Dokumentets metadata

Maskeret udlodning - nytteværdi - bog

Sagsøgerens selskab havde erhvervet "NG-bogen", og sagsøgeren var blevet beskattet af en skønsmæssig ansat nytteværdi af denne bog.Retten fandt ikke, at der forelægger et gode med en økonomisk værdi, der kan være genstand for beskatning. Der blev blandt andet lagt vægt på bogens skrøbelige karakter, og at den udelukkende var blevet opbevaret i et pengeskab.

Parter

A
(advokat Martin Bekker Henrichen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Katrine B. B. Eriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører Landsskatterettens kendelse af 17. april 2012, hvorved sagsøger A´s indkomst for 2006 blev forhøjet med skønsmæssigt ansat 90.000,00 kr. værdi af rådigheden over NG-bogen.

Sagsøgers påstand er principalt, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgers indkomst for 2006 nedsættes med de 90.000,00 kr., subsidiært at sagen hjemvises til SKAT til fornyet skønsudøvelse over nytteværdien.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse fremgår blandt andet:

"...

Klagen skyldes, al SKAT har anset klagerens selskabs betaling af NG-bogen som en maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med maskeret udlodning på: 1.500.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr., men forhøjer klagerens indkomst for 2006 med en skønsmæssigt ansat værdi af rådigheden over bogen på 90.000 kr.

Sagens oplysninger

H1 Holding A/S (selskabet) - der er et holding- og investeringsselskab, der i det hele er ejet af klageren, og som gennem en årrække har haft en ikke-uvæsentlig likvid beholdning - har i 2006 betalt 1.500.000 kr. for NG-bogen, der i henhold til faktura fra G1 Kunstauktioner A/S til Hr. og Fr. BA og A er købt på auktion den 1. marts 2006 for dette beløb.

Det fremgår af sagens oplysninger, at bogen i kataloget forud for auktionen var vurderet til 500.000 kr.

Selskabets repræsentant har oplyst følgende om købet af bogen m.v.:

Bogen har i de sidste 10 år forud for auktionen den 1. marts 2006 været handlet flere gange, og den er herved steget voldsomt i værdi. Klageren og hendes ægtefælle, BA, vurderede derfor, at der kunne være en ikke uvæsentlig økonomisk gevinst forbundet med at investere i bogen med henblik på efterfølgende at videresælge denne til en interesseret investor eller at sælge denne til et museum kombineret med at udgive kopier af denne via et forlag.

Auktionen hos G1 Kunstauktioner A/S blev afholdt den 1. marts 2006, og klageren og hendes ægtefælle oplyste i den forbindelse deres kundenummer, ..., som er et kundenummer de tidligere har benyttet ved private køb på auktionen. Dette nummer er følgelig oprettet som "Hr. og Fr. BA og A" i G1 Kunstauktioner A/S´ systemer.

Selskabet har ikke tidligere købt aktiver på auktionen. Selskabet har derfor ikke et selvstændigt nummer oprettet der.

Med et hammerslag på 1.200.000 kr. tillagt omkostninger på 300.000 kr. vandt klageren auktionen og erhvervede bogen for en samlet pris af 1.500.000 kr.

Kunstauktionens faktura af 1. marts 2006 blev under henvisning til det anvendte kundenummer udstedt til klageren og ægtefællen, men klageren og ægtefællen tænkte ikke nærmere over dette, og bad derfor heller ikke om at få fakturaen rettet, således at denne blev udstedt til den rette køber, selskabet.

Fakturabeløbet blev dog straks betalt af selskabet til G1 Kunstauktioner A/S, idet købet var gennemført på vegne af selskabet. Dette er dokumenteret ved kopi af den check, som blev udstedt ved betalingen af bogen på auktionen. Checken er udstedt af selskabet, og er overdraget til auktionshuset i umiddelbar forbindelse med, at auktionsbuddet blev afgivet. Checken i selskabets navn var medbragt til auktionen, fordi det allerede på forhånd var hensigten, at det var selskabet, der skulle købe bogen.

Dagen efter købet af bogen - den 2. marts 2006 - tegnede selskabet en forsikring på bogen. Dette fremgår af bekræftelse fra Danica Pension, hvoraf det dels fremgår, at bogen er blevet forsikret i Danske Forsikring med en forsikringssum på 1.500.000 kr., dels fremgår at bogen opbevares på ...1, i penge- / brandskab. Af sidste side af bekræftelsen fremgår, at det er en betingelse, at bogen befinder sig i et penge/brandskab eller i bankboks.

