Dokumentets metadata

Maskeret udlodning - værdiansættelse - bil - salg til hovedanpartshaver

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i indkomståret 2008 købte en Audi, årgang 2008, til underpris af sit selskab, H1.1 ApS. Sagsøgeren var hovedanpartshaver i H1 Holding ApS, der ejede alle anparter i H1.1 ApS.Den i sagen omhandlede bil blev den 24. juni 2008 erhvervet af H1.1 ApS til kr. 818.657,-. Sagsøgeren købte den 19. december 2008 bilen af selskabet til kr. 500.000,-. Skattemyndighederne fastsatte efterfølgende bilens handelsværdi pr. 19. december 2008 skønsmæssigt til kr. 700.000,-. Skønnet var bl.a. baseret på oplysninger om udbudspriser indhentet fra internettet.Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at bilen pr. 19. december 2008 havde en værdi på kr. 550.000,-. Værdiansættelsen støttede han på forklaringer fra to bilforhandlere, der havde vurderet bilen før salget til sagsøgeren til kr. 500.000,-.Retten fandt, bl.a. under henvisning til de afgivne forklaringer fra bilforhandlerne, at sagsøgeren havde løftet sin bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn kunne tilsidesættes, og sagsøgeren fik som følge heraf medhold i, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 skulle nedsættes med kr. 150.000,-.

Parter

A
(advokat Claus Bach Christensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Eline Thorup Ringgaard)

Afsagt af byretsdommer

Anne Berg Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører SKATs værdsættelse af en bil, som er solgt mellem interesseforbundne parter.

A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med 150.000 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 20. april 2011 traf landskatteretten følgende afgørelse:

"...

Klagen skyldes, at SKAT har anset, at klageren som hovedaktionær har købt en bil, en Audi af H1.1 ApS, til underpris

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset klageren for at være skattepligtig som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 af 218.657 kr.

Landsskatteretten nedsætter den maskerede udlodning til 200.000 kr.

Sagens oplysninger

Klageren har den 19. december 2008 købt en bil, en Audi for 500.000 kr. af H1.1 ApS.

Klageren er hovedanpartshaver i H1 Holding ApS, der ejer 100 % datterselskabet H1.1 ApS.

Det fremgår af sagens oplysning, at H1.1 ApS (herefter benævnt Selskabet) den 24. juni 2008 har købt en bil, en Audi for 818.657 kr. Bilen er købt hos Audi i ...1.

Ifølge slutseddel leveres bilen inkl. DVD navigation, sportssæder, Xenon, opvarmelige forsæder, midterarmlæn, sort himmel APS, fartpilot og FIS i farver. Udstyret har en pris af 43.381 kr. Audi i ...1 har givet en samlet rabat på 45.358 kr., og bilens listepris udgør i alt 864.015 kr.

Selskabet har fået bilen vurderet hos Audi på ...2 den 9. december 2008 til 500.000 kr. Af denne vurdering fremgår, at bilen har kørt 14.000 km, og at der er tale om en pris i ren handel.

Selskabet har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2008 fratrukket et tab på bilen på 318.657 kr.

Som begrundelse for selskabets salg af bilen til hovedanpartshaveren har revisoren forklaret, at selskabet ultimo 2008 skulle frembringe kapital til selskabets drift, og derfor var nødsaget til at sælge flere biler.

Det fremgår af sagen, at Selskabet har solgt to andre biler, begge Audi, henholdsvis den 23. juni 2009 og den 25. august 2009 til forhandlere.

Den første Audi blev købt den 19. december 2007 for 356.346 kr. inkl. moms og solgt den 23. juni 2009 for 255.312 kr. inkl. moms.

Den anden Audi blev købt den 29. november 2007 for 348.311 kr. inkl. moms. og solgt den 25. august 2009 for 230.256 kr. inkl. moms.

Klageren har på mødet med SKAT oplyst, at han ikke ville have accepteret et salg af bilen til uafhængig tredjemand til en pris på 500.000 kr.

