Dokumentets metadata

Acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand

En ansøgning om acontogodtgørelse kunne med rette ikke imødekommes fuldt ud. En vurdering af rimeligheden af et honorarkravs størrelse, der faktureres undervejs i en skattesag, bør som udgangspunkt vente til sagen er afsluttet, og den endelige afregning foreligger, således at der kan foretages en rimelighedsvurdering af det samlede honorarkrav. Der er dog intet til hinder for, at der, i et tilfælde som det foreliggende, hvor det ansøgte acontobeløb klart må anses for at ville komme til at overstige, hvad der må forventes at være et rimeligt endeligt samlet honorar for førelsen af sagen, kan foretages reduktion i forhold til det ansøgte beløb.

Klageren har ansøgt om acontogodtgørelse med 50 % af 115.625 kr. inklusiv moms for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til skatteankenævnet.

SKAT har alene godkendt acontogodtgørelse med 50 % af 91.000 kr. inklusiv moms, da den fakturerede timesats ikke er anset for rimelig.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren var hovedaktionær i H3 ApS (tidligere H2 ApS).

Ved afgørelse af 19. september 2011 ændrede SKAT klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 med følgende:

"Indkomståret 2007

Revisionsvirksomheden R1 ApS (herefter benævnt klagerens repræsentant) påklagede på klagerens vegne SKATs afgørelse til skatteankenævnet. Af klagen, der var dateret den 18. december 2011 og på 11 sider, fremgik blandt andet følgende:

"PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at A's skatteansættelse for:

[...]

ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende indkomståret 2007 gøres det helt overordnet gældende, at Skattemyndighedens ændring af skatteansættelsen er ugyldig, idet ændringen er foretaget efter den i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 2 nævnte frist.
[...]
Supplerende gøres det gældende, at kørsels- og rejsegodtgørelse i henhold til ligningslovens bestemmelser herom er skattefrie.
[...]

Skattemyndighedens fremgangsmåde - forventningsprincippet
Supplerende skal det bemærkes, at Skattemyndigheden tidligere har gennemgået alle kørselsregnskaber og ingen bemærkninger haft til dette.

Forventningsprincippet kan i praksis lægges til grund, når der foreligger en positiv tilkendegivelse fra en offentlig myndighed om et forhold, der havde betydning for de løbende skatteansættelser
[...]

Det gøres herefter gældende at
- Indkomståret 2007 er ugyldig som følge af overtrædelse af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorefter Skatteankenævnet anmodes om at nedsætte vor klient med kr. (157.092 + 3.000 + 54.564)
- forventningsprincippet skal ligges til grund for indkomstårerne 2008, 2009 og 2010.
- de udbetalte godtgørelser, i henhold til gældende regler skal anses for skattefrie, hvorfor Skatteankenævnet anmodes om at nedsætte vor klient med kr. (280.013 + 177.355 + 177.355) for indkomstårerne 2008, 2009 og 2010.
- beskatning af værdi af fri telefon (multimediebeskatning) ikke kan ske, da vor klient ikke har rådighed over multimedierne, hvorfor Skatteankenævnet anmodes om at nedsætte vor klient med kr. 9.000 for indkomstårerne 2008, 2009 og 2010.
- der ikke er tale om maskeret udlodning, hvor Skatteankenævnet anmodes om at nedsætte vor klient med kr. (45.281 + 20.194 + 11.885) for indkomstårerne 2008, 2009 og 2010.

[...]
Med venlig hilsen
Revisionsvirksomheden R1 ApS
Revisor HJ Revisor LR
Revisor, HD (R) Revisor, Cand.Merc.Aud.

Den 4. januar 2012 har klagerens repræsentant på klagerens vegne ansøgt SKAT om omkostningsgodtgørelse (acontogodtgørelse) for en udgift på 115.625 kr. inklusiv moms til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet. Det fremgår af ansøgningen, at yderligere ansøgning vedrørende samme instans vil fremkomme senere, at skatteankenævnet endnu ikke har truffet afgørelse, at klageren ikke har fradrag for moms, og at kravet på godtgørelse er overdraget til klagerens revisor. Ansøgningen er vedlagt en faktura af 2. januar 2012. Heraf fremgår blandt andet følgende:

"[...]
Honorar vedr. møde med Dem omkring sagens faktiske
forhold, gennemgang af bilag, drøftelser med Dem m.v.,
efter medgået tid 18 timer á kr. 2.000 36.000,00

Honorar vedr. gennemgang af afgørelse fra
Skattemyndigheden, gennemgang af sagens akter,
udarbejdelse af klage til Skatteankenævnet, drøftelser med
Dem m.v., efter medgået tid 28,25 timer á kr. 2.000 56.500,00
I alt 92.500,00
25 % moms 23.125,00
I alt Dkr. 115.625,00

Fakturaen er forfalden til betaling den 09.01.2012

Arbejdet er udført i perioden 06.10.2011-27.12.2011"

Ansøgningen er endvidere vedlagt en opgavespecifikation for perioden 6. oktober 2011 - 27. december 2011. Heraf fremgår blandt andet følgende:

Under sagens behandling i SKAT har klagerens repræsentant oplyst følgende vedrørende de medarbejdere hos repræsentanten, der har ydet bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet:

"[...]
Jurist MH:
Det er korrekt, at Jurist MH er dimitteret fra Universitet 1 d. 22. juni 2010. Jurist MH har dog sideløbende med sit studie haft ansættelse ved [navn på advokatfirma udeladt] i by Y1, samt ved Institut X på Universitet 1, hvor hun bl.a. har beskæftiget sig med skatteret. Hun har herigennem opnået erfaring med, at arbejde medskatteret i teori og praksis, hvilket har givet en god ballast ved sagsbehandling af skattesager. Det er således ikke korrekt, når der anføres, at Jurist MH har begrænset praktisk erfaring.

