Dokumentets metadata

Merløn - hævninger i selskab - hovedanpartshaver

Sagsøgeren, der over to år kontant havde hævet henholdsvis 197.933 kr. og 108.000 kr. og i samme periode havde indsat tilsvarende beløb, blev af SKAT og Landsskatteretten anset for skattepligtig af hævningerne. Sagsøgeren påstod, at beløbene udgjorde tilbagebetaling af lån, subsidiært at beløbene måtte anses som ulovlige, ikke-skattepligtige anpartshaverlån.Byretten frifandt Skatteministeriet med henvisning til, at der ikke forelå objektive beviser for sagsøgerens øvrige pengestrømme til og fra selskabet, hvorfor det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler.Da der ikke i øvrigt var grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skøn, havde myndighederne med rette beskattet sagsøgeren af hævningerne som sket.

Parter

A
(advokat Allan Højbak)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mads Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Betina Heldmann

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 10. februar 2012 drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, skal beskattes af nogle hævninger, som hun har foretaget i sit selskab, eller om der er tale om tilbagebetaling af lån fra hende til selskabet.

A har nedlagt påstand om at den af SKAT foretagne forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst i 2001 med 197.933 kr. bortfalder og, at den af SKAT foretagne forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst i 2002 med 108.000 kr. bortfalder

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom er udarbejdet uden en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringerne afgivet under hovedforhandlingen er dog gengivet.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten har den 11. november 2011 stadfæstet skatteankenævnets afgørelser om, at forhøje A´s indkomst i 2001 med 197.933 kr. og i 2002 med 108.000 kr. Følgende fremgår af kendelsen:

"...

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet H1x ApS (tidligere H1xx ApS), CVR-nr. ..., som sælger damelingeri via butikkerne ...1 i ... og ..., samt fremstiller sengetøj, nattøj og beklædning til damer efter eget design. Regnskabsmateriale for 2001 og tidligere er bortkommet.

Told- og skattemyndigheden har ved afgørelse af 9. december 2003 anset hævninger på selskabets konti for yderligere løn til klageren. Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten, som ved kendelse af 25. august 2008 har stadfæstet SKATs afgørelse.

Landsskatteretten har begrundet afgørelsen således:

Beløb, som en hovedanpartshaver løbende hæver i et selskab, hvori hun er ansat, betragtes almindeligvis som lån, hvis hovedanpartshaveren kan antages at være i stand til at tilbagebetale lånet. Derimod må hævninger i almindelighed beskattes som løn, såfremt det efter en bedømmelse af hovedanpartshaverens økonomiske forhold må antages, at hun ikke kan tilbagebetale lånet, jf. Ligningsvejledningen for 2002, afsnit S.F.2.2.4.2.

Hovedanpartshaveren har samtidig med at have hævet en række store beløb indsat tilsvarende beløb. Hævningerne kan derfor ikke anses som lån uanset hovedanpartshaverens solvens. Hævningerne kan heller ikke anses som tilbagebetalinger af tilgodehavender og dermed skattefri, idet hovedanpartshaveren ikke har dokumenteret at råde over en kontantbeholdning af en sådan størrelse, at indskuddene i selskabet har kunnet samme derfra. Landsskatteretten er derfor enig med skattemyndigheden i at beløbene anses som yderligere løn.

I lighed med forrige punkt og af de samme grunde stadfæster Landsskatteretten skattemyndighedens afgørelse for 2001, hvorefter 197.000 kr. anses for yderligere løn, mens skattemyndighedens afgørelse for 2002 nedsættes med 21.000 kr. til 108.000 kr.

Landsskatterettens kendelse af 25. august 2008 vedrørende selskabet H1x ApS er ikke indbragt for domstolene.

Klageren har beregnet private udgifter i 2001 til 118.633 kr. I beløbet er indeholdt udgifter til husleje, indboforsikring, forbrugsafgifter, fagforening, DR licens samt mad på 48.000 kr. Endvidere har klageren beregnet husstandens rådighedsbeløb efter fradrag af 118.6633 kr. Husstanden bestod i indkomstårene af to personer. Rådighedsbeløbet er beregnet til 208.387 kr. i 2001 og 242.777 kr. i 2002.