Selskabet besidder ikke i selskabets lokaler et pengeskab. Klageren og ægtefællen har derimod et pengeskab på deres private adresse, ...1. Bogen blev derfor i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne placeret i dette pengeskab, og den har ligget der siden.

Hensigten med erhvervelsen af bogen var at foretage en investering med et godt afkast. Det var ikke på købstidspunktet endelig fastlagt, hvilken strategi, der skulle følges for at opnå den størst mulige gevinst. Primært var det planen at sælge bogen til en interesseret investor i udlandet, evt. ved salg af bogen stykkevis, dvs. ved salg af enkelte sider derfra. Alternativt kunne bogen blive udstillet på et museum samtidig med, at bogen blev udgivet i Danmark og i udlandet via et forlag.

Hensigterne fremgår af artikler fra Politikken og Berlingske Tidende, der var til stede i forbindelse med auktionen. Politikken citerer klagerens ægtefælles udtalelser således:

"...

Hensigten er at få den udstillet på et museum, eller måske Det Kongelige Bibliotek, og senere vil vi tale med et forlag om at få den udgivet som bog.

..."

Det fremgår i øvrigt også af Politikken, at klagerens ægtefælle oplyste, at han og klageren ikke læser bøger. Dette skal ses i lyset af at ægtefællen er ordblind, samt at han på købstidspunktet var i den tro, at NG-bogen er en "læsebog".

Bogen er imidlertid ikke en sådan "læsebog", men nærmere en billedbog med billeder og hilsener fra diverse kunstnere og bekendte/venner til NG.

Berlingske Tidende anfører i artiklen, at

"...

Parret afslørede efterfølgende, at deres ønske var at bevare NG-familiens bog på danske hænder, og de planlægger nu at få bogen udgivet over hele verden med forklarende tekster til de mange hilsner og tegninger fra bl.a. Albert Einstein, Thomas Mann, Leo Tolstoy og Emilie Zola. Originalen vil formentlig blive udstillet på et dansk museum eller på Det Kongelige Bibliotek.

..."

Det i artiklen anførte om at bevare bogen på danske hænder er dog ikke helt korrekt gengivet, idet det som nævnt også var overvejet at lade bogen sælge i udlandet.

Da klagerens ægtefælle i forbindelse med auktionen havde udtrykt ønske om at finde et forlag til en eventuel udgivelse i en eller anden form, blev han straks dagen efter købet af bogen, den 2. marts 2006, kontaktet af forlaget G2 A/S, der under henvisning til det udtrykte ønske anmodede om at drøfte et eventuelt samarbejde.

Forinden en sådan drøftelse fandt sted, modtog ægtefællen imidlertid en kopi af et brev fra G1 Kunstauktioner A/S ved PC som administrerende direktør til Kulturværdiudvalget, hvoraf det fremgår, at bogen er solgt til "BA og A", der ifølge brevet er gjort bekendt med, at der i forbindelse med eventuel eksport skal søges om tilladelse til Kulturværdiudvalget.

Ægtefællen modtog ligeledes orientering om den eventuelle hindring for eksport ved telefonisk henvendelse fra kunstauktionens advokat, Advokatfirmaet R1, JP.

Klageren og ægtefællen var stærkt utilfredse med dette, da de ikke blev oplyst om eventuelle hindringer for eksport forud for købet på auktionen. De vurderede, at denne manglende eksportadgang kunne være afgørende for, om den pågældende investering ville være gevinstgivende. Den 7. marts 2006 sendte ægtefællen således et brev til advokatfirmaet R1 att. JP, hvoraf det fremgår, at han ikke forud for aktionen var blevet oplyst om den eventuelle hindring for eksport, ligesom han var ganske utilfreds hermed. Han angav i brevet bl.a.:

"...

Før auktionen blev der ikke nævnt noget om eksport forbud mod bogens udførelse af landet. Efter auktionen blev der ikke vist dokumentation for kulturværdiudvalget skridt imod eksport forbud...

Samtidig er det vores opfattelse, at G1 Kunstauktioner A/S ifølge købeloven skal gøres ansvarlig idet de ikke har oplyst / belyst sagen inden auktionen. Samtidig er det vores opfattelse, at vi som privatpersoner, har ret til at annullere handlen...

Der skulle gerne afleveres et brev i dag sådan at alle frister overholdes. Det forstod jeg på vores samtale at dette var ikke noget problem.

..."

