Dokumentets metadata

Maskeret udlodning - udgifter i selskab - periodisering

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, som hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS med rette er blevet udlodningsbeskattet i indkomståret 2000.Sagsøgeren har været direktør og hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS. Selskabets aktivitet bestod i planlægning og salg af projekter. Ved dekret af 13. februar 2003 blev selskabet taget under konkursbehandling.Sagsøgerens indkomst vedrørende indkomståret 2000 blev ved Landsskatterettens kendelse af 31. marts 2010 forhøjet med kr. 124.694,-, da nogle af udgifterne til provisioner og honorarer afholdt af H1 ApS ikke blev anerkendt som fradragsberettigede i selskabet og dermed anset for at være maskeret udlodning til sagsøgeren.Sagsøgeren havde gjort gældende, at det påhvilede sagsøgte, at føre bevis for, at sagsøgeren havde modtaget midler fra selskabet H1 ApS eller at selskabet havde foretaget betalinger i hans interesse. Samtidig gjorde sagsøgeren gældende, at der var fremlagt dokumentation for kr. 117.645,- af H1 ApS´ selvangivne fradrag ud af den foretagne forhøjelse på kr. 124.694,-Retten anførte indledningsvis, at bogføringen blev udført af selskabets revisor på grundlag af bilag, der periodevis i usystematiseret form blev afleveret til denne.I forhold til udgiften på 32.000 kr. den 13. juni 2000 fandt retten, at den foreliggende korrespondance ikke underbyggede, at det pågældende runde beløb i danske kroner var et i udlandet aftalt honorar. Henset til, at rejsen i udlandet var en kombineret ferieforretningsrejse med en daværende veninde samt det forhold, at modtageren af beløbet drev såvel hotel som juvelerforretning fandt retten, at det alene på baggrund af sagsøgerens forklaring måtte afvises, at beløbet kunne fradrages i selskabets indkomst som vedrørende dette.Endvidere fandt retten, at det var sagsøgeren, som bar risikoen for, at noget materiale, som kunne have redegjort for en række rettelser i det afgivne regnskab, var gået tabt som følge af et edb-nedbrud.På den baggrund fandt retten, at det var sagsøgeren, der bar bevisbyrden for, at skattemyndighedernes afgørelse kunne tilsidesættes vedrørende nogle enkelte poster i regnskabet. Under hensyn til karakteren af det foreliggende materiale ansås denne bevisbyrde ikke med sikkerhed løftet.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Camilla Kirk)

Afsagt af byretsdommer

Stig Kaas

Sagens baggrund og parternes påstande

Spørgsmålet om udgifter afholdt af H1 ApS er at anset for maskeret udlodning til sagsøger, jf. ligningslovens § 16 A.

Sagsøgerens påstand

Principalt: Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgerens indkomst for indkomståret 2000 skal nedsættes med 117.645 kr.

Subsidiært: Indkomstansættelsen for indkomståret 2000 skal hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Sagsøgtes påstand

Frifindelse

Oplysningerne i sagen

I Landsskatterettens afgørelse af 31. marts 2010 hedder det:

"...

Klager:	A
Indkomstår:	2000
Klage over:	SKATs afgørelse af 25. juni 2009

Klagen skyldes, at udgifter afholdt af H1 ApS er anset for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst

Udgifter til provisioner og honorarer anset for maskeret udlodning til klageren.

Forhøjelse 156.694 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 32.000 kr. til 124.694 kr.

Udgifter til development fee anset for maskeret udlodning til klageren.

Forhøjelse 233.671 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.

Repræsentationsudgifter anset for maskeret udlodning til klageren.

Forhøjelse 7.145 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Rejseudgifter anset for maskeret udlodning til klageren.

Forhøjelse 30.877 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Diverse småanskaffelser anset for maskeret udlodning til klageren.

Forhøjelse 7.252 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 3.400 kr. til 3.852 kr.

Møde mv.

Klageren og dennes repræsentant har haft møde med sagsbehandleren. Repræsentanten har desuden anmodet om adgang til at udtale sig ved et retsmøde. I henhold til skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne behandlingsform efter forholdene må anses for overflødig. Landsskatteretten har under henvisning til denne bestemmelse ikke imødekommet retsmødebegæringen, idet sagen må anses for tilstrækkelig oplyst på det foreliggende grundlag.

Sagens oplysninger

Klageren var i det omhandlede indkomstår direktør og hovedanpartshaver i H1 ApS (herefter selskabet), hvis aktivitet bestod i planlægning og salg af projekter, herunder at finde egnede steder for opførelse af projekterne og forestå kontakt til lokale myndigheder om byggetilladelse mv. Udover klageren var en sekretær ansat i selskabet.

Fra 1994 til efteråret 1999 drev klageren aktiviteten i sin personlige virksomhed, H2. I 1999 erhvervede klageren selskabet H1x ApS, der den 6. december 1999 ændrede navn til H1 ApS. Det er oplyst, at aktiviteterne med formidling af andele i projekter i forbindelse med købet af selskabet blev videreført af dette. Da virksomheden i realiteten bestod af klagerens viden og kontakter vedrørende formidling af andele i projekter, var der ikke tale om en egentlig virksomhedsoverdragelse. Den personlige virksomhed blev afmeldt i det centrale virksomhedsregister den 31. marts 2001. Fra overdragelsen af virksomheden til selskabet og indtil afmeldingen af virksomheden hos myndighederne blev oppebåret 2 honorarindtægter på i alt 45.000 kr. ekskl. moms.

Vedrørende klagerens status som hovedanpartshaver i selskabet er fremlagt kopi af brev, hvoraf fremgår, at selskabet er købt som skuffeselskab den 6. december 1999, samt selskabets vedtægter dateret 6. december 1999, tillige med kopi af mail fra en medarbejder i R1 Advokatfirma, vedrørende etableringen af selskabet. Herudover er fremlagt kopi af Selskabsbeskatningens "Forklaringsark" vedrørende revisionsgennemgang af selskabet, kopi af Selskabsbeskatningens brev til klagerens bror, samt dennes svar herpå, hvoraf fremgår, at han ikke var anpartshaver i selskabet i 2000. Desuden er fremlagt kopi af ToldSkats momsafgørelse vedrørende selskabet samt ToldSkats kontrolrapport vedrørende selskabet, skatteforvaltningens skatteansættelse af klageren for indkomståret 2000, skatteforvaltningens tiltalebegæring vedrørende klageren for overtrædelse af skattekontrolloven, samt den tilhørende sagsfremstilling og ansvarsvurdering. Det fremgår heraf, at de involverede myndigheder har anset klageren for hovedanpartshaver i selskabet i 2000.

Selskabets første indkomstår løb fra stiftelsen den 1. juli 1999 til 31. december 2000. Der er for denne indkomstperiode foretaget forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst. Denne afgørelse er ikke påklaget, da selskabet på ansættelsestidspunktet var under tvangsopløsning. Selskabet blev erklæret konkurs den 13. februar 2003 og senere opløst.

Klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2000 er ved skatteankenævnets afgørelse af 7. november 2006 blevet genoptaget (ekstraordinær genoptagelse).

For Landsskatteretten omhandler sagen en række udgifter afholdt af selskabet, som ikke er anset for at være fradragsberettigede eller dokumenterede for selskabet med den konsekvens, at klagerens indkomst er forhøjet med de i selskabet underkendte beløb.

Der er tale om følgende hovedgrupper af udgifter:

Ikke godkendte provisioner og honorar	156.694 kr.
Development Fee	233.671 kr.
Repræsentationsudgifter	7.145 kr.
Rejseudgifter	30.877 kr.
Småanskaffelser	7.252 kr.
I alt	435.639 kr.

Provisioner og honorarer

Sagens oplysninger

Selskabet har selvangivet fradrag for bogføringskonti 50-53 med 403.119 kr., hvilket beløb tillige indgår i resultatopgørelsen, jf. selskabets regnskab. Af balancen for selskabets bogholderi, jf. udskrift af 14. januar 2003, fremgår, at fradragene fremkommer fra følgende bogføringskonti:

50	Vareforbrug	47.460,00 kr.
51	Varekøb EU	235.164,70 kr.
52	Varekøb uden for EU	80.494,78 kr.
53	Finansstyrelsen	40.000,00 kr.
Vareforbrug i alt		403.119,48 kr.

Heraf har skatteankenævnet for så vidt angår provisioner og honorarer fundet, at der mangler dokumentation for følgende udgifter:

50	12.000 kr.
51	32.200 kr.
53	32.000 kr.
54 (52)	80.494 kr.
I alt	156.694 kr.

De beløb og posteringer, som er lagt til grund for skatteankenævnets afgørelse, stammer fra udskrifter fra selskabets bogholderi fra 4. oktober 2001 (finanskontokort vedrørende perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001) og 8. oktober 2001 (balance for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2000).

Af balancen for selskabets bogholderi (udskrift af 8. oktober 2001) fremgår, at konto 52 (varekøb ikke EU) er tom, dvs. 0 kr., mens kontiene 50, 51 og 53 svarer til balancen udskrevet den 14. januar 2003, jf. ovenfor. Under konto 54, "konsulentydelse", figurerer et beløb på 80.494,78 kr. I udskriften af 14. januar 2003 indgår konto 54 ikke, til gengæld indgår 80.494,78 kr. under konto 52, "varekøb uden for EU".

Det fremgår af selskabets bogføring for 2001 (finanskontokort for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2002, udskrevet den 14. januar 2003), at der primo 2001 foretages nulstilling på kontiene som følger:

50	Vareforbrug	-47.460,00 kr.
51	Varekøb EU	-235.164,70 kr.
52	Varekøb uden for EU	-80.494,78 kr.
53	Finansstyrelsen	-40.000,00 kr.

Sammenholdes finanskortet udskrevet den 13. januar 2003 med finanskontokort dateret 4. oktober 2002 fremstår flere differencer. Det er i forbindelse med behandlingen af selskabets indkomstopgørelse for 2000 forklaret, at dette skyldes, at revisors anlæg brød sammen, således at harddisken skulle formateres, samt at om- og efterposteringerne, der kunne føre fra kontokortene til råbalancen, ikke blev udskrevet og er gået tabt, da de heller ikke nåede med i den sædvanlige backup-procedure. Revisor har derfor måttet rekonstruere en del af bogføringen.

Selskabets bogholderi har været beslaglagt af SKAT og kurator. I det nu udleverede materiale har den/de omposteringer, hvorved posteringerne i udskriften af 4. oktober 2001 er ændret til de selvangivne i regnskabet, ikke indgået. Det underliggende bogføringsmateriale i form af regnskabsbilag er desuden ikke intakt.

Det er oplyst, at selskabets daværende revisor har været kontaktet flere gange for at få udleveret udskrift af de foretagne omposteringer uden, at dette har ført til, at revisoren har foretaget sig noget, samt at Revisornævnet på forespørgsel har oplyst, at det ikke kan tvinge revisoren til at udlevere materialet.

Repræsentanten har fremlagt bilag vedrørende følgende udgifter afholdt af selskabet:

167	G1 A/S	40.000 kr.
731	G2	3.300 kr.
2000-	G3 ApS	73.525 kr.
712	1.000 SEK	880 kr.
751/752	H2/Finansstyrelsen	40.000 kr.
438	G6	32.200 kr.
I alt		189.905 kr.

