Dokumentets metadata

Uderum i tilknytning til Bed & Breakfast ikke afskrivningsberettiget

Spørger driver bed & breakfast fra en lejet ejendom. Spørger har opført et uderum, som en del af fællesfaciliteterne for gæsterne. Skatterådet kan ikke bekræfte, at uderummet kan afskrives som et driftsmiddel. Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at spørgers virksomhed med bed & breafast kan sidestilles med hotel, således af uderummet kan afskrives som accessorisk bygning til dette.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at uderummet er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 2 stk. 1?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende.
   Kan Skatterådet bekræfte, at uderummet er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 14?

Svar

1. Nej
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver virksomheden XX med bed & breakfast.

Ifølge hjemmesiden har XX 4 værelser og 2 lejligheder.

Priserne er pr. nat. (udeladt)

Priserne er for 2 personer pr. nat, og inkl. linned, håndklæder, forbrug og rengøring ved afrejse.

Der kan tilkøbes ekstra opredning og morgenmad.

Det er yderligere oplyst, at

• Der er kun tale om korttidsudlejning (bed & breakfast) - gæsterne kommer og rejser igen indenfor ganske få dage.
• Der er ikke en bemandet reception hele tiden, men hvis der er ledige lokaler er det muligt at komme ind fra gaden og leje et værelse.
• Der kan ske udlejning hele året.
• Der er ingen restaurant, men som navnet antyder kan man få morgenmad.
• Af fællesfaciliteter er der en opholdsstue på ca. 25 kvm med et TV.
• Der er 2 lejligheder + 4 værelser på ejendommen.
• Der er ingen ansatte i virksomheden. Der modtages regning for rengøring.
• Der er udlejning via bookingbureau.

(Regnskabsoplysninger udeladt)

Virksomheden drives fra en lejet ejendom. Hverken ejer eller spørger bor på ejendommen.

For at forbedre muligheden for udlejning på ejendommen, skal der opføres nye fællesfaciliteter bl.a. et uderum.

Uderummet består bl.a. af et uderum/drivhus. Uderummet er opført i træ. Det består af 1 fast væg og 3 sider og tag med glas.

Der har været medsendt skitser, og af disse fremgår, at uderummet måler 3,5 m x 8,7 m.

Uderummet er efter det oplyste placeret ovenpå et fundament, som hvis der havde været tale om et almindeligt drivhus. Det var et krav i lokalplanen, at det skulle opføres i træ.

Der er ikke indlagt el, vand, kloak eller varme. Gulvbelægningen er fliser lagt direkte på jorden.

Det er oplyst, at ved afmontering af glasset kan uderummet flyttes.

Af de fremsendte billeder fremgår, at uderummet er møbleret med bl.a. spisebord og sofa, og fremstår som et opholdsrum.

I anmodningen ønskes alene svar på, om uderummet kan afskrives som et driftsmiddel eller en bygning.

I forbindelse med udførelse af projektet, blev der indsendt anmodning om byggetilladelse til X Kommune Teknisk forvaltning. X Kommune meddelte, at der ikke skulle gives byggetilladelse, da uderummet opføres på et punkt fundament, og der derfor ikke er tale om en bygning.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Der forefindes ikke i afskrivningslovens kapitel 3 en definition af hvad der forstås med en bygning. Udover, at der i afskrivningsloven § 14 stk. 2 er taget stilling til, at forskellige former for benyttelse diskvalificere afskrivningsretten på det erhvervsmæssigt benyttede aktiv. Henset hertil, skal der efter vores opfattelse tages udgangspunkt i en civilretlig definition. I det her tilfælde har Kommunen vurderet, at der ikke er tale om en bygning. Der må derved modsætningsvis kunne sluttes, at der er tale om et driftsmiddel. Som følge af den 100 % erhvervsmæssige benyttelse kan afskrivning foretages efter afskrivningsloven § 5.

