Dokumentets metadata

Pengetankreglen - leasede aktiver

Et holdingselskab havde erhvervet samtlige aktier i et andet selskab, der drev virksomhed med udlejning af en bestemt type driftsmidler. En betydelig del af udlejningsdriftsmidlerne var finansielt leasede driftsmidler, der var ejet af en ekstern leasinggiver.Skatterådet kunne bekræfte, at lejeindtægterne og værdien af udlejningsdriftsmidlerne ikke var omfattet af "pengetanksreglen" i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at de finansielt leasede driftsmidler på samme måde som købte udlejningsdriftsmidler kun indgik i de samlede aktiver ved beregningen af, om holdingselskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende overstiger 50 % af de samlede aktiver.Skatterådet udtalte, at det er handelsværdien af de enkelte aktiver, der skal indgå i den opgørelse, der skal lægges til grund for beregningen af den finansielle brøk efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Om handelsværdien af goodwill kan beregnes med udgangspunkt i en eventuel merpris i forhold til den regnskabsmæssige egenkapital i det selskab, der opkøbes, afhænger af, om egenkapitalen kan anses for opgjort på baggrund af de bogførte aktivers og passivers handelsværdier, og om der er andre ikke bogførte formuedele. En eventuel underpris, der opstår ved, at handelsværdierne af aktiverne i det selskab, der opkøbes, er lavere end de bogførte værdier, er ikke af betydning for opgørelserne i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at lejeindtægterne og værdien af udlejningsdriftsmidlerne ikke er omfattet af "pengetankreglerne" i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6?
2. Kan SKAT bekræfte, at værdien af de finansielt leasede driftsmidler, på samme måde som købte udlejningsdriftsmidler, kun indgår i de samlede aktiver (nævneren), ved beregningen af, om selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende overstiger 50 % af de samlede aktiver?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel merpris i forhold til B A/S bogførte egenkapital, indgår i de samlede aktiver (nævneren) ved beregningen af, om selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende overstiger 50 % af de samlede aktiver?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel underpris i forhold til B A/S' bogførte egenkapital ud over den bogførte goodwill, ikke skal fragå i de samlede aktiver (nævneren), ved beregningen af, om selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende overstiger 50 % af de samlede aktiver?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.
4. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A Holding ApS har i 2013 erhvervet samtlige aktier i B A/S, der er mangeårig franchisetager for udenlandske leasingselskaber. B A/S dækker hele Danmark inden for kort- og langtidsudlejning af en bestemt type driftsmidler.

Det overvejes at ophørsspalte A Holding ApS pr. 1. januar 2014 og foretage en overdragelse af kapitalandele med succession i det af de udspaltede selskaber, der efter ophørsspaltningen ejer alle aktierne i B A/S til hovedaktionærens børn umiddelbart efter spaltningen.

Både A Holding ApS og B A/S har kalenderårsregnskab.

Ved den påtænkte succession ønsker A Holding ApS at benytte overgangsreglen i § 6, stk. 2, i lov nr. 1380 af 28. december 2011. Efter denne overgangsregel kan skatteydere til og med den 31. december 2014 vælge, at de i forhold til "pengetankreglen" ved overdragelse af aktier i levende live skal vurderes over det seneste år og ikke over de seneste 3 år.

B A/S har i årsrapporten/balancen for 2012 udlejningsdriftsmidler for i alt mio. XXX kr., hvoraf de finansielt leasede driftsmidler udgør mio. XXX kr. Udlejningsdriftsmidlerne indregnes i årsrapporten til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at bliver taget i brug. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser.

