Dokumentets metadata

Dokumentets dato:23-02-2016
Offentliggjort:11-03-2016
SKM-nr:SKM2016.121.SR
Journalnr.:15-3262965
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Bodeling - Bodelingsoverenskomst - Boslodskrav - Gave

Overdragelse mellem ægtefæller og ydelse af kontantgaver til fællesbørn i anledning af et skilsmisseskifte anses som formueoverførsler omfattet af henholdsvis statsskattelovens § 5 og lov om afgift af dødsboer og gaver uden indkomstskattemæssige konsekvenser for modtagerne.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte disposition, hvorefter A som led i afslutning af bodelingen ved skilsmisse fra B betaler boslodskrav på DKK XX, udgør en formueoverførsel omfattet af Statsskattelovens § 5, som dermed er skattefri for B som modtager?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at A som fællesgave kan give og overføre DKK XX. til hver af hans og Bs fællesbørn, i alt DKK XX med tillæg af den af gavegiver afholdte boafgift, uden at en andel af det samlede gavebeløb skattemæssigt skal anses for passeret Bs formuesfære med beskatning til følge eller i øvrigt uden skattemæssige konsekvenser for B?

Svar

  1. Ja
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

B og A (herefter samlet kaldet "Parterne") blev skilt ved bevilling i 2011 og indgik i forlængelse deraf en bodelingsoverenskomst i 2012 (herefter kaldet "Bodelingsoverenskomsten").

Ved Bodelingsoverenskomsten blev Parternes fællesbo opgjort og delt med undtagelse af As aktiebesiddelse i virksomheden S1 A/S, der blev stiftet af A m.fl. i 2005. Efter stiftelsen af S1 A/S er der foretaget en række kapitalforhøjelser, dvs. aktieudstedelser, i perioden 2005-2011, som delvist er tegnet af A via midler fra Parternes fællesbo.

På tidspunktet for bevilling af skilsmissen ejede A nominelt DKK XX A-aktier og DKK XX B-aktier svarende til XX % af aktiekapitalen i S1 A/S på salgstidspunktet.

Idet vedtægterne for S1 A/S og ejeraftalen blandt alle selskabets aktionærer bl.a. foreskrev, at A som founder af selskabet ikke frit kunne overdrage sine aktier, var det ikke muligt at foretage en opdeling af aktierne i selskabet mellem Parterne. Som det fremgår af Bodelingsoverenskomsten, aftalte Parterne i stedet, at aktierne blev udtaget af A, men således at B indrømmedes et boslodskrav på 20 % af eventuel nettofortjeneste ved As senere salg af aktierne.

Som fastlagt i ejeraftalen mellem aktionærerne i S1 A/S var det en klar strategi, at der skulle søges en exit på de mest opportune vilkår, så snart muligheden forelå. Samtlige aktionærer i S1 A/S, herunder A, har således i sommeren 2015 solgt den samlede aktiekapital i selskabet til S2 ApS.

Salget har dels udløst en kontant købesum i 2015 på samlet DKK XX, ligesom der er mulighed for, at købesummen senere kan stige som følge af en forholdsmæssig andel af en earn-out på DKK XX i 2018, såfremt visse mål opnås. Af købesummen pr. closing har A modtaget sin forholdsmæssige andel heraf svarende til omregnet DKK XX inklusiv kapitalisering af earn-out'en, hvoraf der skal beregnes udbytteskat for indkomståret 2015.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at A har modtaget følgende yderligere aktier i S1 A/S:

XXA-aktier og XX B-aktier i 2012 som led i en fondsaktieemission ved omdannelse af S1 til aktieselskab,

XX A-aktier i 2015 i forbindelse med udnyttelse af warrants.

Disse aktier svarende til XX % af aktiekapitalen på salgstidspunktet er modtaget efter bodelingen og udgør ikke en del heraf. Den andel af købesummen, som falder herpå, indgår derfor principielt ikke i opgørelsen af Bs boslodskrav.

Foranlediget af salget har Parterne nu indledt de nødvendige skridt hen imod en færdiggørelse af bodelingen. Af As andel af købesummen har Parterne således lagt op til, at A til B betaler boslod på DKK XX. Hertil kommer, at Parterne har aftalt, at A som led i bodelingen giver deres fællesbørn en gave på DKK XX til hvert barn.

Beløbet til boslodskravet samt gaverne til parrets fællesbørn er fastsat af Parterne under hensyntagen til den relevante aktieposts andel af det indvundne nettoprovenu samt mere frie overvejelser efter forhandling, idet den endelige købesum for As aktier i S1 A/S endnu ikke kan opgøres endeligt.

Til brug for færdiggørelse af bodelingen er der udarbejdet udkast til Tillæg til Bodelingsoverenskomsten. Det fremgår af udkastet, at på det tidspunkt Parterne underskriver Tillægget, skal A overføre boslodskravet på DKK XX til B samt foranledige gaven til hver af Parternes fællesbørn effektueret, såfremt og alene i det omfang SKAT besvarer denne anmodning bekræftende.

Som nævnt ovenfor er der i aktieoverdragelsesaftalen mellem aktionærerne i S1 A/S og S2 ApS aftalt en earn-out, der eventuelt kan resultere i en tillægsbetaling i 2018 afhængig af opfyldelsen af en række milestones for S1 A/S. Idet Parterne har ønsket en afslutning af bodelingen til fuld og endelig afvikling nu, har Parterne i fastsættelsen af beløbet DKK XX samt gaven til fællesbørnene forholdt sig til en eventuel earn-out betaling til A.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det følger af Statsskattelovens § 5, at deling og udlodning fra ægtefælleskifter er formuebevægelser, som er indkomstbeskatningen uvedkommende. Dette betyder, at beløb, der overføres mellem ægtefæller i forbindelse med skilsmisse, henholdsvis overføres til Parternes fællesbørn som led i bodelingen, er skattefrie for den modtagende ægtefælle.