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens anses for skattepligtig af yderligere løn på 197.933 kr. i 2001 og 108.000 kr. i 2002.

Ansættelsen af yderligere løn ansættes i overensstemmelse med og med samme begrundelse som Landsskatterettens kendelse af 25. august 2008 vedrørende selskabet.

Det bemærkes, at Landsskatterettens kendelse i selskabets sag ikke er indbragt for domstolene, og skatteankenævnet finder derfor, jf. praksis, at det skal lægges uprøvet til grund, at der er ansat yderligere løn til klageren, som afgjort i selskabets sag.

Der er henvist til ligningslovens § 16 A samt SKM2010.292.BR .

Klagerens påstand og argumenter

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2001 og 2002 med ydereligere løn skal nedsættes til 0 kr.

Grunden til, at Landsskatterettens afgørelse af 25. august 2008 ikke er indbragt for domstolene, er ikke, at klageren er enig i kendelsen, men udelukkende, at den ikke havde praktiske eller økonomiske konsekvenser for selskabet.

Klageren har ikke modtaget en opgørelse over, hvorledes beløbene på 197.933 kr. og 129.000 kr. er fremkommet, men har anmodet SKAT herom i december 2008. Uanset om klageren modtager en opgørelse over, hvorledes beløbene på 197.933 kr. og 129.000 kr. er fremkommet, fastholder klageren, at hævninger og indsættelser i selskabet på anpartshaverens mellemregningskonto er indkomsten uvedkommende både i selskabet og hos anpartshaveren.

Klagerens mellemregning med selskabet i perioden fra 1998 - 2002 har ultimo været på henholdsvis 861.293 kr., 876.529 kr., 872.897 kr., 911.135 kr. og 1.037.386 kr., og har indgået i posten kreditorer, der ifølge årsregnskaberne har andraget henholdsvis 1.780.611 kr., 1.682.505 kr., 1.813.217 kr., 2.020.581 kr. og 1.800.804 kr.

Salget i selskabet er ført på grundlag af daglige salgsopgørelser og lønnen er overført månedligt til anpartshaver.

Der er på intet tidspunkt rejst tvivl om de daglige kasse- og salgsopgørelser, ligesom den udgiftsførte løn til anpartshaveren har været tilstrækkeligt for et normalt privatforbrug.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten har i kendelse af 25. august 2008 truffet afgørelse om, at hævninger i selskabet skal anses som yderligere løn til hovedanpartshaveren, idet det ikke i selskabets sag kunne dokumenteres, at der var tale om tilbagebetaling af lån til selskabet.

Kendelsen er endelig, og idet klageren ikke har godtgjort, at hævningerne ikke er tilgået hende, stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse.

..."

Der er hævet kontant 197.000 kr. på A´s to selskabers konti i 2001, mens der kontant er indsat 219.000 kr. samme år.

Parterne er enige om, at der i 2002 er indsat 141.000 kr. kontant på A´s selskabers konti og hævet 108.000 kr. kontant.

A har indbragt Landsskatterettens afgørelse for retten den 10. februar 2012, og har under sagen oplyst, at hun den 6. april 1998 modtog en erhvervsevnetabserstatning stor 470.636,75 kr.

Der er under sagen fremlagt udskrift af mellemregningsposteringer med anpartshaver for 2000 og 2001.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af IP.

A har forklaret blandt andet, at hun er uddannet fra ... Handelsskole. Hun har tillige en designuddannelse. Hun har arbejdet med design og detailhandel.

Hun begyndte at drive egen virksomhed i 1994. Hun begyndte at drive ...1 butikken i ... i 1996. I 1998 stiftede hun selskabet, der nu hedder H1 ApS. Selskabet drev butik i .... Hun fik en detailbutik mere i ... i 1998. IP har været hendes revisor siden 1998.

Hun stiftede ikke selv selskabet, men købte et selskab, der var stiftet i 1992.

