Dokumentets metadata

Dokumentets dato:11-06-2014
Offentliggjort:17-06-2014
SKM-nr:SKM2014.428.VLR
Journalnr.:10. afdeling, B-0005-13
Referencer.:Registreringsafgiftsloven
Momsloven
Dokumenttype:Dom


Registreringsafgift - moms - EU-handel - biler - eksportgodtgørelse

Sagen vedrørte for det første et spørgsmål om en personligt drevet brugtbilsvirksomheds tilbagebetaling til afgiftsmyndighederne af registreringsafgift af et stort antal brugte køretøjer, som var blevet udbetalt til virksomheden som eksportgodtgørelse med urette, idet betingelserne for udbetalingen af godtgørelsen efter registreringsafgiftens § 7 b, stk. 1, ikke var opfyldt. For det andet angik sagen et spørgsmål om afgiftsmyndighedernes efteropkrævning af moms af de i sagen omhandlede salg af brugte biler, idet det ikke var godtgjort, at betingelserne for momsfrit salg af varer til erhververe i andre EU-lande efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, var opfyldt.Sagen var indbragt for landsretten af Skatteministeriet fsv. angik registreringsafgiftsspørgsmålet, idet byretten havde givet virksomheden medhold på dette punkt, mens momsspørgsmålet var anket af virksomheden, idet ministeriet havde fået medhold vedrørende denne del af sagen i byretten.Landsretten gav Skatteministeriet medhold på begge punkter i sagen, idet landsretten fsv. angik registreringsafgiftsspørgsmålet bemærkede, at det følger af registreringsafgiftslovens ordlyd og forarbejder, at der skal fremlægges dokumentation for udførslen af det pågældende brugte køretøj, som anmeldes til eksport, og at virksomheden ikke havde dokumenteret, at bilerne var udført af landet. Landsretten udtalte, at det var virksomhedens egen risiko - henset til omstændighederne ved bilsalgene - at virksomheden ikke nu kunne tilvejebringe den fornødne dokumentation for udførslen. Landsretten ændrede således byrettens dom (SKM2013.142.BR) vedrørende dette punkt.Mht. momskravet tiltrådte landsretten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at momslovens krav for momsfritagelse var opfyldt, hvorved landsretten endvidere bemærkede, at virksomheden ikke havde foretaget enhver rimelig foranstaltning for at sikre sig, at man ikke medvirkede til svig i forbindelse med de omhandlede transaktioner.


Parter

V.L. B-000513

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

mod

A
(advokat Christian Falk Hansen)

og kæresag

V.L. B-3326-12

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Poul Hansen, Vogter og Stig Glent-Madsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 6. december 2012 afsagt dom i 1. instans (sagerne BS 3-1973/2011 og BS 3-159/2012).

Påstande

Vedrørende registreringsafgift

For landsretten har appellanten, Skatteministeriet, gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.

Indstævnte, A, har påstået stadfæstelse og har subsidiært gentaget sin subsidiære påstand for byretten.

Vedrørende momstilsvar

A har gentaget sine påstande for byretten, dog således at beløbet 995.437 kr. rettelig vedrører perioden 1. januar - 31. december 2008.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse af den frifindelse, der skete ved byrettens dom.

Supplerende sagsfremstilling

Skatteministeriet har for landsretten fremlagt de fragtbreve, som har dannet grundlag for godkendelse af udførsel af fire biler nævnt i bilag 2 i SKATs afgørelse af 22. september 2010 vedrørende moms, omtalt i afgørelsen side 3 og 4 (ekstrakten side 315 og 316).

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af VL.