Samtidig skal det bemærkes, at Jurist MH er uddannet jurist, hvorfor hun ikke er at sammenligne med en skatterevisor.

Revisor LR:
Det er korrekt, at Revisor LR er dimitteret fra Handelshøjskolen i by Y2 d. 25. marts 2011 som Cand.merc.aud., men Revisor LR blev i 2003 uddannet HA (jur.) i skat. Uddannelsen tager udgangspunkt i, at den studerende får dybdegående kendskab til skattejuraen. Uddannelsen er struktureret og sammensat i samarbejde med professorer i skatte- og afgiftsret på Handelshøjskolen og i samarbejde med Skattemyndigheden. Der kan fremlægges uddannelsesbevis, hvis behovet er der. Samtidig skal bemærkes, at Revisor LR har mere end 5-6 år erfaring med at føre sager ved Skatteankenævnet og Landsskatteretten, hvorfor hun er en særdeles solid og erfaren bistandsyder. Herudover skal bemærkes, at hun læser Master i Skatteret ved Universitet 2.

Vi er en specialeafdeling som ikke arbejder med andre sager end skatte- og afgiftssager, hvorfor vores timepriser er som anført. Dette anses som værende yderst rimeligt i forhold til vores konkurrenter som er advokatkontorer, mv. Du kan ikke sammenligne vores timepriser med andre revisorer, idet vi har langt større indsigt i lovgivningen end almindelige revisorer som arbejder med sådanne sager.
[...]"

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen oplyst, at repræsentanten arbejder efter følgende faste procedure i forbindelse med klagesager:

• "Drøftelser med klient omkring sagens kerne/problemstilling, herunder en vurderingen af sagen samt afgivelse af tilbud

Oprettelse af klient

• Oprettelse af klientbeskrivelse - udfyldes løbende

• Oprettelse af elektronisk og fysisk mappe

• Arkivering af ID i fysisk og elektronisk mappe

• Udarbejdelse og fremsendelse af fuldmagt til SKAT

• OPSTARTSMØDE (Fysisk afholdt møde eller drøftelser over telefonen)

• Gennemgang af sagen med klienten

• Udarbejdelse af strategi for skattesagen

• Gennemgang af dokumenter

• Drøftelser omkring sagens videre forløb

• Hvordan en skattesag typisk forløber; anmodning om aktindsigt, fremsendelse af klage, mødeafholdelse mm.

• SKATS AFGØRELSE

• Gennemgang af SKATs afgørelse

• Forberedelse af spørgsmål til klienten for at få helt og korrekt overblik over sagen og de forhold, som anføres i afgørelsen.

• Drøftelser med klient omkring sagens faktiske forhold, eventuelle spørgsmål i sagen og eventuelle dokumenter til brug for udarbejdelse af klage

• Gennemgang af tilsendte dokumenter

• Arkivering af tilsendte dokumenter i fysisk mappe og i elektronisk mappe.

• Kontrolforanstaltning

• Partner læser SKATs afgørelse igennem.

• AKTINDSIGT

• Udarbejdelse og fremsendelse af anmodning om aktindsigt til SKAT

• Gennemgang af tilsendt aktindsigt

• Arkivering af aktindsigt i fysisk mappe

• Arkivering af aktindsigt elektronisk, herunder scanning af dokumenter

• Drøftelser med klient omkring aktindsigten

• EVT. MØDE MED KLIENT (Fysisk afholdt eller drøftelser over telefonen)

• Drøftelser med klient omkring sagen, herunder hvilket materiale der er tilgængeligt og hvilket materiale der skal fremskaffes.

• KLAGE TIL SKATTEANKENÆVNET

• Udarbejdelse af klage til Skatteankenævnet

• Løbende drøftelser med klient

• Spørgsmål til klienten i forbindelse med klagen

• Besvarelse af spørgsmål fra klienten i forbindelse med klagen

• Gennemgang af tilsendte dokumenter

• Gennemgang af lovgrundlag, herunder forarbejder m.v.

• Gennemgang af praksis på området (Karnov, SKATs vejledninger, afgørelsesdatabase osv.)

• Gennemgang af lignende sager, hvor vi har repræsenteret klienten (Særligt afgørelser fra SAN, som ikke offentliggøres)

• Korrekturlæsning

• Sende udkast til klage til klient med henblik på godkendelse

• Gennemgang af klients eventuelle rettelser samt tilrettelse af klage i overensstemmelse hermed

• Klargøre alle bilag til klagen

• Fremsendelse til partner med henblik på endelig godkendelse

• Kontrolforanstaltninger

• Partner læser klage og bilag igennem

• Eventuel rettelse af klage i overensstemmelse med partners bemærkninger / rettelser

• Klage samt bilag fremsendes per brev samt per mail til skatteankenævnet

• HENSTAND

• Drøftelser med klient omkring henstand

• Udarbejdelse og fremsendelse af anmodning omkring henstand

• Gennemgang af afgørelse vedr. henstand

• Drøftelser med klient omkring afgørelse vedr. henstand

• SKATTEANKENÆVNETS FORSLAG TIL AFGØRELSE

• Gennemgang af skatteankenævnets forslag til afgørelse

• Interne drøftelser, såfremt der er flere sagsbehandlere på sagen

• Drøftelser med klient omkring skatteankenævnets forslag til afgørelse samt sagens videre forløb

• Typiske spørgsmål: Ønskes der et møde, vil klienten selv deltage i mødet, hvordan foregår mødet, hvor er mødet henne, hvor mange og hvem vil deltage i mødet, hvad er mine chancer, hårdt psykisk osv.