Brevet viser, at klagerens ægtefælle forsøgte at holde muligheden åben for at komme ud af handlen, hvis bogen ikke kunne eksporteres, idet spekulationsmuligheden ved salg til en udenlandsk investor dermed forsvandt, ligesom udnyttelsen af bogen til udgivelse via et udenlandsk forlag ikke ville være muligt.

Med henblik på at få afgjort, om hindringen for eksport / salg til udlandet var en realitet eller ej, søgte ægtefællen ved ansøgning af 14. marts 2006 om udførselstilladelse. Det fremgår af ansøgningen, at ejeren af bogen er selskabet. Det fremgår endvidere, at bogen påtænkes at blive solgt til en udenlandsk investor.

Parallelt med ansøgningen om udførselstilladelse videreførte ægtefællen dialogen med forlaget G2 A/S omkring udgivelse af bogen. G2 A/S sendte bl.a. eksempler af tidligere udgivelser med det formål, at parterne kunne mødes for at tale om udgivelse af "NG-bogen". Efterfølgende førte ægtefællen en dialog med forlaget om en sådan udgivelse, og parterne mødtes og besigtigede NG-bogen. På baggrund af besigtigelsen fremsendte forlaget den 22. maj 2006 endelig bekræftelse på, at man ønskede at udgive bogen. Først i dette brev blev nævnt noget om økonomien ved en sådan udgivelse, og det fremgår, at afgiften pr. bog ved en salgspris på 398 kr. alene ville udgøre 12,74 kr.

Det kunne herefter konstateres, at det ikke var økonomisk interessant at få bogen udgivet via forlaget G2 A/S. Dialogen herom blev derfor indstillet.

Der pågik parallelt med drøftelserne med forlaget G2 A/S drøftelser med Det Kongelige Bibliotek omkring et samarbejde omkring bogen. Bibliotekets hovedsponsor trak sig imidlertid, og biblioteket konkluderede derfor, at sponsormidlerne og de midler, som biblioteket selv kunne sætte ind, beløb sig til blot 400.000 kr. i alt, mens der kunne tilbydes fortrinsret til en eventuel udgivelse af bogen i op til 5 år.

På denne baggrund måtte det ligeledes konstateres, at Det Kongelige Bibliotek ikke var i stand til at rejse kapital til, at der kunne gøres en gevinstgivende forretning med biblioteket omkring bogen.

Også forhandlinger med forlaget G3 måtte opgives undervejs.

Kulturværdiudvalget meddelte imidlertid den 22. juni 2006 selskabet tilladelse til udførsel af NG-bogen, og selskabet begyndte herefter salgsbestræbelser.

Det viste sig ganske svært at sælge bogen, idet den finansielle krise var indtrådt. Selskabet opgav derfor at sælge bogen, som til stadighed har ligget i pengeskabet i overensstemmelse med forsikringens krav, idet der afventes en gunstigere økonomisk situation.

Der er tale om en bog, der ikke kan anvendes til privat brug, og som ikke kan besigtiges på normal vis. Bogen er udelukkende ejet som et investeringsobjekt.

Til belysning af bogen og dens anvendelsesmuligheder har der været søgt indhentet generelle retningslinier for håndtering af gamle bøger som den omhandlede. Sådanne forefindes dog umiddelbart ikke. Derfor er MJ, museumsinspektør på Museet "G4" i ... blevet bedt om at redegøre for håndtering af sådanne gamle kostbare bøger. Det fremgår af hans redegørelse bl.a., at bogen er en særdeles bevaringsværdig kulturgenstand, der bør behandles med den største forsigtighed, at bogen er så tyk, at den ved gennemsyn bør lægges i såkaldt vugge bestående af to trekantede skumgummikiler, og at der bør blades meget forsigtigt i bogen med bomulds- eller latexhandsker, ligesom bogen bør opbevares i et sikkert isoleret miljø, og ikke udsættes for skiftende temperaturer, luftfugtighed, sollys, varme m.v.

SKATs afgørelse

SKAT har anset selskabets betaling af 1.500.000 kr. for bogen som en maskeret udlodning til klageren, der følgelig er anset som skattepligtig af beløbet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1.

Der er henvist til, at det af fakturaen fra G1 Kunstauktioner A/S fremgår, at bogen er erhvervet af klageren og hendes ægtefælle, og til at klagerens ægtefælle i brev af 7. marts 2006 til auktionshusets advokat har anført, at "vi som privatpersoner har ret til at annullere handlen".

