Dokumentets metadata

Straffesag - registreringsafgift - parallelimport - proforma fakturaer

T var hovedanpartshaver og direktør i selskabet H1 A/S der solgte biler. T var tiltalt for at have afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med 278 G1 bilers afgiftsberigtigelse, idet bilerne blev berigtiget på grundlag af fiktive fakturaer. Af disse fremgik, at bilerne var købt af en polsk virksomhed, uagtet at bilerne ikke var købt af den polske virksomhed og uagtet at bilerne var købt af H1 A/S til en højere pris end den, der var angivet på fakturaerne, hvorved den afgiftspligtige værdi i alle tilfælde blev beregnet og efterfølgende angivet med et for lavt beløb, hvorved der blev unddraget registreringsafgift med 40.935.507,69 kr.T forklarede, at han ved parallelimporten ikke kunne få oplyst G1 biler Danmarks listepriser. G1 biler Danmark kunne importere bilerne betydeligt billigere fra Tyskland end han selv kunne, derfor ønskede han at bruge den mindste pris som G1 biler Danmark brugte for at være konkurrencedygtig. For at finde frem til denne pris brugte han G1 bilers salgspriser og regnede baglæns for at finde ud af, hvad deres købspriser var. Herefter lavede han en proforma faktura, der matchede den ønskede pris.Byretten fandt, at T ikke legalt kunne afgiftsberigtige bilerne på baggrund af G1 bilers standardpriser eller andre fiktivt fastsatte priser. Hele det system, som T havde lavet til brug for afgiftsberigtigelsen kunne alene have haft til formål at dække over, at virksomheden ikke afregnede sine afgifter legalt. Retten fandt således at T vidste eller måtte indse at han ikke legalt kunne afgiftsberigtige til fiktivt lave priser og derved begik noget strafbart.T fandtes derfor skyldig i anklageskriftet og straffen blev fastsat til 4 års fængsel.Byretten fandt, at unddragelsen i det væsentligste havde til hensigt, at sælge G1 biler til konkurrencedygtige priser. På den baggrund og når det hensås til, at T efter det oplyste om sine indkomstforhold og fremtidige erhvervsmuligheder ikke ville være i stand til at betale en tillægsbøde, og at en tillægsbøde alene ville komme til at virke som en forhøjelse, af den i forvejen lange fængselsstraf, tog retten ikke anklagemyndighedens påstand om tillægsbøde til følge.Byretten fandt, at T som leder i H1 A/S havde unddraget staten 40.935.507 kr. og T blev gjort erstatningspligtig for beløbet. Der blev konfiskeret 110.000 kr., som ved ransagningen blev fundet hos T.Landsretten fandt frihedsstaffen passende fastsat til 4 år.Landsretten fandt, at udgangspunktet ved grove skatte- og afgiftsunddragelser var, at der ud over frihedsstraf idømmes en tillægsbøde. Sagens omstændigheder gav ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt og T blev idømt en tillægsbøde på 20.450.000 kr.Landsretten fandt endvidere T erstatningsansvarlig for 37.525.137 kr. som var det tab, staten havde lidt efter dividendeudbetaling.Med de anførte ændringer stadfæstede landsretten dommen.

Vestre Landsrets dom af 15. november 2012, 7. afdeling, S-2792-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Henrik Stagetorn)

Afsagt af landsdommerne

Eva Staal, Olav D. Larsen og Dorthe Laursen (kst.) med domsmænd

..................

Byrettens dom af 15. november 2011, 1-3797/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 29. september 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af

afgiftsunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som hovedaktionær og direktør for H1 A/S i ...1, med forsæt til unddragelse af afgift for afgiftsperioderne fra juni 2005 til september 2006, der angives og afregnes den 15. i den efterfølgende måned, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen vedrørende 278 stk. biler, idet tiltalte forestod importen af G1 biler fra Polen, som tiltalte lod afgiftsberigtige på grundlag af fiktive fakturaer fra det polske selskab "G2", hvoraf det fremgik at G2 havde solgt bilerne til H1 A/S, uagtet G2 ikke var sælger af bilerne og uagtet bilerne var købt af H1 A/S til en højere pris end den, der var angivet på fakturaerne, hvorved den afgiftspligtige værdi i alle tilfælde blev beregnet og efterfølgende angivet og afregnet med et for lavt beløb, hvorved statskassen blev unddraget et registreringsafgiftsbeløb på i alt 40.935.507,69 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes ubetinget fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand dom, at tiltalte straffes med en tillægsbøde på 20.450.000 kr.

Anklagemyndigheden har også nedlagt påstand om, at tiltalte frakendes retten til at være stifter af eller direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse eller en fond indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.

Desuden har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at tiltalte frakendes retten til erhvervsmæssigt at beskæftige sig med salg af motorkøretøjer indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt.

Endelig har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at der hos tiltalte og dennes hustru V.9 konfiskeres 110.000 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1, og § 76a, stk. 1 og stk. 2.

Anklagemyndigheden har herefter nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til at betale statskassen 40.935.507,69 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens oplysninger

Anklagemyndigheden har forelagt sagen på baggrund af et notat. I notatet hedder det bl.a.:

"...

3. Sagens opståen

Sagen opstod i august 2005, fordi SKAT havde fået nogle henvendelser fra bilbranchen og fra andre afdelinger af SKAT, der pegede på, at salget af fabriksnye G1 biler hos H1 A/S - som tiltalte var hovedaktionær og direktør for - .... foregik til så lave priser, at der var en nærliggende risiko for, at der var blevet betalt for lidt i registreringsafgift, når bilerne blev afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven (bilag A-1-2 - side 1 i ekstrakten).

SKAT begyndte derefter at undersøge sagen og rettede 19. juli 2006 henvendelse til politiet og anmodede om politiets assistance til den videre efterforskning af sagen,

Det fremgår af SKATs anmeldelse, at H1 er stiftet 28. april 1997. Hovedaktionæren og direktør var T. Selskabet blev taget under konkurs den 7. november 2006. Selskabet havde frem til oktober 2005 etableret et forhandlernetværk, der bestod af 9-10 automobilforhandlere, der afsatte en del af de parallelimporterede biler, som T indkøbte i Polen.

Tiltalte var frem til efteråret 2003 autoriseret G1 bil forhandler, men mistede - i forbindelse med at G1 biler Danmark lavede en omstrukturering, og skar ned på antallet af forhandlere - sin forhandlerautorisation. Kunne derfor ikke sælge G1 biler for G1 biler Danmark.

