Dokumentets metadata

Moms - frivillig registrering - boligformål

Skatterådet bekræfter, at spørgers udlejning af ejendommen til X ikke vil være udtryk for udlejning til boligformål i momslovens forstand.

Afgørelsen offentliggøres i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers udlejning af ejendommen til X ikke vil være udtryk for udlejning til boligformål i momslovens forstand?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har i henhold til betinget købsaftale erhvervet Ejendommen med henblik på erhvervsmæssig udlejning til X.

Efter endt om- og nybygning mv. vil Ejendommen blive udlejet til X på almindelige markedsmæssige vilkår. Det kan således lægges til grund, at lejen vil afspejle en markedsbetinget leje.

Et ophold på Ejendommen varer typisk (x antal) uger, hvor brugerne dog tager hjem i nogle af weekenderne. Under opholdet modtager brugerne undervisning på stedet, og den største andel af ejendommen vil således blive anvendt til undervisningsformål og i øvrigt indrettet med kontorfaciliteter, mødelokaler mv.

Bygningernes samlede areal vil efter om- og nybygning udgøre forventet (antal) m2. Heraf skal (en del) anvendes til beboelse for brugerne, medens (en del) skal anvendes til kontorer for X. Den resterende og langt største del af bygningerne skal anvendes til egentlige undervisningsformål, hertil kommer fællesarealer.

Der vil blive indgået to huslejeaftaler, én der omhandler leje for den del, som vedrører aktiviteten med undervisning og beboelse, og én for den del, der omhandler X´ s kontorlokaler.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmålet i nærværende anmodning er, om Spørgers udlejning af Ejendommen til X er af erhvervsmæssig karakter, eller om der er tale om udlejning af fast ejendom til boligformål, jf. momslovens § 51, stk. 1, 3. pkt.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers udlejning af Ejendommen til X ikke udgør udlejning til boligformål. På den baggrund er det derfor muligt for Spørger at anmode om frivillig momsregistrering i henhold til momslovens § 51, stk. 1.

Henvisning til lovgivning og praksis

Det følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, at udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for moms.

Videre følger det af momslovens § 51, stk. 1, at der kan opnås tilladelse til frivillig momsregistrering for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom. Af bestemmelsen fremgår endvidere, at tilladelse til frivillig momsregistrering er betinget af:

1. At omhandlede lokaler enten udlejes eller forsøges udlejet og

2. At udlejningen ikke sker til boligformål

Domspraksis

Østre Landsret har ved dom offentliggjort i TfS1998.708 taget stilling til, at udlejning til midlertidig indkvartering af flygtninge ikke kan anses som udlejning af fast ejendom til boligformål. Landsretten henviste i sin afgørelse blandt andet til, at begrebet "boligformål" i momslovens § 51, stk. 1, er en undtagelse fra bestemmelsens almindelige hjemmel til frivillig momsregistrering af erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom og dermed skal fortolkes snævert.

Det understreges videre i dommen, at opholdets varighed ikke er af betydning. Asylansøgernes ophold kunne i princippet variere fra få måneder til flere år, alt afhængig af, hvornår sagsbehandlingen afsluttedes. Det blev i sagen skønnet, at den gennemsnitlige indkvarteringstid var mellem 200 og 300 dage per person. Herudover bemærkede landsretten, at det er uden betydning, at opholdet for asylansøgerne var gratis.

Administrativ praksis

Skatterådet har i et bindende svar offentliggjort i SKM2007.142.SR taget stilling til, at udlejning af fast ejendom til brug for et hospice ikke var omfattet af begrebet "udlejning til boligformål" jf. momslovens § 51, stk. 1.

Skatterådet lagde ved sin afgørelse vægt på, at udlejning til hospiceformål kunne sidestilles med patienters ophold på hospital i forbindelse med hospitalsbehandling og således ikke med udlejning itl boligformål. Det blev i tilknytning hertil bemærket, at formålet med opholdet på hospice må afgøres under hensyn til hovedydelsens karakter, som anses for værende pleje og palliativ medicinsk behandling.

