Dokumentets metadata

Dokumentets dato:03-12-2013
Offentliggjort:05-12-2013
SKM-nr:SKM2013.856.HR
Journalnr.:2. afdeling, 78/2012 og 79/2012
Referencer.:Statsskatteloven
Ligningsloven
Dokumenttype:Dom


Arbejdslegater fra Statens Kunstfond - beskatning

A og B havde i perioden 2005-2007 modtaget legater fra Statens Kunstfond. I tildelingsbrevene fra Kunstfonden var det anført, at beløbene var tildelt som arbejdslegater til fortsat kunstnerisk arbejde.Spørgsmålet var bl.a., om de to kunstnere havde modtaget legaterne "udelukkende" som en anerkendelse af deres fortjeneste, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.Højesteret fandt - ligesom landsretten - at legaterne ikke udelukkende havde karakter af en anerkendelse af de to kunstneres fortjenester, hvorfor legaterne skulle beskattes som almindelig indkomst.Højesteret lagde vægt på, at legaterne var betegnet som "arbejdslegater", og at det af forarbejderne til lov om Statens Kunstfond og lov om Kunstrådet fremgik, at formålet med et arbejdslegat fra Statens Kunstfond var at give kunstneren arbejdsro til kommende arbejde, og at legatet kunne betragtes som en form for vederlag til kunstneren for samfundets generelle nytte af den kunstneriske produktion. Det var derfor i overensstemmelse med lovens formål, når det i tildelingsbrevene til de to kunstnere fremgik, at beløbene var tildelt som "arbejdslegat" til 'fortsat kunstnerisk arbejde".Højesteret stadfæstede således landsrettens frifindelse af Skatteministeriet.


Parter

B
(advokat Gitte Skouby)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

og

A
(advokat Gitte Skouby)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm, Hanne Schmidt og Jens Kruse Mikkelsen

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 9. afdeling den 16. januar 2012.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.

Retsgrundlaget

Skattelovgivningen

Ligningsloven indeholder bl.a. følgende bestemmelser om beskatning af hæderspriser og legater:

"...

§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

...

19) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign., samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

...

§ 7 O. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:

1) Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, nr. 19.

...

Stk. 2. Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau), medregnes 85 % til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

..."

I forbindelse med, at uansøgte legater (hæderspriser) ved lov nr. 391 af 6. juni 2002 blev overført fra ligningslovens § 7 O til ligningslovens § 7, litra v, 2. pkt. (nu § 7, nr. 19, 2. pkt.), og dermed blev skattefrie, anførtes bl.a. følgende i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag L 188, s. 5129-5130):

"...

2. Gældende regler

Hæderspriser

Udgangspunktet i statsskatteloven er, at hæderspriser og legater mv. er skattepligtige. Som en undtagelse herfor er nogle internationale hæderspriser dog blevet gjort skattefrie. Det drejer sig om Nobelprisen, samt priser fra internationale organisationer, som Danmark er medlem af, herunder Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris, jf. ligningslovens § 7 v (nu § 7, nr. 19). Samtidig sker der i dag en lempelig beskatning af andre hæderslegater. Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, beskattes kun 85 pct. af den del af legatet, der overstiger et skattefrit grundbeløb på 11.900 kr. (2002).

...

3. Lovforslagets indhold

Hæderspriser

...

Endvidere foreslås hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere helt fritaget for beskatning. Derved udvides fritagelsen til at omfatte alle sådanne kulturelle priser, og ikke som i dag blot visse internationale priser. I forhold til gældende ret svarer det til, at skattefritagelsen i ligningslovens § 7, litra v (nu § 7, nr. 19), videreføres, men fremover også omfatter hæderspriser til kunstnere, som i dag beskattes efter ligningslovens § 7 O. I overensstemmelse med den gældende fritagelsesbestemmelse vil det være en betingelse, at hædersprisen skal udbetales som et uansøgt engangsbeløb og udelukkende skal have karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Prisen må således ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, f eks. en prisopgave eller lignende. Ligeledes vil priser, som har karakter af studieunderstøttelse falde uden for fritagelsesbestemmelsen.

