Dokumentets metadata

Moms på omkostninger til etablering af infrastruktur var fradragsberettiget

Spørger ejer arealer, som spørger vil udvikle og derpå sælge som byggegrunde.Skatterådet bekræfter, at spørger har ret til fradrag for moms på omkostninger afholdt til etablering af infrastruktur i relation til udvikling og salg af momspligtige byggegrunde. Dette gælder også, hvis infrastrukturen er beliggende på arealer, der ikke er ejet af spørger.Skatterådet bekræfter, at spørger momsmæssigt kun har én udgående transaktion, der er momspligtigt salg af byggegrunde.

Spørgsmål

1. Er Skatterådet enigt i, at spørger har ret til fradrag for moms på omkostninger afholdt til etablering af infrastruktur i relation til udvikling og salg af momspligtige byggegrunde?
2. Gør det nogen forskel, hvis infrastrukturen er beliggende på arealer, der ikke er ejet af spørger?
3. Hvis der svares ja på spørgsmål 1, kan Skatterådet bekræfte, at spørger momsmæssigt kun har én udgående transaktion, der er momspligtigt salg af byggegrunde?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Generelt

Spørger er et selskab, hvis formål er blandt andet at forestå udvikling af selskabets arealer. Selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag.

Det fremgår ligeledes af selskabets vedtægter pkt. 3, at spørger skal drives på forretningsmæssigt grundlag med størst mulig værdiskabelse og skal arbejde for at afvikle den gæld, som spørger etableres med og for på sigt at kunne skabe grundlag for overskud til ejerne....

Det konkrete projekt

Generelt om Spørgers aktiviteter i bydel X

Der skal etableres en hel ny bydel med såvel bolig som erhvervsbyggeri.

Spørger står for udviklingen af selskabets arealer, hvorefter spørger skal sælge byggegrundene. Spørger ejer således de arealer, der senere skal sælges som byggegrunde.

Spørgers aktivitet i forbindelse med udviklingen af bydelen består bl.a. i, at selskabet sørger for byggemodning af arealerne i bydelen og etablering af infrastruktur på arealerne. Det er en forudsætning for de enkelte aktiviteter, som selskabet foretager, at der samlet set sker en værdiforøgelse af selskabets aktiver, som overstiger den værdi, som selskabet ellers ville have haft. Bl.a. kan selskabet i forbindelse med udviklingen af bydelen bruge midler på udviklingen af infrastrukturen i området. Selskabet skal dog ikke på sigt eje infrastruktur, men overdrage ansvaret for vedligeholdelsen heraf tilenten private grundejere eller til X Kommune. Desuden kan selskabet ud fra en betragtning om, at grønne arealer o.lign. øger de øvrige arealers attraktionsværdi, bidrage helt eller delvist til sådanne projekter.

Når spørger således etablerer infrastruktur i bydelen, er det for at øge værdien af spørgers arealer, hvorved de kan opnå et salg med så fordelagtige vilkår som muligt, herunder en så høj markedspris som muligt.

Generelt om udbygningsaftaler efter Planlovens § 21b

Det er som udgangspunkt X Kommune, der har ansvaret for etablering af infrastruktur, men som følge af Planlovens § 21b har spørger indgået udbygningsaftaler med kommunalbestyrelsen om etablering af infrastruktur i bydelen.

Efter Planlovens § 21b kan grundejere indgå udbygningsaftaler med kommunalbestyrelsen, hvorved grundejere kan

• finansiere forbedringer i infrastrukturen, der sikrer en højere kvalitet og standard, end de planlagte kommunale løsninger
• bidrage økonomisk til infrastrukturprojekter, som medfører, at udviklingen af planlagte byudviklings- og omdannelsesområder fremrykkes i kommuneplanens tidsrækkefølge.
• finansiere infrastrukturprojekter, som det ikke - aktuelt eller på et senere tidspunkt - ellers ville påhvile kommunen at finansiere.