Vi har endvidere henset til TfS 1984,119 og til at der ikke er indlagt el, vand og kloak.

Spørgers bemærkninger til SKATs indstillinger

Er uderummet et driftsmiddel?

Udkastet til besvarelsen indikerer, at SKAT er af den opfattelse, at der ikke er tale om et driftsmiddel. Principielt er spørger uenig i denne betragtning, og besvarelsen hviler da også primært på den formodning, at "uderummet ud fra det oplyste er tiltænkt til varig forbliven på stedet". Spørger er ikke helt sikker på, hvor denne formodning hidrører fra, men umiddelbart har det mindre vital betydning (se nærmere nedenfor).

Efter spørgers opfattelse må der i stedet skeles til hvordan en bygning i andre sammenhænge defineres. SKAT henviser i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM2014.59.LSR . Hvis den afgørelse skal stå til troende er det svært at komme til andet resultat end, at der ikke er tale om en bygning, og dermed skal uderummet skattemæssigt behandles som et driftsmiddel. Spørger bygger i den forbindelse sin antagelse på følgende argumenter:

• uderummet er fysisk placeret i haven, og placeringen er mindst lige så midlertidig som den er permanent. I øvrigt tillægger Landsskatteretten i den anførte afgørelse ikke dette forhold særlig stor betydning, jf. en ordlyds fortolkning af Landsskatterettens bemærkninger sidst i afgørelsen.

• uderummet er ikke bygget på stedet.

• uderummet er flytbart

• uderummet har ingen indlagte installationer

• uderummet medtages ikke ved den offentlige vurdering.

SKAT's henvisning til vurderingsvejledningen ændrer bestemt heller ikke på spørgers antagelse, da ingen af de fremhævede elementer kan sidestilles med uderummet.

Endelig skal det understreges, at der næppe heller kan være tale om et bygningsværk, jf. definitionen af en bygning i den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.4.4 . Ifølge denne kilde skal en "bygning", der er flytbar efter omstændighederne afskrives som et driftsmiddel, og altså ikke behandles som en bygning.

Sagt med andre ord er der rigelige argumenter for at rubricere uderummet som et driftsmiddel.

Hvis uderummet ikke er et driftsmiddel.

Hvis uderummet ikke kan/skal behandles som et driftsmiddel vil det jo være nærliggende at påstå, at der så er tale om en bygning, der kan afskrives efter reglerne for bygningsafskrivninger. Da der imidlertid er tale om, at uderummet opføres af spørger på en andens ejendom får også anvendelsen pludselig betydning for afskrivningsadgangen, idet der i så fald bliver tale om bygning på lejet grund omfattet af afskrivningslovens § 25, stk. 7 (interessesammenfald mellem udlejer og lejer). Kort sagt betyder det, at der kun kan afskrives på uderummet såfremt ejendommen i øvrigt er en afskrivningsberettiget ejendom.

I den forbindelse skal det så undersøges om virksomheden (XX) kan betegnes som et hotel. Udkastet til besvarelsen lægger op til, at der ikke er tale om et hotel, hvorved spørger slet ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger på uderummet. Konklusionen hviler på en række konkrete forhold.

Den gennemsnitlige leje for værelserne betyder at den gennemsnitlige udlejning pr. værelse udgør 94 overnatninger.

Betydningen af dette tal skal efter spørgers opfattelse sammenholdes med to øvrige faktuelle forhold:

• Spørger startede virksomheden i for 1 år siden (det er de tal, der anvendes - og det er vi enige om). Det må dog ud fra en alt andet lige betragtning antages, at spørger ville have haft flere overnatninger i et normalt år, dvs. hvor der har været drift hele året.

• Der er tale om noget der minder om et badehotel, dvs. meget høj intensitet i sommermånederne, og begrænset udlejning i vinterhalvåret.