SKAT har efter forelæggelsen af klagen til Landsskatteretten - i relation til spørgsmålet, om bogen kan anses for erhvervet af klageren og straks videresolgt til selskabet - anført, at der gælder en skærpet bevisbyrde, når der indgås aftaler mellem interesseforbundne parter, og at der på intet tidspunkt er fremlagt overdragelsesdokument mellem hovedaktionæren og selskabet.

Det er herefter fortsat SKATs opfattelse, at klageren er den formelle og reelle ejer af bogen.

Der er henvist til, at klagerens ægtefælle umiddelbart efter kunstauktionen har udtalt sig som privatperson, såvel i de artikler, der er påberåbt af repræsentanten, som i artikel i Jyllandsposten ? den 3. marts 2006, hvor ægtefællen bl.a. anfører, at "Nu er det vores bog, og den skal tilhøre min familie og mine efterkommere ... man ved jo aldrig, om jeg om 10 - 20 eller 30 år får lyst til at flytte til udlandet. Hvis mine barn gør det, skal de da kunne tage bogen med."

SKAT har anført, at selskabet godt nok har foretaget flere investeringer i andre aktiver, men at selskabet herunder har investeret i en golflejlighed i Spanien, for hvilken klageren er blevet beskattet af fri sommerbolig i Spanien, og som efterfølgende er blevet overdraget fra selskabet til hovedaktionæren, og at selskabet herudover har erhvervet en Ferrari og en Lamborghini, der begge påfaldende er blevet anskaffet i forbindelse med hovedaktionærens ægtefælles fødselsdage, og at hovedaktionæren derfor af SKAT er blevet rådighedsbeskattet af disse biler.

Det er under henvisning hertil anført, at selskabets investeringer i visse andre aktiver således også er anset for at være båret af hovedaktionærens og hendes families private interesser.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for 2006 skal nedsættes med 1.500.000 kr.

Han har herved henvist til det forklarede om baggrunden for købet af bogen, og han har gjort gældende, at der herefter ikke er grundlag for at anse investeringen i bogen som en maskeret udlodning til klageren.

At der er tale om en sædvanlig investering fremgår af det oplyste omkring formålet med erhvervelsen. Hensigten er bl.a. dokumenteret ved korrespondancen med forlaget G2 A/S og Det Kongelige Bibliotek, der dokumenterer, at muligheden for at realisere en gevinst ved investeringen blev undersøgt straks efter købet af bogen, og dermed, at købet udelukkende blev foretaget i investeringsøjemed. Investeringshensigten ses også af ansøgningen af 14. marts 2006 om udførselstilladelse til Kulturværdiudvalget, hvor det blev oplyst, at bogen påtænkes at blive solgt til en udenlandsk investor.

Bogen må anses for at være erhvervet af selskabet - eller af klageren som følge af anvendelsen af hendes kundenummer på auktionen og samtidig af hende videresolgt til selskabet.

At selskabet er anset og må anses som rette erhverver og ejer af bogen understøttes af, at selskabet har foretaget lignende investeringer i andre aktiver. Det ligger inden for selskabets sædvanlige investeringsaktiviteter at erhverve bogen. Selskabet betalte også straks efter købet af bogen købesummen til G1 Kunstauktioner A/S, og selskabet tegnede dagen efter købet af bogen - som ejer af bogen - forsikring for denne hos Danske Forsikring. Det blev endvidere ved ansøgningen om tilladelse til udførelse oplyst, at det er selskabet, der er ejer af bogen.

Selskabet har i overensstemmelse hermed båret enhver udgift relateret til købet, forsikringen m.v. svarende til en ejer, ligesom det over for alle myndigheder m. v. har været oplyst, at det er selskabet, der er ejer af bogen.

Forløbet omkring de eventuelle hindringer for eksport viser også, at der ved købet af bogen næppe kan have været en privat interesse. Protesten mod den mulige hindring mod eksport giver ingen mening, hvis hensigten ikke var videresalg med gevinst for øje.

At der har været tale om en investering ses endelig ved bogens karakter. Bogen er ikke egnet til privat brug og kan ikke anvendes som almindelige "billedbog", men skal opbevares aflåst i pengeskab, ligesom den skal opbevares ved jævn luftfugtighed og temperatur og kun kan besigtiges ved bl.a. handsker og uden anvendelse af stærkt elektrisk lys.

Den omstændighed, at der er tale om et investeringsobjekt, understøtter, at selskabet, der er et holding- og investeringsselskab, er erhverver af aktivet i lighed med andre investeringsaktiver. Klageren og ægtefællen foretager ikke sådanne investeringer i privat regi.