Spørger skelner ikke til, hvilke én af ovenfor nævnte årsager til at indgå udbygningsaftaler spørgers planlagte etablering af infrastruktur falder ind under. Spørgers fokus er alene at sikre den højst mulige værdiforøgelse i området og herved for spørgers arealer.

Som det fremgår af bemærkningerne til Planlovens § 21b, er de "anlæg, der vil være omfattet af muligheden for at indgå udbygningsaftaler, (er) fysiske infrastrukturanlæg, og hvor anlæggene skal være offentligt tilgængelige. Kommunen kan således efterfølgende have vedligeholdelsespligten. Frivillige udbygningsaftaler er ikke tænkt at omfatte social infrastruktur som f.eks. skoler, børnehaver m.v., men alene forskellige former for fysisk infrastruktur, herunder rekreative friluftsanlæg, som forbedrer områdets eller bebyggelsens kvaliteter og dermed gør det mere attraktivt ved salg."

Udbygningsaftalerne vedrørende bydelen

For at gøre spørgers arealer i bydelen så attraktive som muligt, har spørger indgået udbygningsaftaler med X Kommune. Udbygningsaftalerne omfatter etablering af infrastruktur på såvel egne arealer som arealer, der ikke er ejet af spørger. Det er dog undtagelsen, at spørger skal etablere infrastruktur på arealer, der ikke er ejet af spørger.

I projektet skal spørger på arealer, der ikke er ejet af spørger, bl.a. etablere en cykel- og gangforbindelse fra en nærliggende station. Årsagen hertil er, at det har været en forudsætning for X Kommune, at der skabes stationsnærhed, hvis spørger gerne ville have de byggeretter, som lokalplanen giver mulighed for. Spørger har vurderet, at værdiforøgelsen for spørgers arealer ved at sikre stationsnærhed overstiger omkostningerne herved, hvorfor spørger accepterede betingelsen.

Som anført tidligere kan spørger ikke på sigt forestå driften af infrastrukturen. For den infrastruktur, som ikke overdrages til de private grundejere, overdrages vedligeholdelsespligten til X Kommune. Da X Kommune ikke må forestå drift af infrastruktur, som X Kommune ikke selv ejer, skal også selve infrastrukturen overdrages til X Kommune.

Det fremgår direkte af udbygningsaftalerne, hvilken del af infrastrukturen, der skal overdrages til X Kommune. Da der er tale om offentlig tilgængelig infrastruktur, er udgangspunktet, at det er de overordnede veje/anlæg, der overdrages til X Kommune (f.eks. overdrages den cykel- og gangforbindelse, der etableres på arealer, der ikke er ejet af spørger, jf. ovenfor). Herved sikres på behørig vis de offentlige interesser i, at disse afgørende veje/anlæg vedligeholdes på samme vis som øvrige tilsvarende veje (f.eks., at standarden af infrastrukturen er, som kommunen ønsker, og at der sker den nødvendige trafikregulering). X Kommune skal herefter vedligeholde denne del af infrastrukturen. Den resterende del overdrages til grundejerne.

Den infrastruktur, som spørger etablerer i bydelen, består eksempelvis af veje, cykelstier, pladser, kanaler, kaj med promenade o.lign.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Salg af byggegrunde er momspligtigt, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9. Spørger er således en fuld momspligtig virksomhed, hvor aktiviteternes (herunder byggemodning og etablering af infrastruktur) eneste formål er at øge værdien af de momspligtige byggegrunde.

Spørger kan afholde omkostninger til infrastruktur i bydelen, når det øger spørgers arealers værdi - Spørger kan således alene afholde omkostninger til infrastruktur, når det øger deres arealers værdi.

Herudover fremgår det af bemærkningerne til Planlovens § 21b, at udbygningsaftaler indgås af grundejere med henblik på at fremme arealernes kvaliteter og dermed gøre dem mere attraktive ved salg. Formålet med udbygningsaftalerne - set fra grundejers side (i dette tilfælde spørger) - er således at øge værdien af arealerne. Dette understøtter også, at spørger alene har afholdt omkostninger til etablering af infrastruktur med henblik på at fremme et senere salg af sine byggemodnede arealer.