A har supplerende forklaret, at han ikke var bekendt med, at slutsedlerne var falske. Han havde heller ikke nogen mistanke herom. De biler, han købte, kunne kun bruges til eksport. Næsten alle bilerne ville have givet underskud, hvis de ikke reelt var solgt videre til en forhandler i udlandet. Afgiftsrefusionen alene kunne således ikke dække den udgift, han havde på langt de fleste af bilerne. Den udenlandske valuta, han fik fra salget af bilerne, vekslede han som regel i en vekselbutik i G6 i ...1, som gav den bedste kurs. MK har aldrig snydt ham. Han har altid fået de penge, som han skulle have fra ham. SKAT har aldrig haft bemærkninger til hans anmeldelser. SKAT har aldrig krævet anden dokumentation. Havde SKAT blot fra begyndelsen krævet kopi af fragtbrevet vedrørende hver enkelt bil, ville han have sørget for at få en sådan kopi. Ingen biler er fundet i Danmark, og han har ikke kendskab til, at nogen af bilerne skulle være i Danmark. Listen over biler, der skulle være indregistreret i Hviderusland, ekstrakten side 325 f., er udfærdiget på hans foranledning af en kammerat, som var god til edb. Han gav ham de bilag, han lå inde med. Kammeraten fik en kasse øl for sit arbejde med at skrive listen efter disse bilag. Listen har han givet til JS, som via en særlig adgang til registreringssystemet i Hviderusland har fundet 55 af bilerne i Hviderusland. Han fik ikke andet at vide, end at bilerne skulle sælges til udenlandske bilhandlere. Han gik ud fra, at bilerne skulle til Italien eller Tyskland. Han så bare på dokumenterne. Han vidste ikke, at bilerne skulle ende i Hviderusland eller Litauen. Der er ikke rejst en straffesag mod ham i anledning af denne sag. I dag arbejder han på Nordsøen på en boreplatform.

VL har forklaret, at han er nabo til A. Han har kendt ham gennem mange år. Han hjalp A med at køre brugte biler ned til en plads ved ...1, når A havde travlt med sin forretning. Han husker ikke, hvem der kørte bilerne, de nærmere omstændigheder ved transporten, eller hvor bilerne præcist blev kørt hen. Han har nok hjulpet til 10-20 gange. Han var med til at køre bilerne til en plads uden for ...1. Derefter kørte han og A videre til en auktion eller til G6, hvor der skulle skrives slutseddel. Han har mødt MK på bilauktionen i ...1 og en enkelt gang været hjemme hos MK. Han ved ikke, hvad der nærmere skete med bilerne, efter de var sat på pladsen uden for ...1. Han har flere gange afleveret bilnøgler til MK.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende registreringsafgift

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, at registreringsafgift kan godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet. Efter lovens § 7 c godtgøres afgiften, når den afgiftspligtige værdi er fastslået, og forvaltningen har modtaget "dokumentation for køretøjets afmeldelse ... og udførsel her fra landet". Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som skattemyndighederne skønner egnet som dokumentation. At der gælder et egentligt dokumentationskrav fremgår også af SKATs blanket vedrørende "Regulering af registreringsafgift", hvori blandt andet er anført: "Afgiften godtgøres, når der er indsendt dokumentation for køretøjets afmeldelse... og dokumentation for udførsel her fra landet...).

Efter bevisførelsen, herunder As egen forklaring og sagsfremstillingen i landsskatterettens afgørelser, lægges det til grund, at A ikke selv stod for udførslen, men overlod dette til G5 ved SS, som var i kontakt med køberne. A havde hverken fysisk eller telefonisk kontakt med køberne, idet andre forestod det praktiske, herunder transport og udfærdigelse af slutsedler. A modtog slutsedlerne fra MK fra G5. Når han fik dem, var de udfyldt med køberstempel. Han udfyldte så slutsedlerne med bilmærke og model. Prisen blev aftalt med MK og påført slutsedlen. MK fik nøglerne vil bilen. A kørte bilerne til en plads i ...1. Transporten herfra havde han ikke noget med at gøre.

Det lægges endvidere til grund, at A, da det viste sig, at slutsedlernes angivelse af køber ikke var korrekt, og slutsedlerne derfor blev afvist som fornøden dokumentation for udførsel, efterfølgende ikke - ud over det af SKAT anerkendte - har været i stand til at dokumentere, at bilerne, som han har fået afgiftsgodtgørelse for, faktisk er udført her fra landet.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at de slutsedler, som MK har tilvejebragt, i det hele må forkastes som dokumentation for, hvem der har købt bilerne. Slutsedlerne udgør derfor ikke den dokumentation for, at bilerne er ført ud af landet, som skatteforvaltningen fra godtgørelsessagens opstart har krævet som forudsætning for udbetaling af godtgørelse.