Dokumentationen vedrørende G1 A/S er et fakturabilag dateret 27. juni 2000 på 40.000 kr. Udgiften var i den foreløbige udskrift fra bogholderiet af 4. oktober 2001 konteret under 2001. Af finanskontokortet for 2001 fremgår under konto 50, at udgiften ikke er medtaget i 2001.

Det er oplyst, at selskabet i 1999 formidlede et projekt fra G7 AB til PC, samt at selskabet i den anledning i 2000 modtog honorar på 400.000 SEK, svarende til 355.210 kr., for formidlingen, hvilken indtægt er indtægtsført i selskabet, jf. skatteankenævnets sagsfremstilling. Det var aftalt, at såfremt formidlingen kom på plads til den rette pris, skulle G1 A/S have andel i formidlingshonoraret med 40.000 ex. moms. Det er dette beløb, som ovennævnte fakturabilag indeholder. Der er fremlagt kopi af faktura vedrørende fra G7 AB til PC, kopi af overførselsnota fra F1-Bank vedrørende selskabets modtagelse af et beløb på 400.000 SEK samt af selskabets revisors brev dateret 19. februar 2002 til selskabsbeskatningen i ...1´s kommune bilagt en af ham udarbejdet foreløbig afstemning af selskabets salg, hvoraf formidlingshonoraret fremgår. Endvidere er fremlagt en bekræftelse fra PC på, at G1 A/S i 2000 modtog et beløb på 40.000.

Angående G2 foreligger et fakturabilag på 3.300 kr. dateret 15. oktober 2000.

For så vidt angår udgiften til G3 ApS, foreligger et fakturabilag dateret 1. november 1999 på 73.525 kr. Udgiften var i udskriften fra bogholderiet fra 4. oktober 2001 konteret under 2001. Af finanskontokortet for 2001 fremgår under konto 50, at udgiften ikke er medtaget i 2001.

Repræsentanten har oplyst, at beløbet er udtryk for en regulering af fordelingen af honoraret for selskabets omsætning med G3 ApS på i alt 364.624 kr., idet selskabet havde overtaget formidlingsopgaven vedrørende salg af projekt i Sverige fra G3 ApS.

Der er endvidere fremlagt et fakturabilag dateret 25. oktober 2000 på 1.000 SEK/880 kr.

Vedrørende udgiften til H2/Finansstyrelsen foreligger et bogføringsbilag for betaling af 8.000 kr. og 32.000 kr. ved check den 17. november 2000. Det fremgår af kontoudtog for selskabet bankkonto, at udgifterne er trukket herpå.

Det er oplyst, at det har været klagerens opfattelse, at betalingen til Finansstyrelsen skete med henblik på at nedbringe hans personlige skatterestance. Ifølge repræsentanten er betalingerne imidlertid sket i henhold til faktura nr. ... af 5. november 2000 fra H2 til selskabet. Det er videre oplyst, at en gennemgang af registrerede indbetalinger i forhold til klageren, at Finansstyrelsen ikke har ladet betalingen indgå på klagerens "skattekonto". Der er henvist til et fremlagt udskrift af "SKAT Grundkonto".

Af fremlagt kopi af check fremgår ved håndskrevne tilføjelser, at checken var påført SE nr. .. .. .. .., som inden opløsningen var selskabets SE-nummer. Finansstyrelsen har i mail af 31. marts 2009 oplyst, at det ikke længere er muligt at spore betalingen hos Finansstyrelsen/Økonomistyrelsen.

For så vidt angår betaling af moms på 8.000 kr. til H2, er det oplyst, at betalingen er indgået hos H2, og at klageren har svaret afgift heraf. Der er herved henvist til Landsskatterettens kendelse af 23. december 2008 vedrørende H2.

Det er oplyst, at betalingen på 32.000 kr. til G6 plus bankgebyr på 200 kr. er et honorar for hjælp med formidling af kontakter og rådgivning vedrørende et projekt i Sydeuropa, som selskabet i 2000 forsøgte at få op at stå. Der er fremlagt kopi af en telefax til G6 fra selskabet til belysning af projektet. Af faxen fremgår, at G6 anmodes om at bistå med oplysninger vedrørende en mulig placering af et projekt i Sydeuropa.

Til illustration af selskabets aktiviteter i udlandet i 2000 er endvidere fremlagt kopi af brev fra selskabet til G8 A/S vedrørende ...-projektet. Det er i den forbindelse oplyst, at det var adgangen til projekter som projekter i to Sydeuropæiske lande, der var en forudsætning for, at selskabet kunne foreslå salg af projekterne - som ...-projektet - til potentielle købere.

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens indkomstansættelse for 2000 er forhøjet med i alt 156.694 kr. vedrørende provisioner og honorarer, jf. ligningslovens § 16 A.

I henhold til ligningslovens § 16 A henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, som udbytte. Ændringerne er begrundet med henvisning til ligningslovens § 16 A, idet klageren både var direktør og hovedanpartshaver i selskabet.

Nævnet finder vedrørende det betalte honorar på 32.200 kr., til G6, at der ikke er fremlagt fornøden dokumentation for, at beløbet er betaling for rådgivning vedrørende et projekt i Sydeuropa. Da det således ikke er dokumenteret, at den erlagte ydelse er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten, er beløbet anset for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Med hensyn til konsulentbistand fra H2 finder nævnet ligesom SKAT, at der er foretaget bogføring af konsulenthonorar, 32.000 kr. to gange i selskabets bogføring. Da klageren kun har medtaget "modtaget konsulenthonorar" med 32.000 kr. i den af ham personligt ejede virksomhed i 2000, anses det manglende beløb for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

For så vidt angår manglende dokumentation for 12.000 kr. ifølge konto 50, og 80.494 kr. ifølge konto 54, findes det ikke dokumenteret, at der er tale om en for selskabet fradragsberettiget udgift. Beløbene anses derfor for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 156.694 kr. vedrørende provisioner og honorarer. Subsidiært, at der højst kan ske beskatning med 10.129 kr.

Indledningsvis er det anført, at det ved at sammenholde balancen fra selskabets bogholderi af 14. januar 2003, der svarer til det udarbejdede regnskab, med udskrift af finanskontokort af 4. oktober 2001, som SKAT og skatteankenævnet har lagt til grund for deres afgørelser, fremgår, at det grundlag, som SKAT og skatteankenævnet har truffet afgørelse på, ikke er de selvangivne beløb, men foreløbige posteringer i selskabets bogholderi. Skulle denne systematik have været fulgt til dørs, skulle selskabets omsætning have været nedsat til 782.933,65 kr., svarende til de foreløbige posteringer i finanskontokortet af 4. oktober 2001, men på indtægtssiden har både SKAT og skatteankenævnet - med rette - taget udgangspunkt i den selvangivne omsætning.

At de i regnskabet og balancen af 14. januar 2003 anførte beløb er de beløb, der er anvendt ved selvangivelsen af selskabets indkomst for 2000, understøttes af, at der i selskabets bogføring for 2001 (finanskontokort af 14. januar 2003) foretages nulstilling på kontiene 50 (Vareforbrug -47.460,00), 51 (Varekøb EU -235.164,70), 52 (Varekøb uden for EU -80.494,78) og 53 (Finansstyrelsen -40.000,00).

Det gøres gældende, at det grundlag indkomstansættelsen af klagerens indkomst for indkomståret 2000 skal foretages på, er det for selskabet selvangivne resultat - ikke en foreløbig udskrift fra selskabets bogholderi. SKATs såvel som skatteankenævnets afgørelser bygger derfor på et foreløbigt og forkert grundlag.

Uanset det ikke er muligt at dokumentere omposteringerne af regnskabsposterne fra de foreløbige udskrifter til de selvangivne beløb i regnskabet, gøres det gældende, at i forhold til de selvangivne fradrag for konti 50, 52 og 53 på i alt 167.954,78 kr. er fremlagt dokumentation for afholdte fradragsberettigede udgifter i selskabet med 189.905 kr.

Repræsentanten har fremført følgende bemærkninger til de enkelte poster vedrørende ikke godkendte provisioner og honorar:

For så vidt angår fakturabilag 40.000 kr. vedrørende G1 A/S, har skatteankenævnet i sagsfremstillingen anført, at udgiften vedrører 2001.

Hertil bemærkes, at det er korrekt, at udgiften i den foreløbige udskrift fra bogholderiet fra 4. oktober 2001, jf. bilag 12, var konteret under 2001, men som det fremgår af finanskontokortet for 2001 udskrevet 14. januar 2003 under konto 50, er udgiften ikke medtaget i 2001. Det gøres derfor gældende, at revisor ved de foretagne omposteringer har periodiseret udgiften til 2000 i overensstemmelse med det skatteretlige periodiseringsprincip om pligtpådragelsestidspunktet. Udgiften er derfor en fradragsberettiget udgift for selskabet i indkomståret 2000, og klageren skal derfor ikke beskattes af maskeret udlodning af denne udgift efter ligningslovens § 16 A.

Med hensyn til fakturabilag, G2, på 3.300 kr. Er det anført, at det er ubestridt, at denne udgift er fradragsberettiget for selskabet i indkomståret 2000, hvorfor klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning af denne udgift efter ligningslovens § 16 A.

Vedrørende fakturabilag, G3 ApS, på 73.525 kr. bemærkes, at skatteankenævnet har anført, at udgiften vedrører 2001. Det er korrekt, at udgiften i den foreløbige udskrift fra bogholderiet fra 4. oktober 2001 var konteret under 2001, men som det fremgår af finanskontokortet for 2001 (af 14. januar 2003) under konto 50, er udgiften ikke medtaget i 2001. Det gøres derfor gældende, at revisor ved de foretagne omposteringer har periodiseret udgiften til 2000 i overensstemmelse med det skatteretlige periodiseringsprincip om pligtpådragelsestidspunktet. Selskabets første indkomstår løb fra 1. juli 1999 til 31. december 2000. Udgiften er derfor en fradragsberettiget udgift for selskabet i indkomståret 2000, og klageren skal derfor ikke beskattes af maskeret udlodning af denne udgift efter ligningslovens § 16 A.

Det er ubestridt, at udgift på 880 kr., der fremgår af fakturabilag på 1.000 SEK, er fradragsberettiget for selskabet i indkomståret 2000, hvorfor klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning af denne udgift efter ligningslovens § 16 A.

Angående bogføringsbilag for betaling af 8.000 kr. og 32.000 kr. ved check den 17. november 2000, bemærkes, at udgifterne er trukket på selskabets bankkonto, jf. bilag 25. Som oplyst overfor skatteankenævnet har det været klagerens opfattelse, at betalingen til Finansstyrelsen skete med henblik på at nedbringe hans personlige skatterestance. Betalingerne er sket i henhold til faktura nr. 2000-012 af 5. november 2000 fra H2 til selskabet.

Imidlertid har en gennemgang af registrerede indbetalinger i forhold til klageren vist, at Finansstyrelsen ikke har ladet betalingen indgå på klagerens "skattekonto". Checken var påført SE nr. ..., som tilhørte det nu opløste H1 ApS. Det gøres derfor gældende, uanset klageren har troet, at der var tale om en betaling til Finabsstyrelsen, der var blevet krediteret ham personligt, har dette ikke været tilfældet. Betalingen må derimod være krediteret selskabet.

For så vidt angår betaling af moms på 8.000 kr. til H2, er betalingen indgået hos H2, og klageren har svaret afgift heraf, jf. Landsskatteretten tidligere afgørelse vedrørende H2.