Hertil kommer, at spørgers eneste indtægter kommer fra de momspligtige salg af byggegrunde. Spørger kan således kun få dækket sine omkostninger et sted, og det er fra momspligtigt salg af byggegrunde.

Omkostningerne har følgelig en direkte og umiddelbar sammenhæng med det momspligtige salg af byggegrunde, og spørger har således ret til at fradrage momsen på omkostninger til infrastruktur fuldt ud, jf. bl.a. EU-domstolens afgørelse C-98/98 (Midland Bank plc.).

Spørgsmål 1 skal derfor besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Momsmæssigt har det ingen betydning, at enkelte infrastrukturomkostninger afholdes på fremmed grund.

Som det fremgår, afholdes omkostningerne alene med henblik på at øge værdien af spørgers salgsmodnede arealer og ikke værdien af de arealer, der etableres infrastruktur på. Det kan blot være nødvendigt at etablere infrastruktur på fremmede arealer, hvis det vurderes, at afholdelsen af omkostninger til etablering af infrastruktur på fremmede arealer vil være med til at øge værdien af spørgers egne arealer.

I det eksempel, der er anført under baggrundsinformationen (etablering af cykel- og gangforbindelse på fremmede arealer) har det ligefrem været et krav fra X Kommune, at der skulle skabes stationsnærhed, hvis spørger ville have de byggeretter, som lokalplanen gav mulighed for. Spørger har ud fra kommercielle betragtninger vurderet, at værdiforøgelsen på deres arealer ved at etablere infrastrukturen på de fremmede arealer overstiger omkostningerne til etableringen af denne infrastruktur. Spørger har derfor accepteret kravet. Dette viser tydeligt, at Spørger alene har afholdt omkostningerne med det formål at øge værdien af sine arealer.

Herudover kommer Spørgers eneste indtægter fra de momspligtige salg af byggegrunde. Spørger kan således kun få dækket sine omkostninger et sted, og det er fra momspligtigt salg af byggegrunde.

Omkostninger til infrastruktur på fremmede arealer har således en direkte og umiddelbar sammenhæng med det momspligtige salg af byggegrunde, og spørger har derfor ret til at fradrage momsen på omkostninger til infrastruktur på fremmede arealer fuldt ud, jf. bl.a. EU-domstolens afgørelse C-98/98 (Midland Bank plc.).

Spørgsmål 2 skal derfor besvares med et "nej".

Spørgsmål 3

Omkostningerne til byggemodning og etablering af infrastruktur har en direkte og umiddelbar sammenhæng med det momspligtige salg af byggegrunde, hvor omkostningerne må anses for straks forbrugt til det momspligtige salg af byggegrunde.

Vi henviser i denne forbindelse til Landsskatterettens afgørelse SKM2002.161.LSR , hvor det fremgår, at så længe den vederlagsfri overdragelse er en del af hele konceptet for opnåelse af de momspligtige indtægter, er der ikke momsmæssigt tale om overdragelse af et gode. I denne afgørelse kom Landsskatteretten følgelig frem til, at der ikke skulle ske udtagning efter ML § 5.

Alle de aktiviteter, der foregår i byudviklingsprojekter, sker med det klare formål at sælge de udviklede byggegrunde - i sidste ende skal der ske et momspligtigt salg af byggegrunde, hvor alt andet blot er et naturligt led i processen omkring salget.

Når spørger etablerer infrastruktur, der overdrages til X Kommune, skyldes det alene, at spørger ved at etablere denne infrastruktur øger værdien af sine arealer, samtidigt med at overdragelsen er nødvendig, da X Kommune har vedligeholdelsespligten på infrastrukturen.