I SKATs indstilling henvises til SKM2010.101.SR , idet denne afgørelse bl.a. indeholder en definition af begrebet hotel. Ud fra de punkter SKAT oplister er det spørgers klare opfattelse, at XX også kan kaldes et hotel. Den eneste lille undtagelse er måske bespisningsmulighederne, der i denne sag begrænser sig til morgenmad. Imidlertid kan man ved en simpel søgning på internettet finde en lang række hoteller der også kun byder på mulighed for morgenmad. Dette forhold kan altså ikke alene tilsidesætte afskrivningsmuligheden.

Der henvises også til begrænsede fællesfaciliteter. Det skal i den forbindelse også anføres, at fællesfaciliteterne skal være svarende til virksomhedens størrelse.

Tilsvarende vedrørende om der er bemanding på stedet hele døgnet. Det kan supplerende tilføjes, at det er heller ikke alle hoteller, der har dette.

Endelig skal det noteres, at baggrunden for, at der tillades afskrivning på hoteller er, at de typisk udsættes for et betydeligt/overnormalt slid (se eksempelvis juridisk vejledning afsnit C.C.2.4.4.4 ). Hertil kan spørger tilføje, at der ikke er nogen forskel i forhold til XX, idet XX slides på samme måde som egentlige hoteller. Sagt lidt udfordrende kan man sige, at spørger nu straffes for at have valgt at kalde stedet for et bed & breakfast, og ikke et hotel. Dette har næppe været hensigten med ordlyden i afskrivningslovens § 14.

Afsluttende bemærkninger

Det er derfor spørgers opfattelse, at det mest rigtige er at behandle uderummet som et driftsmiddel, idet det ganske enkelt ikke er en bygning eller et bygningsværk.

Kan Skatterådet ikke tiltræde dette, er det spørgers opfattelse, at XX ud fra en konkret vurdering kan betegnes som et hotel, der er afskrivningsberettiget efter afskrivningsloven § 14, således at uderummet kan afskrives som accessorisk til hotellet.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1 og 2.

Lovgrundlag

Afskrivningsloven § 2

Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.

(...)

Afskrivningsloven § 14

Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.

Stk.2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til

1) kontor,

2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, reguleret marked, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,

3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg,

4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,

5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller

6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.

Stk.3. Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset stk. 1 kan bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter stk. 2, heller ikke afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.

Afskrivningsloven § 25

Udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger, som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, kan afskrives, såfremt bygningen er opført på lejet grund, bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål. Afskrivningen kan fra og med anskaffelsesåret eller året for forbedringen foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen eller forbedringsudgiften. Den årlige afskrivning kan dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum eller over en periode, hvori lejeren er sikret uopsigelighed. Såfremt der ved lejemålets ophør ydes erstatning for bygningerne med et beløb, der er fastsat på forhånd, reduceres afskrivningsgrundlaget med dette beløb.

(...)

Stk.7. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2, hvis der som følge af, at den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde eller ved lejemål mellem nærtstående, ikke består en reel risiko for opsigelse af lejemålet. Endvidere kan der ikke afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part i lejemålet. Bestemmende indflydelse vil altid foreligge, såfremt en eller flere personer på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i et selskab, der er part i lejemålet. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. 124) Tilsvarende kan der ikke afskrives, hvis der ikke består en reel risiko for, at en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul vil blive gjort gældende. Der kan ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering for bygninger eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3, eller hvis lejeren er tillagt en køberet til den lejede grund ved lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår.

Forarbejder

Almindelige bemærkninger

(...)

Efter en bestemmelse i den gældende afskrivningslov - § 29 C, stk. 1 - kan den skattepligtige ved afskrivning på en bygning, der er opført på lejet grund, samt fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, fravige de almindelige regler om bygningsafskrivning i den gældende lovs afsnit IV. Afskrivningen foretages i så fald med hjemmel i statsskattelovens § 6, litra a.