B A/S har i årsrapporten for 2012 en regnskabsmæssig goodwill på XX mio. kr. og en egenkapital på XXX mio. kr. Goodwill afskrives lineært over den vurderede brugstid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsområder. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 20 år. Goodwill nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Erhvervelsen af aktierne i B A/S vurderes først og fremmest forretningsmæssigt; men herudover overvejes det, om investeringen kan være med til at lette et fremtidigt generationsskifte efter reglerne om succession i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Spørgers revisor har telefonisk bekræftet, at selskabernes ejendomme medregnes til handelsværdi ved opgørelsen af den finansielle brøk i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at de rejste spørgsmål skal besvares således:

Spørgsmål 1: Ja

Da B A/S driver en aktiv og omfattende udlejningsvirksomhed med en bestemt type driftsmidler, er det spørgers opfattelse, at lejeindtægterne ikke kan betragtes som finansiel indkomst, og at værdien af udlejningsdriftsmidlerne ikke er finansielle aktiver og derfor ikke er omfattet af "pengetankreglerne" i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Spørgsmål 2: Ja

Da udlejningsdriftsmidlerne består af egne og finansielt leasede driftsmidler, der regnskabsmæssigt optages som et samlet aktiv i den regnskabsmæssige balance, og da størstedelen af udlejningsaktiverne er B A/S' egne driftsmidler, er det spørgers opfattelse, at det er de samlede udlejningsdriftsmidler, der indgår i de samlede aktiver ved beregningen af, om selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende overstiger 50 % af de samlede aktiver.

Spørgsmål 3: Ja

Da en eventuel merpris i forhold til den regnskabsmæssige egenkapital i B A/S, må anses for yderligere goodwill med fradrag af udskudt skat, er det spørgers opfattelse, at bruttoværdien af goodwill skal indgå i de samlede aktiver ved beregningen af, om selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende overstiger 50 % af de samlede aktiver.

Spørgsmål 4: Ja

En underpris i forhold til den regnskabsmæssige egenkapital i B A/S, vil efter spørgers opfattelse i første omgang indebære en nedskrivning af den regnskabsmæssige goodwillværdi. En nedskrivning ud over den regnskabsmæssige goodwillværdi vil efter spørgers opfattelse være udtryk for badwill, som ikke anderkendes skattemæssigt. En eventuel underpris, der overstiger den regnskabsmæssige goodwillværdi, skal derfor efter spørgers opfattelse ikke nedbringe værdien af de samlede aktiver ved beregningen af, om selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende overstiger 50 % af de samlede aktiver.

Efter revisorens opfattelse er det væsentlige i overgangsreglen, om der på overdragelsestidspunktet foreligger en egentlig virksomhed, som ikke er omfattet af den såkaldte "pengetankregel", og ikke om ejerskabet har varet i et år eller mere.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at lejeindtægterne og værdien af udlejningsdriftsmidlerne ikke er omfattet af "pengetankreglerne" i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6?

Lovgrundlag:

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1:

Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1) Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.

4) Aktierne er ikke omfattet af § 19.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6:

Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

Forarbejder

Den såkaldte "pengetankregel" i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, der svarer til § 11, stk. 9, i den tidligere aktieavancebeskatningslov, blev indført ved lov nr. 1285 af 20. december 2000.

Det anføres i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 36, 2000/2001), at formålet med reglen er at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke. Dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Selskaberne er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet. Baggrunden for at udelukke muligheden for succession er, at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifte-regel.

I betænkningen af 16. december 2011 til lovforslag L 30, der blev vedtaget som lov nr. 1380 af 28. december 2011, anføres vedrørende overgangsreglen i § 6, stk. 2:

"Der foreslås en overgangsordning, hvorefter skatteyderne til og med den 31. december 2014 kan vælge, om de i forhold til pengetankreglen ved overdragelse af aktier i levende live efter aktieavancebeskatningsloven vil vurderes over 3 år eller kun over det seneste år. På den måde får virksomhederne rimelig tid til at forberede sig på de nye vilkår."

Begrundelse

Aktieavancebeskatningslovens § 34 omhandler familieoverdragelse af aktier med succession.

