Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder - reaktion på årsopgørelse - reaktionsfrist

Sagen vedrørte ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om "særlige omstændigheder" samt 6 måneders reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.SKAT havde sendt agterskrivelsen til skatteyderens folkeregisteradresse samt til hans revisor. Den agterskrivelse, som blev sendt til skatteyderen, kom imidlertid retur med posten, og SKAT genfremsendte ikke agterskrivelsen. Herefter sendte SKAT en afgørelse til skatteyderen samt dennes revisor i form af en ny årsopgørelse, som indeholdt klagevejledning. Årsopgørelsen kom ikke retur til SKAT, og under sagen bestred skatteyderen ikke at have modtaget denne.Landsretten lagde derfor til grund, at årsopgørelsen kom frem til skatteyderen, og da reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal beregnes fra tidspunktet for kendskabet til den ændrede skatteansættelse, tiltrådte landsretten herefter, at skatteyderens anmodning om ekstraordinær genoptagelse ikke var rettidig. I øvrigt fandt landsretten ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af reaktionsfristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.Byrettens dom blev herefter stadfæstet.

Parter

A
(Advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsretsdommerne

K. Wiingaard, Louise Saul og Dorte Nørby (kst.).

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretsdom af 20. juli 2012 (BS C-3272/2010) er anket af A med påstand som for byretten om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2003 genoptages ekstraordinært.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

A har i landsretten supplerende forklaret blandt andet, at aftalen med revisor var, at revisor lavede regnskabet og kontrollerede bogføringen. Hvis der skulle reageres på noget over for SKAT, drøftede han det altid med revisor, før revisor foretog sig noget. Han betalte dyrt for revisors ydelser og er meget skuffet over, at der angiveligt blev bogført forkert.

Med hensyn til Kammeradvokatens redegørelse vedrørende ejendommen ...1 var der for så vidt angår lejemålet i stuen th. tale om, at lejemålet var ledigt, og en interesseret lejer henvendte sig. Han henviste videre til Kammeradvokaten, og der var ikke, tale om, at han modtog leje direkte fra lejer på noget tidspunkt. På samme måde foregik det med lejemålet 1. sal.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det relevante tidspunkt for den i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., nævnte reaktionsfrists begyndelse er kendskabet til den ændrede skatteansættelse. Som anført af byretten har A ikke under den administrative behandling af sagen bestridt at have modtaget den ændrede årsopgørelse for 2003, som blev sendt den 9. juli 2007 til A´s folkeregisteradresse. På denne baggrund, og da SKAT ikke modtog brevet med den fremsendte årsopgørelse retur, lægger landsretten til grund, at årsopgørelsen kom frem til A i juli 2007.

Landsretten tiltræder herefter, at A ikke rettidigt har ansøgt om ekstraordinær genoptagelse.

Da landsretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra overskridelse af 6 månedersfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., stadfæstes byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der taget hensyn til sagens værdi og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, inden 14 dage betale 50.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.