Denne valgfrihed bortfalder efter forslaget, idet skattepligtige, der kan afskrive på bygninger efter lovforslagets almindelige regler, skal benytte disse regler. Skattepligtige, der ikke kan afskrive efter de almindelige regler, kan efter forslaget i stedet benytte de foreslåede særlige regler, der lovfæster den hidtidige praksis med hjemmel i statsskattelovens § 6, litra a. Dog foreslås det, at adgangen til afskrivning på bygninger og ejendomme, der benyttes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål, bortfalder, når hjemfaldspligt er påtaget eller lejemålet indgået i indkomståret 1999 eller senere. Der foreslås desuden nogle mindre justeringer.

(...)

Specielle bemærkninger

(...)

Til § 25

Den foreslåede bestemmelse vedrører afskrivning på bygninger, der er opført på lejet grund, samt ejendomme, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art.

Ifølge den gældende lovs § 29 C, stk. 1, kan den skattepligtige ved afskrivning på sådanne bygninger eller ejendomme fravige de almindelige regler om bygningsafskrivning i den gældende lovs afsnit IV. Afskrivningen foretages i så fald med hjemmel i statsskattelovens § 6, litra a. Denne valgfrihed bortfalder ifølge forslaget, idet skattepligtige, der kan afskrive på bygninger efter lovens almindelige regler i § 14, skal benytte disse regler. Skattepligtige, der ikke kan afskrive efter de almindelige regler, kan i stedet benytte de foreslåede regler, der lovfæster gældende praksis. Dog bortfalder adgangen til afskrivning på bygninger og ejendomme, der benyttes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål, når hjemfaldspligt er påtaget eller lejemålet indgået i indkomståret 1999 eller senere.

Der foretages desuden nogle mindre justeringer.

I stk. 1 foreslås det, at udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger, der ikke er afskrivningsberettigede efter § 14, kan afskrives, hvis de er opført på lejet grund. Der kan ikke afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse, herunder bygninger, der udlejes til beboelse. Der kan heller ikke afskrives på bygninger, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål.

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-1 afsnit C.C.2.4.4.1

Det fremgår hverken af lovteksten eller af forarbejderne til AL § 14, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "bygning".

Ved afgrænsningen af begrebet må der derfor tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse af en "bygning". Det må dog antages, at begrebet "bygning" udover egentlige bygninger også omfatter bygningsværker.

I forbindelse med afgrænsning af begrebet "bygning" henvises der i SKM2009.479.VLR til Vurderingsvejledningens afsnit A.4.2, hvorefter kun "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele".

(...)

Hvis en "bygning" er flytbar, skal den efter omstændighederne afskrives som et driftsmiddel. Se således SKM2014.59.LSR , hvor pavillonmoduler skulle afskrives som driftsmidler. Ved afgørelsen lagde Landsskatten særlig vægt på en udtalelse fra SKAT dateret 23. november 2001. Ifølge udtalelsen vil følgende forhold tale for, at afskrive et aktiv af denne type som et driftsmiddel:

• Den fysiske placering er rent midlertidig
• Aktivet er ikke bygget på stedet
• Aktivet er flytbart
• De indlagte installationer er midlertidige
• Aktivet medtages ikke ved den offentlige vurdering

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit H.A.1.4.2 (Afsnittet vedrører vurdering)

Den faste ejendom udgør grundarealet inklusive den bebyggelse og beplantning, der befinder sig på grunden.

Det kan være

• hegn, broer, belægning på pladser og kørebaner
• ledninger til vand og kloak
• vandløb, søer, damme og bassiner
• naturgivne forekomster fx kalk, ler, sten og grus, der normalt vil følge med ejendomsretten til ejendommen.

Alle murede og støbte konstruktioner på og i jorden anses også som bygninger og bygningsbestanddele, hvis de er beregnet til varigt at forblive på stedet. Se Skat 1989.5.410. (...)