Klageren er ligeledes blevet beskattet af indkomsten på 32.000 kr., jf. den foretagne indkomstansættelse. Det gøres derfor gældende, at der foreligger dokumentation for udgiftens afholdelse - uanset 32.000 kr. af beløbet er tilgået Finansstyrelsen som betaling for selskabet og ikke klagerens personlige skattekonto - og det fastholdes derfor, at der ikke skal ske beskatning af klageren af denne udgift som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Til det af skatteankenævnet anførte om, at der er sket dobbelt fradrag af udgiften bemærkes, at der i de opgjorte fradragne udgifter, jf. regnskabet, ikke er "plads" til et sådant hævdet dobbeltfradrag. Skatteankenævnets fejlagtige antagelse på dette punkt beror på, at det foreløbige kontoudtog fra selskabets bogføring fejlagtigt er lagt til grund for afgørelsen.

Betalingen på 32.000 kr. til G6 plus bankgebyr på 200 kr. er honorar til G6 for hjælp med formidling af kontakter og rådgivning vedrørende et projekt i Sydeuropa, som selskabet i 2000 forsøgte at få op at stå. Der er henvist til den fremlagte telefax til G6, samt til brev fra selskabet til G8 A/S vedrørende ... projektet. Det var som nævnte adgangen til projekter som de to projektet i Sydeuropa, der var en forudsætning for, at selskabet kunne foreslå salg af projekterne - som ...-projektet - til potentielle købere.

Det gøres gældende, at der var tale om en fradragsberettiget driftsomkostning for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller alternativt en fradragsberettiget omkostning vedrørende undersøgelse af nye markeder, jf. ligningslovens § 8 I. Som følge heraf gøres det gældende, at der ikke er tale om maskeret udlodning til klageren efter Ligningslovens § 16 A.

Såfremt Landsskatteretten ikke måtte finde det godtgjort, at der er tale om en fradragsberettiget omkostning for selskabet gøres det gældende, at udgiften ikke desto mindre er afholdt i selskabets interesse og ikke i klagerens interesse, hvorfor der ikke foreligger maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Det gøres sammenfattende gældende, at der på den baggrund ikke er grundlag for at fastholde den foretagne forhøjelse af klagerens indkomst med 156.694 kr.

Subsidiært gøres gældende, at der henset til den fremlagte dokumentation højst kan ske beskatning med 10.129 kr.

Det gøres i øvrigt gældende, at SKAT har anerkendt, at der ikke har været anden indkomst i H2 end honorarindtægten på 45.000 kr. ekskl. moms, samt at Landsskatteretten i den afsluttede sag vedrørende moms af disse honorarer - på linje med SKAT - har anerkendt, at der ikke har været anden omsætning. Det gøres videre gældende, at det må anses for dokumenteret, at aktiviteten med formidling af andele i projekter i H2 fra efteråret 1999 blev videreført i selskabet og ikke i H2. Det forhold, at der først skete afmelding af den personlige virksomhed hos myndighederne i foråret 2001 skyldes, at klageren havde fokus på at få driften i selskabet op at køre og derfor ikke fik foretaget afmeldingen før dette tidspunkt.

For så vidt angår spørgsmålet, om klageren var hovedanpartshaver i 2000 er henvist til, at selskabet er købt som skuffeselskab den 6. december 1999, hvorfor det i sagsfremstillingen vedrørende selskabet anførte om, at klagerens bror skulle have købt anparterne i selskabet den 1. juli 1999, ikke kan være rigtigt. Videre er fremlagt diverse dokumenter, som er senere i tid end sagsfremstillingen vedrørende selskabet, og hvoraf det fremgår, at det af myndighederne er lagt til grund, at klageren var hovedanpartshaver. Det gælder eksempelvis sagsfremstillingen vedrørende momsafgørelse, kontrolrapport, hvori der henvises til retsprotokol fra skifteretten, skatteansættelsen for klageren, tiltalebegæring for overtrædelse af skattekontrolloven, samt sagsfremstilling og ansvarsvurdering.

SKATs udtalelse

SKAT har tilsluttet sig den beløbsmæssige opgørelse vedrørende samtlige punkter i Landsskatterettens kontorindstilling, men stillet sig tvivlende overfor, om klageren var hovedanpartshaver i selskabet i 2000. SKAT har herved henvist til, at klagerens bror ved et møde med den kommunale skatteforvaltning blev nævnt som hovedanpartshaver i selskabet, hvilket blev gentaget i sagsfremstillingen vedrørende selskabets skatteansættelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges på baggrund af sagens oplysninger til grund, at klageren var hovedanpartshaver i selskabet i indkomståret 2000.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1, anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne med undtagelse af friaktier og friandele samt likvidationsprovenu i opløsningsåret, for skattepligtigt udbytte, uanset under hvilken betegnelse eller hvilken form udlodningen finder sted.

Skattepligten omfatter derfor både det almindelige deklarerede udbytte og mere atypiske vederlagsfri fordele, maskeret udbytte.

Det er på baggrund af selskabets bogføringsmateriale ikke muligt at følge alle registreringer til de skattemæssige opgørelser. Bl.a. derfor påhviler det klageren, som har haft rådighed over selskabets midler, at godtgøre, at betalingerne er forretningsmæssigt begrundet og dermed alene betalt i selskabets interesse.

For så vidt angår betalingen af 32.000 kr. til H2 finder retten det på baggrund af bevisførelsen tilstrækkelig godtgjort, at denne vedrører selskabets forhold, således at der ved betalingen heraf ikke er tilflydt klageren nogen personlig fordel. Der er således ikke grundlag for at beskatte beløbet hos klageren som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Retten finder derimod ikke, at det ved det fremlagte materiale og de afgivne forklaringer på tilstrækkelig vis er sandsynliggjort, at beløbet på 12.000 kr., konto 50, henholdsvis beløbet på 80.494 kr., konto 54(52), samt det betalte honorar på 32.200 kr. til G6 udelukkende vedrører selskabets forhold. Disse beløb skal dermed beskattes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten nedsætter herefter skatteansættelsen vedrørende dette punkt med 32.000 kr. til 124.694 kr.

Development fee

Sagens oplysninger

Det fremgår af udskrift af 14. januar 2003 vedrørende balancen i bogføringsbilagene, at selskabet under konto 51 har fradraget 235.164 kr. Det er oplyst, at denne udgiftspost består af to posteringer; et af G9 faktureret beløb, 1.493 kr. (1.688 SEK), samt et af G10 faktureret beløb, 233.672 kr. (30,000 USD), jf. faktura af 20. april 2000, hvoraf fremgår:

"...

Phase 1 in our Eastern Europe project is now finished and as agreed, following documents are now signed: land lease, permission 1-7 including from the Military Head Office, Permission to use forest land, Permit from the Eastern Europe Telecommunications Organization and from the Town planning Authority.

Development Fee in Project Eastern Europe II USD 30,000

..."

Førstnævnte udgift, der angår registrering af et projekt i Sverige, er anerkendt af skatteankenævnet. Repræsentanten har for så vidt angår udgiften på 233.671 kr. forklaret, at der er tale om et development fee til den østeuropæiske underentreprenør, der stod for "fodarbejdet" i processen vedrørende etableringen af Project Østeuropa II i Østeuropa. Fee´et dækkede selskabets adgang til materialet vedrørende projektet, således at dette kunne forevises for interesserede købere, hvoraf eksempelvis kan nævnes G11/G12. Af fremlagt kopi af kassekladde samt kontoudtog vedrørende selskabets konto i F1-Bank fremgår, at et tilsvarende beløb er hævet af klageren og bogført pr. henholdsvis 7. og 10. juni 2000.

Det er oplyst, at selskabet var aktivt på det østeuropæiske marked fra stiftelsen i 1999. I efteråret 1999 var der således undersøgelser i gang vedrørende .... Der er herved henvist til diverse fremlagte dokumenter, herunder en håndskreven skitse, kort over et land i Østeuropa samt diverse tekniske data. Videre er oplyst, at dette projekt dog ikke blev til noget, da der samtidig på baggrund af selskabets forarbejde blev indgået aftale mellem G12 - G13 ApS og G11 ApS om etablering af et projekt ligeledes i Østeuropa til en kontraktsum på 187.000.000 kr. for projektet. Der er henvist til fremlagte kopier af breve og telefax fra G12 til selskabet samt kontrakt mellem G11 A/S og G12 - G13 A/S.

Det er om sidstnævnte forklaret, at det er en rammeaftale på en samlet kontraktsum på 264.000.000 kr. Det var aftalt med Regional Sales Manager KJ fra G13 ApS og Managing Director NC, ligeledes fra G13 ApS, at klagerens selskab skulle have et honorar på 14 mio. kr., når projektet var opført. Til dokumentation herfor er fremlagt mail af 2. april 2009 fra KJ, hvoraf bl.a. fremgår:

"...

Vi havde et samarbejde omkring ... projektet, som var et projekt i Østeuropa. I den forbindelse blev der indgået en kontrakt med G11 om køb af projektet for samlet kr. 264.000.000, hvoraf A og hans selskab H1 ApS skulle have en provision på kr. 14.000.000.

..."

Projektet blev aldrig gennemført i henhold til kontrakten, idet G11-koncernen med hovedaktionæren LK løb ind i alvorlige økonomiske vanskeligheder som følge af investeringer på det amerikanske marked, jf. fremlagt kopi af artikel fra www. ... .

Det er af repræsentanten videre oplyst, at administrerende direktør KE fra G11 ApS efter underskriften af aftalen om gennemførelsen af projektet - men inden G11 koncernen kom i økonomiske vanskeligheder - bad klageren og selskabet om at finde andre projekter i Østeuropa. Et af disse projekter, som selskabet kom i gang med inden G11-koncernens kollaps, var projekt ... II. Det var som et led i dette arbejde, at der blev afholdt development fee på 30.000 USD til den østeuropæiske underentreprenør.

Klageren har ikke mange dokumenter om projektet, da dette materiale er overgået til konkursboet for selskabet. Det har således alene været muligt at fremfinde klagerens håndskrevne notat fra et af de indledende møder med den østeuropæiske underentreprenør, hvoraf fremgår, at der oprindeligt var bedt om en præliminær development fee på 100.000 USD. Der er desuden fremlagt kopi af udgiftsbilag vedrørende rejser til Østeuropa i maj og oktober 2000.

I øvrigt har repræsentanten oplyst, at SKAT i forbindelse med undersøgelsen af den afholdte udgift har konkluderet, at selskabet har betalt G10 for ydelsen, jf. SKATs udtalelse til skatteankenævnet, hvoraf fremgår:

"...

Ad Development fee, kr. 233.671

Vedlagt er bilag P/200, kr. 30.000 USD som er fratrukket selskabets konto 51 (se bilag 9)

Vedlagte kontoudtog (bilag 7) for konto 51 (varekøb EU), dokumenterer at selskabet har fratrukket en udgift på kr. 240.615, jf. bilag P1200. Af teksten fremgår det, at der er tale om 30.000 USD á 802.05. Sammenholdes konto 51 med saldobalancen (bilag 1) er der en difference mellem saldiene. Dette skyldes, at revisor pga. nedbrud på sin computer har rekonstrueret en del af bogføringen.