I stedet startede tiltalte et par år senere en parallelimport fra G1 biler op. Dvs. han importerede biler - i dette tilfælde fra Polen - udenom G1 biler Danmark.

Tiltalte købte bilerne fra et firma i Polen, der hed G3. Der var tale om nye G1 biler fremstillet i Tyskland og videredistribueret til Polen. Tiltalte betalte herefter for transporten af bilerne til Danmark, hvor han videresolgte dem til danske kunder.

I alt har H1 i perioden fra den 19. oktober 2004 til den 4. juli 2006 indkøbt (opl. fra SKAT) 348 stk. G1 biler i varierende modeller og typer.

Sagens efterforskning

Den 13. september 2006 (bilag E-1-1- l) anmodede politiet på baggrund af SKATs anmeldelse om tilladelse til at ransage på tiltaltes adresse ...2 og på firmaets adresse ...1.

Anklagemyndigheden bad desuden om tilladelse til at pålægge G3 i Polen om at udlevere oplysninger (edition).

Retten afsagde den 20. september 2006 (bilag A 4-1-1 s. 290) kendelse om, at politiet kunne ransage tiltaltes privatadresse, H1 A/S, ransagning hos G2, ligesom retten pålagde G3 at udlevere dokumenter vedr. samhandel mellem firmaet og H1 for en lang række nærmere angivne biler.

Den 16. november 2006 fik SKAT og politiet indhentet kopi af 348 fakturaer hos G3 (side 107). Samtidig kunne det konstateres på baggrund af de indhentede oplysninger fra G3, at H1 havde betalt alle 348 biler ved bankoverførsel til G3s bankkonto.

Fremgår desuden af regnskabsmaterialet fra "G3" at bilerne er indtægtsført.

Når tiltalte skulle afgiftsberigtige bilerne, brugte han fakturaer fra et firma, der hed G2. Politiet har derfor lavet en ransagning hos G2 i Polen (s. 100). Konstaterede der, at det var et mindre ophugningsfirma. Ved ransagningen fandt man ikke kopier af fakturaer eller andet regnskabsmateriale, der havde relation til de her omhandlede køretøjer.

Ransagning hos H1 (s. 65) blev foretaget den 31. oktober 2006, og her fandt politiet og SKAT fakturaer og andet materiale vedr. G3.

Kurator fandt stempel primo december 2010 i tiltaltes virksomhed (s. 128): "G2" Sp. z.o.o.

Efterforskningen førte til, at tiltalte blev anholdt den 31. oktober 2006. Han blev fremstillet i grundlovsforhør den 1. november 2006 sigtet for skattesvig af særlig grov karakter for ikke under 137 tilfælde at have angivet urigtige værdier på fabriksnye G1 biler, hvorved staten blev unddraget ikke under 18.854.843 kr. i registreringsafgift. Tiltalte blev i retsmødet fængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 - for at han ikke skulle vanskeliggøre politiets efterforskning.

Den 23. november afgav tiltalte en indenretlig afhøring og forklarede om sagen. Han blev herefter løsladt.

I juli 2007 var sagen færdigefterforsket.

Den 19. juli 2007 traf SKAT afgørelse om, at H1 A/S´ registreringsafgift for motorkøretøjer i perioden for juni 2005 - september 2006 skulle forhøjes med 45.026.579 kr., forbi den afgiftspligtige værdi af 305 stk. G1 biler indført fra Polen, var blevet angivet og afregnet med for lave beløb, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 (E-17-1- side 45).

Denne afgørelse blev påklaget af kurator for H1 A/S - selskabet var i mellemtiden gået konkurs - lige inden klagefristens udløb den 20. oktober 2007 (side 46).

Den 28. november 2007 indstillede SKAT til anklagemyndigheden, at landsskatteretssagen blev behandlet før straffesagen (E-17-2 - side 48).

Den 6. februar 2009 blev sagen tilbagekaldt fra Landsskatteretten af kurator (side 49).

Sagen overgik så til juridisk vurdering i anklagemyndigheden og forelæggelse for statsadvokaten og Rigsadvokaten med henblik på om der skulle nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse.

Der blev rejst tiltale september 2010. Herefter ventede sagen godt et år på berammelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8 og V.9.

Tiltalte har forklaret, at han overtog H1 i 1997. Det var en eksisterende bilforretning, som havde G1 biler- og G4-forhandling. Han blev opsagt som autoriseret G1 biler forhandler i 2003 i forbindelse med en omstrukturering. G1 biler Danmark reducerede antallet af forhandlere fra 20 til 10. Herefter havde han fortsat G4 biler, ligesom han havde fået et andet mærke. Han manglede imidlertid G1 bilerne. De fortsatte med at være autoriseret værksted for G1 biler. Han anslår, at halvdelen af hans salg førhen vedrørte G1 biler.

Han ejede aktierne i firmaet, og han var også daglig leder. I 2003 havde han 12 ansatte, fordelt med 6-7 mand på værkstedet, 2 på kontoret, en værkfører, en reservedelschef og en sælger udover ham selv. Efter, at han var blevet opsagt som G1 biler forhandler, fortsatte virksomheden, og han afskedigede ikke nogen.

I 2003 blev reglerne om afgiftsregistrering lavet om sådan, at forhandleren kunne bruge sin faktura til at afgiftsberigtige med. Han overvejede derfor at begynde at parallelimportere G1 biler, idet de manglede G1 biler til salg i forretningen. En person ved navn MP kom en dag ind i hans forretning og købte en G1 bil fra det lager, som de fortsat havde. Han kendte ikke MP i forvejen, men MP fortalte, at han havde en masse aktiviteter i Polen og i Ukraine. De begyndte at tale mere sammen, og MP ville hjælpe ham med at få kontakter i Polen med henblik på at kunne parallelimportere G1 biler.