Hun indskød sin personlige virksomhed i selskabet. Hun fik ikke udbetalt penge i den anledning, men det blev en post på mellemregningskontoen.

I 1998 fik hun en erhvervsevnetabserstatning. Hun fik pengene på en check, som hun satte ind på sin private konto. Derefter hævede hun et beløb og lagde i sin boks. Et større beløb blev overflyttet til selskabet, fordi selskabet købte et varelager. Det blev også en post på mellemregningskontoen.

Hun lagde sine bilag i datoorden og tjekkede med kontoudskrifter, derefter sendte hun bilagene til revisor. Han bogførte og udarbejdede regnskaber. Han lavede også hendes selvangivelse.

Hun fik udbetalt løn fra selskabet i den størrelsesorden, der fremgår af hendes selvangivelser. Hun trak det ud, som der var råd til. Hun gik over til dataløn på et tidspunkt.

Hun havde ansatte i perioden. Det varierede hvor mange. Butikken i ... blev solgt i 2002. Butikkerne var hendes fuldtidsbeskæftigelse.

Det kan godt passe, at mellemregningen var på ca. 860.000 kr., da hun stiftede selskabet.

Det beløb, der er sat ind 17. januar 2001, er indsat af hende. Hun hentede for eksempel 6.000 kr. i boksen og indsatte på selskabets konto. Det gjorde hun for eksempel, hvis der kom en regning. Hun hævede så et andet beløb på et senere tidspunkt, når selskabet havde likviditet til at betale hende tilbage. Hun har indsat de beløb, der er indsat og hævet de beløb, der er hævet. Hun tænkte ikke over, om det kunne give skattemæssige problemer. Revisor sagde, at det ikke kunne give skattemæssige problemer.

Hun har ikke investeret i større ting end butikken i ... efter hun fik erhvervsevnetabserstatningen. Der har været varierende, om selskabet gav overskud eller underskud. Hun elsker sit arbejde, og hun overvejede ikke at stoppe, når der var underskud. Hun har et godt forhold til leverandørerne, og der har aldrig været konkurstrusler.

På et tidspunkt fik hun netbank, og så brugte hun det. Hun er fortsat med at udlåne penge til selskabet. Hun har ikke spekuleret over, at hun fik et større og større tilgodehavende hos selskabet.

Hun solgte sin butik for et år siden. Der er ikke aktivitet i selskabet i år.

Hun indbragte ikke Landsskatterettens kendelse vedrørende selskabet, fordi det ville koste penge og fordi, der var et skattemæssigt underskud i virksomheden. Hun var ikke enig i Landsskatterettens afgørelse.

Hun har deltaget i møder hos SKAT med revisor. Hun har udregnet sit privatforbrug. Hun har også afleveret papirerne om erstatningen til SKAT i 2004. Renterne fra erstatningen er også indtægtsført i hendes selvangivelse.

Hun ved ikke, hvorfor SKATs afgørelse var så længe undervejs. Hun rykkede selv for den.

Hun hævede beløb i selskabet, fordi selskabet skyldte hende pengene. Hun lånte penge til selskabet, hvis der var nogle regninger, der skulle betales. Hun lånte selskabet penge i konkrete situationer. Hun hævede pengene igen i selskabet, når selskabet ikke længere havde brug for pengene. December var for eksempel en god måned at tilbagetage penge i.

Hun hævede noget af sin erstatning og lagde i boksen. Hun kan godt lide at have kontanter liggende. Der lå en del penge i boksen. Hun husker ikke hvor mange. Hun tænkte ikke på, at hun ikke fik renter. Hun hævede penge og lagde i boksen løbende. Det var ikke nemmere at have pengene på en konto.

I 2002 skyldte selskabet hende 1.037.386,56 kr. på mellemregningskontoen. Hun indskød ca. 861.000 kr. i selskabet i 1998. Noget af beløbet stammer fra erstatningen. Noget af beløbet er opbygget i hendes personlig drevne virksomhed og bestod til dels af varelager og lignende, men det husker hun ikke nærmere. Hun kan ikke redegøre for, hvilke beløb hun lånte selskabet.