Konto 51 består herefter af følgende posteringer:

Bilag 495	G9 1.688	1.493,20 kr.
Bilag P/200	30.000 USD a kurs 778,91	233.671,50 kr.
I alt		235.164,70 kr.

De 235.164,70 er fratrukket selskabets regnskab. Dette dokumenterer at beløbet er fratrukket selskabets skattepligtige indkomst.

Ifølge bilag 8 (kontospecifikation for selskabets konto i F1-Bank) fremgår det, at der er hævet kr. 240.615,00 den 21.04.2000, jf. bilag 78 med teksten G10. Der er således tale om betaling for selv samme bilag P/200, jf. konto 51, som er fratrukket med 233.671,50 i selskabets skattepligtige indkomst.

Det summeres, at bilag 78 og bilag P/200 er samme bilag, trods der er anvendt forskellige bilagsnumre i forbindelse med bogføringen, jf. vedlagt bilag 9.

Det er hermed dokumenteret, at selskabet har betalt ydelsen, jf. selskabets bogførte bankkonto i F1-Bank, idet det må antages, at selskabets revisor har foretaget afstemning af banken løbende. (...)

..."

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens indkomstansættelse for 2000 er forhøjet med 233.671 kr., jf. ligningslovens § 16 A.

I henhold til ligningslovens § 16 A henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, som udbytte. Ændringerne er begrundet med henvisning til ligningslovens § 16 A, idet klageren både er direktør og hovedanpartshaver i selskabet.

Med henvisning til ligningslovens § 8 I, stk. 1 og 3, samt gældende praksis godkendes fradrag for udgifter til undersøgelse af nye markeder, uanset om disse udgifter har medført en øget indtjening i selskabet eller ej. Nævnet finder dog ikke, at den fremlagte dokumentation kan begrunde, at det erlagte beløb til development fee kan anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet det af kontoudskrift fra F1-Bank ikke fremgår, hvem der har modtaget betalingen.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 233.671 kr. vedrørende det betalte development fee.

Repræsentanten har henvist til, at selskabet under konto 51 har fradraget 235.164 kr., samt at denne udgiftspost består af to posteringer. Der er således betalt 233.672 kr. til G10 og 1.493 kr. til G9. Sidstnævnte udgift er anerkendt af skatteankenævnet, hvorfor klageren ikke beskattes af maskeret udlodning af denne udgift efter ligningslovens § 16 A.

For så vidt angår udgiften på 233.672 kr., foreligger faktura udstedt til selskabet på 30.000 USD dateret den 21. april 2000. Udgiften er et development fee til den østeuropæiske underentreprenør, der stod for "fodarbejdet" i processen vedrørende Projekt ... II. Et projekt som selskabet på foranledning af G11 ApS´ daværende direktør KE kom i gang med inden G11-koncernens kollaps. Fee´et dækkede selskabets adgang til materialet vedrørende projektet, således at dette kunne forevises for interesserede købere, f.eks. G11/G12. Beløbet er hævet af klageren og bogført pr. 7. og 10. juni 2000.

SKAT har i undersøgelsen af den afholdte udgift konkluderet, at selskabet har betalt G10 for ydelsen, jf. SKATs udtalelse til skatteankenævnet. Det gøres på den baggrund gældende, at Landsskatteretten i afgørelse af sagen må lægge til grund, at selskabet har betalt G10 beløbet på 30.000 USD for development-ydelsen.

Det gøres på den baggrund gældende, at den afholdte udgift/development fee er en driftsomkostning for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, subsidiært, at der er tale om en omkostning til undersøgelse af nye markeder, jf. ligningslovens § 8 I. Det forhold at begge projekter som følge af G11 kollaps ikke blev gennemført, og selskabets udviklingsomkostning/omkostning til undersøgelse af nye markeder dermed ikke førte til en indtægt i selskabet, fører ikke til, at der er tale om udgifter afholdt i hovedaktionærens interesse.

Uanset om Landsskatteretten måtte komme frem til, at den afholdte udgift i forhold til selskabets indkomstansættelse skulle have været anset som fradragsberettiget efter statsskatteloven eller ligningsloven, gøres det i forhold til indkomstansættelsen for klageren gældende, at den af selskabet afholdte udgift til development fee på 233.671 kr. - hvilket er ubestridt - er afholdt i selskabets interesse, hvorfor klageren ikke beskattes af maskeret udlodning af denne udgift efter ligningslovens § 16 A.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1, anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne med undtagelse af friaktier og friandele samt likvidationsprovenu i opløsningsåret, for skattepligtigt udbytte, uanset under hvilken betegnelse eller hvilken form udlodningen finder sted. Skattepligten omfatter derfor både det almindelige deklarerede udbytte og mere atypiske vederlagsfri fordele, maskeret udbytte.

Det er på baggrund af selskabets bogføringsmateriale ikke muligt at følge alle registreringer til de skattemæssige opgørelser. Det påhviler bl.a. derfor klageren, som har haft rådighed over selskabets midler, at godtgøre, at betalingerne er forretningsmæssigt begrundet og dermed alene betalt i selskabets interesse.

Det er ubestridt, at selskabet via hævninger på selskabets konto i F1-Bank samlet har betalt et beløb på 233.671 kr. Efter det oplyste og den for retten fremlagte dokumentation må det anses for tilstrækkelig sandsynliggjort, at beløbet er anvendt i selskabets interesse.

Landsskatteretten nedsætter derfor ansættelsen på dette punkt til 0 kr.

Repræsentationsudgifter

Sagens oplysninger

Der foreligger en række bilag vedrørende udgifter til restaurationsbesøg, i alt 7.145 kr. Det fremgår ikke af bilagene, hvem der har deltaget heri, eller i hvilken anledning udgifterne er afholdt.

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens indkomstansættelse for 2000 er forhøjet med 7.145 kr. vedrørende repræsentationsudgifter, jf. ligningslovens § 16 A.

I henhold til ligningslovens § 16 A henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, som udbytte. Ændringerne er begrundet med henvisning til ligningslovens § 16 A, idet klageren både er direktør og hovedanpartshaver i selskabet.

De enkelte bilag er ikke påført oplysninger om anledning og deltagere, hvorfor det ikke findes dokumenteret, at der er en erhvervsmæssig tilknytning. Udgifterne anses for at være af privat karakter.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 7.145 kr. vedrørende afholdte repræsentationsudgifter.

Der er udelukkende tale om middage og frokoster afholdt i forretningsmæssigt øjemed. Pga. det tidsmæssige forløb siden udgifternes afholdelse er det ikke muligt for klageren at huske, hvem der har deltaget i de pågældende forretningsmiddage. Udgifterne er fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet, jf. statsskattelovens § 6. stk. 1, litra a.

Selvom selskabet ikke måtte opfylde betingelserne for fradrag for de pågældende repræsentationsudgifter, bestrides det, at der er tale om udgifter afholdt i hovedanpartshaverens interesse, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af maskeret udbytte. Bevisbyrden for, at en udgift afholdt af selskabet i realiteten er afholdt i hovedanpartshaverens interesse, hvilket er en forudsætning for beskatning af maskeret udlodning, påhviler SKAT. Det bestrides som nævnt, at SKAT har løftet denne bevisbyrde.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1, anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne med undtagelse af friaktier og friandele samt likvidationsprovenu i opløsningsåret, for skattepligtigt udbytte, uanset under hvilken betegnelse eller hvilken form udlodningen finder sted. Skattepligten omfatter derfor både det almindelige deklarerede udbytte og mere atypiske vederlagsfri fordele, maskeret udbytte.

Det er på baggrund af selskabets bogføringsmateriale ikke muligt at følge alle registreringer til de skattemæssige opgørelser. Det påhviler bl.a. derfor klageren, som har haft rådighed over selskabets midler, at godtgøre, at betalingerne er sket i selskabets interesse.

De afholdte udgifter har karakter af privatudgifter. Det anses på baggrund af sagens oplysninger ikke godtgjort, at udgifterne er afholdt som et led i selskabets drift, hvorfor udgifterne beskattes som maskeret udlodning hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

Rejseudgifter

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at de afholdte udgifter på i alt 30.877 kr. vedrører rejser til Paris og Sydeuropa. Om disse er det oplyst, at klageren og selskabets sekretær, som i rejsedokumenterne omtales som "Mrs. A" i juni 2000 rejste til Sydeuropa, med henblik på at undersøge mulighederne for at etablere et projekt. Der er henvist til telefax til G6 vedrørende belysning at projektet. I oktober 2000 rejste klageren og selskabets sekretær til Paris, hvor der blev afholdt møde med en arabisk kontakt med henblik på at undersøge mulighederne for at indgå i et fremtidigt samarbejde.

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens indkomstansættelse for 2000 er forhøjet med 30.877 kr. vedrørende rejseudgifter, jf. ligningslovens § 16 A.

I henhold til ligningslovens § 16 A henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, som udbytte. Ændringerne er begrundet med henvisning til ligningslovens § 16 A, idet klageren både er direktør og hovedanpartshaver i selskabet.

Klageren har trods opfordring hertil ikke i form af kontrakter, aftaler eller andet materiale kunnet dokumentere, at de afholdte rejseudgifter i Sydeuropa og Paris er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Skatteankenævnet finder derfor, at disse udgifter, må anses at være af privat karakter.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 30.877 kr.

Det gøres overordnet gældende, at bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt i hovedanpartshaverens interesse, påhviler SKAT. Det bestrides overordnet, at udgifterne til forretningsrejserne er afholdt i hovedanpartshaverens interesse.

I juni 2000 rejste klageren og selskabets sekretær således til to lande i Sydeuropa, for at undersøge mulighederne for at etablere et projekt, jf. telefax til G6 vedrørende belysning at projektet, mens de i oktober 2000 rejste til Paris, hvor der blev afholdt møde med en arabisk kontakt med henblik på at undersøge mulighederne for at indgå i et fremtidigt samarbejde.

Det bestrides, at der skulle være tale om maskeret udlodning til klageren, idet der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a eller ligningslovens § 8 I. Det gøres derfor gældende, at klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning af udgiften på 30.877 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1, anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne med undtagelse af friaktier og likvidationsprovenu i opløsningsåret, for skattepligtigt udbytte, uanset under hvilken betegnelse eller hvilken form udlodningen finder sted. Skattepligten omfatter derfor både det almindelige deklarerede udbytte og mere atypiske vederlagsfri fordele, maskeret udbytte.

Det er på baggrund af selskabets bogføringsmateriale ikke muligt, at følge alle registreringer til de skattemæssige opgørelser. Bl.a. derfor påhviler det klageren, som har haft rådighed over selskabets midler, at godtgøre, at betalingerne er sket i selskabets interesse.

På baggrund af sagens oplysninger vurderes det, at rejserne har haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt. Det tiltrædes derfor, at udgifterne beskattes som maskeret udlodning hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Småanskaffelser

Sagens oplysninger

Selskabet blev ved skatteansættelsen af 1. november 2002 nægtet fradrag for udgifter til småanskaffelser med 13.651 kr., idet dette beløb ud af de samlede udgifter til småanskaffelser på 42.536 kr. ansås for private udgifter.

Ved genoptagelsen af skatteansættelsen, jf. SKATs afgørelse af 16. juli 2007, blev klageren alene beskattet af maskeret udlodning med 9.799 kr., selvom det i sagsfremstillingen bemærkedes, at udgifter for i alt 13.651 kr. ansås for private.