Hæderspriser, der ikke er omfattet af den forslåede bestemmelse, vil som hidtil kunne beskattes lempeligt efter ligningslovens § 7 O.

Forslaget ændrer således ikke hovedreglen om, at legater generelt er skattepligtige, men sigter på yderligere lempelser af beskatningen af hæderspriser til personer, som har fortjent en særlig anerkendelse for deres kunstneriske virke.

..."

Lovgivningen om kunstnerstøtte

Lov om Statens Kunstfond indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

"...

§ 1. Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst.

Stk. 2. Fondens virksomhed omfatter den bildende kunst, den litterære kunst, tonekunsten, kunsthåndværket, den kunstneriske formgivning, arkitekturen, filmkunsten og scenekunsten samt andre former for kunstnerisk skabende virksomhed, som kan sidestilles med de nævnte, og som ikke kan få statsstøtte efter anden lovgivning.

§ 2. Fondens midler anvendes til følgende formål:

1)

Ydelser til kunstnere inden for de af § 1, stk. 2, omfattede kunstarter.

2)

Indkøb af bildende kunst, kunsthåndværk og kunstnerisk formgivne arbejder.

3)

Afholdelse af udgifter til billedkunst i det offentlige rum i og omkring statens bygninger og anlæg samt ydelse af tilskud til billedkunst i det offentlige rum i og omkring kommunale bygninger eller andre for offentligheden eller videre kredse tilgængelige bygninger og anlæg.

4)

Andre foranstaltninger, der er egnede til at opfylde fondens formål.

5)

Støtte til efterladte efter kunstnere inden for de af § 1, stk. 2, omfattede kunstarter.

..."

Af bemærkningerne til forslag til lov om Statens Kunstfond fremgår bl.a. (Folketingstidende 1977-78, tillæg A, lovforslag L 77, sp. 1454-1456 og 1460):

"...

Bemærkninger til lovforslaget

...

Det foreliggende lovforslag bygger uforandret og fuldt ud på de principielle synspunkter, som ligger til grund for den gældende lov.

...

Lovgivningen om Statens Kunstfond og dens støtteområde må nødvendigvis ses i en bredere sammenhæng med den støtte, der i øvrigt af det offentlige ydes til kunsten og kunstnerne. Statens Kunstfond udgør kun en del - endog en mindre - inden for de kunstneriske og kulturelle områder, som henhører under ministeriet. Fondets funktion har været at støtte den kunstneriske virksomhed "ved kilden" af den kunstneriske produktion i erkendelse af, at uden støtte til den kunstneriske skabelsesproces er der intet grundlag for et kunst- og kulturliv.

...

Det er vigtigt at fastslå, at det afgørende kriterium for den støtte, der kan ydes af fondet, fortsat er kvaliteten i den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent.

Til lovforslagets enkelte bestemmelser skal man i øvrigt knytte følgende bemærkninger:

Til § 2.

...

... Det vil næppe være praktisk gennemførligt eller rigtigt med et system, der udelukkende bestod af støtte i form af arbejdsopgaver, dels fordi det ikke i større omfang vil kunne finde anvendelse på det litterære område og tonekunstområdet, dels fordi den kunstneriske produktion ofte indebærer en langvarig proces, hvor netop arbejdslegaterne og de livsvarige ydelser er nødvendige for at give kunstneren den fornødne arbejdsro. I øvrigt må også arbejdslegaterne betragtes som en form for vederlag til kunstneren for samfundets mere generelle nytte af den kunstneriske produktion

..."

Den dagældende bekendtgørelse nr. 228 af 19. marts 1998 om Statens Kunstfond mv. indeholdt bl.a. følgende bestemmelser:

"...