Selskabet har ifølge de officielle årsregnskaber afsat udbyttet med 881.802 kr. i regnskabsåret 2007, 656.306 kr. i regnskabsåret 2008 og 1.474.921 kr. i regnskabsåret 2009.

SKATs afgørelse

Klageren er skattepligtig som maskeret udlodning af beløbet på 218.657 kr., da klageren har fået overdraget selskabets bil til underpris, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1

Det er SKATs opfattelse, at det ikke skal være muligt for en anpartshaver at få selskabet til at købe en ny bil med diverse ekstraudstyr efter hans ønske, for efter en meget kort periode at sælge bilen til hovedanpartshaveren med et stort tab.

Selskabet har således ved salg af bilen til klageren tabt 318.657 kr.

Handelsprisen mellem selskabet og aktionæren skal i denne situation indeholde et begrænset tab for Selskabet, således at aktionæren ikke kan spekulere i, at det er billigere for ham at blive beskattes af bilen i en kort periode svarende til selskabets ejertid, for derefter at købe bilen ud af selskabet til en for ham meget gunstig pris.

Prisnedslaget for bilen er skønsmæssigt ansat til 100.000 kr., hvorefter bilen anses for overdraget til klageren for 718.657 kr.

SKAT har ved skønnet over handelsværdien på bilen på overdragelsestidspunktet henset salgspriser på tilsvarende biler, som var til salg på bilbasen.dk.

Den 7. januar 2010 var der følgende Audi ... til salg:

Den 15. september 2010 var der følgende Audi ... til salg

På baggrund heraf er det SKATs opfattelse, at en pris på 500.000 kr. ikke er korrekt, henset til at prisen på tilsvarende biler, der ligeledes er indregistreret i 2007 - og som på salgstidspunkterne den 7. januar 2010 og 15. september 2010 er henholdsvis 1 år og 2 år ældre - er højere end den pris, som hovedanpartshaveren betalte på overdragelsestidspunktet. Når klageren samtidig på mødet med SKAT har oplyst, at han ikke ville sælge bilen til en uafhængig tredjemand til en pris på 500.000 kr., underbygger dette, at der ikke er handlet til korrekt pris.

Klageren er således skattepligtig som maskeret udlodning af beløbet på 218.657 kr., jf. ligningslovens § 16 A.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at bilen er overdraget til markedspris, hvorefter den maskerede udlodning nedsættes med 218.657 kr.

Det er SKATs overordnet opfattelse, at det ikke skal være muligt for en aktionær at handle med sit 100 % ejet selskab på markedsvilkår.

I henhold til ligningslovens § 2 skal der - som i alle andre situationer - netop handles på markedsvilkår, når der overdrages en bil fra Selskabet til hovedanpartshaveren.

Repræsentanten er derfor ikke enig i SKATs opfattelse af, at der ikke er handlet til markedsmæssige vilkår.

SKAT har således ikke taget højde for selskabets situation i december 2008 med den alvorlige trussel.

Det var stort set umuligt at fremskaffe likviditet fra finanssektoren i efteråret 2008. Finanskrisen gjorde det umuligt at få godkendt overtræk, udvidelse af kassekredit m.v., hvilket førte til en offentlig debat, hvor erhvervslivet bl.a. beklagede sig over finansverdens manglende samarbejde og kreditgivning. Samtidig indførte regeringen helt ekstraordinært længere kredittider på afregning af gæld til det offentlige for at hjælpe de trængte virksomheder. Selskabet stod i samme situation som de andre virksomheder, der levede af større ordre/kunder. Opgaverne blev lukket ned, og nye ordrer udskudt på bestemt tid. Ved udgangen af 2008 havde selskabet kun et større projekt, som endnu ikke var færdigforhandlet. Dette projekt skulle finansieres i 6 til 7 måneder med to til tre mand, før den første rate blev udbetalt. Derfor blev de 3 audi´er - som selskabet havde - sat til salg. Privat købte hovedanpartshaveren den ene og de to andre blev solgt til tredjemand, så selskabet havde det nødvendige kapitalberedskab til at klare den nærmeste fremtid.