Selskabet skal under de foreliggende omstændigheder anses som erhverver, og bogen skal anses som erhvervet med henblik på at foretage en gevinstgivende investering på lige fod med selskabets øvrige investeringer. Bogen kan ikke anses som anskaffet for at tilgodese hovedaktionærens private interesser.

At der ikke er tale om private interesser understøttes af ægtefællens udtalelser, der er refereret i artiklen i Politiken.

Der er følgelig ikke grundlag for at gennemføre maskeret udlodning hos klageren i forbindelse med selskabets køb af bogen.

Der er ikke grundlag for at opretholde udbyttebeskatning med de begrundelser, der er anført af SKAT. At fakturaen fra G1 Kunstauktioner A/S er udstedt til klageren og ægtefællen, samt at ægtefællen i sit brev til advokat JP har anført, at "vi som privatpersoner har ret til at annullere handlen", giver ikke grundlag derfor. Dette blev angivet på et tidspunkt, hvor "gode råd var dyre" med henblik på eventuelt at blive frigjort fra det gennemførte køb, hvis salg til udlandet ikke ville kunne ske. Under hensyn til den kontekst, som udtalelsen er fremsat i, er der ikke grundlag for i skattemæssig henseende at tillægge denne udtalelse betydning eller at anse udtalelsen som et "bevis" for, at NG-bogen blev købt i privat regi. Der er ingen andre forhold, der understøtter, at dette skulle være tilfældet.

Ægtefællens udtalelser, som de er refereret i Jyllandsposten, kan ikke tages til udtryk for, at bogen efter ægtefællens opfattelse skulle være erhvervet af klageren privat. Det er naturligt, at en hovedaktionær i forbindelse med omtale af en disposition, som dennes selskab har foretaget, henviser til "mit" / "vores" samt at det, som selskabet nu engang ejer, skal "tilhøre min familie". Udtalelsen er korrekt. Det, som selskabet ejer, er ultimativt ejet af hovedaktionæren. At der juridisk er tale om 2 selvstændige enheder er naturligt ikke noget, som hovedaktionæren ved en udtalelse til Jyllandsposten normalt vil gøre noget ud af at præcisere. Det afgørende for hovedaktionæren er i en sådan situation at udtale sig om det erhvervede ejerskab til bogen, uanset om dette er personligt eller via et selskab.

SKATs argumenter om, at selskabets øvrige aktiver tillige er erhvervet i hovedaktionærens interesse, kan heller ikke følges. Der verserer klagesager vedrørende disse forhold under Landsskatterettens j. nr. 11-03216, 11-03217 og 11-03218.

Der skal i denne som i de nævnte sager helt objektivt forholdes til, hvilke grænser, der gælder for et holdingselskabs adgang til at foretage investeringer, uden at sådanne investeringer medfører maskeret udbyttebeskatning hos aktionæren. På den ene side er det helt åbenbart, at et holdingselskab, der har en kontantbeholdning, og som sætter dette beløb i banken, hvorved der oppebæres afkast i form af renter, selv beskattes af renteindtægterne. På den anden side er det lige så klart, at holdingselskabets betaling af hovedaktionærens private udgifter medfører udbyttebeskatning. Inden for disse rammer kan det søges afklaret, i hvilket omfang et holdingselskab er berettiget til at investere på andre måder end blot placering af kontante midler i banken med henblik på renteafkast, uden at dette skal medføre udbyttebeskatning hos aktionæren.

Det fremgår af selskabets regnskaber, at det er selskabet, der har investeret, f eks. i aktier og værdipapirer. Dette har ikke medført udbyttebeskatning hos aktionæren. Helt i tråd med praksis, hvorefter der ikke sker beskatning af aktionærer i forbindelse med, at denne lader holdingselskaber anvende frie midler til investering i aktier og værdipapirer.

Der ses ikke at være praksis for at vurdere, om den pågældende aktie / værdipapir er udvalgt som investeringsobjekt ud fra et forretningsmæssigt synspunkt i holdingselskabet eller ud fra en privat interesse fra hovedaktionæren. Den blotte omstændighed, at et selskab investerer sine frie midler i værdipapirer, er generelt anset som en sædvanlig disposition for holdingselskabet, der ikke medfører udbyttebeskatning. Med andre ord anses investeringen ikke for foretaget for at tilgodese aktionærens private interesser.

Spørgsmålet er, om et holdingselskab skal være berettiget til at foretage investering i andre aktiver, uden at dette medfører udbyttebeskatning.