• Kontrolforanstaltning

• Partner læser skatteankenævnets forslag til afgørelse igennem.

• INDSIGELSER TIL SKATTEANKENÆVNETS FORSLAG TIL AFGØRELSE

• Udarbejdelse af indsigelser samt anmodning om møde

• Gennemgang af ny praksis, der kan underbygge vores sag (ofte går der lang tid fra klagen er udarbejdet til vi modtager forslaget - derfor kan der være kommet ny praksis)

• Korrekturlæsning

• Sende udkast til indsigelse til klient med henblik på godkendelse

• Gennemgang af klients eventuelle rettelser samt tilrette klage i overensstemmelse hermed

• Kontrolforanstaltning

• Partner læser bemærkninger og bilag til skatteankenævnets forslag til afgørelse igennem

• Eventuel rettelse af bemærkninger i overensstemmelse med partners bemærkninger/rettelser

• Bemærkninger samt bilag fremsendes per brev samt per mail til skatteankenævnet

• PLANLÆGNING AF MØDE MED SKATTEANKENÆVNET

  • Drøftelser med skatteankenævnet omkring datoer for afholdelse af møde

  • Drøftelser med klient omkring datoer for afholdelse af møde

  • Gennemgang og arkivering af mødeindkaldelse

• FORBEREDELSE TIL MØDE MED SKATTEANKENÆVNET

  • Gennemgang af alle dokumenter i sagen

  • Udarbejdelse af mødenotat

  • Såfremt der er en anden der skal tage mødet med skatteankenævnet skal denne også læse mødenotatet og alle dokumenter i sagen igennem. Herudover vil sagen blive drøftet med den/de øvrige sagsbehandlere.

• MØDE MED SKATTEANKENÆVNET

  • Transport til det pågældende skatteankenævn

  • Såfremt klienten selv deltager i mødet, vil der blive afholdt et møde med denne inden selve mødet med skatteankenævnet

    • Typisk: Gennemgang af sagen, gennemgang af hvordan mødet skal foregå, få sat ansigt på hinanden, beroligelse af klienten osv.

  • Mødeafholdelse med skatteankenævnet

  • Drøftelser/evaluering med klienten omkring mødet - enten via telefon eller umiddelbart efter mødet, såfremt klienten deltog i mødet

  • Transport hjem fra det pågældende skatteankenævn.

• SKATTEANKENÆVENTS AFGØRELSE

  • Gennemgang af skatteankenævnets afgørelse

  • Drøftelser med klient omkring afgørelsen og det videre forløb

  • Interne drøftelser med de øvrige sagsbehandlere

  • Arkivering af afgørelse

• FAKTURA

  • Fremsendelse af faktura til klient

• OMKOSTNINGSGODTGØRELSE

  • Anmodning om omkostningsgodtgørelse"

Klagerens repræsentant har endvidere oplyst til Skatteankestyrelsen, at repræsentanten har udarbejdet følgende klientbeskrivelse vedrørende klageren for perioden 6. oktober 2011 - 27. december 2011:

Endvidere har klagerens repræsentant fremlagt følgende dokumentation for det anvendte tidsforbrug:

- Klage til ankenævnet med følgende 4 bilag:

• SKATs afgørelse af 19. september 2011.

• Kørselsregnskab 2007, 2008 og 2009, 66 håndskrevne sider.

• Brev fra SKAT til H3 ApS af 17. november 2010, hvoraf fremgår at SKAT kommer på besøg for at gennemgå momsregnskabet mandag den 29. november 2010 kl. 10.00.

• Direktørkontakt indgået mellem H3 ApS og klageren, 4 sider.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke fuldt ud imødekommet ansøgningen om acontogodtgørelse. SKAT har således alene udbetalt acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet med 50 % af 91.000 kr. inklusiv moms.

Revisionsvirksomheden R1 ApS er ikke medlem af en brancheorganisation. SKAT har derfor ikke mulighed for at forelægge spørgsmålet om rimeligheden af honorarets størrelse til vurdering hos en brancheorganisation. SKAT har derfor selvstændigt taget stilling til honorarkravet, jf. Vestre Landsrets dom af 5. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.115.VLR .

Med udgangspunkt i den opgavespecifikation, som var vedlagt ansøgningen, kan tidsforbruget opdeles på følgende opgaver og bistandsydere:

Den fakturerede timesats på 2.500 kr. inklusiv moms kan ikke anses for rimelig.

Der er ved vurderingen taget udgangspunkt i det modtagne materiale, oplysninger om uddannelses- og erhvervsforløb, sagens karakter, kompleksitet og genstand, samt det forhold at Revisor LR ansættelsesforhold påbegyndtes ultimo 2007 og Jurist MH's ultimo 2010. Revisor LR og Jurist MH må derfor anses for at have kortvarig praktisk erfaring som bistandsydere.