Hun har ikke forholdt sig til regnskabernes ledelsesberetning.

Dagens omsætning blev indtastet på kasseapparatet. Kassestrimlen blev lagt sammen med gavekort etc. Den kontante beholdning gik i banken. Hun havde piger ansat i forretningerne, som lavede dagsrapporterne og gik i banken.

I nogle år var der overskud i selskabet. Det gik op og ned.

Hun var ikke bange for, at hun ikke ville få sine penge i henhold til mellemregningskontoen igen.

SKAT har aldrig været på kontrolbesøg hos hende eller stillet spørgsmål til hendes bogføring.

IP har forklaret blandt andet, at han blev revisor for A´s selskab i 1998. A drev personlig virksomhed men ville gerne drive det i selskabsform. Han kendte et selskab, der lå stille hen, som A kunne købe. Hun købte det pr. 1.1.1998. Hun solgte sin private virksomhed ind i selskabet. Det var lokaler, indretning, driftsmidler, goodwill og et stort varelager. Det blev solgt til bogførte værdier.

I forhold til årsregnskabet blev primobeholdningen skudt ind. Det var ca. det samme som ultimobeholdningen. Det fremgår af kapitalforklaringen, at mellemregningskontoen med selskabet begyndte med et beløb på 258.083 kr. Mellemregningskontoen steg i 1998 til 861.263 kr.. A skød det år 386.225. kr. ind i selskabet. Hun lånte privat ca. 260.000 kr. i banken og skød ind i virksomheden. Det hele fremgår af bilag kapitalforklaringen. Han ved, at de 386.225 kr. stammede fra en forsikring. De talte om, at hun skulle hæve normal lån og sidenhen hæve det skyldige beløb på mellemregningskontoen, når der var overskud til det.

Hun udvidede med en forretning i ... i 1998. Hun kunne ikke låne penge til varelageret i ..., derfor var der behov for at indskyde ovennævnte midler.

Første år hævede A 20.000 kr. om måneden i løn. Derefter gik det lidt bedre og hun satte det op til 25.000 kr. om måneden. Derefter gik det dårligere og hun fik så kun ca. 16.000 kr. om måneden.

Han forestod bogføring og regnskab samt kapitalforklaringer.

Han havde et afslappet forhold til at A hævede mellemregningspenge, når der var penge til det. Hun måtte imidlertid skyde pengene ind igen, når der skulle betales moms etc.

Han gennemgik ikke A´s private konti eller økonomi.

I 2000 skød A ca. 90.000 kr. ind i selskabet. Hun blev overført som almindelig kreditor, så andre ikke kunne se, hvor meget selskabet skyldte hende.

Hun hævede og indsatte penge i selskabet. Han bogførte det som indsat på kassekreditten og A som kreditor. Når der var penge på kassekreditten hævede hun og forsvandt derved delvist som kreditor. Der var hele tiden underskud i selskabet, så hun skulle hele tiden skyde flere penge ind, end hun tog ud. Der var næsten underskud i selskabet hvert år. Tendensen var, at der var underskud. Hvis A´s løn blev holdt uden for, var der ikke underskud, men så skulle hun have arbejdet gratis.

I 2001 begyndte mellemregningskontoen på 0, fordi A var ført over som kreditor på en kreditorkonto. Beløbet indgik stadig i mellemregningskontoen.

Han undrede sig ikke over, at A indskød og hævede beløb.

De indbragte ikke afgørelsen fra Landsskatteretten for retten, da der var et skattemæssigt underskud i selskabet, men de var ikke enige i afgørelsen.

Der har aldrig været problemer med bogføringen eller materialet. Avancen lå på ca. 38 %.

Han har været til møde hos SKAT med LP alene. Han husker ikke, at han spurgte A, hvor pengene, som hun indskød, kom fra. Han er sikker på, at hun ville have sagt det, hvis hun blev spurgt.

Primosaldoen 2002 kommer fra 2001 men skal også ses i sammenhæng med det beløb, der er parkeret på kreditkontoen. Der er også foretaget nogle efterposteringer. Der kan for eksempel være tale om renteberegninger, udlæg og kørselsgodtgørelse.