Spørgers kommentarer

Efter Spørgers opfattelse skal udlejningen af Ejendommen til X karakteriseres som udlejning til undervisnings- samt sociale formål.

Spørger henviser indledningsvis til, at det følger af landsrettens dom, jf. TfS1998.708, at begrebet "udlejning til boligformål" skal fortolkes snævert, således at udlejning til undervisning samt sociale formål ikke falder ind under begrebet boligformål. Dette understreges ligeledes af Skatterådets svar i SKM2007.142.SR , hvor udlejning til hospiceformål ikke anses for udlejning til boligformål.

Opholdenes karakter understøtter, at det primære formål er undervisning og af social karakter for brugerne og ikke boligformål. Her skal spørger igen henvise til Landsrettens dom i TfS 1998.708, hvor ophold for flygtninge ikke blev anset for boligformål, og SKM2007.142.SR , hvor hospiceformål ikke blev anset for boligformål.

Det er endvidere spørgers opfattelse, at den del af Ejendommen, der bliver anvendt til almindelige undervisningsformål slet ikke kan anvendes til boligformål. Dette samme gælder den del af Ejendommen, der er indrettet med kontorfaciliteter og mødelokaler mv. til brug fr X. Her er der ikke tale om udlejning til boligformål.

Spørger henviser afslutningsvis samlet set til Skatterådets bindende svar offentliggjort i SKM2007.142.SR , hvor udlejning til hospice ikke blev anset for beboelse samt Landsrettens dom i TfS 1997.708, hvor indkvartering af flygtninge ikke blev anset for beboelse. Sagerne understøtter, at udlejning med et undervisnings- samt socialt formål ikke udgør udlejning til boligformål i bestemmelsens forstand.

Sammenfattende er det derfor Spørgers opfattelse, at Spørgers udlejning af Ejendommen til X ikke er udlejning til boligformål og dermed er omfattet af adgangen til frivillig momsregistrering i henhold til momslovens § 51, stk. 1.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers udlejning af ejendommen til X ikke vil være udtryk for udlejning til boligformål i momslovens forstand.

Lovgrundlag

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8)

§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

8) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.

Momsloven § 51

Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning, herunder bortforpagtning, af fast ejendom eller dele heraf. Kun lokaler, der udlejes eller forsøges udlejet, omfattes af den frivillige registrering. Den frivillige registrering kan ikke omfatte udlejning til boligformål. Der kan tilsvarende gives tilladelse til frivillig registrering af køb og til- og ombygning af fast ejendom, som er fritaget for afgift, jf. § 13, stk. 1, nr. 9, med henblik på salg til en registreret virksomhed.

Stk. 2. Frivillig registrering af udlejning af fast ejendom skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår. Foretages registrering, inden et byggeri afsluttes, regnes 2-års-perioden fra tidspunktet for første udlejnings påbegyndelse.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af tilladelse til frivillig registrering efter stk. 1.

Praksis

TfS 1998,48 VLD

Dommen drejer sig om fortolkningen af udtrykket "udlejning til boligformål" i momsloven § 51, stk. 1, 3. pkt.

Ry Erhvervscenter A/S opførte i 1980'erne en række bygninger under navnet Ry Erhvervscenter, og selskabet lod sig frivilligt momsregistrere efter momslovens § 51, idet bygningerne opførtes med henblik på erhvervsmæssig udlejning.

I 1994 blev 2 bygninger udlejet til Direktoratet for Udlændinge med henblik på indkvartering af asylansøgere.

Landsretten fandt ligesom Told- og Skattestyrelsen, at der herved var tale om en anvendelse af bygningerne til boligformål.

Da bygningerne var overgået til et ikke-fradragsberettiget formål, skulle der ske regulering af selskabets indgående moms.

TfS 1998,708 ØLD

Sagen drejer sig om en ejendom, der var udlejet til Udlændingestyrelsen til indkvartering af asylsøgere og flygtninge, herunder om ejendommen kunne anses for udlejet til andet end boligformål.

