Dokumentets metadata

Grundværdiansættelse - lovbestemmelse om salgsforbud - ejendoms overgang til staten

Sagen vedrører ansættelsen af grundværdien for arealer til brug for Den Selvejende Institution Forskningscenteret ved Hørsholm for årene 1992 - 1995. I loven om etableringen af Forskningscenteret er det bestemt, at Forskningscenterets arealer ikke kan sælges, og at ejendommen ved Forskningscentrets nedlæggelse vederlagsfrit skal overgå til staten. Landsretten fandt, at bestemmelserne om begrænsning af institutionens rådighed over ejendommens arealer i loven om etablering af Forskningscentret, ikke er byrder, der er knyttet til den ubebyggede grund. Der skal derfor ikke efter vurderingslovens § 13, stk. 2, tages hensyn til disse ved ansættelsen af grundværdien.Landsretten fandt desuden, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at den ansatte grundværdi ligger uden for rammerne af det skøn, som det tilkommer vurderingsmyndighederne at udøveHøjesteret stadfæstede landsrettens dom, SKM2002.272.ØLR

Parter

Den Selvejende Institution Forskningscentret ved Hørsholm
(advokat Mogens Gaarden)

mod

Skatteministeriet
(advokat Jesper Lett)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hermann, Poul Sørensen, Per Sørensen, Asbjørn Jensen og Jytte Scharling.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 18. afdeling den 25. februar 2002.

Sagen er behandlet skriftligt jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, Den Selvejende Institution Forskningscentret ved Hørsholm har nedlagt påstand om, at ansættelsen af grundværdien for den appellanten tilhørende ejendom ved 19. almindelige vurdering pr. 1. januar 1992, årsomvurdering pr. 1. januar 1993, årsvurdering pr. 1. januar 1994 og årsomvurdering pr. 1. januar 1995 hjemvises til fornyet behandling hos Told- & Skatteforvaltningen jf. skattestyrelseslovens § 16.

Indstævnte Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Yderligere oplysninger

For højesteret er der fremkommet yderligere oplysninger.

Højesterets begrundelse og resultat

Forbudet mod videresalg i § 5 i loven om Forskningscentret ved Hørsholm blev fastsat af staten i dennes egenskab af grundsælger og indgik som et led i de gunstige salgsvilkår, der skulle sikre, at det løbende afkast ved udlejningen af de overtagne arealer og bygninger kunne finansiere forskningscentrets drift. Formålet med forbudet var at sikre, at centret ikke ved salg rådede i strid med institutionens formål. Den omstændighed, at vilkåret blev fastsat ved lov, og at staten er påtaleberettiget i tilfælde af, at forbudet måtte blive tilsidesat, kan ikke føre til, at det må anses for en byrde af offentligretlig karakter, der er knyttet til institutionens grund Det samme gælder bestemmelsen i lovens § 6, hvorved der er taget stilling til, hvad der skal ske med formuen, hvis institutionen nedlægges.

Højesteret tiltræder herefter, at der ikke i medfør af vurderingslovens § 3, stk. 2, skal tages hensyn til indholdet af de to bestemmelser ved ansættelsen af grundværdien.

Højesteret tiltræder endvidere, at den ansatte grundværdi ikke ligger uden for rammerne af det skøn, som det tilkommer vurderingsmyndighederne at udøve.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

Den Selvejende Institution Forskningscentret ved Hørsholm skal i sagsomkostninger for

Højesteret betale 250.000 kr. til Skatteministeriet

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.