Dokumentets metadata

Fri bil - aktionær og direktør - tysk selskab - parkering ved privatadresse - formodning privat kørsel

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten skulle beskattes efter reglerne om fri bil af en Mercedes Benz, som var stillet til rådighed for ham af et tysk selskab, hvor han var ansat som direktør. Appellanten havde udover firmabilen rådighed over to private biler i husholdningen.Appellanten ejede indirekte 33,3 pct. af aktierne i det tyske selskab på det tidspunkt, bilen blev stillet til rådighed for ham, dog blev hans ejerandel reduceret til 12,5 pct. i første del af den periode, hvor bilen var stillet til rådighed. Bilen var en almindelig personbil, som appellanten havde rådighed over i det daglige, og som stod parkeret på hans privatadresse. Landsretten fandt på den baggrund, at det påhvilede appellanten at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for og heller ikke blev anvendt til privat kørsel.Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der havde været indgået en aftale mellem appellanten og selskabet om, at appellanten ikke måtte anvende bilen til privat kørsel. Appellanten havde til støtte for en sådan aftale fremlagt et referat af et møde i selskabets bestyrelse afholdt i begyndelsen af den i sagen omhandlede periode samt et tillæg til appellantens direktørkontrakt udarbejdet efter den omhandlede periode, hvoraf fremgik, at bilen ikke måtte anvendes privat.Endvidere fandt landsretten, at et efterfølgende rekonstrueret og ufyldestgørende kørselsregnskab, som var udarbejdet af appellanten på baggrund af hans kalendernotater om møder mv. i Outlook, ikke godtgjorde, at bilen ikke var anvendt til privat kørsel. Landsretten fremhævede i den forbindelse, at appellanten havde kørt i bilen for en anden virksomhed end det tyske selskab, der som hans arbejdsgiver havde stillet bilen til rådighed for ham, hvilke kørsler måtte anses for at være arbejdsgiveren uvedkommende. Det kunne ikke føre til andet resultat, at SKAT i en korrespondance med appellantens direktørkollega om fritagelse for registreringsafgift efter reglerne om udenlandske firmabiler havde tilkendegivet, at bilen kunne anvendes til kørsel for andre virksomheder end det tyske selskab.På den baggrund konkluderede landsretten, at appellanten ikke havde sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

Parter

A
(advokat Jens Bertel Rasmussen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Inge Neergaard Jessen, Joachim Kromann og Thomas Verner Jørgensen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 13. juni 2013 (BS R5-971/2012) er anket af A med principal påstand om, at As skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 nedsættes med henholdsvis 78.382 kr., 313.531 kr. og 235.148 kr., og subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Sagen er hovedforhandlet med sag nr. B-2355-13 (JU mod Skatteministeriet).

Supplerende sagsfremstilling

G2 A/S stiftede i 2006 datterselskabet G2.1 A/S, der blev moderselskab til tre helejede tyske datterselskaber: G2.1.1 GmbH, G2.1.2 GmbH og G2.1.3 GmbH.

G2 A/S var på dette tidspunkt ejet af H2 A/S, G14 ApS og G6 ApS, der hver ejede en tredjedel af aktiekapitalen. H2 A/S er ejet af A og dennes ægtefælle, BA, mens G14 ApS og G6 ApS er ejet af henholdsvis JU og LL.

A og JU blev ansat som direktører (Geschäftsführer) for de tre tyske datterselskaber.

JU rettede ved brev af 17. august 2007 henvendelse til SKAT Motor. Af brevet fremgår blandt andet:

"...

SKAT

Motor

TL

...1, den 17. august 2007

Vedr. firmabil

Som ansat og anpartshaver i G2.1.3 Gmbh har jeg fået stillet en personbil til rådighed i forbindelse med min erhvervsmæssige kørsel i Tyskland.

Selskabet ejer en større portefølje af bolig og erhvervsudlejningsejendomme i Tyskland og har til hensigt i de næste par år yderligere at erhverve mange ejendomme.

Bilen skal anvendes til kørsel til de ejede ejendomme, møder med samarbejdspartnere og håndværkere og lejere samt til research og opkøb af nye ejendomme.

...

Jeg erklærer at køretøjet vil blive anvendt så det omfattes af reglerne i registreringsafgiftsloven om brugen af udenlandsk firmabil.

