Dokumentets metadata

Sambeskatning med filial – afslag i strid med EU-retten

Den skatteansættende myndighed meddelte afslag på en filials anmodning om tilladelse til sambeskatning med dens datter- og datterdatterselskab. Ligningsrådet udtalte, at der var tale om direkte filialdiskrimination, hvorfor det var i strid med EF-traktatens art. 43 at meddele afslag på anmodningen om sambeskatning. Ligningsrådet overvejede at fastsætte et vilkår for tilladelsen men fandt, at dette i den konkrete sag var disproportionalt.

En filial, dvs. et fast driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, havde fra og med indkomståret 2001 anmodet om tilladelse til sambeskatning med dens datter- og datterdatterselskab.

Den skatteansættende myndighed meddelte afslag på anmodningen om tilladelse til sambeskatning under henvisning til, at en filial ikke kunne blive sambeskattet med dens datter- og datterdatterselskab i henhold til selskabsskattelovens § 31, jf. bestemmelsens dagældende stk. 1 og stk. 4 e contrario (nugældende stk. 1 og 6).

Den skatteansættende myndigheds afgørelse blev påklaget til Ligningsrådet.

Ligningsrådet udtalte, at der var tale om direkte filialdiskrimination, hvorfor det var i strid med EF-traktatens art. 43 at meddele afslag på anmodningen om sambeskatning. Ligningsrådet meddelte følgelig tilladelse til sambeskatning under forudsætning af, at de øvrige betingelser for sambeskatning var opfyldt. Vurderingen heraf blev overladt til den skatteansættende myndighed.

Ligningsrådet overvejede i forbindelse med sagen, hvorvidt der i medfør af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 7. pkt., burde fastsættes et særligt vilkår for tilladelsen, formuleret som følger: Underskud kan ikke overføres fra det faste driftssted, medmindre reglerne i den fremmede stat, hvor selskabet er hjemmehørende, medfører, at udgifter ikke medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, hvor selskabet er hjemmehørende. Det var imidlertid oplyst, at uanset om filialen opnåede sambeskatning med dens datter- og datterdatterselskab eller ej kunne den løbende indkomst i datter- og datterdatterselskabet ikke indgå i den udenlandske indkomstopgørelse for selskabet i hjemlandet, ligesom det var oplyst, at det fulgte af de udenlandske skatteregler, at der i den udenlandske indkomstopgørelse for selskabet ikke kunne foretages fradrag for et eventuelt skattemæssigt underskud hidrørende fra den danske filial. På denne baggrund fandt Ligningsrådet, at det ville være disproportionalt at fastsætte ovenstående vilkår for den konkrete tilladelse, og Ligningsrådet fandt herudover ikke anledning til at fastsætte vilkår for tilladelsen.