Sagsøgeren havde indgået lejekontrakt med Udlændingestyrelsen i maj 1994 og for en årlig leje på 4,5 mio. kr. udlejet hele ejendommen, 6.845 m2 med henblik på indkvartering af ca. 650 asylsøgere m.v. Sagsøgeren havde købt ejendommen i 1988 og fået tilladelse i 1989 til frivillig momsregistrering.

Told- og skatteregionen traf i 1994 afgørelse om, at den frivillige momsregistrering ikke kunne opretholdes, jf. momsloven § 51, stk. 1. Ophævelsen af den frivillige momsregistrering ville indebære en reguleringsforpligtelse for sagsøgeren på 2.868.758 kr. Told- og Skattestyrelsen stadfæstede afgørelsen, da man fandt, at der var tale om udlejning til boligformål, således at frivillig momsregistrering ikke kunne ske.

Landsretten tog sagsøgerens påstand til følge, hvorefter der ikke var tale om udlejning til boligformål, og den frivillige momsregistrering kunne opretholdes.

SKM2007.142.SR

Skatterådet fandt, at udlejning af fast ejendom til brug for hospiceformål ikke udgør udlejning til beboelse i momslovens forstand.

Det fremgik af begrundelsen, som blev tiltrådt af Skatterådet, at ved patienters ophold på hospice lægges vægten på pleje og palliativ medicinsk behandling. Opholdet er et led i den palliative indsats, som tilsvarende foregår på selvstændige afsnit i hospitaler.

På den baggrund finder SKAT, at det - uanset den særlige målgruppe - er naturligt at sidestille opholdet på hospice med patienters ophold i forbindelse med hospitalsbehandling.

SKAT finder ikke at det kan tillægges nogen selvstændig betydning, at opholdet på hospice i sagens natur må være midlertidigt. Formålet med opholdet på hospice må afgøres under hensyn til hovedydelsens karakter.

Begrundelse

Udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt momsfritaget, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 8.

Efter momsloven § 51, stk. 1, kan Told- og skatteforvaltningen give tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning, herunder af fast ejendom. Det fremgår af bestemmelsen, at den frivillige registrering ikke kan omfatte udlejning til boligformål.

Begrebet "boligformål" er ikke nærmere defineret i lovens forarbejder. Det må efter SKATs opfattelse antages, at baggrunden for at frivillig registrering ikke kan omfatte udlejning til boligformål, er ønsket om at bevare det sociale hensyn, som oprindeligt lå bag momsfritagelsen af udlejning af fast ejendom.

I den konkrete sag er det oplyst, at brugerne skal bo på Ejendommen i (x antal) uger. Der er således tale om et midlertidigt ophold. Brugerne vil under opholdet tage hjem i weekenden, og de bevarer således deres egentlige bopæl på en anden adresse end Ejendommen.

Det egentlige formål med brugernes ophold på Ejendommen er at give dem hjælp til en bedre tilværelse. Brugerne betaler ikke for opholdet, som bevilges af ( ).

En sproglig forståelse af "udlejning til boligformål" kan efter SKATs opfattelse næppe alene være udslagsgivende i denne sag.

På den ene side kan udlejningen siges at være til boligformål, da brugerne bor på Ejendommen i hverdagene.

På den anden side er det overordnede formål med udlejningen ikke at give brugerne en bolig. Brugerne har deres bopæl et andet sted.

En formålsfortolkning af bestemmelsen vil derimod efter SKATs opfattelse tilsige, at udlejningen ikke er til boligformål. Baggrunden for bestemmelsen må antages at være sociale hensyn i forhold til en lejer, der har det lejede som sin bolig. I den konkrete situation kommer momsbelastningen ikke - hverken direkte eller indirekte - til at påvirke en lejer, der har det lejede som sin bolig.

På den baggrund indstiller SKAT, at det bekræftes, at udlejningen ikke er til boligformål, jf. momsloven § 51, stk. 1, 3. pkt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.