Der ansøges om tilladelse administreret efter reglerne om kilometerkriterium.

Hvis det er muligt, skal jeg gerne bede om svar på, om det vil være lovligt at bilen ligeledes anvendes til kørsel til et andre tyske ejendomme som besiddes af et andet selskab, mod at det andet selskab betaler godtgørelse herfor direkte til G2.1.3 GmbH.

..."

SKAT besvarede ved brev af 20. august 2007 JUs henvendelse. Af SKAT's brev, der er underskrevet af TL, fremgår blandt andet:

"...

Vedlagt fremsendes tilladelse (toldattest) til BMW. ...

...

Der skulle ikke være noget i vejen for, at bilen anvendes til erhvervsmæssig kørsel til ejendomme for et andet selskab, så længe du opfylder kravene for at have en afgiftsfri udenlandsk firmabil jvf. enten dagskriteriet eller kilometerkriteriet (jvf. den fremsendte skrivelse af 17. august 2007). Du skal ligeledes være lønnet og evt. beskattes af fri bil i det tyske selskab.

..."

Udover den af G2.1.3 GmbH erhvervede BMW, som blev indregistreret i Danmark og stillet til rådighed for JU, erhvervede G2.1.3 GmbH en Mercedes Benz, der blev indregistreret i Danmark den 29. oktober 2007 og stillet til rådighed for A.

G4 A/S blev stiftet den 1. november 2007 af H2 A/S, G15 ApS, G11 A/S og G7 A/S. De fire stifterselskaber ejede hver 25 pct. af aktierne i G4 A/S, hvori A blev ansat som direktør.

Ved overenskomst af 3. april 2008 indgik H2 A/S, G6 ApS, G14 ApS og G4 A/S aftale om sidstnævnte selskabs erhvervelse af 50 pct. af aktiekapitalen i G2 A/S ved køb af H2 A/S' 33,33 pct. af aktiekapitalen samt 8,33 pct. af henholdsvis G6 ApS' og G14 ApS' andel af aktiekapitalen. Som led i denne omstrukturering skiftede G2 A/S ved vedtægtsændring af 2. juni 2008 navn til G1 A/S.

Af referatet af et møde afholdt af bestyrelsen i G4 A/S den 26. maj 2008 fremgår blandt andet:

"...

Referat af bestyrelsesmøde d. 26.05.08 08:00

Deltagere: ØN, PJ, A, KM

...

II. Status G2:

..."

Af udateret erklæring underskrevet af LL, KM, A og JU fremgår følgende:

"...

Addendum

Til G2.1.3 GmbHs erklæring om ansættelse af 20. august 2007.

I konsekvens af SKAT's skrivelse af 12. juli 2010 om fri bil, skal der herved overfor selskabets 2 direktører præciseres, at selskabets 2 biler alene må benyttes til erhvervsmæssig drift i forbindelse med selskabsgruppens aktiviteter og ikke på nogen måde anvendes til privat befordring.

Bilen må ikke i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel anvendes til private ærinder. Det præciseres, at selskabets direktører er pligtige til at føre kørebog for bilernes anvendelse.

I det omfang kørsel foretages for andre selskaber end G2.1.3 GmbH, skal dette registreres, og der skal ske fakturering mellem de tyske selskaber på baggrund heraf.

Denne præcisering sker ligeledes i forlængelse af bestyrelsesbeslutning af 26.05.2008 i G4 A/S.

..."

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A og JU.

A har forklaret blandt andet, at han vidste, at den bil, G2.1.3 GmbH stillede til rådighed for ham, ikke måtte bruges privat, og at det var helt afgørende, at kilometerkriteriet, hvorefter mere end 50 pct. af kørslen i bilen skulle foregå i Tyskland, blev opfyldt. Han og ægtefællen ejede selv to biler, der dækkede deres private kørselsbehov. Han har ikke på noget tidspunkt brugt firmabilen til privatkørsel. Firmabilen, der var indrettet som enhver anden bil, anvendte han som kontor. Der har ikke for ham været økonomiske fordele forbundet med firmabilordningen.

Han bor med sin familie på ...2, og han har kontor på hjemadressen. Familien bor ca. 1,2 km fra sønnens skole, og for at komme fra boligen til ...1 passerer man direkte forbi sønnens skole. Han har 3-4 gange, når vejret var dårligt, og han i arbejdsmæssig henseende alligevel skulle til ...1, taget sønnen med og sat denne af ved skolen.