Det er under henvisning til det anførte og oplyste repræsentantens opfattelse, at et holdingselskab generelt set - og konkret i den nærværende sag - må være berettiget til at investere sine frie midler i konkret udvalgte investeringsobjekter, uden at dette medfører udbyttebeskatning. Det bør ikke - og der er ikke praksis for - at det er afgørende, om investeringsobjekterne er aktier og værdipapirer eller andre investeringsobjekter, herunder f.eks. NG-bogen, der har karakteristika som et investeringsobjekt.

Der er til støtte for det forklarede og anførte fremlagt kopi af de nævnte avisartikler, forsikringsbekræftelsen fra Danica Pension og kopi af korrespondance mellem klagerens ægtefælle og forlaget G2 A/S henholdsvis Det Kongelige Bibliotek.

SKATs indstilling til Landsskatteretten

SKAT har indstillet afgørelsen stadfæstet.

Der er til støtte for indstillingen henvist til, at klageren ved købet af bogen den 1. marts 2006 ved G1 Kunstauktioner A/S har brugt sit private kundenummer, der er oprettet som "Hr. og Fr. BA og A" i G1 Kunstauktioner A/S´ systemer. Konsekvensen heraf er, at erhvervelsen er sket i privat regi, og ikke på vegne af selskabet. Dette stemmer også med ordlyden af fakturaen fra kunstauktionen, der er udstedt til klageren og ægtefællen.

Bogen opbevares da også efter auktionen i et penge-/brandskab på klagerens og ægtefællens private bopæl.

Der er på intet tidspunkt fremlagt dokumentation for, at bogen er videreoverdraget fra ægteparret til det af klageren beherskede selskab. Der er således ikke ført bevis for, at der er sket en reel overdragelse af bogen til selskabet. Der gælder en skærpet bevisbyrde, da der er tale om handel mellem interesseforbundne parter, jf. principperne i SKM2010.118.BR .

Købesummen for bogen er imidlertid betalt af selskabet. Denne betaling af hovedaktionærens anskaffelse kan i den foreliggende situation kun være sket på grund af hovedaktionærens dominerende indflydelse. En sådan pengestrøm ud af et selskab anses efter praksis som en udlodning fra selskabet til hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 A, jf. også Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit S.F.2.2.3, og principperne i SKM2005.34.HR .

Det forhold, at selskabet har forsikret bogen kan ikke føre til et andet resultat. Selskabets betaling af forsikringen er derimod en yderligere udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A. I øvrigt ses selskabets vedtægtsmæssige formål eller forretningsmæssige aktivitet ikke at være omsætning med antiviteter eller lign. Selskabets køb kan allerede af denne grund kvalificeres som en udlodning.

SKAT har for det tilfælde, at Landsskatteretten finder, at det ved sagens afgørelse må lægges til grund, at bogen er videreoverdraget fra klageren til selskabet, anført, at dette må have den følgevirkning, at selskabet skal beskattes af den lejeindtægt, som selskabet kunne have opnået, hvis bogen var udlejet til andre end aktionæren, og den yderligere følgevirkning, at klageren skal beskattes af den nytteværdi, klageren har haft af at have bogen anbragt i sit private hjem. SKAT har anført, at denne nytteværdi kan opgøres til 6 % af 1,5 mio. kr. eller 90.000 kr. pr. år, jf. ligningsvejledningen 2011-1, afsnit S.F.2.2.3. Det er i den forbindelse anført, at der under de foreliggende omstændigheder næppe er grundlag for at bestride, at handelsværdien af bogen kan opgøres til 1,5 mio. kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det anses på baggrund af samtlige sagens oplysninger for godtgjort, at købet af NG-bogen ved G1 Kunstauktioner A/S den 1. marts 2006 for 1.500.000 kr. inkl. omkostninger på 300.000 kr. er gennemført på vegne af det af klageren ejede holdingselskab, H1 Holding A/S.

Der er derfor ikke grundlag for at opretholde afgørelsen om, at klageren ved selskabets betaling af bogen har modtaget en maskeret udlodning fra selskabet.

Det er imidlertid under de foreliggende omstændigheder, herunder henset til det oplyste omkring forløbet i forbindelse med købet af bogen og til at bogen befinder sig på klagerens privatadresse, ikke godtgjort, at bogen ikke er blevet anskaffet i klagerens interesse. Det forklarede om baggrunden for, at bogen befinder sig på privatadressen afkræfter ikke dette med den fornødne sikkerhed.