Forhøjelsen på 9.799 kr. vedrører ISDN-løsning med 400 kr., køb af printer med 5.999 kr. og udgift til G14 med 3.400 kr. Skatteankenævnet har i sin afgørelse anerkendt, at klageren ikke skal beskattes af udgiften til ISDN-løsningen og køb af printeren, og har nedsat forhøjelsen med 6.399 kr.

Vedrørende udgiften på 3.400 kr. er oplyst, at der er tale om en mellemregning mellem klageren og selskabet, idet klageren den 29. december 2000 betalte et privat køb i G14 med en check på 3.400 kr. trukket på selskabets konto. Af kontoudtog vedrørende selskabets konto i F1-Bank fremgår, at klageren samme dag indsatte 3.400 kr. på selskabets bankkonto til udligning af mellemregningen.

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens indkomstansættelse for 2000 er forhøjet med 7.252 kr., ligningslovens § 16 A.

I henhold til ligningslovens § 16 A henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, som udbytte. Ændringerne er begrundet med henvisning til ligningslovens § 16 A, idet klageren både er direktør og hovedanpartshaver i selskabet.

Ud af selskabets udgifter til mindre småanskaffelser anses udgifter til anskaffelse af printer og ISDN-løsning, 6.399 kr., for fradragsberettiget, mens udgiften til køb af tæppe, 3.400 kr., samt øvrige poster ikke kan anses for at have medvirket til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. Klageren beskattes af maskeret udlodning med 7.252 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2000 vedrørende småanskaffelser nedsættes til 0 kr.

Det gøres gældende, at beløbet skal nedsættes med 3.852 kr. allerede fordi, skatteankenævnet har taget udgangspunkt i et forkert tal, SKAT har således beskattet klageren med maskeret udlodning med 9.799 kr., mens skatteankenævnet har taget udgangspunkt i et beløb på 13.651 kr.

Den resterende del af forhøjelsen, 3.400 kr., består af en mellemregning mellem selskabet og klageren. Klageren betalte den 29. december 2000 et privat køb i G14 med en check på 3.400 kr. trukket på selskabets konto, men indsatte samme dag 3.400 kr. på selskabets bankkonto til udligning af mellemregningen.

Skatteankenævnet har i sit forslag til afgørelse ikke anerkendt, at udlægget på 3.400 kr. er tilbagebetalt samme dag, som det blev foretaget, idet bogføringen på kassekontoen 2550 ikke ses modposteret på anden konto.

Som det fremgår af konto 2560 er udlægget og betalingen posteret på kontoen, hvor kontoen pr. 31. december 2000 er opgjort til 58.417,76 kr.

Skatteankenævnets påstand om den hævdede manglende modpostering tager som andre punkter af afgørelsen sit afsæt i printet fra selskabets bogføring 4. og 8. oktober 2001 og ikke i den endelige og tilrettede resultatopgørelse og balance, der har ligget til grund for selvangivelsen for selskabet. Det gøres derfor gældende, at der er foretaget den fornødne modpostering.

Selv hvis Landsskatteretten måtte komme frem til, at der ikke er sket modpostering, fører en sådan manglende modpostering ikke til, at udlægget er taget til fradrag i selskabet, idet konto 2560 kassekontoen ikke indgår i fradragsposterne. For det andet ville en manglende modpostering ikke have betydning for resultatopgørelsen, idet en sådan fejl alene har betydning for balancen, som kan være opgjort forkert. For det tredje gøres det gældende, at der ved afstemning i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen er taget højde for den oprindeligt manglende modpostering. I balancen i råudkastet fra 4. oktober 2001 er kassen pr. 31.12.2000 opgjort til 7.779,26 kr., mens den i den reviderede balance af 14. januar 2003 er opgjort til 2.303,76 kr., hvorfor der i den reviderede balance er taget højde for bl.a. den manglende modpostering på 3.400 kr. Det fastholdes derfor, at der ikke skal ske beskatning som maskeret udlodning af det tilbagebetalte udlæg/ mellemregning på 3.400 kr. efter ligningslovens § 16 A.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1, anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne med undtagelse af friaktier og friandele samt likvidationsprovenu i opløsningsåret, for skattepligtigt udbytte, uanset under hvilken betegnelse eller hvilken form udlodningen finder sted. Skattepligten omfatter derfor både det almindelige deklarerede udbytte og mere atypiske vederlagsfri fordele, maskeret udbytte.

Da det på baggrund af selskabets bogføringsmateriale ikke er muligt at følge alle registreringer til de skattemæssige opgørelser, påhviler det klageren, som har haft rådighed over selskabets midler, at godtgøre, at betalingerne er sket i selskabets interesse.

Landsskatteretten bemærker, at ligningsmyndigheden såvel ved den ordinære skatteansættelse som ved skatteansættelsen foranlediget af genoptagelsen har lagt til grund, at udgifter for i alt 13.651 kr. var private. At forhøjelsen som følge af genoptagelsen alene var på 9.799 kr. må således bero på en fejl, som skatteankenævnet har været berettiget til at ændre, da punktet blev påklaget til nævnet. Retten finder derfor ikke anledning til at tilsidesætte nævnets afgørelse på dette punkt.

For så vidt angår selskabets betaling på 3.400 kr. findes det ved de fremlagte oplysninger godtgjort, at der var tale om et udlæg, som i umiddelbar tidsmæssig tilknytning hertil blev tilbagebetalt af klageren.

Landsskatteretten nedsætter herefter klagerens aktieindkomst vedrørende dette punkt med 3.400 kr. til 3.852 kr.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

Udgifter til sagkyndig bistand

Landsskatteretten skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 56, jf. § 52, afgive en udtalelse om, hvorvidt der er givet "fuldt medhold eller medhold i overvejende grad" til brug ved myndighedernes afgørelse af, om der kan gives fuld omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Udtalelsen afgives af en kontorchef. Medholdsvurderingen er vejledende. Endelig afgørelse træffes af de regionale skattecentre, hvortil ansøgning skal indsendes.

Der afgives følgende udtalelse:

Resultatet af sagen kan anses for "medhold i overvejende grad". Dette begrundes med, at ansættelsen er nedsat med mere end 50 pct. af den påklagede forhøjelse.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han var direktør og hovedanpartshaver i H1 ApS. Man bogførte ikke selv i selskabet. Bogføringsbilag blev løbende lagt i en skuffe og med mellemrum i en plastpose bragt til revisor.

Oprindeligt havde man efter en lille rubrikannonce kontraheret med en meget veltalende mand. Der begyndte at komme rykker breve fra myndighederne. Revisor udførte således ikke opgaven. Man måtte søge advokatbistand for få materialet udleveret.

Man fik derpå kontakt med vidnet, revisor LB. Denne foretog derpå enten selv eller ved en ansat bogføringen. Selv så han intet materiale før, han fik regnskabet til underskrift.

Sagsøger har således ikke før under sagen set bilagene, der viser råbalancer. Han har således heller ikke set de rettelser, der er foretaget. Materialet herom er gået tabt. Revisor LB havde bl.a. et EDB nedbrud.

Bilag 15 er en faktura. En privat købte en ... til sig selv, og fik sig forhandlet til et formidlingshonorar til sit selskab.

Bilag 22 er to provisioner, som man måtte betale til et selskab i slutningen af 1999.

I slutningen af 2009 [?.red.SKAT] var selskabet G11 interesseret i projekter i udlandet. Sagsøger havde indtil dette tidspunkt alene formidlet projekter, der var i drift. Fortjeneste på udvikling af projekter var større. Sådanne var således mere interessante.

På daværende tidspunkt kunne der opnås et EU-tilskud på 40 %. Alene 60 % af investeringerne skulle således kunne forrentes. Sagsøger forsøgte derfor at skabe et netværk i udlandet.

Sagsøger fik i denne forbindelse kontakt til G6 i Sydeuropa. Den pågældende var både hotelejer og borgmester og gav udtryk for, at han ville kunne skabe et flertal på 75 % af stemmerne til et projekt. Der blev arrangeret møde i ...2 og der blev beset egnede arealer.

Sagsøger holdt også sammen med sin daværende veninde noget ferie i Sydeuropa. Det var således en kombineret ferie - forretningsrejse. Veninden var delvist ansat af selskabet. Der var ikke tale om, at der blev købt smykker til veninden. Det er rigtigt, at hotelejeren havde en juvelerforretning.

De 32.000,00 kr. er anvendt som betaling for sydeuropæerens medvirken. I den forbindelse fik sagsøger et par gratis middage.

Nogle store europæiske firmaer kom ind på det pågældende marked, og det lykkedes således ikke for sagsøgers selskab.

Sagsøger har ikke selv haft finanskontokort. Han mener revisor beholdt bilagene.

LB har som vidne forklaret, at han var revisor for selskabet. Han modtog bilag, som han systematiserede og derpå bogførte. Materialet var typisk for en igangsætter, der havde travlt med sine forretninger. Bilagene var således ikke ordnet. Det var selskabets første regnskabsår.

Vidnet har ikke længere konkret erindring om forholdene. Han kan således ikke huske, at hans harddisk skulle være gået itu. Når han har skrevet det i et brev til SKAT den 19. februar 2002 (bilag 24), er det rigtigt.

Efter vidnets opfattelse var regnskabet retvisende. Inden udarbejdelsen af dette var der sædvanlige rettelser og efterposteringer. Vidnet brugte et regneark til dette. Han kan ikke forstå, at sagsøgte ikke har fået kopi af det. Det var en harddisk med bogføring, der var gået ned. Der må være mere bogføringsmateriale end det fremlagte.

Bilag 23 er en kontospecifikation, bilag 14 en råbalance.

Fakturaen af 1. november 1999 fra G3 ApS (bilag 22) skulle naturligvis med i regnskabet for selskabets første år. Selskabet var først stiftet i 1999.

Af kontospecifikationen (bilag 23) fremgår, at beløbet skal være bogført den 1. januar 2011 [2001.red.SKAT]. Det er antagelig en af rettelserne. Der må være mere bogføringsmateriale.

Når Finanskontokortet for perioden 01-01-00 - 31-12-02 er dateret den 14. januar, skyldes det, at det er denne dag, det er udskrevet. Der kan være rettet fejl, inden regnskabet for det første driftsår blev udarbejdet.

Forevist bilag A, der er en meddelelse om en bankoverførsel af 13. juni 2000 på 32.000 dkr. til G6 vedrørende "payment", forklarer vidnet, at han erindrer, at bilaget var fremme under drøftelserne hos SKAT. Vidnet erindrer svagt, at der var tale om nogle forhandlinger med en sydeuropæer, der var interesseret i at komme med i projektet. Vidnet ville have godkendt bilaget som en udgift under provisioner.

Vidnet erindrer ikke, at der skulle have været vanskeligheder med at få udleveret bilag fra en revisor.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort gældende:

"...

Sagsfremstilling

Landsskatteretten kendelse af 31. marts 2010, jf. bilag 1, er indbragt til prøvelse for byretten.

A var i indkomståret 2000 direktør og hovedanpartshaver i H1 ApS, der drev virksomhed med udvikling og formidling af ...-projekter. Selskabets første indkomstår løb fra stiftelse 1. juli 1999 til 31. december 2000. Der er for denne indkomstperiode foretaget forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst, jf. bilag 2. Da selskabet på ansættelsestidspunktet var under tvangsopløsning med efterfølgende konkurs, er SKATs afgørelse over H1 ApS indkomstansættelse ikke påklaget. SKAT spejlede afgørelsen for selskabet på As forhold og forhøjede i det store og hele A´s skattepligtige indkomst tilsvarende selskabet for indkomståret 2000 - blot som maskeret udlodning, jf. bilag 3.