Han konstaterede i 2007, at han i forbindelse med administrationen af de tyske ejendomme ofte måtte køre til Tyskland, herunder med henblik på afholdelse af møder med forvaltere, notarer mv. Både JU og han modtog på daværende tidspunkt kørselsgodtgørelse, hvilket der var betydelige udgifter forbundet med for virksomheden. De overvejede derfor, hvordan det kunne gøres billigere, og en løsning, hvorefter G2.1.3 GmbH stillede en bil til rådighed for hver af dem, var økonomisk den mest fordelagtige. De foreslog derfor LL denne ordning, hvilket han var indforstået med. De blev sammen med LL enige om, at hver bil maksimalt måtte koste 60.000 euro. Han og JU valgte selv, hvilken bil de ønskede. Han valgte en Mercedes-Benz, der i Tyskland kostede ca. 50-55.000 euro. JU orienterede ham om SKAT's brev af 20. august 2007, og han forstod det sådan, at han var berettiget til også at køre for andre selskaber end G2.1.3 GmbH, herunder for selskaber, der var ejet af ham selv. Både han og JU ejede på det tidspunkt andre selskaber med ejendomme i Tyskland.

Han er ikke enig i SKAT's vurdering af, at nyprisen på bilen - med det på denne monterede udstyr - pr. 17. august 2006 udgjorde 1.492.657 mio. kr. Han er af den opfattelse, at nyprisen på daværende tidspunkt var mindre end 1 mio. kr.

Indtil G4 A/S i april 2008 erhvervede 50 pct. af aktiekapitalen i G2 A/S, ejede han 33,33 pct. af aktiekapitalen i G2 A/S.

Han begyndte at arbejde for G4 A/S allerede i sommeren 2007. Selskabet blev stiftet i november 2007, fra hvilket tidspunkt han arbejdede som direktør for selskabet. I denne egenskab administrerede han - sammen med JU - de tyske selskaber og disse selskabers 27-28 ejendomme i Tyskland. Hans løn, der blev udbetalt af G4 A/S, blev fordelt på de danske selskaber. Lønnen dækkede også hans arbejde for de tyske selskaber, fra hvilke han derfor ikke modtog løn. For så vidt angår de tyske selskaber var der aftalt en bonusordning. Han har i 2007, 2008 og 2009 dog ikke modtaget bonus fra disse selskaber. I de tyske selskaber var der - ud over JU og ham selv - ansat en bogholder og en tekniker.

Før stiftelsen af G4 A/S bestyrede han sine egne selskaber. I den direktørkontrakt, han indgik med G4 A/S, blev det aftalt, at han skulle afvikle sine aktiviteter i H2 A/S inden for 1 år. Han havde ledelsesposter blandt andet i G8-koncernen, G16-selskaberne og G17 ApS. Afviklingsperioden blev senere forlænget til to år. Han modtog udlodning fra sine egne selskaber hvert år, herunder også i afviklingsperioden.

G3 ApS, der er ejet af G4 A/S, og som varetog den daglige administration af de tyske selskabers ejendomme i Tyskland, har kontor i samme ejendom som G12 i ...1, der ejes af JU og LL. Han deltog i møder hos G3 ApS ca. hver 14. dag, og han kørte til disse møder i den bil, som G2.1.3 GmbH havde stillet til rådighed for ham. G12 i ...1 var mægler for de tyske selskaber, ligesom G12 stod for udlejning af de tyske ejendomme, og han kom derfor hos G12 ca. 1 gang ugentlig.

Bestyrelsen i G4 A/S var meget aktiv, og bestyrelsesmedlemmerne var meget opmærksomme på, at han ikke fik særlige fordele, herunder at han ikke anvendte den bil, som G2.1.3 GmbH havde stillet til rådighed, til privatkørsel. Den i referatet af bestyrelsesmødet den 26. maj 2008 i G4 A/S omtalte "selskabsgruppe" forstod han som de af G4 A/S' ejede selskaber og - i afviklingsperioden - tillige de selskaber, som han selv ejede. Baggrunden for det addendum, som på et tidspunkt efter den 12. juli 2010 blev udarbejdet, var, at de alle var meget overraskede over, at SKAT anså de to biler, som G2.1.3 GmbH havde stillet til rådighed for ham og JU, som stillet til rådighed for privatkørsel. De to biler blev kort efter solgt.