Vedrørende fastsættelse af markedsprisen er det SKATs opfattelse, at bilen, som klageren så sig nødsaget til at købe, at købet skal værdiansættes ud fra priser på biler, der er sat til salg. Men de priser, som autoforhandleren satte biler til salg til, var langt fra de priser, som bilen blev solgt til. For at bunden ikke skulle gå ud af bilmarkedet, blev udsalgspriserne på bilerne ikke justeret, men de enkelte forhandleres reelle købspriser var væsentlige under udsalgspriser.

Den af SKAT foreslåede udsalgspriser på biler til salg af 7. januar 2010 og 15. september 2010 kan derfor ikke anvendes til at bestemme den reelle markedspris i december 2008, hvor mange handelspladser for biler, både og andre luksusting var næsten ikke eksisterende.

Repræsentanten henviser endvidere til salget af selskabets to andre Audi´er til tredjemand samt til en forhandlers vurdering af markedsprisen fra december 2008, som må være mere retvisende end priser på biler sat til salg i en periode, hvor priserne var voldsomt under pres.

På den baggrund er det repræsentantens opfattelse, at prisen på Audi kan ansættes til 500.000 kr., og at prisen svarer til markedsprisen.

Klageren har finansieret købet af bilen ved at omlægge lån i hans ejendom med dertil svarende kurstab, højere rente og gebyr til følge.

Vedrørende det af SKAT anførte om udloddet udbytte, har selskabet udloddet udbytte op til holdingselskabet, som har lånt pengene retur til selskabet. Der er kun overført udbytte til anpartshaverne på omkring 95.000 kr. pr. år. Det er en del af lønpakken til direktionen, da man har været tilbageholdende med løn.

Salget er således foregået på markedsvilkår til den hurtigste og mest optimale pris på det tidspunkt, hvor selskabet fik afklaret kapitalberedskabet for den nærmeste fremtid og dermed kunne fortsætte driften.

Der er således ikke grundlag for at forhøje selskabets skattepligtige indkomst med 218.657 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Alt, hvad der udloddes til hovedaktionæren, henregnes til denne skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ved handel mellem interesseforbundne parter skal bilen fastsættes til en markedsværdi, svarende til den pris, selskabet kunne opnå. Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1. Det bemærkes, at markedsværdien af en bil ved salg mellem interesseforbundne parter i praksis er anset for den pris, som ville kunne opnås ved salg til en bilforhandler i en ren handel.

Handelsværdien fastsættes til, hvad bilen kunne indbringe ved salg til forhandler, hvorved den af selskabet fremlagte værdiansættelse ikke umiddelbart kan lægges til grund, da der er tale om en ensidig indhentet vurdering.

I mangel af oplysninger i øvrigt om handelsværdien, er der derfor grundlag for at fastsætte denne skønsmæssigt.

Henset til at bilen er erhvervet i juni 2008 og solgt til hovedanpartshaveren knap 6 måneder senere, findes handelsværdien skønsmæssigt at kunne ansættes til 700.000 kr., hvorved den maskerede udlodning ændres til 200.000 kr.

..."

Sagen blev anlagt ved byretten den 19. juli 2011. Baggrunden for påstanden i stævningen er, at A anerkender, at bilens værdi udgjorde 550.000 kr. på overdragelsestidspunktet.

I sagen ved retten indgår Dansk Automobilforhandler Forenings (DAF) brugtbilskatalog nr. 196 af 15. september 2008 gældende for perioden 15. oktober 2008 til 15. januar 2009. Det fremgår heraf, at udbudsprisen på en Audi ..., årgang 2007, som er en ældre årgang, end den i sagen omhandlede bil, er ca. 668.760 kr. Beløbet fremkommer ved at katalogprisen (643.000 kr.) tillægges 25.760 kr., hvilket beløb udgør tillæg for afvigende kilometertal (1.610 kr. pr. 1.000 km af i alt 16.000 km). Hertil kommer værdien af ekstraudstyr, der i følge salgsfakturaen udgjorde 43.381 kr.