Skatteankenævnet afgjorde ved afgørelse af 7. november 2006, at A´s indkomstansættelse for indkomståret 2000 skulle genoptages ekstraordinært. Som følge heraf anmode SKAT ved brev af 27. november 2006 om, at der indsendtes behørig selvangivelse. Ved brev af 15. december 2006 indsendte A ændringer til skatteansættelsen, jf. bilag 4. Af disse ændringer har SKAT accepteret alle de foreslåede ændringer bortset fra punktet om, maskeret udlodning fra selskabet H1 ApS med kr. 699.431, jf. bilag 5-8, jf. bilag 9-11.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse nedsat den foretagne forhøjelse til 442.544 kr., jf. bilag 12.

Landsskatteretten nedsatte yderligere den foretagne forhøjelse til 166.568 kr. Af dette beløb påklages forhøjelsen vedrørende driftsomkostninger, der er underkendt for H1 ApS, som Landsretten nedsatte til 124.694 kr. Ansættelsespunktet vedrører underkendelse af H1 ApS selvangivne omkostninger til provisioner og honorarer, som i stedet anses som tilgået A som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Selskabets selvangivne driftsomkostninger til provisioner og honorarer udgjorde i selskabets første regnskabsperiode (2000) 403.119 kr., jf. bilag 13, side 7. Fradragene fremkommer fra følgende bogføringskonti som specificeret i kontospecifikation, jf. bilag 14:

50 Vareforbrug	47.460,00
51 Varekøb EU	35.164,70
52 Varekøb ikke EU	0
53 Finansstyrelsen	40.000,00
54 Konsulentydelser	80.494,78
Vareforbrug i alt	403.119,48

Landsskatteretten fandt det godtgjort, at A ikke skulle beskattes af maskeret udlodning af udgifterne omfattet af kontiene 51 og 53 og for så vidt angår konto 50 af 3.300 kr. Den resterende del af forhøjelsen af A´s indkomst vedrører derfor følgende selvangivne fradrag for H1 ApS:

50 Vareforbrug	44.160,00
54 Konsulentydelser	80.494.78
Restforhøjelse	124.654,78

Landsskatteretten når godt nok til et restbeløb på 124.694 kr., og derved foretages der forhøjelse af indkomsten med 40 kr. mere end selskabet har foretaget fradrag for.

Det har på baggrund af sagsbehandlingen for skatteankenævnet og Landsskatteretten - efter det beroende af selskabets bogføringsmateriale blev udleveret af SKAT - været muligt at dokumentere nogle af de underliggende udgiftsposter, der har ført til dette beløb. Dette vil der blive redegjort for i det følgende.

Ad konto 50 selvangivet driftsomkostning med 47.460 kr.:

Der er selvangivet driftsomkostninger vedrørende vareforbrug med 47.460 kr. i 2000. Det har været muligt at fremskaffe følgende dokumentation vedrørende denne konto:

Bilag 15	167 G1 A/S	40.000 kr.
Bilag 16	731 G2	3.300 kr.
I alt		43.300 kr.

H1 ApS formidlede i 1999 et projekt fra G7 AB til PC, jf. bilag 17. H1 ApS modtog i 2000 honorar for formidlingen på 400.000 SEK, jf. bilag 18. Denne indtægt er indtægtsført i H1 ApS, jf. bilag 12, side 3ø (SAN afgørelse), jf. bilag 19, jf. bilag 13. Det var aftalt, at såfremt formidlingen kom på plads til den rette pris, skulle G1 have andel i formidlingshonoraret med 40.000 kr. ex. moms. Det er dette beløb, der er indeholdt i bilag 15. Køberen har anerkendt, at beløbet på 40.000 kr. ex. moms er modtaget, jf. bilag 20.

Udgiften på 3.300 kr. til G2 er en oversættelsesopgave, som H1 ApS fik udført. Det har under hele klagebehandlingen været ubestridt, at denne udgift er en fradragsberettiget omkostning for H1 ApS.

Ad Konto 54 - selvangivet driftsomkostning med 80.494 kr.:

Der er selvangivet driftsomkostninger vedrørende vareforbrug 80.494 kr. i 2000. Det har været muligt at fremskaffe følgende dokumentation vedrørende denne konto:

Bilag 712	(bilag 21) 1.000 SEK	820 kr.
Bilag 2000-	(bilag 22) G3	73.525 kr.
I alt		74.345 kr.

Udgiften på 1.000 SEK er afholdt af H1 ApS til de svenske skattemyndigheder og vedrører en "Förseningsavgift" vedrørende en forsinket betaling i forbindelse med etablering af et projekt. Der foreligger fakturabilag dateret 25. oktober 2000 på 1.000 SEK/ 880 kr., jf. bilag 21.

Det har under hele klagebehandlingen været ubestridt, at denne udgift er en fradragsberettiget omkostning for H1 ApS.

I forbindelse med etablering/ formidling af projekterne .... og ... (begge i Sverige) havde H1 ApS´ samarbejdspartner G3 ApS krav på 73.525 kr. ex. moms af andelen af de opnåede provisioner. Kravet er specificeret af G3 ApS i faktura 99/2000-7 af 1. november 1999, jf. bilag 22. Den afholdte honoraromkostning på 73.525 kr. var derfor en fradragsberettiget driftsomkostning for H1 ApS i selskabets første indkomstår (1. juli 1999 - 31. december 2000).

-oOo-

Skattemyndighederne har i sagsbehandlingen ikke taget udgangspunkt i de selvangivne fradrag opdelt i konto 50 og 54 således som det fremgår af kontospecifikationen af 8. oktober 2001, jf. bilag 14, jf. årsregnskabet i bilag 13. SKAT har derimod taget udgangspunkt i udskrift fra i selskabets bogholderi af 4. oktober 2001, jf. bilag 23. I denne foreløbige kontospecifikation var der tale om følgende hovedposter:

50 Vareforbrug	35.460,00
51 Varekøb EU	242.108,20
53 Finansstyrelsen	40.000.00
I alt	317.568,20

Revisor har foretaget efterposteringer ifht. den foreløbige kassekladde. Revisor har om efterpostering, der førte til den samlede selvangivne "vareforbrugspost" på 403.119 kr. til SKAT oplyst, at disse efterposteringerne er indarbejdet i regnskabet for 2000, jf. bilag 2, side 5, mf. Efterposteringerne, herunder omkonteringerne, der førte til den endelige bogføring, som har ligget til grund for selskabets regnskab og selvangivelse af bl.a. fradraget for udgifter til "Provisioner og honorarer m.v." med 403.119,48 kr., er som oplyst af selskabets daværende revisor gået tabt, jf. bilag 2, jf. bilag 24.

Efterposteringerne (nettobevægelser) kan dog udledes ved at sammenholde bilag 14 med bilag 23.

Posteringerne af 8. oktober 2001 er i bogholderisystemet omkonteret for så vidt angår nummereringen af kontiene, således at de fremstår med følgende nummerering i den endelige kontospecifikation i bilag 25 og balance i bilag 26:

50 Vareforbrug	47.460,00
51 Varekøb EU	235.164,70
52 Varekøb uden for EU	80.494,78
53 Finansstyrelsen	40.000,00
Vareforbrug i alt	403.119,48

Som det fremgår af udskriften af kontiene af 14. januar 2003 i bilag 25 er det de i bilag 14 anførte posteringer på de respektive underkonti, der er nulstillet i det interne bogholderi og dermed de posteringer, der er lagt til grund for regnskab og selvangivelse for selskabet.

Havde selskabet haft mulighed for at påklage skattemyndighedernes afgørelse, ville selskabet have fremlagt dokumentation for de afholdte og fradragne udgifter, ligesom sagsøgeren har gjort ved stævningen i nærværende sag. I det omfang skatteankenævnet, Landsskatteretten eller domstolene måtte finde de afholdte og fradragne udgifter for dokumenteret ville selskabets indkomst blive nedsat med disse beløb. Som afledt refleksvirkning ville forhøjelserne af A´s indkomst skulle nedsættes parallelt.

Det groteske i situationen eksemplificeres meget godt i ankenævnets afgørelse i bilag 12, side 4, hvor forhøjelsen af selskabets indkomst med 12.000 kr. vedrørende konto nr. 50 i den midlertidige bogføring opgøres som et residualbeløb - ikke som en egentlig udgiftspost, der afspejler sig i de selvangivne driftsomkostninger.

Skatteministeriet har argumenteret for, at de bilag, der er fremlagt af sagsøgeren ikke vedrører de forhøjelser af selskabet, som har ført til forhøjelsen af A´s indkomst som maskeret udlodning.

Regnskabet i bilag 13, som svarer til de af H1 ApS selvangivne oplysninger, er fremlagt en i kopi, der hidrørte fra skattemyndighederne. Således er det også skattemyndighedernes påtegninger ud for de enkelte poster i regnskabet. Der er sat v eller noteret kontonumre som "konto 50+51+52+53" ud for "provisioner og honorarer m.v." eller - ud for f.eks. de underkendte rejseomkostninger i specifikationerne. Skattemyndighederne har derfor fra ligningen af regnskabet været bekendt med, at der ikke fandtes en konto 54 og uagtet dette underkendt fradrag for konto 54 med manglende bilag på 80.494 kr.

Skatteministeriet har i duplikken side 2 nederst forklaret hvordan beløbet på 12.000 kr. fremkommer. Det forklares her, at der er selvangivet et beløb på 47.460 kr. under konto 50. Ud af de 47.460 kr. mener Skatteministeriet at der er fremlagt dokumentation for 35.460 kr., svarende til 820 kr., jf. bilag 21, 32.000 kr. bogføringsbilag 2000-, H2, og 2.640 kr., jf. bilag 16. Det er sagsøgerens opfattelse, at der er fremlagt dokumentation for 43.300 kr. af det selvangivne fradrag på 47.640 kr.

Det skal om posten H2 med bogføringsbilags betegnelse 2000 på 32.000 kr. anføres, at der som også nævnt af Skatteankenævnet i bilag 12, sagsfremstillingen side 4, 3. sidste afsnit, er tale om samme postering der indgår i konto 54 i bilag 14 vedrørende Finansstyrelsen. Bogføringsbilag 2000- er fremlagt som bilag 28 og de tilhørende checkgennemslag som bilag 29 og 30. Som det fremgår af Landskatterettens kendelse er A indkomst yderligere nedsat med 32.000 kr. på dette punkt ifht. konto 53. Dette viser med al tydelighed, at der ikke er overensstemmelse mellem den foreløbige kassekladde, som SKAT har bygget sin afgørelse i bilag 2 op på. Trækkes de 32.000 kr. ud er der - som anført i stævningen - kan den afholdte udgift på 40.000 kr. i bilag 15 indeholdes i den selvangivne udgiftspost for konto 50.

For så vidt angår de selvangivne poster under konto 51 med 235.164,70 kr. og konto 53 med 40.000 kr. er der efter Landsskatterettens kendelse enighed om, at A ikke skal beskattes af disse beløb.