Da bistandsyderne er forholdsvis nyuddannede og har kortvarig praktisk erfaring som bistandsydere, er det ikke rimeligt, at den gennemsnitlige timesats ligger over den gennemsnitlige timesats for revisorer. Den fakturerede timesats for Revisor LR og Jurist MH bør på denne baggrund ligge under den gennemsnitlige timesats for revisorer.

Efter det oplyste har Revisor HJ 15 års erfaring fra revisionsbranchen. Som følge heraf kan der godkendes en timesats på, hvad der svarer til den gennemsnitlige timesats for revisor.

Der kan på grund af de sagkyndiges uddannelsesmæssige baggrund (ikke advokater) ikke tage udgangspunkt i de gennemsnitlige timesatser for advokater.

Udgangspunktet kunne være foretaget i de gennemsnitlige timesatser, der gælder for person, som kan ligestilles hermed, jf. Skatteministeriets årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2010. Disse timesatser ligger lavere end gennemsnittet for revisorer.

Med udgangspunkt i Skatteministeriets årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2010, afsnit 7, tabel 5, hvoraf fremgår, at den gennemsnitlige timesats inklusiv moms for sagkyndig bistand ydet af revisorer udgjorde 2.107 kr. inklusiv moms, må en timesats på max. 1.900 kr. inklusiv moms for Revisor LR, Jurist MH og PA anses for rimelig.

Timesatsen for sagkyndig bistand ydet af Revisor HJ ansættes til 2.100 kr. inklusiv moms.

Henvendelsen til SKAT vedrørende genoptagelse af indkomståret 2008 er ikke omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 55, idet der er tale sagkyndig bistand i forbindelse med en sag ved den skatteansættende myndighed. Det samlede tidsforbrug for Revisor LR nedsættes derfor med 0,25 time, jf. skatteforvaltningslovens § 55.

De godtgørelsesberettigede udgifter kan herefter opgøres således:

I sager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse, ydes en godtgørelse på 50 % af de godtgørelsesberettigede udgifter, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. punktum.

Udgifterne til sagkyndig bistand kan godtgøres med 100 % i tilfælde af, at klageren får fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. I dette tilfælde skal afgørelsen vedlægges ansøgningen om yderligere omkostningsgodtgørelse.

Det godtgørelsesberettigede beløb på 50 % af 91.000 kr. inklusiv moms, svarende til 45.500 kr., er udbetalt til klagerens repræsentant, da klageren har overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse til bistandsyder.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, at hvis en ansøgning om omkostningsgodtgørelse giver anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebe­taling.

Der er ikke taget stilling til rimeligheden af den sagkyndiges samlede honorar. Det bemærkes dog, at det foreløbige tidsforbrug er højt.

Ved sagens afslutning og endelige afregning vil der ved indsendelse af ansøgning om omkostningsgodtgørelse blive foretaget en endelig samlet vurdering af rimeligheden over det samlede honorarkrav på sagen.

Ved eventuelle yderligere ansøgninger om acontogodtgørelse vil der tilsvarende som i denne sag blive foretaget en vurdering af timesatsen.

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet med 50 % af 115.625 kr. inklusiv moms.

Den ansøgte godtgørelse er fuldt ud omfattet af reglerne for omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 54.

Der er ikke grundlag for at nedsætte de udfakturerede timesatser.

De gældende afregningsprincipper for de forskellige grupper af sagkyndige skal anerkendes. Dette blev præciseret af Skatteministeren ved dennes kommentar til Advokatrådets supplerende høringssvar af 22. februar 2002 (bilag 28 til lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002).

Det fremgår af Kristian Nørskov Stidsen m.fl., Omkostningsgodtgørelse i skattesager, 2. udgave, side 88-89, at det skal respekteres af myndigheden, at den sagkyndige som specialist beregner et højere honorar end andre sagkyndige, som ikke er specialister. I denne relation er sagkyndige med særlig kompetence inden for skatte-, told-, afgifts- og forvaltningsret specialister. Denne gruppe vil naturligt omfatte advokater og revisorer med speciale i skatte-, told-, afgifts- og forvaltningsret samt skatte-, told- og afgiftskonsulenter.

Det fremgår endvidere af bogens side 105, at såvel Advokatrådet som Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i forbindelse med høringssvar vedrørende lovforslag nr. 54 har påpeget, at hvor der er tale om specialistydelser, kan der ikke foretages sammenligning af gennemsnitlige honorarsatser inden for den overordnede branche, idet specialister typisk tager sig højere betalt end ikke-specialister.

Der er således ingen tvivl om, at SKAT skal respektere de gældende individuelle faktureringsprincipper for de forskellige sagkyndige.

Det er ikke korrekt, at Jurist MH og Revisor LR har en begrænset praksis erfaring.

Jurist MH har efter sin ansættelse ved G1 ApS i oktober 2010 dagligt beskæftiget sig med skatterådgivning samt assistance med skattesager. Hun har siden sin ansættelse stort set kun arbejdet med skatteret i form af rådgivning og assistance med klagesager, hvilket betyder at hendes arbejdsdag er koncentreret om skatteretten og den juridiske anvendelse af de skatteretlige regler. Jurist MH har endvidere selv ansvaret for sine klienter samt afholdelse af klientmøder, udarbejdelse af klageskrivelser og møder ved henholdsvis skatteankenævnet og Landsskatteretten. Jurist MH assistance med skattesager er således på samme niveau som advokater, revisorer mv. Endvidere er Jurist MH uddannet jurist, hvorfor hun ikke er at sammenligne med en revisor, idet hun udelukkende arbejder med skatterådgivning, skattesager og juridisk arbejde.