I sagen indgår endvidere en e-mail af 1. maj 2010 fra SKAT til PT, der er revisor i A´s selskaber. Det fremgår af mailen, at SKAT er villig til at acceptere en pris på 668.657 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at han er eneejer og direktør af H1.1 ApS. Firmaet laver automatiseringsanlæg til Danmark og udlandet.

Han indkøbte bilen til anvendelse i den daglige drift. Han har meget transport til møder og konferencer. Den økonomiske situation var rigtigt fin, da bilen blev bestilt. Bestillingen skete 8-10 måneder før leveringen.

Virksomhedens økonomi er meget afhængig af, at der er gang i industrien, og i december 2008 havde de ingen udsigt til kommende ordre i 2009. Deres ordrebog var simpelthen tom. Det var ikke øjeblikkeligt galt for virksomheden, men de var nødt til at skaffe kapital. Derfor fik han Audi ...1, hvor han havde købt bilen, til at foretage en vurdering. Markedsprisen ville være omkring 500.000-550.000, hvis G1 skulle købe bilen, men på det tidspunkt, var de ikke interesseret i at købe, da bilen ikke ville kunne sælges af G1 igen på grund af markedssituationen. Han fik også bilen vurderet på ...2, og med den pris, som bilen blev vurderet til, valgte han selv at købe den.

Når han anmodede om en vurdering, fortalte han blot, at han havde brug for at kende markedsprisen. Han ville også gerne vide, om de ville købe bilen. Han var egentlig ikke overrasket over prisen. Det er ikke den eneste bil, han tabte penge på det år. Han tabte på 3 biler det år. Han havde ikke kontakt til andre forhandlere end de to, da han alene ville henvende sig til autoriserede Audi forhandlere. Han ville ikke sælge privat, da risikoen for at blive mødt med mangler er høj samtidig med, at han skønnede, at ingen kunne lægge en halv million til ham for bilen.

Da han var glad for bilen, og fordi han mente, at vurderingen gav et stort tab, besluttede han sig for at købe bilen selv. Han optog et lån i sit hus, da han ellers ikke kunne betale for bilen. Han håbede dog på, at han selv ville kunne sælge bilen på et senere tidspunkt med fortjeneste. Da han solgte bilen ca. år senere viste det sig desværre, at han fortsat tabte penge, idet han alene fik mellem 425.000-450.00 kr. for bilen. Da havde den nok kørt mellem 40.000 - 50.000 kilometer.

UM har forklaret, at han er filialchef for Audi ...2. Han kender A som kunde i forretningen, dog har han vist kun købt en enkelt bil.

Han har udarbejdet brevet af 9. december 2008. Når han foretager en vurdering, skal det betragtes som et tilbud om køb. Hvis kunden anmoder ham om at købe, vil han ikke stå i den situation, at han har vurderet bilen forkert. I dag koster det penge for kunden at få vurderet sin bil. Det var gratis i 2008. Han foretager en konkret beregning på baggrund af forventet udsalgspris, avance og omkostninger. Han har ingen interesse i at vide, hvorfor en kunde ønsker en vurdering.

Ved vurderingen lægger han generelt vægt på typen af bil. Der var tale om en speciel bil, og det var en tid, hvor virkningen af finanskrisen kunne mærkes i bilbranchen. Markedet var lammet på det tidspunkt. Bilen var monteret med ... læderkabine, hvilket gjorde, at den var mindre attraktiv at købe. En ... henvender sig også til et specielt publikum. Han lagde derfor vægt på nyværdien, og han tog udgangspunkt i, hvad han kunne få bilen solgt til i udsalgspris. Han har nok vurderet udsalgspris til 700.000 kr. ud fra en nyværdi på ca. 1 million. En avance samt omkostninger på 200.000 ville være det, han ville regne med. Særligt på det tidspunkt skulle han have en vis sikkerhed for, at han kunne komme af med bilen. Han skulle derfor også forsøge at beregne den forventede liggetid. Havde han vurderet bilen et år tidligere, havde han nok alene regnet med 150.000 kr. i avance og omkostninger. Han kan ikke med sikkerhed udtale sig om den normale liggetid dengang, men den var formentlig 3 måneder på almindelige biler og 6 måneder på specialbiler. Der var meget stor usikkerhed på det tidspunkt, og ikke mange kunne skrive en check på 1/2 million. Men man kunne som forhandler også gøre en god handle og købe specielle biler til fordelagtige priser og herefter videresælge med stor fortjeneste, men det var så muligt, at bilens liggetid var 1 år.