MP havde et selskab ved navn G2, som var et handelsfirma. Firmaet solgte ifølge MPs oplysninger industrimaskiner i Polen. Overvejelserne mundede ud i, at han i efteråret 2004 var i Polen. MP kendte en polsk statsborger ved navn KH, som var ansat i G2, og som havde kontakt til nogle forhandlere. I Polen mødte han MP på dennes privatadresse. Han var således ikke ude på G2´s firmaadresse. KH havde arrangeret, at de kunne besøge nogle G1 bilforhandlere. Han og MP kørte herefter ud og besøgte nogle af G1 bilforhandlerne. I den forbindelse fik han kontakt med firmaet G3, som var autoriseret G1 bilforhandler. Under mødet med G3 talte han med to direktører, deres regnskabsdame og salgsdirektøren. Hans indtryk af G3 var, at det var et seriøst og godt firma. G3 havde G1 bil forhandlingen i Polen og var interesseret i at sælge biler til dem, og han lavede derfor en aftale med dem om, at han skulle købe 200 biler. Bilerne blev importeret fra Tyskland og var derfor ikke produceret særligt til det polske marked. De få steder, hvor der var forskelle mellem biler til Polen og Danmark, fik de det lavet sådan, at bilerne blev bestilt fra G1 biler fabrikken i Tyskland med udstyr svarende til G1 bilerne i Danmark. Forretningsgangen var sådan, at han bestilte bilerne hos G3, som videregav bestillingen til G1 biler i Tyskland, som herefter leverede det ønskede. De fik en rabat hos G3 i forhold til den polske pris, men han ved ikke, hvordan priserne var i forhold til det, som G1 biler Danmark kunne købe bilerne til i Tyskland. Han betalte imidlertid mere for bilerne i Polen, end G1 biler Danmark gjorde i Tyskland. De første biler skulle være kommet i maj eller juni måned 2005, men de var en smule forsinkede og kom først i august 2005, hvor de kunne begynde at sælge dem.

Af konkurrencemæssige hensyn måtte han overveje, hvad bilerne skulle registreres og afgiftsberigtiges til. Da de havde afgiftsberigtiget de første biler, prøvede han igennem SKAT at indhente information om, hvad G1 biler Danmarks listepriser var, og til hvilken pris de blev registreret. SKAT ville imidlertid ikke videregive oplysninger af den karakter, og det eneste, han kunne få at vide, var, om den registreringspris, som han ønskede at afgiftsberigtige ud fra, kunne godkendes. Han kunne heller ikke bruge sin tidligere viden som G1 bilforhandler, da de dengang afgiftsberigtigede ud fra et certifikat, som kom fra importøren. Da de havde registreret de første biler i Danmark, meddelte SKAT, at de solgte for mange biler til, at de kunne bruge de enkelte fakturaer til at afgiftsberigtige bilerne med. De skulle i stedet oprettes som parallelimportører, og bilerne skulle ikke registreres på baggrund af fakturaerne men på baggrund af en standardanmeldelse.

I forbindelse med import af bilerne troede han, at der fulgte en servicepakke med, som ikke skulle afgiftsberigtiges. Der stod kun en kode på fakturaen om, hvad bilen indeholdt af ekstra ting og standardudstyr, og han regnede med, at servicepakken var med i prisen. Det viste den sig i mange tilfælde ikke at være, og han erkender, at han burde havde undersøgt dette forhold nærmere. Ved afgiftsregistreringen var hans udgangspunkt, at købsprisen skulle bruges til at afgiftsberigtige med. Købsprisen var imidlertid ikke konkurrencedygtig, da G1 biler Danmark kunne importere bilerne betydeligt billigere fra Tyskland, end han kunne købe bilerne til i Polen. Derfor ville han bruge den mindste pris, som G1 biler Danmark brugte, for at være konkurrencedygtig. Han talte med SKAT, som sagde, at han måtte afgiftsberigtige ud fra den pris, som G1 biler brugte, hvis han kunne gætte sig til, hvad prisen var. Han fik ikke noget på skrift om, hvad listeprisen var, eller at det overhovedet var muligt at bruge en sådan pris. SKAT godkendte bare de priser, som han opgav til dem. For at finde den korrekte listepris brugte han G1 bilers salgspriser og regnede baglæns for at finde ud af, hvad deres købspriser var. Han havde på det tidspunkt fortsat kontakt med MP, og sammen med MP aftalte han, at han lavede en faktura til G2 på bilerne med en lavere købspris, end den pris, som han reelt havde betalt til G3. Tanken var alene den, at han af konkurrencemæssige hensyn ville ramme den listepris, som G1 biler Danmark afgiftsberigtigede bilerne efter. Hver gang, han havde lavet en proformafaktura, sendte han en kopi til MP.

Anklageren foreholdt tiltalte, at han ikke under de tidligere afhøringer i retten havde forklaret, at hans hensigt var at ramme G1 bilers listepriser. Tiltalte oplyste, at han havde forklaret sådan i forbindelse med de indenretlige afhøringer, men at det muligvis ikke er blevet gengivet i retsbogen.

Tiltalte har videre forklaret, at SKAT som anført meddelte, at firmaet ikke skulle fakturaregistrere på grund af den store mængde biler. Bilerne skulle prisanmeldes i puljer til standardpriser. Han tog hver bil og oplyste, hvad den forventede mindstepris var på bilen. De lavede en liste for samtlige biler i august måned 2005, som blev sendt til SKAT. Når de herefter solgte biler, lå der en fast anmeldt pris, som blev brugt i perioden fra august måned 2005 til 2006. Når han herefter foretog anmeldelser, sendte han den faktura, som han havde udstedt til G2, ind til SKAT som dokumentation. Han sendte ikke noget med fra G3, og han nævnte heller ikke, at bilerne var købt til en højere pris end angivet. Tanken var alene, at han ville ramme så billig en pris som muligt, og at han derfor brugte fakturaerne til G2. Under forløbet holdt han møde med sin revisor om, hvordan man kunne afgiftsberigtige, og det var i hvert fald hans vurdering af revisorens oplysninger, at det var korrekt at anvende en mindsteprisfaktura. Han husker ikke, om han direkte fortalte, at han brugte andre fakturaer end salgsfakturaerne, og om han "skar disse oplysninger ud i pap" for revisoren. Det afgørende var, at fakturaerne passede med G1 bilers priser, og han ikke ønskede at afgiftsberigtige bilerne til et højere beløb, end G1 biler Danmark betalte.

Han har videre forklaret, at firmaets regnskab ikke umiddelbart stemte, når han havde flere fakturaer for den samme bil. Som følge heraf blev regningerne fra G2 opdelt i fakturaer vedrørende salg, service og konsulentbistand. Konsulentbistand skulle ikke afgiftsberigtiges, og han havde fået konsulentbistand i Polen fra G2 til at finde en G1 bil forhandler.

Han er foreholdt, at han havde udstedt en faktura den 12. juli 2005 til G2, på 75.000 kr. for konsulentbistand i Polen i juli måned 2005. Han har hertil forklaret, at han udstedte en samlet faktura på konsulentbistand. Fakturaen dækkede over konsulentbistand vedrørende hver bil, og han mener, at han fakturerede G2 15.000 kr. eller 10.000 kr. pr. bil. Han betalte imidlertid ikke noget til G2, og der var derfor tale om fiktive fakturaer. G3 havde ikke noget med konsulentbistanden at gøre, og konsulentfakturaerne til G2 blev alene lavet for at få regnskabet til at gå op. Han tilføjer, at tallene skulle gå op, og at de i hvert fald ikke betalte for lidt i afgift for bilerne.