For så vidt angår konto 51 - Varekøb EU - er der for ankenævnet og Landsskatteretten fremlagt dokumentation for selskabets afholdelse af 235.164,70 kr., som er anerkendt af skatteankenævnet med 1.493,20 kr. og Landsskatteretten med 233.671,50 kr., i alt 235.154,70 kr. Heroverfor udestår ikke desto mindre den oprindeligt foretagne forhøjelse af H1 ApS´ indkomst med 32.200 kr. vedrørende konto 51 om varekøb i EU - den konto 51, som Landsskatteretten endeligt har gjort op med, at der ikke skal ske beskatning af maskeret udlodning i forhold til.

Herefter udestår alene det selvangivne beløb på 80.494,78 kr. under konto 52, hvor sagsøgeren har godtgjort, at selskabet havde ret til fradrag for 74.345 kr.

Dette må betyde, at der er for så vidt angår konto 52 og den foretagne forhøjelse på 80.494 kr. er enighed om at forhøjelsen er foretaget ud fra det af selskabet selvangivne fradrag på dette punkt. Uenigheden på dette punkt består i, hvorvidt sagsøgeren kan godtgøre, at det selvangivne fradrag er en udgift, der er afholdt.

Anbringender

Bevisbyrden for, at sagsøgeren har modtaget midler fra H1 ApS eller at selskabet har foretaget betalinger i hans interesse, som skal føre til, at sagsøgeren kan beskattes af sådanne betalinger som maskeret udlodninger, påhviler skattemyndighederne/Skatteministeriet.

For så vidt angår de af skattemyndighederne foretagen forhøjelser af H1 ApS´ indkomst for selskabet 1. indkomstår gøres det gældende, at det forhold at skattemyndighederne ikke har truffet afgørelse ud fra selskabets regnskab eller selvangivelse, men ud fra den foreløbige bogføringskladde, kan ikke føre til, at A ikke nu kan føre beviset for selskabets selvangivne fradrag og som konsekvens dermed også modbevis for den hævdede maskerede udlodning.

Det bestrides overordnet, at Skatteministeriet har godtgjort, at sagsøgeren har modtaget midler fra H1 ApS eller at selskabet har foretaget betalinger i hans interesse. Der er derfor intet grundlag, at beskatte A som maskeret udlodning af.

Til støtte for sagsøgerens påstand gøres det videre overordnet gældende, at der er fremlagt dokumentation for 117.645 kr. af H1 ApS´ selvangivne fradrag ud af den foretagne forhøjelse med 124.694 kr. hvorfor den foretagne forhøjelse af A´s indkomst for indkomståret 2000 for maskeret udlodning allerede af den grund skal nedsættes med dette beløb.

Skal der ske en prøvelse af om selskabets forhold i dette indkomstår kan føre til en forhøjelse af A´s indkomst i indkomståret 2000 gøres det gældende, at denne prøvelse må foretages ud fra selskabets endelige regnskab og de deri selvangivne fradrag.

Det gøres gældende, at da A kan godtgøre, at selskabet skulle have haft fradrag for de selvangivne udgifter på konto 50 til vareforbrug med 44.160 kr. og udgifterne på konto 54 til konsulentydelser med 80.494,78 kr. skal den af hans indkomst foretagne forhøjelse for indkomståret 2000 nedsættes med samme beløb.

Til det af ankenævnet i bilag 12, sagsfremstillingen side 4 anførte om periodisering af udgifterne til Konsulentbistand (bilag 15) og på 73.345 kr. til G3 ApS (bilag 22) gøres det gældende, at der er tale om en driftsomkostning, der skatteretligt vedrører indkomståret 2000. Det er korrekt, at udgiften i den foreløbige udskrift fra bogholderiet fra 4. oktober 2001, jf. bilag 23, var konteret under 2001, men som det fremgår af finanskontokortet for 2001, jf. bilag 25, under konto 50, er udgiften ikke medtaget i 2001. Det gøres derfor gældende, at revisor ved de foretagne omposteringer, har periodiseret udgiften til 2000 i overensstemmelse med det skatteretlige periodiseringsprincip om pligtpådragelsestidspunktet. Selskabets 1. indkomstår løb fra 1. juli 1999 til 31. december 2000. Udgiften er derfor en fradragsberettiget udgift for H1 ApS i indkomståret 2000.

Ad konto 50 - selvangivet driftsomkostninger med 47.460 kr.

Beløbet i bilag 15 på 40.000 kr. ex. moms er fradragsberettiget for H1 ApS, hvorfor det allerede af den grund ikke kan være maskeret udlodning til A for indkomståret 2000.

Udgiften på 3.300 kr. til G2 er en oversættelsesopgave, som H1 ApS fik udført. Det har under hele klagebehandlingen været ubestridt, at denne udgift er en fradragsberettiget omkostning for H1 ApS.

Det gøres gældende, at såfremt de som bilag 15 og 16 fremlagte bilag var blevet fremlagt for SKAT skulle udgiften 43.300 kr. anses som fradragsberettiget for selskabet med nedsættelse af forhøjelsen med 43.300 kr. til følge. Om periodiseringen af udgiften på 40.000 kr. fastholdes det, at revisor i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen har omposteret beløbet til 2000. Dette underbygges for det første af, at udgiften efter de skatteretlige periodiseringsregler vedrører selskabets indkomstår 2000, da fakturaen er dateret 27. juni 2000, jf. bilag 15, og dels da beløbet ikke indgår for 2001, jf. bilag 25. På baggrund heraf gøres det gældende, at det er godtgjort, at der er afholdt udgifter med 43.300 kr. ud af det selvangivne fradrag på 47.460 kr. på konto 50. Og den foretagne forhøjelse vedrørende konto 50 skal derfor nedsættes til 4.160 kr., idet det gøres gældende, at det hermed er godtgjort at der ikke er tilgået A midler eller anden økonomisk fordel - hverken direkte eller indirekte - for den del af de fradragsberettigede driftsomkostninger vedrørende varekøb på konto 50 med 43.300 kr. der er fremlagt dokumentation for, og der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning heraf efter ligningslovens § 16A, jf. SKM2008.85.HR modsætningsvis. Bevisbyrden for, at dette beløb herefter skal anses som maskeret udlodning til A, påhviler Skatteministeriet.

Ad konto 54 - selvangivet driftsomkostninger med 80.494 kr.

Udgiften på 1.000 SEK er afholdt af H1 ApS til de svenske skattemyndigheder og vedrører en "Förseningsavgift" vedrørende en forsinket betaling i forbindelse med etablering af et projekt. Der foreligger fakturabilag dateret 25. oktober 2000 på 1.000 SEK/880 kr., jf. bilag 21. Det har under hele klagebehandlingen været ubestridt, at denne udgift er en fradragsberettiget omkostning for H1 ApS.

I forbindelse med etablering/ formidling af projekterne .... og ... (begge i Sverige) havde H1 ApS´ samarbejdspartner G3 ApS krav på 73.525 kr. ex. moms af andelen af de opnåede provisioner. Kravet er specificeret af G3 ApS i faktura 99/2000-7 af 1. november 1999, jf. bilag 22. Det gøres gældende, at såfremt de som bilag 21 og 22 fremlagte bilag var blevet fremlagt for SKAT skulle udgiften 74.345 kr. anses som fradragsberettiget for selskabet med nedsættelse af forhøjelsen med 74.345 kr. til følge. Om periodiseringen af udgiften på 73.345 kr. fastholdes det, at revisor i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen har omposteret beløbet til 2000. Dette underbygges for det første af, at udgiften efter de skatteretlige periodiseringsregler vedrører selskabets indkomstår 2000, da fakturaen er dateret 1. november 1999, jf. bilag 22, og dels da beløbet ikke indgår for 2001, jf. bilag 25.

Den afholdte honoraromkostning på 73.525 kr. var derfor en fradragsberettiget driftsomkostning for H1 ApS i selskabets første indkomstår (1. juli 1999 - 31. december 2000), der blev selvangivet med 80.494 kr. under konto 54. Det gøres som følge heraf gældende, at beløbet allerede af den grund ikke kan være maskeret udlodning til A for indkomståret 2000.

Det gøres gældende, at det hermed er godtgjort at der ikke er tilgået A midler eller anden økonomisk fordel - hverken direkte eller indirekte - for den del af de fradragsberettigede driftsomkostninger vedrørende konto 52 med de 73.345 kr. der er fremlagt dokumentation for, og der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning heraf efter ligningslovens § 16A, jf. SKM2008.85.HR modsætningsvis. Bevisbyrden for, at dette beløb herefter skal anses som maskeret udlodning til A, påhviler Skatteministeriet.

Det gøres yderligere ex tuto gældende, at da fakturaen i bilag 22 er dateret 1. november 1999, kan udgiften - såfremt retten måtte finde det godtgjort, at der er tale om maskeret udlodning - som følge af de almindelige skatteretlige periodiseringsprincipper ikke henføres til indkomståret 2000 for A. Der kan derfor heller ikke af denne grund ske beskatning af A for maskeret udlodning af betalingen til G3 ApS på 73.525 kr. i indkomståret 2000.

Ad bilag A

Det som bilag A fremlagte bilag ses efter bogføringen ikke at omhandle de konti, der indgår i den foreløbige bogføring eller de udgifter, der er omtvistet i det endelige regnskab og derfor heller ikke indgår i nærværende sags prøvelse. Det gøres gældende, at påtegningen "konto 51", må være påført af skattemyndighederne.

Måtte retten finde, at udgiften skal indgå i prøvelsen af Landsskatterettens kendelse gøres det gældende, at der var tale om en fradragsberettiget driftsomkostning for H1 ApS, jf. statsskattelovens § 6 A eller alternativt en fradragsberettiget omkostning vedrørende undersøgelse af nye markeder, jf. ligningslovens § 8 I. Som følge heraf gøres det gældende, at der ikke er tale om maskeret udlodning til A efter Ligningslovens § 16 A.

Der er tale om en betaling på 32.000 kr. til G6 plus bankgebyr på 200 kr., jf. bilag A. Der er tale om et honorar til G6 for hjælp med formidling af kontakter og rådgivning vedrørende et projekt i Sydeuropa, som H1 ApS i 2000 forsøgte at få op og stå. Der henvises til bilag 31. Da G6 var "bykongen" på stedet, gik tilladelser til større projekter, så som etablering af projektet igennem ham.

Til illustration af H1 ApS aktiviteter i udlandet i 2000 er som bilag 32 fremlagt kopi af brev fra H1 ApS til G8 A/S vedrørende ... projektet. Det var adgangen til projekter som de to projekter i Sydeuropa, der var en forudsætning for, at H1 ApS kunne foreslå salg af projekterne - som ...-projektet - til potentielle købere. Projektet i Sydeuropa svarer til de projekter i Sverige og Østeuropa, som H1 ApS deltog i, hvor der er givet fradrag for tilsvarende development-fees uden projekterne blev realiserede, jf. bilag 1, side 15.

Såfremt retten ikke måtte finde det godtgjort, at der er tale om en fradragsberettiget omkostning for H1 ApS gøres det gældende, at udgiften ikke desto mindre er afholdt i selskabets interesse og ikke i A´s interesse, hvorfor der ikke foreligger maskeret udlodning efter ligningslovens § 16A.

-oOo-

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde det påkrævet, at sagen hjemvises til fornyet behandling.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort gældende:

"...