Det normale bilmarked er kommet hurtigt i gang igen på brugte biler, mens specialbiler er hårdere ramt. I næsten to år var de lammet uden salg af specialbiler. Inden for kategorien specialbiler, var der dog biler, der var vanskeligere at sælge end Audi ....

NC har forklaret, at han er ansat som direktør hos G1 ...1. Han kender A som kunde i G1. A har vist købt 2 biler i G1 ...1, foruden den bil, som denne sag angår. Vidnet bemærkede, at G1 sælger mere end 3.000 biler om året.

Han husker det sådan, at A ønskede en vurdering af bilen. Vidnet tilbød at købe bilen for ca. 500.000 kr. Baggrunden herfor var en individuel vurdering, som det altid er, når man skal fastsætte en pris på en relativ ny bil. Det er udbud og efterspørgsel, der er afgørende, og efterspørgslen var meget lille på grund af finanskrisen.

Det har betydning for vurderingen, hvad G1 i øvrigt har til salg af lignende biler. De anvender aldrig DAF´s brugtbilskatalog. Det tror han ikke, at der er nogen, der gør mere. I dag anvender man internetbaserede prisberegninger, og man fastsætter en salgspris, som man herefter regner ud fra, således at avance og omkostninger fratrækkes.

Det hænder, at de køber brugte biler i ren handel, uden at de sælger en anden bil. Han spørger som regel om, hvad formålet med vurderingen er, for han gider ikke spilde sin tid, hvis bilen alligevel ikke er til salg. Han kan ikke huske, hvad A oplyste om formålet med vurderingen.

Han havde regnet med en nettoavance på i hvert fald 10 %, og hertil kom der et muligt prisafslag til en potentiel kunde, forskelsmoms og klargøringsomkostninger. Bilen skulle i hvert fald sættes til salg for 600.000 kr. efterfølgende.

Der var meget lille efterspørgsel på denne type bil, men derimod var der mange, der ønskede at sælge dem til forhandlerne. Alle biler i denne prisklasse var hårdt ramt af finanskrisen.

Parternes synspunkter

A har under hovedforhandlingen i det væsentligste gjort de samme synspunkter gældende, som er anført i påstandsdokumentet.

Det er således særligt fremhævet, at der er enighed om, at A er omfattet af ligningslovens § 2. Der er videre enighed om, at et skøn over bilens værdi, der er for lav, vil medføre, at et tilsvarende beløb er omfattet af ligningslovens § 16A.

Ved fastlæggelsen af prisen på bilen er der en lang række faktorer, der skal indgå. Der er eksempelvis forskel på, om man sælger bilen til en forhandler, der herefter skal sælge den videre til en ny bruger, eller om bilen sælges direkte videre til en privat køber. Hvis der i forbindelse med salg til en forhandler fortages et køb af anden bil, har det også betydning for prisen på den bil, som man vil sælge.

Forholdene var sådan, at virksomheden var presset økonomisk på grund af finanskrisen, hvilket var den eneste grund til, at A ville sælge bilen.

Det følger af Landsskatterettens praksis, at det er prisen i ren handel, der skal lægges til grund. Det følger således af Landsskatterettens afgørelse fra 10. februar 2009 i sag 08-02238, at markedsprisen er den værdi, der kan opnås, ved et frit salg til en autoforhandler.

Bilen kunne derfor sælges til den pris, som en forhandler ville betale for den.

