Dokumentets metadata

Emballageafgift - plastposer 45x48 cm - rumindhold over 5 l - svejsede plastsnore

En plastpose med en snørelukkeordning, der var konstrueret således, at der kunne fremkomme en hank, ansås afgiftspligtig i medfør af emballageafgiftslovens § 2 a. Den konkrete anvendelse ansås ikke afgørende.

Klagen skyldes, at regionen har anset en af virksomheden fremstillet og solgt affaldspose for afgiftspligtig i medfør af emballageafgiftslovens § 2a.

Landskatteretten stadfæster told- og skatteregionens afgørelse.

Den klagende virksomhed producerer og sælger affaldsposer. Virksomheden har solgt en affaldspose med et mål på 45 x 48 cm og et rumindhold på mere end 5 l. Posen er foroven forsynet med to plastsnore på 2 cm, der er svejset fast i posens sider, og som har samme bæreevne, som resten af posen. Plastsnorene kan anvendes ved snøring af posen, gennem et hul midtpå i posens overkant.

Virksomheden har fremlagt to fakturaer af 28. november 2003, hvoraf fremgår, at man til to kunder har solgt en kasse af de omhandlede poser. Til den ene kunde – et rengøringsfirma – har man solgt poserne ekskl. emballageafgift. Til den anden kunde – som forhandler tøj – har virksomheden solgt poserne inkl. emballageafgift. Baggrunden herfor er, at førstnævnte kunde skal anvende poserne som affaldsposer, mens sidstnævnte kunde skal anvende poserne til, at deres kunder kan bære tøjet hjem deri.

Landsskatteretten har den 26. september 2002 (offentliggjort i SKM2002.512.LSR /TfS2002. 926 truffet afgørelse vedrørende en af virksomheden produceret og solgt affaldspose, med et mål på 45 x 48 cm og foroven forsynet med to plastsnore, med ringe bæreevne, der var svejset til bagstykket i posen, således at posen blev lukket med sidetræk. Følgende fremgår af Landsskatterettens præmisser:

”I henhold til emballageafgiftslovens § 2 a skal der svares afgift af poser fremstillet af papir eller plast mv. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 l.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 488 af 30. juni 1993. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 299) fremgår, at lovforslaget er et led i miljøindsatsen. Derudover fremgår følgende:

”Lovforslaget tager sigte på at afgiftspålægge de typer poser, der med rimelighed kan erstattes af stofposer, bærenet, tasker og lignende.

For at afgrænse afgiftspligtige poser i forhold til f.eks. de traditionelle affaldsposer, fryseposer og de brune papirsposer foreslås det kun at afgiftsbelægge poser med hank (eller forberedt til hank) eller lignende.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes et mindstemål, således at små poser, der mere kan betragtes som emballage, ikke afgiftspålægges.

En pose, der opfylder disse kriterier er også afgiftspligtig, selv om den bruges som en almindelig emballage, pose og lign., f.eks. til frugt eller grønt hos detailhandleren. Derimod vil poser, der indeholder f.eks. mel, sukker, hunde- og kattemad, toiletpapir og køkkenruller, og som normalt er lukkede, ikke være omfattet af afgiftspligten, selv om de er forsynet med hank.”

Af Told- og Skattestyrelsens vejledning om afgift af bæreposer og emballager, E.29.98, side 7, fremgår følgende:

”Afgiften omfatter poser af papir eller plast mv. med hank e.l., f.eks. stropper, når posen

• har et rumindhold op til hank på mindst 5 liter og
• kan erstattes af stofposer, bærenet, tasker o.l.

(…)

Der er ikke afgift på følgende pose

• lukkede poser (topsvejsede) til f.eks. køkkenruller og toiletpapirposer,
• poser, der bruges til andre formål end bærepose, f.eks. til opbevaring af frost- og kølevarer (thermoposer) eller som butiksinventar i tøjforretninger (med påsvejset krog/hank)
• poser, der er umiddelbart sammenlignelige med bærenet og tasker, f.eks. poser af meget kraftig plast
• poser med en størrelse, der gør dem uegnede til brug som bæreposer, f.eks. større affaldssække.”

Det kan efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at den i sagen omhandlede pose er forsynet med en snørelukning, der består af to plastsnore, der er svejset til bagstykket i posen og samlet med et brudstykke/sammensvejsning med ringe bæreevne.

Retten finder, at det videre kan lægges til grund, at denne snørelukning hovedsageligt har til formål at fungere som lukning af posen. Det forhold, at snørelukningen tillige – eventuelt efter en sammenbinding – kan anvendes til at bære posen i, kan efter rettens opfattelse ikke medføre, at den i sagen omhandlede pose kan antages at få en funktion, således at den med rimelighed kan erstattes af stofposer mv. Henset til ordlyden af emballageafgiftslovens § 2 a samt forarbejderne hertil, finder Landsskatteretten, at den af virksomheden fremstillede pose ikke kan anses for omfattet af afgiftspligten. Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.”