Revisor LR har sideløbende med skattesagerne fungeret som leder af afdelingen i by Y2 og været ansvarlig for egen klientportefølje. Hun har således ligeledes stor erfaring som revisor ved styring af diverse regnskabsmæssige opgaver samt udarbejdelse af regnskaber. Cand.merc.aud.-studierne er gennemført sideløbende med hendes rolle som revisor og skatteekspert. Hun er en meget erfaren rådgiver og har arbejdet hårdt de sidste 5 år på at opnå den brede viden og erfaring, som hun i dag besidder.

Jurist MH og Revisor LR varetager selv egne klienter, hvorved forstås, at klienten kontakter dem for rådgivning om en given skatteproblemstilling. Hvis repræsentanten påtager sig sagen, afholdes møde med klienten for at indhente oplysninger om sagen samt lægge en strategi for denne. Rådgiveren udformer selv klageskrivelse til de relevante instanser og afholder ligeledes selv møder med skatteankenævnet og Landsskatteretten. Der er således tale om medarbejdere, som fuldt ud arbejder selvstændigt på opgaverne.

Der er således ingen tvivl om, at Jurist MH og Revisor LR er specialister inden for skatteretten. SKAT er derfor ikke berettiget til at sammenligne timesatsen med almindelige revisorer. SKAT skal respektere, at specialister beregner et højere honorar end andre sagkyndige, der ikke er specialister.

Klagerens repræsentant har en specialafdeling, som ikke arbejder med andre sager end skatte- og afgiftssager. En timesats på 2.000 kr. eksklusiv moms anses derfor som værende rimeligt i forhold til konkurrenterne, som er advokatkontorer mv.

I skatteafdelingen foreligger en intern procedure, hvorefter der altid er en anden revisor eller jurist, der læser de endelige klageskrivelser, således at den interne kontrolforanstaltning altid er i orden, og fejlrisikoen minimeres.

Alle skatteeksperter, skatterevisorer og jurister i skatteafdelingen modtager sideløbende undervisning i form af kurser mv., således at skatteafdelingens viden konstant holdes opdateret.

SKAT har ikke tidligere stillet sig kritisk overfor klagerens repræsentants timesatser. Der er til støtte herfor fremlagt en række afgørelser fra SKAT.

SKATs høringssvar
I en udtalelse i forbindelse med klagen har SKAT fastholdt, at der alene kan udbetales acontogodtgørelse med 50 % af 91.000 kr. inklusiv moms.

Der er ikke til sagen ydet specialistbistand, som gør, at SKAT må acceptere et honorar som ligger over den gennemsnitlige timesats.

Denne vurdering er foretaget på baggrund af sagens karakter og kompleksitet, som er beskatningsforhold som hovedaktionær i selskab i form af kørsel- og rejserefusion, fri telefon og udlodninger fra selskabet (betaling af private udgifter).

Ved fastsættelse af honorartimesatsen er der taget udgangspunkt i Skatteministeriets årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2010.

På baggrund af bistandsydernes uddannelse er det fundet rimeligt at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige timesat for sagkyndig bistand ydet af revisorer. En sammenligning med taksten for advokater er ikke mulig, da ingen af bistandsyderne er advokater. En sammenligning med kategorien personer, som kan ligestilles med, havde udgjort en endnu lavere timesats.

Klagerens yderligere bemærkninger
Klagerens repræsentant har fastholdt påstanden om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet med 50 % af 115.625 kr. inklusiv moms.

SKAT har ikke grundlag for at bestride det korrekte og rimelige i de anvendte timesatser.

Timesatsen skal ikke fastsættes med udgangspunkt i den gennemsnitlige timepris for en revisor. HA (jur.)/cand.merc.jur.-uddannelserne er langt mere juridisk orienteret end revisoruddannelsen. Uddannelserne giver stærkere juridiske værktøjer, og man arbejder med juraen på et mere dyberegående niveau. Gennemsnitsprisen for advokater udgjorde i 2011 2.790 kr. Den af klagerens repræsentant anvendte timesats er således lavere end den timesats, advokater i gennemsnit anvender.

Bistandsyderne beskæftiger sig stort set hele deres arbejdstid med skatteret, herunder rådgivning og førelse af sager ved skatteankenævnet og Landsskatteretten. Bistandsyderne må derfor anses for at være specialiseret inden for skatteretten. Det giver grundlag for en højere timepris end den timepris, som en gennemsnitlig revisor anvender.

Det er almen kendt, at man eksempelvis indenfor advokatbranchen hurtigt oparbejder erfaring, og at dette afspejles i advokatfuldmægtiges timesatser, der stiger hvert år, selvom advokatfuldmægtige oftest kun har 1 - 3 års erfaring. Dette bør tillægges betydning ved vurdering af de anvendte timesatser, idet man i en specialiseret afdeling tillige hurtigere oparbejder erfaring og ekspertise indenfor skatteretten.