Den juridiske vejledning 2015-1 afsnit C.C.2.4.4.8

Bygninger på lejet grund

Udgifter til anskaffelse og forbedringer af erhvervsbygninger, der opføres på lejet grund, men som ikke opfylder betingelserne for at kunne afskrives efter den almindelige bestemmelse i AL § 14, kan afskrives efter bestemmelsen i AL § 25, stk. 1.

Dette gælder dog ikke bygninger, der benyttes til beboelse, herunder udlejning til beboelse.

(...)

Hvis en bygning opfylder betingelserne for at kunne afskrives efter den almindelige regel i AL § 14, stk. 1, er det udelukket at anvende den særlige regel i AL § 25, stk. 1, om afskrivning af bygninger på lejet grund.

Afskrivningen kan fra og med anskaffelsesåret udgøre indtil 4 pct. årligt af bygningens anskaffelsessum (til og med indkomståret 2007 var den maksimale afskrivningssats 5 pct.).

SKM2009.479.VLD

Landsretten bemærkede, at efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, kunne erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 3. Det fremgår hverken af lovteksten eller bestemmelsens forarbejder, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "bygning".

Landsretten fandt ikke, at et golfbaneanlæg bestående af bl.a. greens, teesteder, bunkers, fairways, søer, stier mv. efter en naturlig sproglig forståelse kunne anses for en "bygning". Dette stemmer overens med vurderingsvejledningens pkt. A.4.2, hvorefter alene "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele. Herefter, og da der heller ikke var tilstrækkelig støtte i praksis for at anse et golfbaneanlæg for en bygning i afskrivningslovens forstand, kunne der ikke foretages afskrivninger på selskabets golfbaneanlæg med hjemmel i afskrivningslovens § 14, stk. 1, jf. til dels § 18, stk. 2.

Anlægget kunne heller ikke afskrives efter § 14, stk. 3, fordi golfanlægget ikke kunne anses for at være sammenlignelig med de udtrykkeligt opregnede aktiver i stk. 3, ligesom golfanlægget ikke kunne anses for at tjene driften af de afskrivningsberettigede bygninger, da der i begrebet "tjener driften" ligger, at det accessoriske aktiv skal være af underordnet betydning i forhold til hovedaktiviteten i virksomheden.

Endelig fastslog landsretten, at en ejers adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på det aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt, alene må anses for at være reguleret af reglerne i afskrivningsloven og ikke længere tillige af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKM2014.59.LSR

Afgørelsen vedrørte om pavilloner skulle anses for driftsmidler eller bygninger.

Klageren havde oplyst, at pavilloner bestod af moduler, der kunne sammensættes alt efter kundens behov. Modulerne blev fastsat på fundament, der allerede forefandtes. Alle modulerne kunne genanvendes. Alle tilslutninger til pavillonen som el, kloak, etc. kunne let samles og adskilles igen. Tilslutningerne lå over jorden. Der var fremlagt lejekontrakter, hvoraf fremgik at pavillonerne, bortset fra i ét tilfælde, ikke havde været udlejet længere end 3 år.

Ud fra en samlet vurdering, hvor der blev henset til det oplyste om modulerne samt lejeperioderne, og særligt henset til Told og Skattestyrelsens udtalelse af 23. januar 2001 til selskabet vedrørende pavillonerne, ansås selskabets pavilloner for at udgøre driftsmidler, der skulle afskrives i henhold til afskrivningslovens kapitel 2.

SKM2014.250.SR

Afgørelsen vedrørte afskrivning på et telekommunikationsanlæg.

SKAT havde vurderet at 2 mindre "betonskure" til nødstrømsanlæg var bygninger. Om "skurene" var oplyst, at de i grundplan målte ca. 5,5 m x 3 m. Det var en rå betonkonstruktion, der var placeret fast med støbt fundament på jorden. Skurene var uden vinduer og havde rå betongulve. Også taget var af beton.