Han har på forsvarerens spørgsmål forklaret, at han ud over 10 års skolegang har taget en merkonomuddannelse. I perioden fra 1978-1990 var han ansat hos G5 bryggeri, og fra 1990- 1997 havde han et G5 depot og var G5 forhandler. Herefter skiftede han til bilbranchen.

G1 biler opsagde ham med 2 års varsel, og han mistede herved 50 % af sit salg. Fortjenesten på salg af nye biler lå først og fremmest i servicen og på reservedelene. Den import, som han satte i gang fra Polen, vedrørte kun fabriksnye biler. Biler, som blev importeret fra andre lande til Danmark, var uden afgift billigere, end biler importeret til andre lande, hvilket først og fremmest skyldtes det høje danske afgiftstryk. Det resulterede bl.a. i, at han solgte mange biler videre til kunder i England, som kunne købe bilerne billigere i Danmark end hos producenten. Denne re-eksport blev senere forsøgt lukket af producenten. MP købte en G1 bil hos ham, og han formidlede også et salg af en G6 bil, som blev registreret på grænseplader, fra forhandleren i ...3 i Danmark.

Efter at de ikke længere kunne sælge G1 biler som forhandler, prøvede han at finde ud af, hvad prisen var på importerede biler. Det skete ved, at han ud fra salgspriserne i Danmark regnede baglæns og herved så, hvad bilerne ca. måtte være købt til.

Efter oprydningen i konkursboet fandt kurator et stempel, hvorpå der stod "G2". Det var et stempel, som MP havde lagt, og som han kunne stemple G2 fakturaerne med. Personalet brugte også stemplet, men det skete under hans overvågning og på hans ansvar. MP fik altid en kopi af fakturaerne.

Bilerne kom til Danmark fra Polen i puljer, og derfor udstedte han også fakturaerne i puljer. MP kom engang imellem forbi og hentede dem. I begyndelsen blev bilerne afgiftsregistreret på baggrund af fakturaerne. Forretningsgangen var den, at han gik ned til SKAT og viste fakturaen, hvorefter bilen kunne afgiftsregistreres. Han brugte proformafakturaerne fra G2 og havde på forhånd tjekket, at den her angivne pris svarede til den pris, som G1 biler solgte sine biler til i Danmark. Fakturaregistreringen foregik i ...4, og engang imellem spurgte han SKAT om, hvorvidt prisen på en bil var i orden. Hvis SKAT sagde, at den var for lav, måtte han sætte prisen op. Kort efter, at han var begyndt at sælge parallelimporterede G1 biler, ville SKAT ikke længere fakturaregistrere, men have nogle standardpriser. Afgiftsberigtigelsen skete herefter ikke længere igennem SKAT i ...4 men derimod igennem SKAT i ...5, hvor en medarbejder ved navn V.2 blev blandet ind i sagen. Han sagde til V.2, at de var pressede på tiden, og at de hurtigst muligt skulle oprettes som parallelimportører. Han anmeldte herefter en række standardpriser, som SKAT godkendte, og siden hørte han ikke en lyd fra SKAT. Han tilføjer, at SKAT ikke foretog nogen kontrol, og at G2 fakturaerne derfor i realiteten var overflødige.

Han har videre forklaret, at et certifikat er bilens dåbsattest, som forhandleren selv laver. Han gik ind på G1 bilers hjemmeside og udfyldte det nødvendige. Et vognkort er derimod et internt kort, som bruges på værkstedet til at udregne fortjenesten ved salget ud fra bilens samlede økonomi, hvori indgår interne omkostninger til service og klargøring.

Aftalen med den polske forhandler var, at de betalte en bestemt pris for hver biltype. Det, som herefter svingede, var valutakursen på zloty, og hen over den periode, hvori han imponerede biler, steg zlotyen fra ca. 1,6 til 1,9.

Han har herefter forklaret, at en demobil er en bil, som forhandleren indkøbte til en mindstepris. Afgiftsberigtigelsen var i den forbindelse den samme som sædvanlig. Man tog fakturaen og lagde 9 % i fortjeneste til, herefter moms, hvorefter bilen blev afgiftsberigtiget. Senere blev bilen solgt med fortjeneste, og normalt skulle forhandleren betale moms af fortjenesten. Det skulle forhandleren imidlertid ikke på en demobil.

Han har endelig forklaret, at G1 biler havde mange forskellige standardpriser på de samme biler. De kunne have en pulje af biler stående, som af en eller anden grund skulle sælges lavere end almindeligvis. Hvis der f.eks. var en ny model på vej, kunne det betyde, at listeprisen og dermed afgiftsberigtigelsen blev sænket. I den forbindelse er det vigtigt at holde fast i, at en ændring af bilens grundpris altid skulle ganges med rundt regnet tre for at nå frem til ændringen efter afgiftsberigtigelsen.

V.1 har forklaret, at han er ansat hos SKAT, og at hans jobfunktion er at udføre kontrol. I august måned 2005 fik hans afdeling en henvendelse fra SKATs motorekspedition, som havde den daglige ekspedition af bilsagerne. Motorekspeditionen havde fået henvendelse fra en forhandler i ...6, som havde undret sig over, at priserne hos firmaet H1 kunne være så lave, at de var svære at konkurrere med. De så på sagen og undrede sig også over, at det kunne lade sig gøre at parallelimportere biler fra Polen i et så stort antal. De kunne også se, at H1s salgspriser var lavere end den øvrige del af branchen, hvorfor de valgte at se nærmere på det.

De rekvirerede sagens bilag fra motorekspeditionen og fik en henvendelse fra hovedcenteret om, at de også var kommet i besiddelse om oplysning om handel med biler fra Polen og om, at disse biler blev handlet i Danmark til en lavere pris, end de var købt for hos G3 biler i Polen. Som følge heraf besluttede de sig for at lave en kontrol. Reglerne for registrering findes i registreringsafgiftsloven, hvor det i § 8, stk. 1, fremgår, at afgiftsprisen er salgsprisen med tillæg af moms til slutbrugeren. Der er endvidere et minimumskrav om, at der i den afgiftspligtige værdi skal indgå en avance på mindst 9 %. En bil kan selvfølgelig sælges billigere, men der skal altid beregnes en avance på 9 % set i forhold til indkøbsprisen. Han har udleveret et bilag, hvori beregningen af afgift eksemplificeres.

