Dokumentets metadata

Bindende svar - afvisning af spørgsmål om beskatning af påtænkt andelskasse

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt en andelskasse, der påtænktes oprettet, skulle beskattes af den fordel, som andelskassen ville få ved at kunne foretage udlån, der oversteg indskuddene. Spørgsmålet afvistes, da det hverken vedrørte spørger eller en disposition, som spørgeren påtænkte at foretage. Da andelskassen endnu ikke var oprettet, vedrørte spørgsmålet ikke en konkret skatteyder.

Spørgsmål

Vil Andelskassen X skulle beskattes af den fordel, Andelskassen X får ved at kunne foretage udlån, der overstiger indskuddene?

Svar

Afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Y påtænker at være medstifter til andelskassen X. Vedtægter er vedlagt anmodningen. Andelskassen skal drive bankvirksomhed herunder udlån til medlemmerne.

Andelskasser er på samme måde som banker kun underlagt et solvenskrav på 8 % og et likviditetskrav på indlån på 15 % (anfordringslån).

Det betyder, at Andelskassen kan udlåne mere, end den har. Dette vil blive illustreret nedenfor.

Andelskassen ved stiftelse

Der er her 15 mio. kr. i Nationalbanken ved stiftelsen og en tilsvarende egenkapital. Hvis der kommer et selskab A (også andelshaver, der har foretaget indskud), der vil låne 50 mio. kr., så kan banken godt foretage udlånet til andelshaveren i kraft af den tilladte gearing.

Balancen efter udlånet er herefter således:

Modposten til selskab A's udlån er et indskud på selskab A's bankkonto, som blot foretages af Andelskassen X via en kreditering af bankkontoen. Andelskassen overholder herefter både solvenskravet på 8 % (indestående i Nationalbanken/ udlån) og likvidationskravet (Egenkapital/indlån) på 15 %.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Banker og Andelskasser har det privilegium, at de kan kreditere (forøge) kundens bankkonto uden den korresponderende debetpostering på Nationalbankens bankkonto, men derimod direkte på udlånskontoen.

Andelskassen skaber således selv de penge, der skal bruges til udlånet. Eller sagt mere præcist: Andelskassen X laver fordringer på sig selv, der de facto virker som penge - uagtet der ikke er fuld dækning for disse bankfordringer. Dette kan gøres så længe solvenskravet og likvidationskravet opfyldes.

Hvis selskab A i ovennævnte tilfælde skal tilbagebetale 75 mio. kr. (hovedstol 50 mio. kr. plus renter på 25 mio. kr.), så er det indlysende, at renteindtægterne på 25 mio. kr. skal indtægtsføres.

Men den fordel Andelsselskabet har ved, at det kan foretage et udlån på 50 mio. kr. - selvom det kun har indskud for 15 mio. kr. - er det en fordel, der også skal beskattes?

Min egen vurdering er derhen, at der ikke skal ske beskatning udover rentebeskatningen. Når lånetransaktionen er gennemført i ovennævnte tilfælde, så er situationen blot derhen, at selskab A skylder Andelskassen X 50 mio. kr. og Andelskassen X skylder selskab A 50 mio. kr. Man krydser altså blot fordringer med hinanden. At dette dobbelte gældsarrangement giver mening skyldes, at fordringer på banker/ andelskasser har pengestatus (de facto er penge). Men dette har efter min mening ingen betydning skattemæssigt.

Et udkast til sagsfremstilling med SKATs udkast til indstilling og begrundelse har været sendt i høring hos repræsentanten. Repræsentanten har ikke indsendt bemærkninger til udkastet inden høringsfristens udløb.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Andelskassen X ikke skal beskattes af den fordel, som Andelskassen X får ved at kunne foretage udlån, der overstiger indskuddene.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2

§ 21. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Praksis

SKM2010.103.LSR

Landsskatteretten afviste et selskabs klage over Skatterådets besvarelse af to spørgsmål i et bindende svar, da der var tale om generelle spørgsmål, der ikke vedrørte en konkret skatteyder, som selskabet repræsenterede eller selskabet selv. Spørgsmålene var dermed ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, og Skatterådets svar udgjorde derfor ikke et bindende svar i henhold til denne bestemmelse.

Begrundelse

Spørger, som påtænker at være medstifter af en andelskasse, har anmodet om bindende svar på et spørgsmål om beskatningen af den påtænkte andelskasse.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Der kan være tale om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Enhver kan desuden få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Spørgeren bag den foreliggende anmodning om bindende svar er Y. Spørgsmålet drejer sig om en disposition, som den endnu ikke oprettede Andelskassen X påtænker at foretage. Spørgsmålet vedrører således hverken spørger eller en disposition, som spørger påtænker at foretage.

Andelskassen er kun påtænkt oprettet, og eksisterer derfor endnu ikke. Der stilles en række strenge krav til oprettelsen af en andelskasse, og en oprettelse kræver tilladelse fra Finanstilsynet.

Landsskatteretten afviste i SKM2010.103.LSR at behandle en klage over to spørgsmål, som var stillet til Skatterådet, da spørgsmålene hverken vedrørte en konkret skatteyder, som selskabet repræsenterede, eller selskabet selv. Spørgsmålene var dermed ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, og Skatterådets svar udgjorde derfor ikke et bindende svar i henhold til denne bestemmelse.

Da andelskassen endnu ikke er oprettet, vedrører spørgsmålet heller ikke her en konkret skatteyder.

Spørgsmålet i den foreliggende anmodning om bindende svar er derfor ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, og der kan derfor ikke gives bindende svar på spørgsmålet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.