Han har ingen bilag fra før 1998.

Der skal nok stå utilfredsstillende i ledelsens beretning for 2010.

Han ved ikke, hvor de kontante indsættelser kom fra.

Parternes synspunkter

A har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsdokument af 8. januar 2013, hvori blandt andet er anført,

"...

at	der - ubestridt - i 1998 blev udbetalt i alt kr. 367.500,00 i tab af erhvervsevne med tilhørende renter kr. 103.136,75 til sagsøger,
at	sagsøger i de omhandlede indkomstår 2001 og 2002 således har haft rådighed over kontante midler, som hun kunne udlåne til sit selskab, H1x ApS (nu H1 ApS).
at	sagsøger således har dokumenteret at have været i besiddelse af en kontantbeholdning, der har givet mulighed for løbende at udlåne midler til H1x ApS (nu H1 ApS),
at	der løbende er sket indsætninger og hævninger på mellemregningskontoen, hvorfor det nødvendige kontante pengebeløb, som sagsøger har skullet have til rådighed for at udlånene har kunnet finde sted, har udgjort et langt mindre beløb end de 2 omhandlede beløb på kr. 197.933 og kr. 108.000, lagt sammen,
at	sagsøger har dokumenteret /sandsynliggjort, at de udlånte midler ikke stammer fra selskabets egne midler, men derimod stammer fra sagsøger selv,
at	de foretagne hævninger på kr. 197.933 og kr. 108.000 er tilbagebetaling af lån ydet af sagsøger til H1x ApS (nu H1 ApS),
at	de udlånte midler berettigede til krediteringer på mellemregningskontoen,
at	de foretagne hævninger på mellemregningskontoen med selskabet ikke kan anses for yderligere løn for sagsøger, idet der først af sagsøger er indsat beløb på mellemregningskontoen, og der således har været tale om, at sagsøger har lånt selskabet penge, når der har været behov herfor, og efterfølgende hævet beløb, når likviditeten har været dertil,
at	der således er tale om rene formuedispositioner, der er sagsøgers skatteansættelse uvedkommende,
at	der fra SKATs side på intet tidspunkt er rejst tvivl om rigtigheden af de daglige kasse- og salgsopgørelser i selskabet, ligesom den udgiftsførte løn til anpartshaveren (sagsøger) har været tilstrækkeligt for et normalt privatforbrug,
at	der således intet grundlag er for at antage, at sagsøger har fået yderligere løn/maskeret udbytte fra selskabet i de omhandlede indkomstår,
at	det forhold, at Landsskatterettens kendelse vedrørende selskabet H1x ApS ikke blev indbragt for domstolene, og som følge heraf derfor er endelig i forhold til selskabet, ikke i sig selv medfører, at det skal lægges til grund som uprøvet, at der har været udeholdt omsætning i H1x ApS i indkomstårene 2001 og 2002, med den deraf værende følge for sagsøger, at hun skal beskattes heraf

Det gøres ydermere gældende,

at

såfremt Retten måtte finde, at beløbene på henholdsvis kr. 197.933 og kr. 108.000, eller samlet kr. 305.933, der er hævet i selskabet af sagsøger på hendes mellemregningskonto, ikke er tilbagebetaling af lån, så er der i stedet tale om et anpartshaverlån (selskabsretligt ulovligt) fra selskabet til sagsøger, der efter den nugældende retsstilling ikke beskattes.

..."

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsdokument af 9. januar 2013, hvori blandt andet er anført, at

"...

Anbringender

Sagsøgerens skattepligtige indkomst udgøres af hendes samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Det er ubestridt, at sagsøgeren har foretaget kontante hævninger på selskabets konti i indkomståret 2001 og 2002 i en samlet størrelsesorden på henholdsvis kr. 197.933,- og kr. 108.000,-.

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at udbetalingerne ikke er skattepligtige, jf. f.eks. SKM2008.85.HR , og som følge af sagsøgerens stilling som hovedanpartshaver er denne bevisbyrde skærpet, jf. f.eks. SKM2007.809.VLR .