Det til SKAT fremsendte kørselsregnskab udarbejdede han på grundlag af sin Outlook-kalender, hvori han noterer alt. Han havde ikke forstået, at det var nødvendigt at føre et egentligt kørselsregnskab. Da det var meget væsentligt, at kilometerkriteriet blev overholdt, noterede han altid bilens kilometerstand ved årets begyndelse og afslutning.

Det af ham og ægtefællen helejede H2 A/S solgte i 2011 aktierne i G8 A/S til H3 ApS, der ejes af ægtefællen.

JU har forklaret blandt andet, at hans kompagnon, LL, forestår den daglige drift af G12-forretningerne, mens han selv fra sin privatadresse, hvor han har kontorfaciliteter til rådighed, forestår driften af de tyske ejendomme. Han var i den periode, sagen vedrører, i G12-forretningerne 3-4 ugentlig. Han kørte i den forbindelse i egen bil, medmindre der var arrangeret møder med G3 ApS vedrørende administrationen af de tyske selskabers ejendomme, i hvilke tilfælde han kørte i den bil, som G2.1.3 GmbH havde stillet til rådighed for ham. Møder med G3 ApS blev afholdt et par gange om måneden. Han boede i 2007-2009 alene, og hans privatbil dækkede hans private kørselsbehov.

Før stiftelsen af de tyske selskaber, ejede han og A gennem deres respektive selskaber 30-35 ejendomme i Tyskland.

Det var de tyske selskabers revisor i Tyskland, der oplyste ham og A om muligheden for - og det for selskabet økonomisk favorable i - at G2.1.3 GmbH købte to biler i Tyskland, der herefter blev stillet til rådighed for ham og A. Han ejede på dette tidspunkt 33,33 pct. af aktiekapitalen i G2 A/S, mens A og LL ejede de resterende 66,66 pct. med 33,33 pct. hver. LL var indforstået med den af revisoren foreslåede ordning.

For at være sikker på, at ordningen var lovlig, rettede han ved brev af 17. august 2007 henvendelse til SKAT Motor v/TL. Han havde alene behov for den omhandlede bil til brug for erhvervsmæssig kørsel i Tyskland. Han forstod SKAT's svar af 20. august 2007 således, at han kunne køre i bilen i det omfang, han selv havde angivet i sin henvendelse.

Han valgte en BMW, der kostede knapt 50.000 euro. Han ved ikke, hvad den ville have kostet i Danmark, men han ved, at SKAT har ansat nyvognsprisen til 1.017.116 kr. LL, der i økonomisk henseende er meget nøjeregnende, holdt øje med, at han og A ikke brugte bilerne til privatkørsel.

Han deltog ikke i bestyrelsesmødet afholdt den 26. maj 2008, men bestyrelsesformanden i G4 A/S, KM, har spurgt ind til hans brug af bilen, herunder måtte han love, at bilen ikke blev brugt privat. KM eller PJ holdt øje med hans og As brug af de biler, som de hver især havde fået stillet til rådighed.

Det var ham, der udarbejdede redegørelsen af 19. marts 2010 til SKAT vedrørende kørsel i forbindelse med aktiviteter i Tyskland. Da det var væsentligt, at kilometerkriteriet blev overholdt, noterede han bilens kilometerstand ved årets begyndelse og afslutning. Han er fortsat i besiddelse af de bilag, der har dannet grundlag for det af ham udarbejdede kørselsregnskab, men der vil naturligvis være kilometre, han ikke kan redegøre nærmere for.

Han vidste, at de syv kørsler i relation til G18 A/S skulle afregnes over for G2.1.3 GmbH. Han må imidlertid have glemt dette. Da han i 2012 blev opmærksom på, at afregning ikke var sket, skete betaling straks. Han er medejer af G18 A/S og arbejder for dette selskab som administrator. G18 A/S har ingen forbindelse til den tyske ejendomskoncern, når der bortses fra, at PJ er medejer af og formand for bestyrelsen i G18 A/S. Han har - udover kørslerne i regi af G18 A/S - ikke foretaget private kørsler i den bil, som G2.1.3 GmbH havde stillet til rådighed.