Skatterådet fandt under hensyn til, at skurene efter deres formål og materialevalg må anses for bestemt til varig forbliven på stedet, og til, at de var placeret fast med støbt fundament og udført i beton, at der var tale om bygninger omfattet af afskrivningslovens § 14. Da skurene som følge af udlejningen ansås for erhvervsmæssigt anvendt, og de efter deres anvendelse ikke var omfattet af undtagelserne i § 14, stk. 2, ville de herefter kunne afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 1.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

SKM2010.101.SR

Spørger havde anskaffet en ejendom i Frankrig, som påtænktes anvendt til Bed & breakfast. Spørgsmålene i afgørelsen handlede om genanbringelse, men ved vurderingen af, om der var tale om hoteldrift, blev der taget udgangspunkt i den praksis, der er i afskrivningsloven.

Om praksis fra afskrivningsloven var oplyst, at følgende er af betydning ved vurderingen af, om en bebyggelse kan anses for et hotel:

• om der er mulighed for at leje sig ind for kortere perioder end pr. ugebasis (udlejningsperiodens længde)
• om udlejning/reservation er mulig på stedet
• om udlejning er mulig hele året (udlejningsperiodens længde)
• om der findes bespisningsmuligheder
• om der findes visse fælles faciliteter
• om udlejningspriser inkluderer sengelinned og rengøring (hotelservice m.v.) og
• feriecentrets bygningsmæssige indretning

Om de faktiske forhold var oplyst, at der budgetteres med udlejning i 13 uger om året for 5 lejligheder og 90 dage for to værelser. Lejlighederne skulle udlejes på ugebasis, mens værelserne skulle kunne lejes på dagsbasis.

Annonceringen var tilrettelagt gennem spørgerens hjemmeside, ved skiltning ved vejen og via organisationen "Gites De France". Der var fælles faciliteter i form af pool-område og sommerkøkken ved poolen, hvor gæsterne selv kunne lave mad.

Morgenmaden var ikke inkluderet i prisen, men blev afregnet særskilt og blev serveret i spørgers køkken eller spisestue. Der var ikke indrettet særskilt lokale eller restaurant.

Rengøring, sengelinned og håndklæder var inkluderet i prisen. El og varme var ligeledes inkluderet i prisen. Rengøring blev kun foretaget ved opholdets afslutning, og der var således ikke rengøring hver dag. Håndklæder og sengelinned blev skiftet efter ca. 3 dage.

Efter en konkret vurdering, hvor der særligt var henset til omfanget og intensiteten af udlejningen, fandt Skatterådet, at der var tale om ren udlejningsvirksomhed, der ikke kunne sammenlignes med egentlig hotelvirksomhed. Ved vurderingen blev det tillagt betydning, at der hovedsageligt var tale om ferielejligheder og at værelserne var indrettet i forbindelse med spørgers private bolig.

Der blev særligt lagt vægt på, at der ifølge budgettet var tale om en lav intensitet i udlejningen, hvor der alene var regnet med 13 ugers udlejning på et år for lejlighederne og 90 dage på et år for værelserne. Der var tale om udlejning på ugebasis for hovedparten af lejlighederne/værelserne, idet 5 ud af 7 lejemål var på ugebasis. Der blev også lagt vægt på, at der ikke var reception, restaurant eller indrettet lokaler til servering, idet serveringen foregik i private lokaler.

Udlejningen var også baseret på at gæsterne selv lavede mad. Endelig blev der ikke gjort rent hver dag, hvilket ville være typisk i forbindelse med hotelvirksomhed.

Spørgers virksomhed ansås derfor ikke som et hotel ifølge den praksis, der afgrænser hoteller.

Spørgers repræsentant havde til støtte for, at der var tale om hotelvirksomhed nævnt to afgørelser.

Skatterådet fandt dog, at spørgers virksomhed adskilte sig væsentlig fra virksomheden i de to afgørelser, som repræsentanten havde henvist til.