Endvidere skal der ved vurderingen af timesatsen henses til spørgsmål og svar fra Region Y3 kvalitetsfondsprojekt m.v.:

Spørgsmål:

"I Tilbudslisten skal tilbudsgiver oplyse faste timepriser fordelt på 3 kategorier Det bedes oplyst, hvorledes en cand.merc.jur placeres? Kan det f.eks. lægges til grund, at en cand.merc.jur med Advokat".? Det bedes endvidere oplyst om kategorien "Advokat" forudsættes at omfatte alle advokater i det tilbudte team, altså uanset om der er tale om en advokat med 1 års anciennitet eller om en advokat (f.eks. en partner) med 20 års anciennitet? Som alternativ kunne overvejes opdeling i kategorierne "Partnere (inklusiv ansvarlig partner og associeret partner), Advokater med mere end 3 års anciennitet, Advokater med mindre end 3 års anciennitet samt advokatfuldmægtige."

Svar:

"Regionen ønsker at opretholde den udbudte prismodel dog med den tilføjelse, at såfremt der ønskes anvendt cand. merc. jur. i opgaveløsningen honoreres denne under kategorien "advokat"."

Klagerens repræsentants medarbejdere er derfor sammenlignelige med advokatfuldmægtige og advokater og ikke revisorer.

Revisor HJ er ekspert indenfor skatteretten. Revisor HJ har primært beskæftiget sig med skattesager og har opnået en særlig kompetence inden for skatteret, hvorfor hans timesats ikke skal sammenholdes med en gennemsnitlig timepris for revisorer, men derimod for advokater. En gennemsnitligtimesats for advokater er 3.0l4 kr. i 2012, jf. Skatteministeriets årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2012.

Revisor LR arbejdede fuld tid som revisor/skattemedarbejder samtidig med, at hun læste til cand.merc.aud., som hun afsluttede i 2009. Herefter påbegyndte hun en Master i Skatteret. Hun har således arbejdet koncentreret med skatteretten i form af uddannelse og fuldtidsarbejde i mere end 6 år. Hun er således ikke at betragte som nyuddannet og kan ikke betragtes som en bistandsyder med begrænset erfaring.

PA er uddannet cand.merc. i styring og ledelse i 2008, og hun har i sit tidligere arbejde som videnskabelig assistent hos Universitet 1 i byen Y4 arbejdet en del med artikelskrivning samt korrekturlæsning på artikler udarbejdet af professorer. Hun har derfor stor erfaring med korrekturlæsning, og dette bør afspejles i timesatsen.

SKAT har endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte timeforbruget.

Den for Skatteankestyrelsen beskrevne procedure for sagsbehandling viser, at alle sager følger en fast procedure, uanset om der er tale om en skattesag med en lille økonomisk værdi eller en stor økonomisk værdi.

Såfremt sagens økonomiske værdi tillægges vægt ved vurdering af rimeligheden af honorarkravet bemærkes det, at den materielle sag omhandlede en forhøjelse på 935.739 kr. En forhøjelse på næsten 1 million kroner er åbenbart urimelig og må vurderes at have en væsentlig økonomisk værdi for klageren. Grundet forhøjelsens økonomiske værdi har klageren været meget inde over sagen og ihærdigt forsøgt at løfte bevisbyrden.

Den materielle sag drejede sig om, hvorvidt klagerens skattepligtige indkomst skulle forhøjes som følge af, at SKAT ikke anerkendte skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt selskabets driftsudgifter. Herudover drejede sagen sig om, hvorvidt klageren skulle beskattes af værdien af fri telefon (multimedieskat). Der blev på baggrund heraf anmodet om genoptagelse af indkomstårene 2007-2010.

Der er anvendt timer på intern sparring, da der hos klagerens repræsentant, ligesom det er tilfældet i resten af branchen, er en intern procedure om, at alt læses igennem af to personer, inden det udsendes. Det fakturerede timeforbrug blev endvidere anvendt på at undersøge, hvorfor SKAT havde ændret klagerens skatteansættelser, om klageren var berettiget til det selvangivne, hvilken lovgivning og praksis der fandtes vedrørende sagens emne, og hvilken dokumentation repræsentanten skulle fremlægge. Derudover blev der anvendt timer på møder med klageren samt forberedelse hertil.

Ved vurderingen af rimeligheden af timeforbruget bør der endvidere henses til klagerens forhold.

Klageren er en ældre herre (født i 1938) og halv dement. Klageren havde derfor svært ved at læse og forstå de e-mails og breve, som han modtog fra skatteankenævnet og repræsentanten. Klageren kontaktede derfor altid repræsentanten pr. telefon umiddelbart efter, at han havde modtaget e-mails/breve. Klageren kontaktede repræsentanten pr. telefon ca. 3 gange om ugen, og indimellem var repræsentanten nødt til at tale med hans ægtefælle eller søn, da han ikke forstod, hvad repræsentanten sagde. Klageren ville meget gerne have forklaringen ansigt til ansigt, da han på den måde bedre kunne forstå tingene. Dette er også årsagen til, at repræsentanten har afholdt mange møder med klageren.

Som dokumentation for den betydelige e-mailkorrespondance, der har været i sagen, har klagerens repræsentant fremlagt en oversigt over e-mailkorrespondancen i sagen.