Regionen har fundet, at den omhandlede pose er emballageafgiftspligtig i medfør af emballageafgiftslovens § 2 a, såfremt poserne sælges til detailhandlende, hvor anvendelsen reelt er som bærepose. Regionen har herved lagt vægt på, at poserne efter det af virksomheden oplyste, påtænkes solgt til reel anvendelse som bærepose hos f.eks. fiskeforretninger, grønthandlere, kiosker og supermarkeder. Regionen har i forbindelse med behandling af sagen indhentet en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen. Styrelsen har udtalt, at der på grundlag af den af Landsskatteretten trufne afgørelse skal lægges vægt på, hvilken funktion posen har således, at såfremt poserne skal anvendes som bæreposer, er disse afgiftspligtige. Styrelsen har herved henvist til, at det i lovforslaget – for at afgrænse afgiftspligtige poser i forhold til fx de traditionelle affaldsposer, fryseposer og brune papirsposer – er foreslået kun at afgiftsbelægge poser med hank (eller forberedt til hank) eller lignende.

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at den påtænkte konkrete anvendelse af den omhandlede pose ikke er afgørende for afgiftspligten i henhold til emballageafgiftslovens § 2 a.

Det er gjort gældende at det følger af emballageafgiftslovens § 2 a, at afgiftspligten for en pose, der i øvrigt opfylder lovens størrelsesmæssige betingelser, afgøres af, hvorvidt posen har en bæreanordning. Afgiftspligten skal således afgøres ud fra posens objektive karakteristika. Det følger af lovens § 2 a, at afgiftspligten er betinget af to ting, henholdsvis 1) rumindholdet og 2) at der er en hank eller lignende (bæreanordning). Lovens ordvalg giver således ikke mulighed for at lade afgiftspligten bero på, hvilken brug posen er tiltænkt, men alene om dette hankebegreb er opfyldt. Lovmotiverne er i overensstemmelse hermed. Af lovmotiverne fremgår således, at nok er det ikke tilsigtet at ramme affaldsposer, men i det omfang en affaldspose opfylder lovens kriterier (altså er påført en hank), bliver posen afgiftspligtig. Lovgiver har alene muliggjort at holde affaldsposer ude af afgiftspligten ved, at affaldsposer som oftest ikke har en hank (da man som udgangspunkt ikke skal bære rundt på den). Har en pose en hank, så bliver den afgiftspligtig, uanset om producenten måtte tro, kunderne vil benytte posen som affaldspose. Lovgivers valg hænger naturligt sammen med, at det ikke objektivt er muligt at definere, hvad en pose skal anvendes til af slutbrugeren. Derfor har lovgiver valgt at lade hankebegrebet være afgørende, idet en hank er nødvendig, for at en pose med rimelighed kan anvendes til at bære genstande i. Overensstemmende hermed foreskriver loven, at afgiftspligten påhviler producenten eller importøren, hvilket nødvendiggør, at det er et objektivt begreb, der er afgørende for afgiftspligten.

Ved vurderingen af afgiftspligten er således ikke hjemmel til at hense til, hvilken endelig eller påtænkt brug posen skal have, som antaget af told- og skatteregionen samt Told- og Skattestyrelsen. I øvrigt er en afgrænsning på grundlag af en subjektiv vurdering stort set umulig. Den påtænkte anvendelse, hvorvidt posen er substituerbar med et indkøbsnet, posens tykkelse mv., giver som afgrænsningskriterier ikke et sikkert grundlag for fastlæggelse af det afgiftspligtige område. Affaldsposer kan i nogle tilfælde anvendes som bæreposer, ligesom bæreposer kan anvendes som affaldsposer. Derudover vil et ”anvendelseskriterium” indebære en vanskelig administration af afgiften for de afgiftspligtige.