Det hedder i bilaget:

"...

Nye motorkøretøjer

Salg til slutbruger			Til anden anvendelse
Indkøbspris	126.599 kr.		Indkøbspris	126.599 kr.
Importøravance	29.586 kr.		Min. avance 9 %	11.396 kr.
Forhandlerpris netto	156.185 kr.		Total pris	137.992 kr.
Forhandleravance	14.057 kr.		Moms	34.498 kr.
Totalpris	170.242 kr.		Fradrag/tillæg for udstyr	-12.892 kr.
Moms	42.561 kr.		Mindstebeskatningspris	159.598 kr.
Listepris	212.803 kr.		Registreringsafgift	236.710 kr.
Fradrag/tillæg udstyr m.v.	-12.892 kr.		Fradrag/tillæg i afgift	-500 kr.
Standardpris	199.911 kr.		Samlet værdi ved udtag	395.808 kr.
Registreringsafgift	311.875 kr.
Fradrag/tillæg i afgift	-500 kr.
Udsalgspris	524.578 kr.

..."

Han har videre forklaret, at han i sit regneeksempel har sat importøravancen til 29.586 kr. Det er en angivelse af en standardpris med en konkret avance, og skemaet viser, hvor stor spændet er imellem at afgiftsberigtige ved salg til en forbruger og ved salg til andet brug. Det viser også, hvor meget sælgeren har at arbejde med. Indkøbsprisen er den pris, som importøren betaler for køretøjet i den stand, som køretøjet har ved ankomsten til Danmark. I sagen med T er det fakturaen fra G3, som skal lægges til grund for beregningen.

Han har videre forklaret, at importørerne af biler anmelder en standardpris til SKAT. Standardprisen er et udtryk for, hvad forhandleren sædvanligvis - når der bortses fra registreringsafgift - sælger køretøjet til, Systemet har til formål at lette forretningsgangen, og det er en hjælp, når der skal laves en vurdering af bilen i den konkrete sag. Standardprisen angives som den forventede udsalgspris, og ser prisen fornuftig ud, accepteres den af SKAT. Forhandleren kan ved senere handler af tilsvarende biler henvise til den her pris. Det forudsætter, at det er en bil af samme type og med samme udstyr. Derved undgår SKAT i den konkrete sag at skulle stille detaljerede spørgsmål til hver bil. På forespørgsel anførte han, at den mindstebeskatningspris, som ses i annoncer, ikke har noget med det her at gøre, da det vedrører beskatning af fri bil.

Han har videre forklaret, at SKAT anmeldte tiltalte til Politiet. Der blev etableret en efterforskningsgruppe, som han selv var en del af. Byretten afsagde kendelse om, at bilfirmaet G3 skulle udlevere bilag vedrørende handlerne til tiltalte og om, at der kunne foretages en ransagning hos G2.

Han var med i Polen for at hente bilagene hos bilfirmaet G3. G3 var en stor G1 biler forhandler i Polen med et flot salgssted fuldt på højde med de danske forhandlere. De mødte frem hos G3 sammen med de polske myndigheder og fik de oplysninger, som var relevante for sagen. De indhentede dokumentation fra 2004 og til juli 2006. I den forbindelse trak de oplysninger fra G3s debitor-bogholderi og fandt bogføring, fakturaer, fragtbreve m.v. for hver sending fra G3 til H1. Senere blev der foretaget en ransagning hos tiltalte personligt og på firmaadressen. Han var med på tiltaltes bopæl, hvor de bl.a. fandt et tungt pengeskab, som de tog med på stationen. I pengeskabet lå der en kinesisk tedåse med mange pengesedler, og der stod også en stor ølflaske med 20 kr.-mønter. Der var ikke så meget regnskabsmateriale på bopælen. Efter ransagningen på bopælen kørte han hen til firmaadressen og kunne konstatere, at de var i gang med at pakke bilagene sammen. Han fik oplyst, at der var fundet fakturaer fra G3 til H1 i et arkivrum i firmaet. Disse fakturaer lå ikke sammen med det øvrige faktureringsmateriale, og det var gemt ad vejen sådan, at det ikke var umiddelbart tilgængeligt. De sikrede alle relevante bilag, ligesom der blev taget udtog fra computeren af regnskaberne.

I computeren fandt de bl.a. en skabelon, hvorpå fakturaerne til G2 blev produceret. Der kunne fra Excel trækkes et bilag med G2s hoved, som bare skulle udfyldes med et beløb. Bankoverførslerne til G3 fandt de også dokumentation for, og de svarede til de fakturaer, som var udstedt fra G3. Der var sammenhæng mellem betalingerne og fakturaerne. Endvidere var der også sammenhæng med de fragtbreve, hvorefter bilerne var blevet transporteret til Danmark. På den baggrund er han også sikker på, at alle de biler, som sagen omfatter, er kommet til Danmark. De beløb, som var overført til Polen, passede også med G2 fakturaerne, når der toges hensyn til, at der endvidere var faktureret konsulentbistand og service til G2. Den eneste måde, hvorpå tiltalte kunne få regnskabet med betalingerne til Polen til at gå op, var ved at lave nogle fiktive fakturaer på konsulentbistand og service til G2. I forretningsbogholderiet var der også mulighed for ud fra almindelig bogføring at lave et vognkort, som var en integreret del af bogføringssystemet, og som gjorde det muligt at sammenholde indtægter fra salget med udgifter på bilerne. De tog vognkortene med elektronisk og fik dem ind i deres eget system.

Han er foreholdt et vognkort, hvorpå det fremgår, at salgsprisen på en G1 bil x1 var på 477.115 kr., og at købsprisen var på 355.379 kr. Herudover var der nogle omkostninger, og dækningsbidraget blev angivet til 119.844 kr.

Han har forklaret, at vognkortet må formodes at være et styringsredskab. Hver bil har sit eget vognkort og angiver bil, type, model, indregistrering og køber. Det vognkort, som er gennemgået ovenfor, er lavet på baggrund af G2 fakturaerne og indeholder derfor i realiteten et for højt dækningsbidrag.

1 forbindelse med efterforskningen undersøgte de også, hvor mange af bilerne, som var leveret med en servicepakke. G1 biler havde kun leveret servicepakke til to af de biler, som de undersøgte. G1 biler fik i den forbindelse en liste over alle de biler, som var omfattet af sagen og oplyste, at alene som anført to af bilerne var med servicepakke.