I SKM2008.801.ØLR kunne der ikke ske genanbringelse i anskaffelsessummen for købet af to lejligheder, som blev anvendt i driften af en hotelvirksomhed, da der først blev drevet erhvervsmæssig virksomhed fra 2002. Der var således ikke tidsmæssig sammenhæng mellem salget af ejendommen og købet af den ejendom, som avancen skulle genplaceres i. Der var i denne sag tale om et badehotel med bl.a. tjenere, køkkenpersonale, en reception, der var mulighed for at arrangere julearrangementer og weekendophold. Hotelvirksomheden havde således en hel anden tilrettelæggelse og et andet omfang.

I SKM2007.581.SR havde hotelvirksomheden ligeledes et helt andet omfang og tilrettelæggelse. Sagen drejede sig om, hvorvidt ejerne af hotellejlighederne kunne eller skulle lade sig momsregistrere. Der var ikke pligt til at lade sig momsregistrere, og ejerne kunne heller ikke frivilligt lade sig momsregistrere. I denne sag var der tale om et 4 stjernet hotel med diverse former for aktiviteter som swimmingpool, sauna, solarier, fitnesscenter, bar og gourmet- og familierestaurant. Der var ikke i sagen tvivl om, hvorvidt der var tale om et hotel, men derimod om momsregistrering kunne finde sted.

Skatterådet vurderede at spørgers udlejning kan sammenlignes med disse to afgørelser, idet der blev henset til, at der kun var mulighed for indlogering m/morgenmad, og at den eneste fælles facilitet af betydning var et pool-område.

TfS1984, 119 LSR

En nyanskaffet godt 21 m2 stor pølsevogn(-kiosk), anbragt på fliser under hvert hjørne og med tilslutning til vand, kloak og el var pr. 1/4 1980 vurderet til 110.000 kr. som bygning på lejet grund.

Statsskattedirektoratets afdeling for vurdering af fast ejendom havde på forespørgsel udtalt, at den omhandlede pølsevogn (-kiosk) efter vurderingsafdelingens opfattelse måtte anses for en egentlig bygning.

Landsskatteretten fandt, bl.a. under hensyn til dette, og at den omhandlede vogn/kiosk, som var tilsluttet vand, kloak og el havde et areal på over 21 m2, at vognen/kiosken med rette var anset for en bygning. Skatteyderens påstand om, at hans hidtil foretagne og ikke tilsidesatte saldoafskrivning på den ca. 20 m2 store, men ellers ganske tilsvarende gamle pølsevogn(-kiosk), måtte give ham adgang til for anskaffelsesåret at foretage tilsvarende afskrivning på den nyanskaffede, blev ikke taget til følge.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at uderummet er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 2 stk. 1.

Begrundelse

Afskrivningsloven definerer ikke, hvad der forstås som en bygning.

I SKM2009.479.VLR blev der ved vurdering af, hvad der anses for en bygning, henset til Vurderingsvejledningens afsnit A.4.2 (nu Den juridiske vejledning afsnit H.A.1.4.2 ), hvorefter kun "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet, anses som bygninger eller bygningsbestanddele".

Hvis en "bygning" er flytbar, kan den anses for og afskrives som et driftsmiddel, jf. SKM2014.59.LSR . I afgørelsen anså Landsskatteretten pavilloner, bestående af moduler, der kunne samles og adskilles efter kundens behov, for driftsmidler. Modulerne blev monteret på sokler og monteret til el, kloak mv., men kunne adskilles igen og genanvendes.

Uderummet er på ca. 30 kvm og opført i træ og glas, og der er ikke et grundstøbt gulv. Der er ikke tilsluttet installationer som el, vand, kloak eller varme.

Der er oplyst, at opførelsen ikke har krævet byggetilladelse, da uderummet er opført på et punkt fundament.

Uderummet er oplyst som værende flytbart, hvis glasruderne afmonteres.