Der kan ikke ske overdragelse med succession, hvis der er tale om såkaldte "pengetankselskaber". Herved forstås selskaber, hvis væsentligste aktivitet består i passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke ved væsentlighedsbedømmelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Tilsvarende medregnes afkastet af aktierne ikke. I stedet inddrages den del af datterselskabets aktiver og indtægter, der svarer til ejerandel i datterselskabet. Da det påtænke opkøb vedrører samtlige aktier i B A/S, skal værdien af alle aktiver og indtægter i B A/S således inddrages ved vurderingen af, om mindst 50 pct. af selskabets aktiver eller indtægter vedrører passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom.

Efter SKATs opfattelse følger det af ordlyden af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at værdien af de driftsmidler, som B A/S selv ejer, og som anvendes til udlejning og indkomsten herfra, ikke skal medregnes ved opgørelsen af henholdsvis værdien af finansielle aktiver og afkastet af finansielle aktiver.

SKAT finder, at indtægterne af B A/S' finansielt leasede driftsmidler ikke skal indgå i opgørelsen af indtægten fra finansielle aktiver, (dvs. ikke indgå i tælleren) i forbindelse med opgørelsen af, om 50-procent-indkomstgrænsen er overskredet. SKAT lægger herved vægt på, at indtægten fra de finansielt leasede driftsmidler ikke stammer fra udlejning af fast ejendom, besiddelse af værdipapirer, kontanter eller lignende, jf. også svaret på spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

De ønskes bekræftet, at værdien af de finansielt leasede driftsmidler, på samme måde som købte udlejningsdriftsmidler, kun indgår i de samlede aktiver (nævneren), ved beregningen af, om selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende overstiger 50 pct. af de samlede aktiver?

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se under spørgsmål 1.

Begrundelse

Leasede driftsmidler kan ikke anses som en del af "handelsværdien af selskabets samlede aktiver", jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, da B A/S ikke ejer de leasede driftsmidler.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at en eventuel merpris i forhold til B A/S'/datterselskabets bogførte egenkapital, indgår i de samlede aktiver (nævneren), ved beregningen af, om selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende overstiger 50 % af de samlede aktiver?

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Forarbejder

Advokatrådets høringsudtalelse til L 36, 2000/2001 (L 36 - bilag 5) og skatteministerens kommentar (L 36 - bilag 18).

Ministeren blev stillet følgende spørgsmål:

"Hvordan skal aktivsiden opgøres? Er det den regnskabsmæssige eller den skattemæssigt opgjorte værdi, der skal/kan anvendes? Hvordan forholder det sig f.eks. med oparbejdet goodwill og andre immaterielle aktiver, der ikke fremgår af regnskaberne?"

Ministerens kommentar hertil var følgende:

"Det centrale i denne sammenhæng er, at der skabes et så retvisende billede af selskabets aktiver som muligt, jf. ovenfor.

Til dette formål bruges aktivernes handelsværdi.

Det er derfor ikke fastlagt, om det de regnskabsmæssige opgørelser eller de skattemæssige, der skal bruges, når man ser på aktivfordelingen. I det omfang skatte- eller årsregnskabets værdier svarer til handelsværdierne, kan disse værdier bruges.

..."

Det fremgår således af ministerens svar, at værdiansættelsen af selskabets aktiver skal ske til handelsværdien.

Praksis

SKM2007.625.LSR

En læge ansås for berettiget til fradrag for ophørspension efter pensionsbeskatningslovens § 15 A, i forbindelse med afhændelse af en udlejningsvirksomhed, idet værdien af oparbejdet goodwill i lægevirksomheden kunne medregnes ved vurderingen af, om værdien af den afhændede virksomhed udgjorde mindre end 50 % af de samlede aktiver.

Under behandlingen af sagen henviste SKAT til, til forarbejderne i lovforslag L 36, 2000/2001- bilag 18, hvor skatteministeren kommenterer henvendelsen af 2. november 2000, L 36 - bilag 5 fra Advokatrådet. Det var på grundlag heraf SKATs opfattelse, at handelsværdien af goodwill, selv om den ikke er bogført, fordi der er tale om oparbejdet goodwill, bør indgå ved bedømmelsen af om pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 4, er opfyldt i relation til om handelsværdien af virksomhedens udlejningsejendom på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 % af handelsværdien af virksomhedens samlede aktiver.