Ved Landsskatterettens afgørelse refereret i SKM2002.512.LSR /TfS 2002.926 blev der lagt vægt på, om snørelukningen var en bære- eller lukkeanordning. Retten fandt således, at afgiftspligten afhang af posens objektive karakteristika, dvs. om posen havde en hank eller ej. Den af told- og skatteregionen samt Told- og Skattestyrelsen anlagte fortolkning, hvorefter afgiftspligten afhænger af subjektive kriterier, såsom eksempelvis den påtænkte anvendelse, kan hverken finde støtte i lovteksten, lovbemærkningerne eller den foreliggende Landsskatteretsafgørelse. Endvidere er den trufne afgørelse ikke en tilsidesættelse af Momsnævnets afgørelse refereret i TfS 1994.714.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Den omhandlede pose ikke er afgiftspligtig i det omfang denne påtænktes solgt som affaldspose. Det er anvendelsen som ”et redskab til at transportere ting i”, der er det bærende element i loven. Dette fremgår også af afgrænsningen, der undtager poser, der anvendes til andre formål, fra afgiftspligten, f.eks. affaldsposer, fryseposer mm. Styrelsen tiltrådte Landsskatterettens afgørelse af 26. september 2002 (SKM2002.512), da Momsnævnets afgørelse refereret i TfS 1994.714 var forkert, idet lovforslaget specielt undtager affaldsposer fra afgiftspligten. Denne undtagelse gælder også affaldsposer med snørelukke eller andre former for lukke. Det vil ikke være i overensstemmelse med loven, at afgiftsbelægge poser, der har gennemgået en traditionel udvikling. Der er stadig tale om en traditionel affaldspose. I alle tilfælde anvendes snørelukket i affaldsposer til at lukke posen med, uanset posens tykkelse og snørelukkets bæreevne. Det er ikke afgørende, om affaldsposen også kan anvendes som bærepose. Poser med snørelukke, der anvendes som erstatning for bærenet mm., vil derimod være omfattet af afgiftspligten, idet posen er forsynet med hank i form af snørelukket. Poser med snørelukke, der sælges til detailhandlende, der skal anvende dem som bæreposer, er derfor omfattet af afgiftspligten. Der er ikke grundlag for at friholde en enkelt producent af affaldsposer for afgiftspligten, mens de øvrige producenter skal betale afgiften, når produktets anvendelse hos forbrugeren er den samme, uanset om affaldsposens snørelukke har et brudstykke mm. Det faktum, at en enkelt producent har patenteret et produkt, der i hovedsagen ikke adskiller sig fra de øvrige producenters, og som derfor har større produktionsomkostninger, bør ikke indgå i overvejelserne om afgiftspligten.

Styrelsen har på baggrund af SKM2002.512.LSR meddelt de regionale told- og skattemyndigheder, at affaldsposer med snørelukke ikke omfattes af emballageafgiftspligten. Såfremt praksis fremover ændres således at alene affaldsposer med snørelukke med brudstykke, der ikke skal afgiftsbelægges, bliver poseafgiften vanskelig at administrere. Derudover er der hverken i loven eller forarbejderne grundlag for at lægge vægt på bæreevnen.

Snørelukkeposer har været kendt ved lovens indførelse. Den i sagen omhandlede pose blev brugsmodelbeskyttet i Tyskland i begyndelsen af 1980’erne. Derudover blev fremstillingen af den i SKM2002.512LSR bedømte pose påbegyndt i 1996. Der er således ikke tale om, at poserne har gennemgået en teknologisk udvikling, der betvinger en ændret fortolkning af loven. Styrelsens afgiftsfritagelse er baseret på en meget vid formålsfortolkning af lovforarbejderne. Lovgiver var imidlertid ikke i stand til at definere, hvad der kendetegner en affaldspose i forhold til andre poser. Det er et fuldstændigt arbitrært skøn, om man vil vælge at kalde en pose for en affalds- eller bærepose. Det kan ikke lade sig gøre objektivt at lave en sådan adskillelse, og en objektiv adskillelse er nødvendig, for at afgiftspligten kan afgøres endeligt i forbindelse med importen og/eller produktionen af poserne, idet loven endeligt afgør afgiftspligten på dette tidspunkt. Lovgiver knyttede derfor afgiftspligten op nå, hvorvidt den pågældende pose (uanset hvilket formål forbrugeren vil anvende den til) har en hank og dermed kan substituere et net o.lign. Styrelsens fortolkning er således i strid med lovens formulering og medfører vilkårlighed og umulighed i administrationen, som det netop var tilsigtet at undgå.

Det er ikke korrekt, når styrelsen indtager den holdning, at der nu etableres en svært administrerbar praksis med sondring imellem snøreposer med et snørelukke med et svagt brudsystem i modsætning til poser med snørelukke med en betydelig brudstyrke. Afgørende vil blive, om et sådant snørelukke har en bæreevne, hvilket relativt let kan afgøres konkret. Dette er et objektivt kriterium, hvilket netop er tilsigtet med loven. Det, der ikke kan etableres er, at afgiftspligten afgøres ved en subjektiv fortolkning af, hvorvidt en pose af den enkelte slutbruger opfattes som en affaldspose eller ej.

I henhold til emballageafgiftslovens § 2 a skal der svares afgift af poser fremstillet af papir eller plast mv. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 l.

Det kan lægges til grund, at snørelukningen i den i sagen omhandlede pose består af to til posens sider påsvejsede plastsnører, der kan trækkes ud midt på posens åbning. Henset til at snørelukningen er konstrueret således, at der herved fremkommer en hank, finder retten, at den omhandlede pose ved sammensnøring må antages at få en funktion, således at den med rimelighed kan erstattes af stofposer mv. I modsætning til SKM2002.512.LSR kan det ikke lægges til grund, at snørelukningen i den i sagen omhandlede pose hovedsageligt har til formål at fungere som lukning af posen. Det bemærkes, at der hverken på grundlag af lovens ordlyd eller forarbejderne er grundlag for at lægge vægt på den påtænkte eller faktiske konkrete anvendelse af en given pose. I overensstemmelse med det af selskabet anførte finder retten derfor, at posen – uanset den påtænkte konkrete anvendelse - med rette er anset for afgiftspligtig i medfør af emballageafgiftslovens § 2 a.