Klagerens repræsentant vægter klienternes tryghed og forståelse af sagen meget højt. Klagerens repræsentant har derfor igennem hele sagsforløbet i den materielle sag sørget for, at klageren følte sig tryg ved at hjælpe ham med at forstå sagen og sagens gang. Dette medførte et stort timeforbrug. Alle timerne, der er faktureret på sagen, er derfor brugt. Det fremgår af forarbejderne til reglerne om omkostningsgodtgørelse, at reglerne om omkostningsgodtgørelse blandt andet er indført for at sikre at retssikkerheden sikres, således at borgerne har samme mulighed som SKAT for at forsvare sig. I de materielle sager blev retssikkerheden sikret ved, at klageren med repræsentantens vejledning/forklaringer har følt sig tryg igennem hele sagsforløbet.

Skatteankestyrelsens afgørelse
Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og § 55, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende:

"§ 52. Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

§ 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1) Ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten."

Godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til skatteankenævnet blev indført ved lov nr. 238 af 2. april 1997 om ændring af blandt andet skattestyrelsesloven, fremsat som lovforslag nr. 121 den 11. december 1996, jf. § dagældende skattestyrelseslovs § 33 A, stk. 1, 1. punktum. Af lovforslagets bemærkninger til skattestyrelseslovens § 33 A, fremgår blandt andet følgende:

"Der ydes tilskud til a'contobetalinger, og der ydes tilskud uanset om klagen m.v. føres igennem til en afgørelse eller opgives undervejs. [...]"

Ved lov nr. 388 af 6. juni 2002, fremsat som lovforslag nr. 54 den 17. januar 2002, blev betingelsen om, at en udgift skulle være betalt, for at der kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgiften, ændret til, at udgiften ifølge regning skal betales eller er betalt. Om baggrunden for denne ændring fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1:

"Efter forslaget er det ikke længere en betingelse, at udgifterne faktisk er betalt. Efter forslaget er det tilstrækkeligt, at det kan dokumenters, at udgifterne skal betales ifølge regning. Baggrunden for denne ændring af godtgørelsesordningen er, at det ikke forekommer rimeligt at påføre den skatte- eller afgiftspligtige udgifter til og eventuelt besvær med finansiering af udgifterne til den sagkyndige bistand mv., når disse udgifter - som udgangspunkt - alligevel vil blive godtgjort - i hvert fald med 50 pct."

Der kan derfor udbetales omkostningsgodtgørelse for fakturerede udgifter for arbejde, der er udført i en klage- eller domstolssag mv., også selv om klage- eller domstolssagen mv. endnu ikke er afsluttet, og der derfor ej heller foreligger en endelig afregning af de samlede udgifter til førelsen af sagen.

Da udfaldet af sagen i disse tilfælde endnu ikke kendes, kan der kun udbetales omkostningsgodtgørelse med 50 % af de godtgørelsesberettigede udgifter ved ansøgning om udbetaling af sådanne "acontobeløb", jf. SKATs juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.13.8 .

Henset til, at det samlede honorarkrav for førelsen af den pågældende klage- eller domstolssag mv. først kendes, når sagen er afsluttet ved den pågældende klageinstans eller domstol mv., og når der er foretaget endelig afregning, er det forbundet med væsentlig større usikkerhed at vurdere, om et honorar, der faktureres undervejs i sagen, er rimeligt, end at vurdere et honorarkrav ved sagens afslutning.

Henset endvidere til det bagvedliggende hensyn, jf. ovennævnte bemærkninger til lovforslag nr. 54 den 17. januar 2002, om at den skatte- eller afgiftspligtige ikke bør påføres likviditetsmæssige vanskeligheder på grund af førelsen af en klage- eller domstolssag mv., hvilket i visse tilfælde helt vil kunne afskære den pågældende fra at føre sagen, bør en rimelighedsvurdering af et honorarkrav, der faktureres undervejs i sagen, som udgangspunkt vente, til sagen er afsluttet, og den endelige afregning foreligger, således at der kan foretages en rimelighedsvurdering af det samlede honorarkrav, herunder ved forelæggelse af spørgsmålet for en eventuel brancheorganisation.

Dette er endvidere i overensstemmelse med princippet bag reglen i skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, som har følgende ordlyd:

"Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling."

Der er dog intet til hinder for, at der ved ydelse af omkostningsgodtgørelse undervejs i en sag i tilfælde, hvor et honorar, der er faktureret undervejs i sagen, klart må anses for at være ikke rimeligt, herunder særligt hvis kravet klart må anses for at ville komme til at overstige, hvad der må forventes at være et rimeligt endeligt samlet honorar for førelsen af sagen, kan foretages reduktion i forhold til det ansøgte beløb.

Den omhandlede sag var en sag ved skatteankenævnet.

Sagen vedrørte beskatning af værdi af fri telefon, kørselsgodtgørelse samt maskeret udlodning for fire indkomstår. Endvidere vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt SKATs afgørelse for et af indkomstårene kunne anses for at være ugyldig.

Skatteankestyrelsen anser sagen for at være en sagstype af forholdsvis simpel karakter.

På baggrund heraf finder Skatteankestyrelsen, at det ansøgte a conto honorar på 115.625 kr. inklusiv moms må anses for at ville komme til at overstige, hvad der må forventes at være et rimeligt endeligt samlet honorar for førelsen af klagerens sag ved skatteankenævnet.