A har løftet sin bevisbyrde for, at prisen på bilen var 500.000 kr. Han gik til to forskellige forhandlere, der begge tilkendegav, at bilens værdi på tidspunktet for vurderingen var 500.000 kr. Der er bekræftet af vidnerne, som begge oplyste, at det ville være useriøst, hvis de vurderede bilen til en anden pris, end den, som de selv ville købe den til.

Markedet var præget af finanskrisen. I september gik Lehman Brothers konkurs, hvorefter krisen for alvor udviklede sig.

Der var tale om en speciel og forholdsvis dyr bil. Bilen, der var en ... og havde ... læderindtræk, var vanskelig at sælge. Vidnerne har derfor fastsat deres udsalgspris på mellem 600.000 og 700.000 kr. Sammenlignes denne pris med DAF´s priskatalog, svarer det meget godt til udsalgspriserne angiver heri. DAF giver alene en indikation af en gennemsnitlig udsalgspris ved et salg fra en forhandler til en forbruger og ikke markedsprisen for et salg til forhandleren. DAF oplyser, at det ikke giver meningen at forsøge at indhente tilbud fra en lang række forhandlere, idet priserne vil være ens. Det passer fint på faktum i denne sag.

SKAT har tidligere i en e-mail tilkendegivet, at prisen kunne sættes til 658.557 kr., men alligevel fastsættes værdien højere af Landsskatteretten.

A har dokumenteret, at markedsprisen for bilen var 500.000 kr., men han har accepteret, at prisen sættes 50.000 kr. højere. Det er ikke udsædvanligt, at en bil taber 20-25 %, allerede når den forlader forhandleren.

Det skøn, som skattemyndighederne har foretaget, er åbenbart urimeligt og det hviler på et forkert grundlag. Når forskellen mellem den reelle værdi og den skønsmæssige værdi er 200.000 kr., er der tale om et åbenbart urimeligt skøn, og når SKAT henviser til salgsannoncer for salg af lignede biler, fra hhv. januar og september 2010 og i øvrigt henviser til udsalgsprisen, er der tale om, at skønnet hviler på et forkert grundlag.

Da DAF alene oplyser udsalgspriser mellem en forhandler og en forbruger, kan DAF´s priser ikke anvendes til at skønne over markedsprisen. De priseksempler fra kataloget, der indgår i sagen, er endvidere fra før Finanskrisen nåede sit højeste.

Det kan ikke antages, at bevisbyrden kun kan løftes ved syn- og skøn, idet interesseforbundne parter herefter altid vil være henvist til at skulle foretage et syn- og skøn.

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen i det væsentligste gjort de samme synspunkter gældende, som er anført i påstandsdokumentet.

Det er således særligt fremhævet, at interesseforbundne parter skal handle på armslength vilkår, således at der anvendes samme priser, som hvis parterne var uafhængige. Hvis der ikke handles på armslength vilkår, skal aktionæren/anpartshaveren beskattes af den fordel, som han har opnået ved handlen.

Begge parter i denne sag har en interesse i, at bilen ansættes så lavt som muligt. Selskabet kan herved fradrage et tab på bilen, og A kunne købe bilen under markedsprisen. Tabet på bilen i denne sag udgjorde næsten 270.000 kr. på 6 måneder, hvilket svarer til 33 %. Selskabet har også solgt to andre biler, men tabet på disse i forhold til den tid, som selskabet ejede bilerne, var ikke på højde hermed, idet en 1 ½ år gammel bil blev solgt med et tab på 28 % og en 21 måneder gammel bil blev solgt med et tab på 34 %.

Det fremgår af SKM2003.318.HR , at en pris ikke uden videre kan lægges til grund, hvis der er tale om salg mellem interesseforbundne parter. Endvidere er skattemyndighederne berettiget til skattemæssigt at foretage en korrektion af prisen på baggrund af et skøn.

Det fremgår af praksis, at domstolene foretager en tilbageholdende prøvelse af det skøn, som skattemyndighederne har foretaget. Der sker således alene en tilsidesættelse af skønnet, hvis det er åbenbart forkert eller hvis det hviler på et forkert grundlag.