Landsskatteretten tilsluttede sig SKATs synspunkt.

Begrundelse

Ved den opgørelse, der skal foretages efter "pengetanksreglen" i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, skal samtlige aktiver medregnes til deres handelsværdi. De regnskabsmæssige værdier kan derfor kun anvendes ved opgørelsen, hvis værdierne svarer til handelsværdierne.

Der ses alene på selskabets aktivside, når det skal vurderes, om væsentlighedskriteriet er opfyldt.

Det er handelsværdien af de enkelte aktiver, der skal indgå i den opgørelse, der skal lægges til grund for beregningen af den finansielle brøk. Det er altså hvert enkelt aktiv, der skal værdiansættes til handelsværdien.

Selskabets køb af B A/S kan anses for "et egentligt salg mellem parter med konkret modstridende interesser", jf. ministerens svar. Med de korrektioner der følger af, at alle B A/S' aktiver (og passiver) er overdraget som følge af selskabets køb af alle aktier i B A/S, kan det lægges til grund, at handelsværdien af alle aktierne i B A/S svarer til summen af handelsværdierne af alle aktiver og passiver i B A/S ved et samlet salg, herunder også ikke bogførte oparbejdede immaterielle aktiver og udskudt skat heraf.

Hvis overdragelsen af selskabet med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 sker kort tid efter selskabets erhvervelse af samtlige aktier i B A/S, kan der tages udgangspunkt i, at summen af handelværdierne for alle B A/S' aktiver og passiver ved et samlet salg, svarer til summen af handelsværdien af alle aktierne i B A/S. Dette medfører, at handelsværdien af ikke bogførte immaterielle aktiver, herunder også "bruttoværdien" af goodwill, skal indgå i de samlede aktiver ved beregningen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Om handelsværdien af goodwill svarer til en eventuel merpris i forhold til den regnskabsmæssige egenkapital i B A/S, afhænger af, om egenkapitalen kan anses for opgjort på baggrund af de bogførte aktivers og passivers handelsværdier og om, der er andre ikke bogførte formuedele.

For så vidt angår goodwill, vil der skulle tages udgangspunkt i SKATs vejledning af 21. august 2009, "Transferpricing; Kontrollerede Transaktioner; Værdiansættelse". De værdiansættelsesmetoder og retningslinjer, der er beskrevet i denne vejledning, bruges i situationer, hvor den vejledende anvisning i TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill ikke findes anvendelig, jf. Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.C.6.4.1.2 . I denne sag vil dette blive aktuelt, hvis overdragelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34 sker på et tidspunkt, hvor det ikke længere er sikkert at tage udgangspunkt i selskabets køb af alle aktier i B A/S.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Nej, se sagsfremstilling og begrundelse."

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at en eventuel underpris i forhold til B A/S'/datterselskabets bogførte egenkapital ud over den bogførte goodwill, ikke skal fragå i de samlede aktiver (nævneren), ved beregningen af, om selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende overstiger 50 % af de samlede aktiver?

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 3.

Forarbejder

Se under spørgsmål 3

Praksis

Se under spørgsmål 3.

Begrundelse

Se under spørgsmål 3.

SKAT forstår spørgsmålet således, at underprisen opstår ved, at den betalte pris for alle aktierne i B A/S er lavere end B A/S' bogførte egenkapital, reduceret med værdien af bogført goodwill.

En sådan underpris kan opstå, hvis handelsværdien for de omfattede aktiver og passiver, jf. svaret på spørgsmål 3, er lavere end de bogførte værdier. En sådan underpris er ikke af betydning for opgørelserne i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, jf. svaret på spørgsmål 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 bevares med "Ja, se sagsfremstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.