Han har på intet tidspunkt modtaget løn for sit arbejde for de tyske selskaber. Det var derimod aftalt, at han skulle modtage bonus på grundlag af oparbejdet overskud. Der er - på grund af udviklingen i ejendomsmarkedet - imidlertid på intet tidspunkt sket bonusudbetalinger.

Procedure

Appellanten, A, har for landsretten - til støtte for den principale påstand - i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 21. januar 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Det gøres ... gældende (...):

..."

A har endvidere - til støtte for den under hovedforhandlingen i landsretten nedlagte subsidiære påstand - gjort gældende, at han, såfremt landsretten finder, at der er grundlag for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, for så vidt angår den erhvervsmæssige befordring har ret til fradrag efter ligningslovens § 9 B.

Indstævnte, Skatteministeriet, har i det væsentlige gentaget sine anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

I forhold til den af A under hovedforhandlingen i landsretten nedlagte subsidiære påstand, hvorefter sagen påstås hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne, og det til støtte herfor anførte nye anbringende, hvorefter A har ret til fradrag efter ligningslovens § 9 B, har Skatteministeriet protesteret imod, at disse tages i betragtning, jf. retsplejelovens § 383, stk. 1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Da As nye subsidiære påstand for landsretten, hvorefter sagen påstås hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne, og det til støtte herfor anførte nye anbringende, hvorefter A har ret til fradrag efter ligningslovens § 9 B, først er gjort gældende under hovedforhandlingen i anken, har landsretten ikke fundet grundlag for at tillade disse fremsat, jf. retsplejelovens § 383, stk. 3, sammenholdt med stk. 1 og 2.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at A og JU, da de hver fik stillet en bil til rådighed i efteråret 2007, gennem deres respektive selskaber - henholdsvis H2 A/S og G14 ApS - hver ejede 33,3 pct. af aktierne i G2 A/S, der ejede samtlige aktier i G2.1 A/S, der igen ejede samtlige aktier i G2.1.3 GmbH. Det må endvidere lægges til grund, at G4 A/S, i hvilken virksomhed H2 A/S ejer 25 pct. af aktierne, i april 2008 erhvervede 50 pct. af aktierne i G2 A/S, således at A og JU gennem deres respektive selskaber herefter ejede henholdsvis 12,5 pct. og 25 pct. af aktierne i G2 A/S.

Landsretten tiltræder herefter og i øvrigt af de grunde, byretten har anført, at det påhviler A at sandsynliggøre, at den i sagen omhandlede bil ikke var stillet til rådighed for og heller ikke blev anvendt til privat kørsel.

Af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten endvidere, at det ikke findes godtgjort, at der for den periode, sagen vedrører, mellem G2.1.3 GmbH og A var indgået en aftale om, at A ikke måtte anvende bilen til privat kørsel. Det findes efter bevisførelsen heller ikke godtgjort, at G2.1.3 GmbH løbende har ført kontrol med As anvendelse af bilen.

Under disse omstændigheder, og da det af A - på baggrund af kalendernotater i Outlook - efterfølgende rekonstruerede, ufyldestgørende kørselsregnskab ikke findes at godtgøre, at bilen ikke er anvendt til privat kørsel, hvorved landsretten i øvrigt bemærker, at bilen i et ikke ubetydeligt omfang ubestridt har været anvendt af A til kørsel i relation til blandt andet virksomheden G8, hvilke kørsler må anses for G2.1.3 GmbH uvedkommende, har A ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. SKAT's brev af 20. august 2007 til JU kan efter sit indhold ikke føre til et andet resultat.

Værdien af fri bil beregnet efter ligningslovens § 16, stk. 4, skal herefter medregnes ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst for 2007, 2008 og 2009, og da størrelsen af den skattemæssige værdi af fri bil ikke bestrides, stadfæstes byrettens dom.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 40.000 kr. til Skatteministeriet. Ved fastsættelsen af omkostningsbeløbet, der omfatter Skatteministeriets udgifter til advokatbistand inklusive moms, har landsretten ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og karakter, herunder at sagen er hovedforhandlet sammen med sag nr. B-2355-13 (JU mod Skatteministeriet).

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage efter denne doms afsigelse betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.