§ 2

Stk. 2. Kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent er afgørende for tildeling af ydelser til kunstnere.

§ 3.

Stk. 3. Indkøb af billedkunst kan foretages såvel på udstillinger som direkte hos kunstneren. Støtte til billedkunstnere kan ydes som stipendier i perioder af indtil 3 år, engangsydelser i form af arbejds- og rejselegater og præmieringer samt andre ydelser, der sigter på at opretholde og fremme billedkunstneres produktion. ..

§ 5.

Stk. 2. Støtte til forfattere kan ydes som stipendier i perioder af indtil 3 år, engangsydelser i form af arbejds- og rejselegater, præmieringer og bestillingshonorarer samt andre ydelser, der er egnede til at opfylde fondens formål.

..."

Ved lov nr. 230 af 2. april 2003 oprettedes Kunstrådet, som har til formål at fremme udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag L 128, s. 2898-2899):

"...

3.3. Forholdet til Statens Kunstfond

Statens Kunstfond opretholdes. ... Herved bliver den statslige kunststøtte tostrenget med Kunstfonden og Kunstrådet som to sidestillede organer, der har forskellige opgaver, men som vil skulle samarbejde med hinanden...

Kunstfonden støtter den skabende kunst inden for alle former for kunstnerisk skabende virksomhed, både kunstarter, der ligger inden for Kunstrådets virkefelt (billedkunst, litteratur, teater og musik) og kunstarter, der ikke skal støttes af Kunstrådet (arkitektur, design, kunsthåndværk og film).

Kunstfondens støtte er som udgangspunkt rettet mod kunstneren, idet støtten gives som flerårige arbejdsstipendier, arbejds- og rejselegater (som ikke er knyttet til et bestemt kunstnerisk arbejde), livsvarige ydelser samt præmiering og indkøb af værker. Formålet med denne støtte er at give kunstneren arbejdsro til kommende skabende arbejde uden at der stilles krav om nogen bestemt produktion. Men Kunstfonden kan også i visse sammenhænge støtte kunstnernes produktion af værker, bl.a. ved at støtte billedkunst i det offentlige rum samt ved bestillingshonorarer til komponister og dramatikere.

Kunstrådet støtter såvel skabende som udøvende kunst inden for billedkunst, litteratur, teater og musik mv. Kunstrådet vil skulle videreføre den støttevirksomhed, som Teaterrådet, Musikrådet, Litteraturrådet og Billedkunstrådet har varetaget, og som har været rettet mod den kunstneriske produktion.

..."

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår i første række, om de arbejdslegater, som B og A blev tildelt af Statens Kunstfond i perioden 2005-2007, udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester og bl.a. af denne grund er omfattet af den lempelige beskatning efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, eller om de skal beskattes som almindelig skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Efter § 2, stk. 2, i den dagældende bekendtgørelse om Statens Kunstfond er det, i overensstemmelse med lovens forarbejder, kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent, der er afgørende for tildeling af bl.a. arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Parterne er enige om, at et arbejdslegat derfor må anses for en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Det fremgår af forarbejderne til lov om Statens Kunstfond og lov om Kunstrådet, at formålet med et arbejdslegat fra Statens Kunstfond - i overensstemmelse med legatets betegnelse som "arbejdslegat" - er at give kunstneren arbejdsro til kommende skabende arbejde, og at et arbejdslegat kan betragtes som en form for vederlag til kunstneren for samfundets mere generelle nytte af den kunstneriske produktion.

Det må derfor anses for at være i overensstemmelse med lovens formål, når det af Kunststyrelsens tildelingsbreve til B og A fremgår, at beløbene er tildelt som "arbejdslegat" til "fortsat kunstnerisk arbejde".

Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at fastslå, at arbejdslegaterne "udelukkende" har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Denne betingelse for at være omfattet af den lempelige beskatning efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, er derfor ikke opfyldt.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal B og A hver især betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdorns afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.