Dette gælder, selvom der mellem ægtefællerne foretages en skævdeling af aktivmassen, som f.eks. fastsættes ved aftale mellem ægtefællerne, og som eventuelt fraviger det legale udgangspunkt for bodelingen i ægteskabslovgivningen.

Som anført ovenfor har Parterne fastsat boslodskravet stort DKK XX henholdsvis gaverne til parrets fællesbørn på i alt DKK XX., dels under hensyntagen til As nettoprovenu fra salget af de relevante aktier, og dels efter mere frie overvejelser baseret på forhandling. Således er det Parternes opfattelse, at det fastsatte beløb ikke kan censureres af SKAT, uanset præmisserne for fastsættelsen heraf Parterne imellem.

Afgørende for besvarelsen af anmodningen om bindende svar er, om betalingen fra A til B kan anses for en betaling, der er foretaget i henhold til og dermed omfattet af Bodelingsoverenskomsten. Tilsvarende for så vidt angår det mellem Parterne aftalte beløb, der skal tildeles de fællesbørn som gave, er det afgørende, at gavebeløbene ikke anses - herunder delvist - at have passeret B med indkomstbeskatning eller øvrige skattemæssige konsekvenser til følge.

Det er Parternes opfattelse, at dette er tilfældet, hvilket bl.a. understøttes af de faktiske omstændigheder samt SKM2008.720.BR .

Parterne havde således ikke mulighed for at opdele aktierne i S1 A/S mellem sig ved indgåelse af Bodelingsoverenskomsten. Ydermere var det ikke på daværende tidspunkt muligt at fastsætte markedsværdien af S1 A/S. På denne baggrund valgte Parterne således at indrette sig som aftalt i Bodelingsoverenskomsten af 2012. Parternes aftale om at tildele deres fællesbørn de omtalte gaver kan ikke ændre herpå.

Det følger af Retten i Hillerøds dom af 11. august 2008 i SKM2008.720.BR , at berigtigelse af vederlag ved skilsmisse er en skattefri formueoverførsel, uanset berigtigelsen sker en årrække efter skilsmissen. I dommen blev ægteparret skilt i november 1998, mens den overførsel, der var omtvistet i sagen, blev berigtiget i forbindelse med overdragelse af en fast ejendom i marts 2004.

Der var ikke mellem det daværende ægtepar i dommen indgået bodelingsoverenskomst, men Retten i Hillerød nåede efter bevisførelsen frem til, at den lavere prissætning af en fast ejendom, der blev overdraget mellem de tidligere ægtefæller, måtte anses som et led i parrets bodeling, hvorfor forskelsværdien mellem købesummen og ejendommens handelsværdi, var skattefri for den købende skatteyder. SKAT havde argumenteret med, at der forelå en skattepligtig gave, men det underkendte Retten i Hillerød.

Sammenfattende er det Parternes opfattelse, at betalingen af boslodskravet på DKK XX henholdsvis tildeling af gaverne til Parternes XX fællesbørn foretages i henhold til Bodelingsoverenskomsten og derfor er omfattet af bodelingen, at fastsættelsen af boslodskravets samt gavernes størrelse kan ske frit og uden skattemæssige konsekvenser som led i bodeling, og at den tidsmæssige forskydning fra Bodelingsoverenskomstens indgåelse til boslodskravets fastsættelse ikke undtager betalingen og gaverne deres status som formueoverførsler omfattet af Statsskattelovens § 5 mellem Parterne inter partes. På denne baggrund er betalingen af DKK XX fra A til B samt betalingen af gaverne til parrets fællesbørn skattefri for B.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte disposition, hvorefter A som led i afslutning af bodelingen ved skilsmisse fra B betaler boslodskrav på DKK XX, udgør en formueoverførsel omfattet af Statsskattelovens § 5, som dermed er skattefri for B som modtager.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 5

Den juridiske vejlednings afsnit C.A.8.3.2 om Bodeling ved separation og skilsmisse.

Praksis

SKM2008.729.BR. (refereret ovenfor under Spørgers opfattelse og begrundelse)

Begrundelse

Under hensyn til omstændighederne ved det skete aktiesalg i S1 A/S, og som sagen i øvrigt foreligger, kan SKAT tiltræde, at der foreligger en konkret, reel anledning til, at der er indtrådt en tidsmæssig forskydning fra bodelingsoverenskomstens indgåelse i 2012 og til boslodskravets endelige fastsættelse nu. Betalingen af DKK XX til B, der sker som led i bodelingen, er derfor en formueoverførsel, omfattet af statsskattelovens § 5, uden skattemæssige konsekvenser.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja"

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at A som fællesgave kan give og overføre DKK XX til hver af hans og Bs fællesbørn, i alt DKK XX med tillæg af den af gavegiver afholdte boafgift, uden at en andel af det samlede gavebeløb skattemæssigt skal anses for passeret Bs formuesfære med beskatning til følge eller i øvrigt uden skattemæssige konsekvenser for B.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 5

Begrundelse

Gaverne ydes af A til parternes fællesbørn som led i ægtefælleskiftet. Det fremgår af bodelingsoverenskomsten, at gaverne skal fremstå som fællesgaver, hvorfor gavebeløbene, helt eller delvist, må anses for at have passeret Bs formuesfære. Denne formueoverførsel mellem ægtefællerne sker som led i ægtefælleskiftet og er omfattet af statsskattelovens § 5 og er uden indkomstskattemæssige konsekvenser for B.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.