Dette betyder, at der ikke momsmæssigt er tale om et gode, der overdrages, når der efter etablering af infrastruktur sker en overdragelse af infrastrukturen til X Kommune - overdragelsen sker alene for at skabe mulighed for et senere momspligtigt salg af byggegrunde.

Momsmæssigt har Spørger således alene en form for udgående transaktioner, salg af byggegrunde.

Spørgsmål 3 skal derfor besvares med "ja".

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Momsloven § 3, stk. 1,

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momsloven § 4

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. (---)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: (---)

9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a) levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord

b) levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt

levering af en bebygget grund

Momsloven § 37, stk. 1

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Praksis

SKM2010.34.SR

Skatterådet bekræftede, at leverandøren i henhold til en OPP-kontrakt har fuldt momsfradrag for udgifter til opførelse og drift af p-hus, men at anlæg og drift af p-plads kun giver ret til delvist fradrag for så vidt angår den del, der vedrører leverandørens momspligtige leverancer.

Begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger er en afgiftspligtig person, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Byggegrundene vil blive solgt som led i spørgers økonomiske virksomhed, og de vil derfor være momspligtige leverancer, jf. momsloven § 4 og § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. Spørgers leverancer er således ikke fritaget for afgift efter momsloven § 13.

På baggrund af det oplyste er det Skatteministeriets opfattelse, at spørger har ret til fradrag for moms efter de almindelige bestemmelser herom på omkostninger afholdt til etablering af infrastruktur i relation til udvikling og salg af byggegrunde.

Det er blandt andet oplyst, at det er en forudsætning for selskabets aktiviteter, at der samlet set sker en værdiforøgelse af selskabets aktiver.

Der er således efter Skatteministeriets opfattelse den nødvendige direkte og umiddelbare tilknytning mellem indkøb m.v. af varer og ydelser og spørgers momspligtige leverancer.

Det er oplyst, at spørger ejer de arealer, der senere skal sælges som byggegrunde. Den fradragsberettigede købsmoms vil således blive overvæltet i forbindelse med salg af byggegrundene.

Spørger og X Kommune indgår i et interessefællesskab. Det er ved alle tre svar forudsat, at aftalerne mellem spørger og X Kommune er indgået på armslængdevilkår.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det fremgår af momsloven § 37, stk. 1, at det afgørende for fradragsretten er, at indkøbene udelukkende er anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Det er oplyst, at etableringen af stationsnærhed, har været en forudsætning for tildelingen af byggeretter på spørgers arealer.

Det er ligeledes oplyst, at spørger har vurderet, at værdiforøgelsen af de byggegrunde, som spørger efterfølgende vil sælge, overstiger omkostningerne herved.

Etableringen af infrastruktur på såvel egne som kommunens arealer er en del af udviklingen af området, som for spørger har det overordnede formål at kunne sælge byggegrundene med størst mulig fortjeneste.

Den fradragsberettigede købsmoms vil således blive overvæltet i forbindelse med salg af byggegrundene.

På den baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at der ligeledes er ret til fradrag for moms efter de almindelige bestemmelser herom på omkostninger afholdt til den beskrevne etablering af infrastruktur på arealer, som ikke er ejet af spørger.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Etableringen af infrastruktur på såvel egne som kommunens arealer er en del af udviklingen af området, som for spørger har det overordnede formål at kunne sælge byggegrundene med størst mulig fortjeneste.

De fremtidige købere af byggegrundene vil således komme til at finansiere etableringen af infrastrukturen, såvel den der overdrages til de private grundejere, som den der overdrages til kommunen.

Overdragelsen af infrastrukturen til kommunen bør derfor, efter Skatteministeriets opfattelse, i momsmæssig henseende sidestilles med overdragelsen af infrastruktur til de private grundejere. Der skal således ikke betales udtagningsmoms ved overdragelse af infrastrukturen.

På baggrund af det oplyste vil spørger således momsmæssigt kun have én udgående transaktion: levering af byggegrunde.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.