Han gennemgik herefter et bilag over beregningen af skyldige afgifter vedrørende alle de biler, som sagen vedrører. Han gennemgik den førstnævnte bil som eksempel. Det fremgår her, at der er tale om en G1 biler x2. Ifølge fakturaen til G3 er der den 7. juni 2005 indkøbt for 368.544,57 kr. Den 9. juni 2005 er der udstedt en faktura til G2 på 255.000 kr. Beløbet på 255.000 kr. har dannet grundlag for certifikatoplysningerne til SKAT, hvoraf der er beregnet avance. Det fremgår således, at der er beregnet en minimumsavance på 9 % svarende til 22.950 kr. Hertil kommer moms, og der trækkes diverse fradrag for sikkerhedsudstyr m.v. fra. Det giver en samlet angivet værdi på 334.540 kr. og en registreringsafgift på 547.129 kr. Han tilføjer, at H1 i realiteten har solgt flere af bilerne til en højere pris end den mindstebeskatningspris, som fremgår her. De har imidlertid skåret sagen til for ikke også at få det ind som et tvistighedsmoment i sagen. Herefter har han foretaget en afgiftsberegning, Det fremgår, at forskellen mellem G3 fakturaen og G2 fakturaen er på 113.544,57 kr. Hertil skal lægges moms og minimumsavance, og den yderligere afgiftspligtige værdi er derfor på 154.704,48 kr. Der mangler derfor at blive betalt 275.033,63 kr. i afgift.

Endelig har han anført, at G1 biler Danmark havde anmeldt en standardpris til SKAT for den samme bil på 316.855 kr. og en mindstebeskatningsværdi på 258.315 kr. Den anmeldte standardpris var den pris, som G1 biler Danmark havde oplyst SKAT om, at bilen sædvanligvis ville blive solgt til. I den pris var der indeholdt både avance til importør og til forhandleren som angivet i eksemplet. G1 biler har endvidere oplyst sin mindstebeskatningsværdi. Det er den pris, som G1 biler Danmark køber bilerne til i Tyskland med tillæg af moms og de 9 % i avance. Det tal holder G1 biler hemmeligt af konkurrencemæssige årsager.

Endelig har han beregnet forskellen mellem G1 bilers standardpris og den pris, som tiltalte angav i sine certifikatoplysninger, og det fremgår her, at tiltalte har angivet en pris, som lå 17.690 kr. over G1 bilers standardpris svarende til en mindstebeskatningsværdi på 76.230 kr. Han har i den forbindelse tilføjet, at en sammentælling af kolonnerne viser, at H1 skulle have betalt 40.935.507,69 kr. mere i afgift, end de har gjort. Det fremgår endvidere, at værdien af bilerne efter certifikatet har udgjort 44.781.160 og at mindstebeskatningsværdien ifølge G1 bilers priser er på 46.699.961 kr. I forhold til G1 bilers standardpriser har H1 handlet priserne til 13.697.632 kr. mindre.

Han har videre forklaret, at systemet med standardpriser alene var lavet af ekspeditionsmæssige årsager. I stedet for, at forhandleren hver gang skulle udfylde et bilag og komme med dokumentation, udfyldte han et bilag med sine standardpriser. Når forhandleren skulle afregne registreringsafgift, udfyldte han et skema, hvorpå standardprisen var angivet. Der var herefter en rubrik, hvor forhandleren kunne skrive, hvis bilen konkret var solgt for et mindre eller større beløb. Registreringsafgiften kunne herefter beregnes. Det var hovedimportøren, som anmeldte standardpriserne til SKAT for så vidt angår de almindelige forhandlere. I 2004 blev systemet lavet sådan, at mindre importører også kunne opgive standardpriser for at få ekspeditionerne til at gå hurtigere. Det drejede sig i den forbindelse om parallelimportørerne. Når SKAT fik disse anmeldelser, undersøgte de tingene og vurderede, om der skulle kræves yderligere dokumentation. Sædvanligvis accepterede de også parallelimportørens standardpriser for så vidt, at de ikke fraveg mere end 20 % i forhold til hovedimportørens. Hvis prisen lå i nærheden af noget kendt, var der ingen grund til at tro, at der var noget galt.

Han er foreholdt et notat af 21. februar 2007, hvori det bl.a. fremgår, at der ifølge selskabets egne beregninger har været en avance på bilerne på 13.175.798,45 kr. for perioden 28. maj 2005 til 30. september 2006.

Han har anført, der i den beregnede avance er foretaget fradrag for konsulent og service, og at det er et udtryk for det beløb, som reelt set er tjent på bilerne.

Han har endelig forklaret, at efterforskningen af sagen var særdeles omfattende, idet der for hver enkelt bil skulle sammenholdes oplysninger om importen fra G3 og de fiktive fakturaer til G2. Hertil kom gennemgang af et meget stort regnskabsmæssigt materiale, og samlet set betød det et kæmpemæssigt arbejde. SKAT traf afgørelse den 19. juli 2007 om, at tiltalte skulle efterbetale 45.026.079 kr. Afgørelsen blev påklaget af konkursboet til Landsskatteretten den 16. eller 17. oktober 2007. Sagen lå herefter i Landsskatteretten, men da kurator havde påklaget den uden begrundelse på grund af en tidsfrist, afventede Landsskatteretten nærmere herfra. Kurator anførte bl.a., at materialet var så omfattende, at han ikke kunne nå at gennemgå det. Den 8. januar 2008 fremsendte han 10 ringbind med sagens bilag til kurator, og han hørte herefter ikke mere. Han rykkede i Landsskatteretten, og Landsskatteretten rykkede kurator, men der skete ikke rigtig noget. Det endte med, at kurator tilbagekaldte klagen, hvilket han meddelte anklagemyndigheden den 17. februar 2009.

Han har på forsvarerens spørgsmål forklaret, at tiltaltes regnskaber stort set var i orden, og at der alene var nogle mindre ting vedrørende momsen. I den regnskabsmæssige opgørelse, som han har lavet over bilerne, er der taget hensyn til eftermonteret udstyr, hvis udgifterne hertil har været bogført på vognkortet.

Han har videre forklaret, at bilimportøren sædvanligvis anmelder en standardpris til SKAT. Importøren kan anmelde flere standardpriser på den samme type bil, men det sker normalt kun, hvis der er tale om salg til forskellige kunder. Han nævnte som eksempel, at et leasingselskab, som indkøber mange biler, typisk vil få bilerne til en lavere pris end en almindelig kunde. Dennes pris afspejler også en lavere importpris fra den tyske fabrik, og der kan derfor i den forbindelse være særlige standardpriser til en speciel type kunder.