Sagsfremstilling

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, som hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS med rette er blevet udlodningsbeskattet i indkomståret 2000.

A har været direktør og hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS. Selskabets aktivitet bestod i planlægning og salg af projekter. Ved dekret af 13. februar 2003 er selskabet taget under konkursbehandling.

Ved Landsskatterettens kendelse af 31. marts 2010 (sagens bilag 1) er en række udgifter afholdt af H1 ApS anset for at være maskeret udlodning til A.

Af de udgifter, som Landsskatteretten har taget stilling til, ønsker A alene udgifter til "provisioner og honorarer" prøvet under nærværende sag. Med hensyn til oplysninger om dette punkt henvises til Landsskatterettens kendelse, side 4-8 (bilag 1).

H1 har i regnskabet for 2000 udgiftsført i alt kr. 403.119,- vedrørende provisioner og honorarer, jf. bilag 13, side 7.

A´s indkomst vedrørende indkomståret 2000 er ved Landsskatterettens kendelse forhøjet med kr. 124.694,-, da nogle af udgifterne til provisioner og honorarer afholdt af H1 ApS ikke er anerkendt som fradragsberettigede i selskabet og dermed er anset for maskeret udlodning til A.

Forhøjelsen af A´s skatteansættelse med kr. 124.694,- (12.000 kr. + 32.200 kr. + 80.494 kr.) fremkommer således:

Vedrørende selskabets bogføringskonto 50 (vareforbrug) har Landsskatteretten vurderet, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om en for selskabet fradragsberettiget udgift for så vidt angår kr. 12.000,-.

Beløbet på de 12.000,- kr. kan yderligere specificeres som følger:

De bogførte poster på bogføringskonto 50 i indkomståret 2000 er, jf. udskrift dateret den 4. oktober 2001 fra "Finans kontokort" i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001 (bilag 23):

1. januar 2000		Startsaldo		0,00 kr.
25. oktober 2000	bilag 712	1.000 SEK		820,00 kr.
5. november 2000	bilag 2000	Finansstyrelsen	moms 8.000 kr.	32.000,00 kr.
17. november 2000	bilag 731	Oversættelse	moms 660 kr.	2.640,00 kr.
I alt				35.460,00 kr.

De bilag, der er bogført på bogføringskonto 50 med bilagsangivelserne 712 og 731, er under denne sag fremlagt som bilag 21 og 16.

Af udskrift dateret den 14. januar 2003 for "finanskonto kort" i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2002 (bilag 25), fremgår det imidlertid, at saldoen for bogføringskonto 50 pr. 31. december 2000 var på 47.460 kr., hvilket ligeledes fremgår af bilag 14 (balance for 01-01-00..31-12-00). På udskriften af finanskontokortet fra 14. januar 2003 (bilag 25) kan de bogførte poster imidlertid ikke ses. Det har således ikke været muligt for SKAT ud fra finanskontokortet fra januar 2003 (bilag 25) at se, hvordan det selvangivne fradrag fremkommer. Det skyldes efter det oplyste, at revisors anlæg er brudt sammen, og at revisor derfor har måttet rekonstruere dele af bogføringen, jf. bilag 24. Der er dermed en difference på 12.000 kr. mellem saldoen på bogføringskontoen ultimo indkomståret (47.460 kr.), hvilket beløb er selvangivet som fradrag, og de bogførte poster i indkomståret (35.460 kr.), som er anerkendt som fradragsberettigede i selskabet. Disse yderligere udgifter på 12.000 kr., som der ikke forefindes bilagsangivelse/materiale for, er A anset som skattepligtig af.

Vedrørende selskabets bogføringskonto 51 (varekøb EU) har Landsskatteretten vurderet, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om en for selskabet fradragsberettiget udgift for så vidt angår et beløb på kr. 32.200,-, idet det ikke er dokumenteret, at der er tale om en udgift, som udelukkende vedrører selskabets forhold. Efter det af selskabet oplyste, er der tale om et honorar til G6 for hjælp med formidling af kontakter og rådgivning vedrørende et projekt, som selskabet i år 2000 forsøgte at afsætte i Sydeuropa. Bogføringsbilaget er fremlagt som sagens bilag A og er fundet i bilagsmappen vedrørende konto 51, jf. SKATs sagsfremstilling (bilag 2, sagsfremstillingen side 7).

Vedrørende selskabets bogføringskonto 54 (52) (Varekøb uden for EU/konsulentydelse) har Landsskatteretten vurderet, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om en for selskabet fradragsberettiget udgift for så vidt angår et beløb på kr. 80.494,-. Der foreligger ingen bilag vedrørende bogføringskonto 54, som dokumenterer, at selskabet har afholdt udgiften, ligesom SKAT ikke har modtaget et finanskontokort vedrørende konto 54.

Det er oplyst af A (jf. stævningen side 5), at der i forhold til udskriften fra bogholderiet af 4. oktober 2001 (sagens bilag 23) er foretaget nogle efterposteringer, som har ført til det samlede selvangivne fradrag på kr. 403.119,-. Revisor har oplyst til SKAT, at efterposteringsarket er gået tabt, jf. bilag 24.

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at A med rette er blevet udlodningsbeskattet af kr. 124.694,- for indkomståret 2000, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Denne sag er kendetegnet ved, at det til SKAT udleverede bilags- og bogføringsmateriale for H1 ApS ikke har været direkte afstemmeligt med regnskabet, jf. SKATs sagsfremstilling, side 10 (bilag 2). De modtagne kontospecifikationer har således ikke kunnet afstemmes med råbalancen. Bilagsmaterialet har endvidere ikke været intakt, ligesom bilag for årene 2000 og 2001 har været sammenblandet og ikke i datoorden.

Ud af de i regnskabet udgiftsførte kr. 403.119,- vedrørende provisioner og honorarer, jf. bilag 13, side 7, foreligger der ingen dokumentation for udgifterne på kr. 80.494,- vedrørende konto 54(52) og for udgifter på kr. 12.000,- vedrørende konto 50. For så vidt angår en udgift på kr. 32.200 i form af en bankoverførsel til G6 vedrørende konto 51, foreligger der alene dokumentation for, at udgiften er afholdt af selskabet, jf. bilag A, men ikke for, at den er afholdt i selskabets interesse. Det er ikke dokumenteret, hvad udgiften angår. Det bemærkes i den forbindelse, at en person ved navn G6 tilsyneladende i dag er juveler og hotelindehaver i Sydeuropa, jf. bilag B og C. Udgifterne er derfor ikke fradragsberettigede driftsomkostninger i H1 ApS. Bogføringsbilaget, der er fremlagt som bilag A, må anses for at vedrøre bogføringskonto 51, da bilaget er fundet i bilagsmappen vedrørende konto 51.

Det påhviler herefter A, der som ejer og direktør i selskabet har haft rådighed over selskabets midler, at godtgøre, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse, og at der ikke er tilflydt ham en økonomisk fordel, jf. eksempelvis SKM2007.719.VLR . As bevisbyrde for, at udgifterne har karakter af fradragsberettigede udgifter for selskabet er skærpet, da bilags-og bogføringsmaterialet er mangelfuldt, jf. SKM2002.487.HR .

A har ikke løftet denne bevisbyrde, og det er derfor med rette, at han er blevet beskattet med kr. 124.694,-.

De fremlagte fakturaer (sagens bilag 15, 16, 21 og 22) dokumenterer ikke, at der er afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter i H1 ApS.

Med hensyn til udgifterne ifølge bilagene 16 og 21 (udgifterne på henholdsvis kr. 3.300,- inkl. moms og kr. 820,-) indgår disse i de bogførte poster på bogføringskonto 50 i indkomståret 2000 (kr. 35.460,-), som SKAT har anerkendt som fradragsberettigede. A er alene beskattet af kr. 12.000,- som der ikke modsvares af de bogførte poster ifølge finanskontokortet af 4. oktober 2001, jf. bilag 23. Han er derfor ikke beskattet af de af selskabet afholdte udgifter på kr. 3.300,- og kr. 820,-.

For så vidt angår udgifterne ifølge bilag 15 og 22 (udgifterne på henholdsvis kr. 40.000,- og kr. 73.525,-) er disse af SKAT anset for at vedrøre indkomståret 2001, hvilket er i overensstemmelse med selskabets bogføring, jf. bilag 23. Beløbene er således bogført den 1. januar og den 27. januar 2001 på bogføringskonto 50.

SKAT har således allerede anerkendt, at udgifterne har karakter af fradragsberettigede driftsomkostninger (bilag 16 og 21), eller udgifterne er anset for at vedrøre et andet indkomstår i overensstemmelse med selskabets bogføring, jf. sagens bilag 23 (bilag 15 og 22). De fremlagte fakturaer kan derfor ikke begrunde en nedsættelse af A´s skatteansættelse.

Heller ikke A´s anbringende om, at der er sket omposteringer af poster til andre bogføringskonti eller andre indkomstår, kan begrunde en nedsættelse af hans indkomst. Selskabet har således ikke været i stand til at fremlægge dokumentation for de foretagne om- og efterposteringer, ligesom A ikke har været i stand til at besvare Skatteministeriets opfordring om, hvorfor udgifterne i henhold til bilag 21 og 22 i stævningen er henført til konto 54 på trods af, at udgifterne ifølge finanskontokortet fra 4. oktober 2001 er bogført på konto 50.

Afslutningsvis gøres det gældende, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at hjemvise sagen til SKAT til fornyet behandling.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøger var direktør og hovedanpartshaver i selskabet i det pågældende indkomstår.

Det fremgår, at bogføring blev udført af selskabets revisor på grundlag af bilag, der periodevis i usystematiseret form blev afleveret til denne. Videre det herefter alene var revisor, der beskæftigede sig med materialet.

Sagsøger har forklaret, at udgiften på 32.000 kr. den 13. juni 2000 vedrører provision, der er afholdt af selskabet.

Den foreliggende korrespondance underbygger ikke, at det pågældende runde beløb i danske kroner er et i udlandet aftalt honorar. Det fremgår, at rejsen var en kombineret ferieforretningsrejse med en daværende veninde. Videre at modtageren driver såvel hotel som juvelerforretning. På denne baggrund må det alene på grundlag af sagsøgtes forklaring afvises, at beløbet kunne fradrages i selskabets indkomst som vedrørende dette.

Sagsøger har som årsag til, at der ikke kan redegøres for nogen forskelle kontospecifikationer, råbalancen og det afgivne regnskab oplyst, at der bl.a. som følge af et edb-nedbrud er gået materiale tabt, og at dette kunne have redegjort for en række rettelser.

På denne baggrund er det sagsøgers bevisbyrde, at skattemyndighedernes afgørelse bør tilsidesættes vedrørende nogle enkelte poster i regnskabet.

Under hensyn til den karakter af det foreliggende materiale, ses denne bevisbyrde ikke med sikkerhed løftet.

Der er ikke oplyst grundlag for hjemvisning.

Sagsøgte frifindes derfor.

Sagsomkostninger:

Sagsøger har betalt 500,00 kr. i retsafgift.

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

Retten finder henset til sagens udfald, at sagsøgte bør have godtgjort 20.000,00 kr. + moms af dennes advokatudgifter og 195,00 kr. vedrørende materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes for sagsøgeren As påstande under denne sag.

Sagsøgeren A skal til sagsøgte Skatteministeriet inden 14 dage betale 25.195,00 kr. i sagsomkostninger