Dokumentets metadata

Driftstab - fradragsret - advokat

Appellanten, der var advokat, var ved domstolene blevet dømt til at betale erstatning og sagsomkostninger til en række købere af andele i en mislykket andelsboligforening som følge af sin ansvarspådragende medvirken til stiftelse m.v. af andelsboligforeningen. Appellantens advokatansvarsforsikring havde nægtet af dække hans tab med henvisning til, at han efter forsikringens opfattelse havde handlet groft uagtsomt.Spørgsmålet i sagen var, om appellanten havde fradragsret for sine udgifter til betaling af erstatningerne og sagsomkostninger som et driftstab, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, herunder om appellantens tab var udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af advokatvirksomhed.Landsretten fandt på baggrund af de omstændigheder og begrundelsen for erstatningspligten, som fremgik af dommene om erstatning, at appellanten havde handlet groft uagtsomt, og at hans tab ikke kunne anses som en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning, der kan danne grundlag for fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Appellanten fik dermed ikke medhold i en indsigelse, som gik ud på, at bevisvurderingen i erstatningsdommene var forkert.Landsretten bemærkede derudover, at tabet i øvrigt ikke kunne anses for opstået i forbindelse med indkomsterhvervelsen, da der ikke var udstedt fakturaer for arbejdet. Appellanten havde således oplyst, at han ikke havde opkrævet salær for det "arbejde", han var blevet idømt erstatningsansvar i anledning af, og Skatteministeriet havde derfor gjort gældende, at hans tab ikke relaterede sig til indkomsterhvervelsen og allerede derfor ikke var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Parter

A
(advokat Svend-Erik Hjortskov)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Robert Andersen)

Afsagt af landsdommerne

Kaspar Linkis, Ole Dybdahl og Anja Kim Gudbergsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 30. juni 2014 (BS 1-100/2013) er anket af A med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 1.361.290 kr., subsidiært et af retten fastsat mindre beløb.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at As indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 1.109.750 kr.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af BBR-meddelelse af 10. juli 2014, at ejendommen ...1 er opdelt i seks lejligheder.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, der har forklaret blandt andet, at han først kom ind i sagen vedrørende ...1 omkring årsskiftet 2001/2002. Han havde set ejendommen, og der var seks lejligheder i den. Skødet er nok rettelig fra foråret 2002 og ikke 2001. Han bistod LP, som ejede G2 ApS, som havde erhvervet ejendommen. SK kom med tre forskellige skøder med tre forskellige priser, og hans opdrag var, at han skulle sælge ejendommen bedst muligt. Han har ikke udstedt fakturaer for det udførte arbejde, bl.a. fordi LP gik konkurs, hvorfor han fandt det omsonst at fakturere arbejdet. Han har ikke udarbejdet udkast til købsaftaler vedrørende andelslejlighederne. Købesummerne gik til LP og SK. Over sommeren 2002 vendte køberne imidlertid rundt, idet de fik sat lejen meget ned via huslejenævnet. Han var nødt til at betale de idømte erstatningsbeløb til køberne, idet han ellers ville blive erklæret konkurs og måtte opgive sin advokatvirksomhed. Han husker ikke, hvor meget advokat PS skulle have for at føre voldgiftssagen mod forsikringsselskabet. Korrespondancen med forsikringsselskabet om dækning er ikke fremkommet under sagens behandling for skattemyndighederne og er fortsat ikke fremkommet, dels fordi revisor har været forsømmelig under sagsbehandlingen, dels fordi materialet er bortkommet, mens det har været i revisors besiddelse. Han har ikke efter sin egen vurdering handlet groft uagtsomt.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af sagen, at Andelsboligforeningen AB G1 blev oprettet i 2001 med det formål at erhverve, eje og administrere ejendommen ...1, som bestod af seks lejligheder og nogle kælderrum. Ejendommen var ejet af selskabet G2 ApS.

Med henblik på andelsboligforeningens erhvervelse af ejendommen ...1, blev der udarbejdet skøder om overdragelse af ejendommen G2 ApS til "AB G1" c/o A.

I en periode fra maj 2001 til januar 2002 købte en række personer andele i andelsboligforeningen med tilhørende brugsret til lejligheder i ejendommen.

Det viste sig imidlertid, at overdragelsen af ejendommen til andelsboligforeningen aldrig blev gennemført, og at foreningen dermed aldrig havde lovlig adkomst til ejendommen. Endvidere viste det sig, at ejendommen ikke var lovligt indrettet med seks beboelseslejligheder, idet to lejligheder i stueetagen ikke var godkendt til boligindretning.

De personer, som havde købt andele i foreningen, erhvervede derfor ikke ret til andelene og den dertil tilknyttede brugsret til lejligheder i ejendommen.

Af byrettens dom af 15. april 2004 fremgår det, at advokat A medvirkede til stiftelsen af andelsboligforeningen, overdragelsen af ejendommen m.v., og at han medvirkede i overdragelse af andele til købere i december 2001 og januar 2002, hvor han havde modtaget dokumenterne vedrørende ejendommen og var blevet bekendt med, at den ikke var lovligt indrettet med seks lejligheder. Bl.a. på baggrund heraf fastslår byretten, at advokaten er erstatningsansvarlig for det tab, som køberne har lidt som følge af, at de ikke opnåede andele med tilhørende brugsret til lejligheder i ejendommen.

Af Østre Landsrets ankedom af 24. januar 2006 fremgår bl.a., at landsretten lægger vægt på en række omstændigheder i forbindelse med udarbejdelse af stiftelsesdokument og vedtægter for andelsboligforeningen samt skødeudkast vedrørende overdragelse af ejendommen til andelsboligforeningen - dokumenter dateret i foråret 2001. På baggrund af disse omstændigheder og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at A fra et tidligt tidspunkt i foråret 2001 i sin egenskab af advokat deltog i stiftelsen af andelsboligforeningen på en sådan måde, at han er erstatningsansvarlig for tab, som køberne har lidt ved ikke at opnå ret til andele med tilhørende brugsret.

Landsretten finder på denne baggrund, at advokat A i forbindelse med de omhandlede dispositioner har handlet groft uagtsomt, og landsretten tiltræder, at hans tab - der i øvrigt ikke kan anses for opstået i forbindelse med indkomsterhvervelsen, da der ikke er udstedt fakturaer for arbejdet - ikke kan anses som en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning, der kan danne grundlag for fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. As forklaring for landsretten kan ikke føre til en anden vurdering, og dette gælder også det nye bilag for landsretten, hvorefter ejendommen er opdelt i seks lejligheder.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr. inkl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af dette beløb er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.