G6. Han kan ikke sige, om et beløb på ca. 1,5 mio. kr. kan passe. Han kan heller ikke sige, om G6 var en stor eller lille leverandør. A har udført arbejde for G1. G6 var As firma.

UL har ikke betalt ham penge i 2011 og 2012. Han kan ikke huske, om UL skyldte ham penge. Han kender ikke til en straffesag mod UL. Vidnet blev foreholdt ULs' forklaring under straffesagen, hvoraf fremgår, at UL har udstedt fiktive fakturaer til G1 og fået afskrevet 10 pct. af fakturaens pålydende på sin gæld, når pengene kontant gik tilbage til indehaveren. Vidnet forklarede hertil, at det ikke er rigtigt, at UL har betalt ham eller hans selskab penge, eller at der blev afskrevet 10 pct. af fakturabeløbet.

Vidnet har ikke fået henvendelser fra SKAT i 2011 og 2012 om selskabets bogføring. Alle selskabets bilag og regnskaber blev afleveret til selskabets revisor ZV. Vidnet solgte i begyndelsen af 2012 selskabet til A, og køber overtog alle bilag. Revisor underskrev købekontrakten, og både vidnet og A underskrev. Købekontrakten blev sendt til det offentlige. Han husker ikke købesummen. Han ved ikke, hvad der efterfølgende skete med selskabet. Han husker ikke, at han skulle have deltaget i et møde med advokat SS og ZV vedrørende selskabet.

Han kan ikke huske, hvor mange underleverandører G1 havde i 2011-2012 . Det var A, der i regi af GG havde udfærdiget fakturaerne. Han havde ikke kontakt med A uden for G6. A og UL samarbejdede, og han talte mest med UL. Der blev betalt til det kontonummer, der var anført på fakturaen, og han vidste ikke, at det var As private konto. Foreholdt, at selskabet også har indbetalt penge til G6' konto, har vidnet forklaret, at han ikke undrede sig over de forskellige kontonumre. Fakturaerne vedrørte alle rengøringsarbejde.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vidnet SV har forklaret, at de beløb, G1 overførte til As konto, vedrørte betaling for rengøringsarbejde. Vidnet har således ikke for landsretten kunnet bekræfte UL' forklaring om, at overførslerne fra G1 vedrørte fiktive fakturaer. Vidnet har endvidere forklaret, at han i 2012 solgte selskabet til appellanten, og at selskabets bogføringsmateriale i denne forbindelse blev overdraget til appellanten.

Af de grunde, der er anført af byretten, og da det, der er fremkommet for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten herefter byrettens dom.

A skal efter sagens værdi, omfang og varighed betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 40.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2015.596.BR