Adgangen til omkostningsgodtgørelse med 100 %, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. punktum, blev indført ved lov nr. 388 af 6. juni 2002, fremsat som lovforslag nr. 54 den 17. januar 2002. I denne forbindelse var der fra lovgivers side særligt fokus på spørgsmålet om skattemyndighedernes prøvelse af honorarrimeligheden.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 54 fremgår følgende om spørgsmålet om prøvelse af honorarrimeligheden:

"Såvel den sagkyndige som den skatte- eller afgiftspligtige afgiver på ansøgningen om omkostningsgodtgørelse til told- og skatteregionen oplysninger om honoraret til den sagkyndige under strafansvar efter de foreslåede bestemmelser i skattestyrelseslovens §§ 33 I - 33 J [nu skatteforvaltningslovens §§ 60 - 61]. Bestemmelserne er kun ændret redaktionelt i forhold til gældende regler.

Udgangspunktet er således, at oplysningerne om udgifterne til behandlingen af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige, og at dette udgangspunkt må kunne lægges til grund for told- og skatteregionens behandling af ansøgningen.

Hvis told- og skatteregionen imidlertid bliver i tvivl om f.eks. størrelsen af honoraret til den sagkyndige på grund af det anvendte antal timer i sagen, udbetaler told- og skatteregionen beløbet, men tager forbehold for eventuel tilbagebetaling fra den skatte- eller afgiftspligtige. Told- og skatteregionen vil hermed have tid til at behandle honorarspørgsmålet nærmere, uden at dette belaster den skatte- eller afgiftspligtige økonomisk.

Til brug for behandlingen af spørgsmålet om størrelsen af udgifterne til sagens behandling kan told- og skatteregionen indhente en supplerende udtalelse fra den administrative klageinstans, hvor sagen har været behandlet.

For så vidt angår spørgsmålet om rimeligheden af størrelsen af honoraret til den sagkyndige indgår der i denne vurdering flere momenter. Det drejer sig om

- sagens karakter, genstand og kompleksitet

- størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche,

- antallet af timer, der er anvendt,

- sagens resultat og

- sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- eller afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.

Told- og skatteregionen kan til brug for sin vurdering af rimeligheden af honorarets størrelse forelægge spørgsmålet for den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn.

Såvel Advokatrådet som Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer vil behandle forespørgsler fra told- og skattemyndighederne om rimeligheden af størrelsen af deres medlemmers honorarer. [...]

Hvis et sådant nævn mener, at honoraret har været for stort, eller told- og skatteregionen af andre grunde mener, at honoraret har været for stort, kræves det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb tilbagebetalt fra den skatte- eller afgiftspligtige uden renter. Tilsvarende gælder, hvis told- og skatteregionen ikke kan anerkende størrelsen af andre udgifter til sagens behandling, f.eks. rejseomkostninger eller udgifter til indhentelse af en sagkyndig erklæring."

Det er således forudsat i forarbejderne til skatteforvaltningslovens bestemmelser, at der i forbindelse med ydelsen af omkostningsgodtgørelse kan ske reduktion i forhold til det ansøgte beløb, såfremt det fakturerede honorar anses for at være ikke rimeligt.

Under behandlingen af lovforslaget afgav Skatteministeren i bilag 26 og bilag 28 til lovforslaget følgende kommentarer til Advokatrådets høringssvar og supplerende høringssvar:

"Jeg er enig med Advokatrådet i, at der ikke kan lægges vægt på den gennemsnitlige timesats, såfremt den sagkyndige har antaget en sagkyndig med stor specialviden. I den situation må man nødvendigvis acceptere et honorar, som ligger over den gennemsnitlige timesats."

og

"Jeg deler fuldt ud Advokatrådets opfattelse af, at man fra myndighedernes side må anerkende de gældende afregningsprincipper inden for de pågældende grupper af sagkyndige, herunder anerkende, at et honorar til en specialist inden for sit felt kan være højere end den gennemsnitlige timesats for sagkyndige inden for den pågældende branche. Jeg kan i øvrigt henvise til mine kommentarer til Advokatrådets første høringssvar."

Skatteankestyrelsen bemærker, at de gennemsnitlige timesatser, som fremgår af Skatteministeriets redegørelser om sager om omkostningsgodtgørelse for henholdsvis advokater, revisorer, konsulenter i driftsøkonomi og personer, der kan ligestilles hermed, er gennemsnitlige timesatser for indberettede honorarkrav for bistand, der er ydet af de respektive sagkyndige i sager, hvor der er udbetalt omkostningsgodtgørelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapital 19. Der er derfor tale om sagkyndige, hvoraf hovedparten i overvejende grad generelt til daglig arbejder med at føre sager ved klageinstanserne på Skatteministeriets område og/eller med domstolsprøvelse af sådanne sager.

Skatteankestyrelsen finder, at hverken Revisor HJ, Revisor LR eller Jurist MH i forhold til denne kreds af sagkyndige kan anses for at have stor specialviden/være specialister.

På baggrund af sagens oplysninger om skatteankenævnssagens karakter, genstand og kompleksitet, at den ansøgte periode alene vedrører tiden fra SKATs afgørelse til afsendelsen af klagen til skatteankenævnet, at der i perioden ikke blev fremsendt andre indlæg til skatteankenævnet end klageskrivelsen på 11 sider, og at klageren eventuelt har haft et større behov for møder mv. end repræsentantens øvrige klienter, kan et rimeligt honorar for førelsen af sagen ved skatteankenævnet passende skønsmæssigt ansættes til 91.000 kr. inklusiv moms i overensstemmelse med SKATs afgørelse.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.