A har heller ikke på anden måde dokumenteret, at bilerne er udført her fra landet. Han har derfor ikke krav på afgiftsgodtgørelse, og han skal som følge heraf tilbagebetale den godtgørelse, som han med urette har modtaget.

Det bemærkes herved, at A ikke på noget tidspunkt har fået tilsagn fra forvaltningen om, at slutsedlerne var tilstrækkelig dokumentation. Han kan under de givne omstændigheder heller ikke have haft nogen berettiget forventning om, at der ikke ville blive stillet yderligere krav til dokumentation, hvis slutsedlerne måtte vise sig at være falske eller i øvrigt måtte blive forkastet som dokumentation. Han har ved at gennemføre eksporten af bilerne på den ovenfor beskrevne måde handlet så uforsigtigt, at han selv bærer risikoen for, at han ikke senere kan tilvejebringe den fornødne dokumentation for, at bilerne faktisk er ført ud af landet. Det er i den henseende ikke tilstrækkeligt, at det søges sandsynliggjort, at en del af bilerne nu befinder sig uden for EU, eller at det efter omstændighederne i øvrigt ved driften af hans virksomhed sammenholdt med hans økonomiske dispositioner måtte være overvejende sandsynligt, at bilerne ikke længere er i Danmark.

Betingelserne for godtgørelse af registreringsafgift eller for ikke at skulle tilbagebetale den allerede udbetalte afgiftsgodtgørelse er således ikke til stede, og landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge for så vidt angår spørgsmålet om registreringsafgift.

Vedrørende momstilsvar

Fritagelse for den moms, der skal betales efter momslovens § 4, stk. 1, er betinget af, at varen transporteres til et andet EU-land, og at erhververen er momsregistreret i et andet EU-land. Det følger af momslovens § 34, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, at afgiftsfritagelsen efter § 34, stk. 1, forudsætter indsendelse af lister.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at A ikke har indleveret lister for 2. halvår af 2008 og for 3 kvartaler i 2009. Herefter, da slutsedlerne ikke kan udgøre dokumentation for, at bilerne er leveret i et andet EU-land, da A ikke har fremlagt kopi af fragtbreve eller tilsvarende dokumenter, der objektivt dokumenterer, at bilerne er transporteret ud af landet, og da han ikke har godtgjort, at han - under de ovenfor under registreringsafgift anførte omstændigheder - har truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt for at sikre, at den levering inden for fællesskabet, som han har foretaget, ikke førte til deltagelse i svig, tiltrædes det, at betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, ikke er opfyldt.

Det tiltrædes endvidere, at betingelserne for anvendelse af brugtmomsreglerne ikke er opfyldt, idet det ikke er godtgjort, at de omhandlede biler blev afgiftsberigtiget efter brugtmomsordningen ved salget til A, som heller ikke har opfyldt de formelle betingelser for anvendelse af brugtmomsordningen.

Landsretten tiltræder herefter byrettens dom for så vidt angår momstilsvaret, hvorfor Skatteministeriet i det hele frifindes for de påstande, som A har nedlagt.

Sagsomkostninger

Efter udfaldet af ankesagen har A i det hele tabt sagen, jf. retsplejelovens § 312, stk. 5, og § 315, jf. § 312, stk. 1, og han skal derfor betale sagens omkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 604.000 kr. Beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgift og 600.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand.

Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet til udgifter til advokatbistand på den ene side lagt vægt på sagens samlede, betydelige økonomiske værdi og på den anden side sagens begrænsede omfang, herunder at der ikke har været foretaget syn og skøn eller tilsvarende bevisførelse, at mængden af dokumenter i sagen har været begrænset, og at der har været tale om to forholdsvis mindre og velafgrænsede juridiske problemstillinger.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger for begge retter til Skatteministeriet med 604.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.