Klageren skal derfor ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst medregne en skønsmæssigt ansat nytteværdi af bogen, der i overensstemmelse med bemærkningerne fra SKAT under de foreliggende omstændigheder skønsmæssigt kan opgøres til 90.000 kr. pr. år, opgjort som 6 % af markedsværdien af bogen, 1.500.000 kr., ligesom eventuelle senere konstaterede tab ved videresalg ved bogen vil være selskabets indkomstopgørelse uvedkommende.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

..."

Under sagens forberedelse er foretaget syn og skøn ved bevaringschef VM, Det Kongelige Bibliotek, der desuden under hovedforhandlingen har besvaret supplerende spørgsmål.

Sagsøger og hendes tidligere ægtefælle, BA, har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

Sagsøger har gjort gældende, at der ikke er noget grundlag for at foretage beskatning af den hævdede nytteværdi. Det bestrides, at der er hjemmel til at beskatte rådigheden over NG-bogen. Dette forudsætter en positiv lovhjemmel således som for eksempel beskatningshjemlen i ligningslovens § 16, stk. 4, med hensyn til værdi af fri bil.

Der er heller ikke hjemmel til at beskatte sagsøger af "manglende lejeindtægt" fra en udlejning af bogen, der efter SKATs opfattelse kunne være foretaget. Bogen ville for det første tabe sin markedsværdi, hvis der blev overladt til andre med risiko for affotografering og publicering af indholdet. Dette ville være i direkte modstrid med formålet med selskabets investering, der skulle give en fortjeneste ved udgivelse eller salg. Dernæst ville udlejning medføre risiko for, at bogen beskadiges eller ligefrem går til, således som det er dokumenteret gennem skønserklæringen og skønsmandens forklaring under hovedforhandlingen.

Bogen har ikke været anvendt privat, og oplysningerne om bogens skrøbelighed godtgør også, at den ikke er egnet til privat benyttelse. Opbevaringen i sagsøgers hjem har udelukkende været betinget af hensynet til de bevaringsmæssigt optimale forhold, således som det er belyst gennem oplysningerne fra skønsmanden, og af hensyn til at sikre den mod tyveri. Den har ikke været udstillet, så man kunne glæde sig over den i det daglige eller vise den frem for gæster. Der er således ikke nogen nytteværdi at beskatte. Bevisbyrden for den hævdede brug eller rådighed påhviler sagsøgte.

Da der ikke er nogen nytteværdi at beskatte, er der heller ikke grundlag for at foretage som maskeret udlodning, idet der ikke som for eksempel ved firmabiler er hjemmel til at beskatte rådigheden over bogen. Det er da heller ikke rådigheden, men den skønnede nytteværdi, som sagsøger er blevet beskattet af.

Selskabet købte bogen som et investeringsobjekt med henblik på opnåelse af fortjeneste ved senere salg eller udgivelse på linje med selskabets køb af biler og finansielle aktiver. Det bestrides, at erhvervelsen skulle falde uden for selskabets formål eller adskille sig fra selskabets øvrige investeringer.

Subsidiært gøres det gældende, at hvis der findes grundlag for at beskatte sagsøger af en nytteværdi af bogen, skal denne nytteværdi ikke fastsættes efter standardsatsen for brugsnydelsen af indbo og andet løsøre, men derimod efter et konkret skøn over muligheden for at bruge bogen og den faktiske nytteværdi. Og selvom der måtte skulle ske beskatning af en "liebhaver"- eller "herligheds"værdi, er det stadig markedsværdien, der er afgørende.

Sagsøger har endelig påpeget, at da bogen først blev erhvervet den 1. marts 2006, må beregningen, der er foretaget ud fra et helt år, under alle omstændigheder korrigeres, og

Sagsøgte har henvist til, at sagsøger skal beskattes af den værdi, hun har haft af som eneaktionær i det selskab, der ejer bogen, at have fået stillet NG-bogen til rådighed. Beskatningshjemlen er ligningslovens § 16 A, stk. 1, der vedrører beskatning af udlodning til aktionærer, og rådighedsbeskatning er ikke som af sagsøger hævdet begrænset til at omfatte de aktiver, der er angivet i særreglen i bestemmelsens stk. 9, jf. § 16. Der kan ikke analogiseres fra reglerne om personalegoder, og der er ingen specifik værdiansættelsesregel. Værdiansættelsen skal efter ligningslovens § 2 ske på markedsvilkår.