I SKM2009.37.HR fremgår det, at det er skatteyderens bevisbyrde, at skønnet er åbenbart forkert eller hviler på et forkert grundlag.

Der er efter sagens anlæg ved retten enighed om, at handlen ikke er sket på armslength vilkår, idet A nu har erkendt, at bilens værdi var 550.000 kr. Derfor er han enig i, at prisen var sat for lavt.

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet. Det fremgår således af oplysningerne, som skattemyndighederne lagde vægt på, at tilsvarende biler blev solgt til en langt højere pris.

Der kan ikke lægges væsentligt vægt på de vurderinger, som Audi forhandlerne er kommet med. Vurderingen er ensidigt indhentet. Hvis A ville løfte sin bevisbyrde, burde han have foranstaltet et syn- og skøn i sagen.

DAF´s priskatalog er statistiske oplysninger om salg mellem uafhængige parter. Det fremgår her, at tilsvarende - eller ringere - biler sælges til en langt højere pris. Der henvistes til SKM2007.216.VLR , hvor DAF´s priskatalog anvendes ved skønnet.

Skattemyndighederne har skønnet prisen efter, at der er foretaget et skønsmæssigt fradrag for forhandleravancen. Det følger dog af praksis, at der ikke skal tages hensyn til fiktive omkostninger, jf. SKM2005.137.HR . Så hverken forhandleravance eller klargøringsomkostninger skal fradrages. Det betyder, at skattemyndighederne har foretaget et meget lempeligt skøn.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er enighed mellem parterne om, at der er tale et salg mellem interesseforbundne parter.

Det fremgår af Landsskatterettens præmisser, at der er foretaget et skøn over bilens værdi på overdragelsestidspunktet svarende til markedsværdien, hvilket efter Landsskatterettens opfattelse, svarer til den pris, som ville kunne opnås ved salg til en bilforhandler i en ren handel. Der er videre lagt vægt på tidspunktet for selskabets erhvervelse af bilen og tidspunktet for det efterfølgende salg, og ud fra disse oplysninger er der foretaget et skøn.

Til brug for rettens vurdering forligger de samme oplysninger, som forelå i Landsskatteretten, og forhandlerne har afgivet forklaring om, hvad de lagde vægt på, da de foretog en vurdering af bilen, herunder om markedet for salg af biler i 2008.

Forklaringerne støtter, at bilens markedsværdi på tidspunktet for overdragelsen udgjorde ca. 500.000 kr., hvis selskabet skulle sælge bilen til en forhandler. Heroverfor står oplysningerne om salg af lignende biler fra hhv. januar og september 2010 til en højere pris. Retten finder imidlertid, at der er en tidsmæssig diskrepans mellem disse oplysninger og A´s køb af bilen. Der er endvidere tale om udsalgspriser fra forhandler til forbruger, som ikke umiddelbart er sammenlignelige med den pris, som A kunne opnå ved salg til en forhandler.

Der foreligger ligeledes oplysninger fra DAF´s brugtbilkatalog. Priserne angiver at angå prisoplysninger på biler, som blev solgt i december 2008, men redaktionen sluttede 15. september 2008. Kataloget angiver endvidere ikke en relevant pris i forhold til sagen, idet den angiver prisen for salg fra forhandler til forbruger, hvorfor der i prisen bl.a. indgår en forhandleravance.

Retten har endeligt lagt vægt på vidnernes oplysninger om markedssituationen i december 2008.

Efter en samlet vurdering af beviserne i sagen finder retten, at A har løftet sin bevisbyrde for, at skattemyndighederne både har foretaget et urimeligt skøn, og at skønnet er baseret på et i det mindste ufuldstændigt grundlag.

Herefter får A medhold i sagen.

Skatteministeriet skal i sagsomkostninger til A betale 27.100 kr. Af beløbet udgør 2.100 retsafgift, mens 25.000 kr. inklusiv moms er et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostninger udover sagens udfald og værdi lagt vægt på sagens karakter og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at A´s skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med 150.000 kr.

Skatteministeriet skal inden 14 dage betale 27.100 kr. i sagsomkostninger til A.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.