Som uderummet fremstår og henset til størrelse og materialer, og ud fra en sproglig forståelse af ordet bygning, er det SKATs opfattelse, at uderummet må anses for at være en bygning i afskrivningslovens forstand. Der er herved lagt vægt på, at uanset det er oplyst, at uderummet ville kunne flyttes, så er det ud fra det oplyste tiltænkt til varig forbliven på stedet, og det er monteret på et støbt fundament, uanset dette er benævnt et punkt fundament.

Det er herefter SKATs opfattelse, at uderummet ikke kan afskrives, som et driftsmiddel, jf. afskrivningsloven § 2.

SKATs bemærkninger til Spørgers bemærkninger

Spørgers bemærkninger giver ikke SKAT anledning til en ændret indstilling.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Nej.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at uderummet er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 14.

Begrundelse

For at bygningen skal kunne afskrives, skal den være erhvervsmæssig anvendt, jf. afskrivningsloven § 14, stk. 1.

Det er SKATs opfattelse, at uderummet i sig selv ikke kan anses for erhvervsmæssig anvendt, men at anvendelse skal ses i forbindelse med anvendelse af de øvrige bygninger på ejendommen.

Bygningen skal anvendes i forbindelse med spørgers drift af virksomhed med Bed & Breakfast på ejendommen. Spørger har ikke selv adresse på ejendommen.

Bygningen er beliggende på en lejet grund, da spørger ikke ejer ejendommen.

Virksomheden består af udlejning af lejligheder og værelser på ejendommen, og det er hensigten, at uderummet skal kunne anvendes af spørgers gæster.

I SKM2010.101.SR blev der ved vurderingen af om et Bed & Breakfast var at sidestille med hotel, anvendt praksis fra afskrivningsloven. I afgørelsen er fremhævet en række forhold, der har betydning ved vurderingen af, om en bebyggelse kan anses for et hotel.

Efter det oplyste, er der kun tale om korttidsudlejning, og udlejning hele året. Antages at alle lejligheder/værelser lejes lige meget ud, og til en gennemsnitspris på xx kr., svarer dette til at hver lejlighed/værelse har været udlejet i 94 dage. Der er SKATs opfattelse, at dette er udtryk for en udlejning med en begrænset intensitet.

Der er ikke en bemandet reception, men det er oplyst, at der er mulighed for at komme ind fra gaden, hvis der er et ledigt værelse.

Annoncering sker via nettet via hjemmeside og bookingbureau.

Der er ingen restaurant, men mulighed for at få leveret morgenmad mod særskilt betaling. Forbrug, linned, håndklæder, og rengøring ved afrejse er inkluderet i prisen.

Der er en fælles opholdsstue med tv, samt adgang til udenomsfaciliteter, herunder uderummet.

Der er ikke ansat personale.

Ud fra en samlet konkret vurdering er det SKATs opfattelse, at den virksomhed, der drives fra XX ikke kan sidestilles med hoteldrift, men har karakter af udlejningsvirksomhed. Der er herved især henset til den lave intensitet, antallet af værelser/lejligheder og muligheden for at gæsterne selv laver maden i de 2 lejligheder, samt fravær af døgnbemandet reception eller anden personale på stedet. Desuden er der i forhold til traditionel hotelvirksomhed tale om begrænsede fællesfaciliteter.

Det er herefter SKATs opfattelse, at der ikke er tale om hoteldrift, og ejendommes anvendelse kan derfor ikke sidestilles med en hotelejendom, men må anses for udlejning til beboelse.

Bygninger, der anvendes til beboelse er ikke afskrivningsberettigede, jf. afskrivningsloven § 14, stk. 2, nr. 4.

Som følge heraf vil uderummet heller ikke være afskrivningsberettiget som accessorisk til en afskrivningsberettiget bygning.

SKATs bemærkninger til Spørgers bemærkninger

Det er, som anført i begrundelsen SKATs opfattelse, at det er en konkret vurdering ud fra det oplyste om de faktiske forhold, om virksomheden kan sidestilles med et hotel. Spørgers bemærkninger giver derfor ikke SKAT anledning til en ændret indstilling.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.