Selskabets formål er holdingvirksomhed, og indtægterne hidrører fra finansielle aktiver. Bogen adskiller sig klart fra selskabets andre erhvervelser, hvilket giver grundlag for en formodning for, at erhvervelsen af den må antages sket i sagsøgers og hendes daværende ægtefælles personlige interesse. Bevisbyrden for, at dette ikke er tilfældet, påhviler sagsøger, og bevisbyrden er ikke løftet. Der er intet oplyst om eventuel forudgående sondering af muligheden for fortjeneste, og der har til dato ikke været noget afkast af investeringen. Muligheden for at opnå fortjeneste ved udgivelse eller salg af bogen må anses for usikker, og de udtalelser, sagsøgers daværende ægtefælle i forbindelse med købet blev citeret for i pressen, understøtter, at bogen ikke blev købt i selskabets interesse. Bogen er endvidere blevet opbevaret i sagsøgers private bolig, og sagsøger har ikke betalt noget til selskabet for at have bogen stillet til rådighed. Det er ingen betingelse for beskatning, at der påvises en faktisk benyttelse. Hvis noget er stillet til rådighed, er der grundlag for beskatning, uanset omfanget af faktisk benyttelse.

Sagsøger skal derfor efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, beskattes af denne rådighed, og at bogen ifølge skønserklæringen skal håndteres med stor omhu for ikke at lide skade, medfører ikke, at rådigheden over bogen er uden værdi. Bogen kan gennemses under iagttagelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger, og den værdi, der er knyttet til rådigheden, kan ikke udelukkende anses at bestå i muligheden for at læse eller gennemse bogen. Det er nok, at der er en glæde eller " herlighedsværdi" ved at besidde den.

Værdien af rådigheden beror på et skøn. Det er ikke godtgjort, at Landsskatterettens skøn er udøvet på et forkert grundlag, eller fører til et åbenbart urimeligt resultat, og der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn. Dog er sagsøgte enig i, at der skal ske korrektion henset til, at der kun har været tale om 10 måneders besiddelse og ikke et helt år.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er i ligningslovens § 16 A hjemmel til at foretage beskatning i anledning af dispositioner, der må anses for udlodninger til aktionærer eller andelshavere.

En disposition, hvorved et gode stilles til rådighed for en aktionær eller andelshaver, kan give anledning til beskatning, uanset i hvilket omfang aktionæren eller andelshaveren rent faktisk udnytter sin mulighed for at disponere.

Værdiansættelsen af rådigheden skal efter ligningslovens § 2 ske ud fra markedsvilkår.

I det foreliggende tilfælde er der enighed mellem parterne om, at bogen blev anskaffet af selskabet.

Det ligger endvidere fast, at bogen straks efter købet blev anbragt på sagsøgers private bopæl.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte forklaringerne om, at der ikke var noget pengeskab på selskabets adresse, og at det derfor var nødvendigt af hensyn til tyveririsikoen at opbevare den hjemme. Det fremgår af den forsikring, der straks efter købet blev tegnet, at det er et vilkår, at bogen blev opbevaret i et penge/brandskab.

Forklaringerne om, at denne placering også var hensigtsmæssig af hensyn til bevaringen af bogen, er bekræftet af skønsmanden.

På grundlag af skønsmandens erklæring og forklaring under hovedforhandlingen må det lægges til grund, at bogen er så skrøbelig, at den stort set ikke kan håndteres, og at det i givet fald kræver betydelig fagkundskab, hvis ikke den skal lide skade, hvortil kommer, at udstilling med lyspåvirkning også stærkt frarådes.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte forklaringerne om, at bogen i overensstemmelse med disse oplysninger udelukkende har været opbevaret i et pengeskab i kælderen, og at det eneste gode, sagsøger har haft ved at have bogen stillet til rådighed, således har været bevidstheden om, at NG-bogen lå i et pengeskab i kælderen.

Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at dette skal betragtes som et gode med en økonomisk værdi, der kan være genstand for beskatning.

Sagsøgers principale påstand tages derfor til følge.

Efter sagens resultat skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøger.

Sagsomkostningerne fastsættes med 500,00 kr. til dækning af retsafgift, 20.000,00 kr. med tillæg af moms til dækning af udgift til advokat, 10.812,50 kr. til dækning af udgift til skønserklæring og 1.842,00 kr. til dækning af honorar og kørselsgodtgørelse til skønsmanden vedrørende fremmøde under hovedforhandlingen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger A´s indkomst for 2006 nedsættes med 90.000,00 kr.

Sagsøgte skal inden 14 dage betale 38.154,50 kr. i sagsomkostninger til sagsøger.