Dokumentets metadata

Selvangivelse - indbetaling af A-skat - bevisbyrde

I en sag, hvor sagsøgeren ikke havde selvangivet en lønindtægt på kr. 86.564,-, og hvor arbejdsgiverselskabet ikke havde indbetalt A-skat af beløbet, blev sagsøgeren pålagt at godtgøre, at beløbet på kr. 86.564,- var udbetalt til ham som et nettobeløb.Denne bevisbyrde havde sagsøgeren ikke løftet, og han hæftede derfor for beløbets betaling, jf. kildeskattelovens § 68. Ministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(advokat Laurits Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anne øvlisen).

Afsagt af landsdommerne

Lilholt, Bjerg Hansen og Ole Græsbøll Olesen

Den 30. september 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse om sagsøgeren, As personlige indkomst i indkomståret 1999:

"Klagen vedrører udeholdt lønindtægt.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1999

Personlig indkomst

Udeholdt lønindtægt ansat til 86.564 kr.

Landsskatteretten stadfæster regionens afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har været ansat ved G1 Entreprise. Regionen er på baggund af en gennemgang hos politiet den 12. februar 2003 af løn og regnskabsmateriale vedrørende G1 Entreprise kommet frem til, at klageren i perioden 17. februar til 23. april 1999 har haft 390 timer. I perioden 26. april til 21. maj 1999 har klageren haft 144 timer. I alt 534 timer. Klageren fik udbetalt en gennemsnitlig akkordløn på 180 kr. pr. time. Herefter har klageren haft en lønindtægt fra G1 Entreprise på 96.120 kr. i indkomståret 1999.

Klageren har fremlagt lønseddel for perioden uge 7-10, hvoraf fremgår at klageren har fået 13.859,10 kr. udbetalt med en trækprocent på 43. Endvidere har klageren fremlagt kontoudtog fra Sparbank, hvoraf fremgår, at der er indgået dataløn den 20. marts 1999 med 13.859,10 kr., den 3. april 1999 med 2.114,08 kr. og den 17. april 1999 med 16.930 kr.

Den 12. februar 2003 har politiet rettet henvendelse til Sparbank. I den forbindelse har banken oplyst, at de anførte lønninger ikke er identiske med de oplysninger, der er i bankens edb-system. Af bankens edb-system fremgår, at der den 20. marts 1998 er indgået løn med 1.231,27 kr., den 3. april 1998 med 2.114,08 kr. og den 17. april 1998 med 887,51 kr.

G1 Entreprise blev lukket i indkomståret 1999.

Regionens afgørelse

Regionen har anset 86.564 kr. af lønnen fra G1 Entreprise for at være udeholdt lønindtægt.

Klageren skal i henhold til kildeskattelovens § 43 beskattes af modtaget løn fra G1 Entreprise med 96.120 kr. svarende til 390 timer á 180 kr. Klageren har kun medregnet 9.556 kr.

Der kan ikke godskrives tilbageholdt A-skat, idet ikke indeholdelse af A-skat eller indeholdelse af A-skat med et for lavt beløb medfører, at skatteyderen straks skal indbetale det manglende beløb til det offentlige, jf. kildeskattelovens § 68.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at hans indkomst ansættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Klageren bliver beskattet af modtaget løn fra G1 Entreprise på baggrund af antal opgjorte timer fra klagerens kalenderbog, men bliver ikke godskrevet tilbageholdt A-skat for den pågældende periode. Dermed bliver klageren beskattet to gange af en indkomst.

Den er krænkende, når regionen udtaler, at klageren selv har lavet det fremlagte kontoudtog. Klageren ejer ikke edb-udstyr, og klageren kan heller ikke anvende edb-udstyr, da han er murer og ikke har brug for dette til at udføre sit daglige arbejde.

Det forhold at regionen mener, klageren har arbejdet sort, er ikke berettiget, da klageren har fremlagt den eneste lønseddel, han er i besiddelse af fra G1 Entreprise. Endvidere har klageren oplyst SID, at han den 19. februar 1999 blev ansat hos G1 Entreprise, hvilket klageren ikke ville have gjort, såfremt han arbejdede sort.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Lønindtægt er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

De oplysninger Regionen har fremlagt, herunder at det er sandsynliggjort bl.a. via løn og regnskabsmateriale ved G1 Entreprise, at klageren har modtaget yderligere 86.564 kr. i løn i indkomståret 1999, må lægges til grund, da klageren ikke har sandsynliggjort andet. Herefter er det med rette, at klageren er anset for at være indkomstskattepligtig af yderligere 86.564 kr. for indkomståret 1999, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 29. december 2003, har A nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at der er trukket A-skat af den yderligere indkomst på 86.564 kr., som han i 1999 har optjent hos G1 Entreprise ApS.

Subsidiært har A nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Der har for landsretten været enighed mellem parterne om, at tvisten alene drejer sig om, hvorvidt det beløb på 86.564 kr., der er udbetalt til sagsøgeren, er et nettobeløb, der er trukket A-skat af, eller et bruttobeløb, der skal betales skat af.