Der påhviler samtidig sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at indsætningerne hidrørte fra allerede beskattede eller skattefri midler, som tilhørte sagsøgeren - og ikke selskabet - og dermed berettigede til krediteringer på mellemregningskontoen, jf. bl.a. SKM2010.131.ØLR , SKM2008.14.ØLR og SKM2004.6.ØLR . Denne bevisbyrde har hun ikke løftet. De kontante indsætninger, der indgik på selskabets konti, må derfor anses for omsætning, som selskabet har oppebåret og ikke indberettet, og som sagsøgeren ved at indsætte og hæve pengene ved bogføring på mellemregningskontoen ender med at tage ud af selskabet.

Sagsøgerens anbringende om, at hævningerne på selskabets konti var tilbagebetaling af lån, som hun havde ydet selskabet, er ikke dokumenteret. Sagsøgeren indsatte og hævede i 2001 og 2002 betydelige beløb på selskabets konti. Sagsøgeren har imidlertid som anført ikke godtgjort, at de penge, hun indsatte på selskabets konti, stammer fra allerede beskattede eller skattefri beløb, som tilhørte hende. Med andre ord har sagsøgeren altså ikke løftet bevisbyrden for, at de krediteringer (dvs. posteringer i sagsøgerens favør), som er sket på mellemregningskontoen (bilag 4), er sket med rette. Sagsøgerens forklaring om, at hun havde en stor, privat kontantbeholdning, hvorfra hun lånte selskabet penge, er usædvanlig og udokumenteret.

Det bestrides ikke, at sagsøgeren i 1998 i alt fik udbetalt kr. 470.636,75 i erstatning for tab af erhvervsevne (bilag 9). Sagsøgerens forklaring om, at de indsætninger, som flere år efter - i 2001 og 2002 - skete på selskabets konti, stammer fra erstatningsudbetalingen i 1998 er imidlertid udokumenteret. Forklaringen er i øvrigt først fremkommet i replikken og fremgår ingen steder i sagens akter. Det fremgår derimod af et notat fra et møde med sagsøgerens revisor (bilag K), at sagsøgeren ikke tidligere har villet forklare, hvor pengene kom fra.

Det fremgår vel at mærke heller ikke af sagsøgerens kapitalforklaringer (bilag G og H) eller bilag hertil, at sagsøgeren skulle have haft rådighed over en kontantbeholdning af den omhandlede størrelse. Sagsøgerens forklaring om, at de kontante midler hidrørte fra en personskadeerstatning, der blev udbetalt i 1998, strider altså direkte mod de oplysninger, sagsøgeren selv afgav til skattemyndighederne. Det fremgår af vejledningen til kapitalforklaringen (bilag G, side 2, og bilag H, side 2) at sagsøgeren havde pligt til at udfylde skemaet således, at det gav et retvisende billede af hendes/husstandens aktiver og gæld primo og ultimo indkomståret, og at kapitalforklaringen skulle indeholde de oplysninger, der var nødvendige for at give et retvisende billede af de ændringer, der var i hendes formueforhold over indkomståret. Det fremgår desuden af vejledningen, at såfremt skemaet ikke giver plads til de nødvendige oplysninger, kan der vedlægges bilag med yderligere specifikation. Der må derfor stilles strenge krav til sagsøgerens bevis for, at de oplysninger, hun afgav til skattemyndighederne, alligevel ikke er retvisende, og dette bevis har sagsøgeren ikke ført.

Også sagsøgerens forklaring om, at en del af indsætningerne stammer fra udbetalinger fra selskabet, er først fremkommet under skriftvekslingen, sent i sagens forløb. Forklaringen forekommer som en efterrationalisering. I øvrigt understøtter mønstret med indsætninger og hævninger ikke forklaringen.