Han har vist en standardanmeldelse fra G1 biler Danmark. Det fremgår, at standardprisen på en G1 biler x3 er på 200.018 kr., og at der til en bil af denne type med denne standardpris er noget udstyr. Han anførte videre, at de har undersøgt hver enkelt af de biler, som tiltalte har solgt og i den forbindelse også fundet frem til, hvilket ekstraudstyr, som disse biler blev solgt med. Det ekstraudstyr, som en konkret bil blev solgt med, behøvede ikke at svare til det ekstraudstyr, som var angivet i standardanmeldelsen. Forskellen i udstyr ville også udmønte sig i en forskel i salgspris, og det var denne salgspris, som skulle opgives til SKAT. Hvis G1 biler Danmark eller forhandlerne brændte inde med et større antal biler f.eks. ved udløb af et år, kunne G1 biler Danmark anmelde en ny standardpris for den samme bil. I så fald skulle det registreres og benyttes som afgiftsgrundlag.

Han har videre anført, at en parallelimportør alene kan få en forretning ud af det i Danmark, hvis han kan indkøbe bilerne til den samme pris hos sin eksportør, som G1 biler Danmark kan købe dem til i Tyskland. De almindelige standardpriser er at finde på SKATs hjemmeside, medens mindstebeskatningspriserne ikke kan søges. De er belagt med tavshedspligt.

Han har endelig forklaret, at fakturaerne fra G3 blev udstedt i zloty, og at de har omregnet dem til danske kroner den dag, hvor pengene blev overført til Polen. Hvis kursen eksempelvis er steget fra faktureringsdatoen til overførselsdatoen, kan der være en forskel, men han har ikke nærmere kendskab hertil.

V.2 har forklaret, at hun er ansat hos SKAT i ...5. Hun har været ansat siden 1982 og har haft med registreringsafgift at gøre siden 1997. Standardanmeldelser foregår i dag elektronisk, og alene mindre importører udfylder bilag. Parallelimportørerne er blandt de, som udfylder en blanket med standardpriser. Når hun modtager oplysningerne, laver hun et journalark og taster de angivne priser ind i systemet. Hun tjekker ikke noget bortset fra, om den samme importør har angivet listepriser på tilsvarende biler. Importøren identificeres ved, at bilens nummer efterfølges af importørens initialer. I sagen vedrørende H1 er initialerne "H1". Når hun har tastet tallene ind, lader hun dem ligge en dag, hvorefter hun tjekker dem en ekstra gang. Hun noterer herefter på journalarket, at hun har konfereret sagen. Det er meget begrænset arbejde at taste standardpriser ind fra parallel/importørerne, da hun højst har 20 sager om året. Når parallelimportørerne anmelder standardpriser, skal de vedlægge en faktura til brug for senere kontrol. Det er imidlertid ikke en faktura, som hun går nærmere ind i.

V.3 har forklaret, at det på grund af ændrede EU regler var nødvendigt at ændre bildistribution i 2003. Allerede i 2001 skilte G1 biler sig af med sin daværende distributør af G1 biler i Danmark, CN, og alle forhandlerne blev opsagt med udgangen af 2003. Det betød, at der var et "grønt bord".

G1 biler valgte at lave et nyt datterselskab i Danmark, der kunne købe biler direkte fra fabrikken i Tyskland. Han blev ansat som administrerende direktør i februar 2003, men forud herfor havde der været mange drøftelser af, hvor mange forhandlere de skulle beholde i det nye regi. Hidtil havde de haft 24 eller 28, men da han blev ansat, var det blevet bestemt, at der fremover skulle være ti forhandlere. Af de gamle forhandlere fik de otte lov til at fortsætte, og der blev antaget to nye. De resterende kunne alene få tilbudt servicekontrakter. Tiltalte fik ikke tilbud om at fortsætte som autoriseret forhandler, men han valgte sammen med ni andre at gå sammen i et salgssamarbejde.

De annoncerede biler på nettet og i annoncer, og det fremgik, at man kunne købe G1 biler hos dem. På et tidspunkt kom der kunder, som meddelte, at de havde købt eller fået tilbud om køb af G1 biler til anderledes lavere priser end G1 biler Danmarks vejledende udsalgspriser.

Da de kendte avancebilledet for salg af G1 biler, vakte det deres interesse. Sammen med en kollega tog han på besøg hos tiltalte i ...4 og kunne se, at der holdt 80-100 biler. Bilerne kom fra Polen. Ved mødet talte de med tiltalte og fortalte ham, at de anså hans prissætning for mistænkelig. Tiltalte ville ikke fortælle, hvorfra bilerne kom og ville heller ikke vise dem dokumenterne på bilerne. De havde fra en kunde set dokumentation for et salg i form af en faktura kopi og bilens papirer, og det var herefter ikke svært at se, at bilerne var solgt først til Polen og herefter videre til Danmark. De kunne også konstatere, at der måtte være et direkte værditab på bilerne i Polen, da avancerne på biler i Danmark lå ret fast. Regnestykket gik simpelthen ikke op. Han var overbevist om, at der var lavet et kunstgreb i værdikæden, som gjorde, at bilerne blev solgt til en lavere pris end den, som G1 bilers egne forhandlere kunne sælge til. Det gav også store frustrationer hos de nye forhandlere, at de ikke kunne konkurrere med tiltaltes biler. De polske biler var udstyret på samme måde som de danske biler.

Han er foreholdt, at han under en afhøring hos politiet den 19. december 2006 skulle have forklaret bl.a. følgende:

"...

G1 biler Danmark har undersøgt de 308 G1 biler som H1 A/S har formidlet, og her har to af de 308 biler en G1 bil service inclusive pakke.

..."

Han har forklaret, at han husker, at han undersøgte noget med nogle servicepakker, og at han har forklaret som anført til politiet.

Han har videre på forsvarerens spørgsmål forklaret, at bilerne hos tiltalte var jævnt udstyret. Han husker, at udbuddet af biler var normalt tilpasset en god jævn, dansk køber. Der var også enkelte særligt veludstyrede biler. Han mener, at der var udstyr i bilerne for i gennemsnit mellem 10.000 og 50.000 kr.

Det var hans indtryk, at G1 biler i Tyskland solgte bilerne til Danmark og Polen til samme pris. Hvis der var en forskel, var det almindeligt kendt, at bilerne blev solgt en smule billigere til Danmark for at holde priserne nede.