For landsretten har der været fremlagt kontoudskrifter fra Unibank (nu Nordea) og Sparbank. Det fremgår heraf bl.a., at de beløb på henholdsvis 1.231,27 kr., 2.114,08 kr. og 887,51 kr., som i Landsskatterettens kendelse - efter oplysning fra Sparbanks edb-system - er angivet at være indgået på sagsøgerens konto i Sparbank i 1999 rettelig er indgået på kontoen henholdsvis den 20. marts 1998, den 3. april 1998 og den 17. april 1998. Der er derimod efter denne kontoudskrift ikke indgået lønbeløb på kontoen i 1999.

Af en kontoudskrift fra Unibank vedrørende en konto i As ægtefælle, Bs navn fremgår det bl.a., at der den 18. marts 1999 ved check er indbetalt et beløb på 13.859,10 kr. på kontoen.

Der er for landsretten fremlagt materiale fra ToldSkat vedrørende oplysningssedler m.v. fra G1 Entreprise ApS i 1999. Det fremgår heraf, at der ikke har været indberettet løn vedrørende sagsøgerens navn eller cpr.nr.

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har forklaret, at han er uddannet murer og bygningskonstruktør. Han arbejdede for G1 Entreprise ApS i begyndelsen af 1999 i en periode på omkring 3 måneder, indtil virksomheden gik konkurs. Han afleverede sit skattekort til arbejdsgiveren på sædvanlig måde. Han var dels på timeløn, dels akkordlønnet. Der var vrøvl med udbetalingerne og lønsedlerne, uanset hvordan han fik pengene udbetalt. En gang imellem fik han a conto beløb udbetalt i kontanter. SID har været involveret i sagen. Der har været en yderligere lønseddel, men den må være blevet væk i fagforeningen. Lønnen blev udbetalt af flere forskellige personer i G1 ApS, bl.a. på rastepladser og cafeterier. Nogle gange fik han beløbene på check, andre gange i form af kontanter. Efter størrelsen af beløbene må der være trukket A-skat, inden han fik beløbene udbetalt, og det har han så lagt til grund. Han kan ikke forklare divergenserne i de fremlagte kontoudtog. Det bilag fra Sparbank, som han har afleveret til skattemyndighederne, har hans kone fundet i en kasse på loftet. Da han skulle lave selvangivelse for 1999, skrev han det eneste håndgribelige på, som han havde fra G1. Han regnede med, at de yderligere beløb var indberettet. Han har ikke fået udbetalt bruttobeløb, men alene nettoløn.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at det efter bevisførelsen er godtgjort, at der er trukket A-skat af beløbet på 86.564 kr. Han har således kun modtaget et nettobeløb, hvorfor han ikke hæfter for betalingen af skatten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. Den manglende indbetaling af den trukne skat må skyldes, at arbejdsgiveren ikke har indbetalt skatten, men det er ikke sagsøgerens problem. Den omstændighed, at han ikke på selvangivelsen har anført beløbet på 86.564 kr., kan ikke føre til, at han hæfter for skatten, idet han berettiget har anset beløbet for angivet af arbejdsgiveren.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der påhviler sagsøgeren en meget tung bevisbyrde for, at sagsøgeren af den anerkendte lønindtægt på 86.564 kr. alene har fået udbetalt nettoløn efter A-skat m.v., og at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde. Sagsøgte har til støtte herfor nærmere anført, at der ikke foreligger lønsedler vedrørende den udeholdte lønindtægt, at der ikke i arbejdsgiverselskabet G1 Entreprise ApS foreligger nogen dokumentation for, at der skulle være indeholdte A-skat m.v. i sagsøgerens løn, og at der heller ikke er sket indberetning til skattevæsenet om indeholdt skat. Det er derfor udokumenteret, at sagsøgeren skulle have fået udbetalt løn i overensstemmelse med kildeskattelovens regler, herunder at der af G1 Entreprise ApS skulle være indeholdt skat i det udbetalte beløb, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. Sagsøgeren skal derfor indbetale det manglende beløb til det offentlige, jf. kildeskattelovens § 68.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren har ikke selvangivet beløbet på 86.564 kr., og arbejdsgiveren, G1 Entreprise ApS, har ikke indbetalt A-skat af beløbet. Det påhviler under disse omstændigheder sagsøgeren at godtgøre, at det beløb på 86.564 kr., der er udbetalt til ham, er et nettobeløb.

Sagsøgeren har ikke ved sin egen forklaring for landsretten og de bilag, der har været fremlagt, godtgjort, at der er indeholdt A-skat af hans løn, forinden beløbet på 86.564 kr. blev udbetalt til ham.

Sagsøgeren hæfter derfor for beløbets betaling, jf. kildeskattelovens § 68.

Som følge heraf tager landsrettens sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagens omkostninger for landsretten skal sagsøgeren, A, inden 14 dage at betale til sagsøgte med 10.000 kr.