Indsætningerne og hævningerne er heller ikke specificeret nærmere i bogføringen eller på mellemregningskontoen. For flere af posteringerne er der alene anført "A" og for de fleste af posteringerne er der slet ikke anført noget. Sagsøgeren har også oplyst, at regnskabsmaterialet for 2001 og tidligere er bortkommet. Dertil kommer, at det forekommer helt urealistisk, at virksomheden skulle have været drevet med underskud hvert år siden 2000 og senest 2011, jf. selskabets årsrapport for 2011 af 31. maj 2012 (bilag J). Dette taler også for, at indsætningerne hidrørte fra selskabets midler, jf. SKM2004.84.ØLR .

Dertil kommer, at Landsskatterettens kendelse af 25. august 2008 (bilag 6), der ikke er indbragt for domstolene, fastslår, at indsætninger på selskabets konti må anses for ikke-beskattet indkomst i selskabet, og at hævningerne i selskabet skal anses for yderligere løn til hovedanpartshaveren (med fradragsret for selskabet), idet det ikke kan dokumenteres, at der er tale om tilbagebetaling af lån til selskabet. Sagsøgeren har heller ikke løftet bevisbyrden for, at den skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens løn er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR .

Sagsøgerens synspunkt om, at hævningerne - subsidiært - må anses for anpartshaverlån til sagsøgeren og ikke som hidtil anført tilbagebetaling af lån til selskabet fra sagsøgeren er først fremkommet i processkrift I. Forklaringen er ikke støttet af nogen objektive omstændigheder og er i øvrigt direkte i strid med sagsøgerens hidtidige forklaring. Det er i øvrigt udelukket at anse hævningerne for at udgøre anpartshaverlån til sagsøgeren, da mellemregningskontoen på intet tidspunkt har været i selskabets favør, jf. bilag 4, side 3 og 4. Der er derfor hverken reelt eller formelt tale om anpartshaverlån.

..."

Retten resultat og begrundelse

Det lægges efter revisor, IP´s, forklaring til grund, at A købte et selskab i 1998 og samme år udlånte ca. 386.000 kr., som hidrørte fra en erhvervsevnetabserstatning, som hun havde modtaget samme år, til selskabet, ligesom hun dette år også lånte ca. 260.000 kr. i banken og udlånte til selskabet, således at selskabet kunne investere i et varelager.

Det er ubestridt, at A på selskabets konto hævede kontantbeløb på 197.000 kr. i 2001 og 108.000 kr. i 2002, samt at hun i de samme år på selskabets konto indsatte henholdsvis kontantbeløb på 219.000 kr. i 2001 og 141.000 kr. i 2002.

A har forklaret, at hun løbende opbevarede kontantbeløb i sin bankboks, og at hun udtog beløb herfra og udlånte til selskabet, ligesom hun opbevarede de penge, som selskabet tilbagebetalte til hende, en del af sin løn og øvrige midler i sin bankboks.

Det er udokumenteret, hvilke beløb der henlå i boksen på hvilke tidspunkter, og hvilket beløb der blev indlagt i boksen efter udbetaling af erhvervsevnetabserstatning i 1998 stor 470.636,75 kr., hvoraf ca. 386.000 kr. blev udlånt til selskabet, og hvoraf rentebeløbet på 103.136,75 kr. var skattepligtigt og angivet som sådan af A.

Herefter, og når henses til at A samme optog et privat lån på 260.000 kr., som hun udlånte til selskabet det år, hvor hun også havde modtaget erhvervsevnetabserstatningen, og da der ikke er objektive beviser for A´s øvrige pengestrømme til og fra selskabet, finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at A´s udlån til selskabet stammede fra allerede beskattede eller skattefri beløb, eller at A i øvrigt tidsmæssigt foretog tilbagebetaling til sig selv med beløb, der kunne finansiere nye udlån således, at hun fik krav på tilbagebetaling af lån med 197.000 kr. i 2001 og 108.000 kr. i 2002.

På ovennævnte baggrund, og idet det ikke kan anses for godtgjort, at beløbene i stedet har karakter af ulovlige anpartshaverlån, og da der ikke i øvrigt er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald, karakter og omfang skal A betale sagsomkostninger med 18.750 kr. til Skatteministeriet til dækning af rimelige udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage betaler A 18.750 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.