Han har endelig forklaret, at de anmeldte standardpriser var noget, som importørerne anmeldte. Der kunne ikke være flere priser på den samme model, men der kunne være modeller, som var sammenlignelige, men som alligevel havde sådanne forskelle, at de kunne hjemtages til forskellige priser. En bil kunne også være købt hjem til storkunder, f.eks. leasingselskaber, til en anden pris end bilerne til almindelige kunder. Det var ikke bare et spørgsmål om at ændre prisen, men bilfabrikkerne komponerede bilerne til bestemte type kunder. En anden situation kunne også opstå, hvis de brændte inde med et lager af biler. Priserne kunne ikke bare ændres, men de kunne rette henvendelse til G1 biler i Tyskland og spørge, om de ville udstede en kreditnota for på den måde at sænke priserne, sådan at de blev konkurrencedygtige. En situation, hvor det kunne finde sted, var, når de var ved at introducere en ny model, og at den gamle model derfor skulle sælges ud.

V.4 har forklaret, at hun har arbejdet sammen med tiltalte i mange år. Hun var først ansat hos ham, da han havde et G5 depot, og senere blev hun, da han overtog H1, ansat der. Hun var bogholder og sørgede for at indregistrere bilerne samt afregne registreringsafgifter over for SKAT. Afregningen foregik efter reglerne sådan, at bilernes indkøbspris blev tillagt avance og moms, før hun beregnede registreringsafgiften. Var der tale om en personbil, udgjorde registreringsafgiften 180 %. På et tidspunkt mistede forretningen sin autorisation til at sælge G1 biler, og det var et hårdt slag for tiltalte. Han startede parallelimport op, men det var vanskeligt at regne priserne på bilerne ud, da han ikke længere havde adgang til G1 biler Danmarks oplysninger, De fik bilerne fra et polsk firma ved navn G3, og bilerne blev også betalt til G3. På et tidspunkt kom G2 ind i billedet, men hun husker ikke detaljerne og heller ikke, om hun betalte penge til G2.

Hun er foreholdt, at hun under en afhøring den 6. november 2006 hos Politiet skulle have forklaret følgende:

"...

Afhørte forklarede, at "H1 A/S" fra "G3" modtog fakturaer på G1 bilerne. Disse fakturaer blev ikke bogført i regnskabet, men "H1 A/S" foretog afregning til "G3" i henhold til de modtagne fakturaer.

..."

Hun har hertil forklaret, at hun ikke længere husker detaljerne.

På et tidspunkt begyndte G2 at sende fakturaer på bilerne og udstyr. G2 fakturaerne blev brugt over for SKAT i forbindelse med afgiftsberegningen. Hun undrede sig over fremgangsmåden og foreholdt det for tiltalte, som sagde, at det var fuldt ud lovligt. Hun tilføjer, at de ved brug af G2 fakturaerne ikke afgiftsberigtigede det korrekte beløb, men at det ikke gik ud over andre end staten. For at ramme den pris, som andre G1 biler forhandlere kunne sælge bilerne til, blev de nødt til at afgiftsberigtige til et lavere beløb. I modsat fald kunne bilerne ikke sælges. Hun fik G2 fakturaerne af tiltalte, og hun regner med, at han havde dem fra G2.

Hun er foreholdt, at hun under ovennævnte afhøring også skulle have forklaret bl.a. følgende:

"...

Afhørte forklarede, at fakturaerne fra "G2" blev udfærdiget i "H1 A/S", idet fakturaerne lå i "H1 A/S"s computere. I starten modtog afhørte fakturaerne fra T, men hun er ikke klar over, om han selv havde udfærdiget dem. Senere udfærdigede hun dem selv efter ordre fra T.

..."

Hun har forklaret sådan til politiet. Når de kom til den 1. i måneden, skulle der afgiftsberigtiges. Det krævede nogle fakturaer, og havde tiltalte ikke lavet dem, sagde han, at hun selv kunne lave dem. Det gjorde hun så.

Det antal parallelimporterede biler, som de solgte, svarede til det antal biler, som de solgte, da de var autoriserede.

Hun har på forsvarerens spørgsmål forklaret, at tiltalte forsøgte at ramme G1 bilers priser med G2 fakturaerne. Hun husker ikke, om man kunne ringe til SKAT og få oplyst mindstebeskatningspriserne.

V.5 har forklaret, at hun blev ansat i H1 i april måned 2005. Det var omkring det tidspunkt, hvor tiltalte begyndte at parallelimportere biler. Hendes arbejde bestod i bogføring og administration, og hun bogførte også fakturaerne fra G2. Det foregik på den måde, at tiltalte afleverede fakturaerne fra G2 til bogføring. I begyndelsen vidste hun ikke, hvor han havde fakturaerne fra, men længere henne i forløbet fandt hun ud af det. På et tidspunkt bad tiltalte dem om at fremstille fakturaerne, og det gjorde hun i hvert fald i et enkelt tilfælde eller to. Tiltalte sagde i den forbindelse, at de lige så godt kunne gøre det selv. Han lagde i den forbindelse en håndskrevet seddel eller en regnestrimmel med de nødvendige oplysninger. Hun var klar over, at det var galt, og at det betød, at bilerne blev afregnet med en lavere registreringsafgift, end de skulle være afregnet til. Hun spurgte i den forbindelse tiltalte, om det var i orden, og han svarede, at de gerne måtte gøre det sådan. Tiltalte var blevet opsagt som autoriseret forhandler og var begyndt at parallelimportere biler fra Polen, og så vidt hun forstod, måtte en parallelimportør gerne angive den pris, som de autoriserede forhandlere kunne afgiftsberigtige til.

Hun har videre forklaret, at der udover fakturaerne på bilerne også var nogle tillægsfakturaer på udstyr og konsulentbistand, som skulle bogføres. Hun ved ikke, om der blev betalt for konsulentbistanden.

Hun har på forsvarerens spørgsmål forklaret, at hun ikke ved, hvad der skete med originalfakturaerne fra G3. Hun mener at have set, at de blev sendt tilbage til G3 underskrevet.

Hun er foreholdt, at hun under en afhøring den 7. november 2006 skulle have forklaret bl.a. følgende til politiet:

"...

Afhørte forklarede, at "H1 A/S" reelt købte G1 biler hos det polske firma "G3" og ikke hos "G2". Hun er bekendt med, at købsfakturaerne fra "G3" befinder sig i en papirstak i firmaets arkivrum under benævnelsen "Polen".

..."

Hun har forklaret sådan. Der var en kopi i huset, medens den originale købsfaktura blev underskrevet og sendt retur.

Hun har endelig forklaret, at de havde travlt, og at salget af G1 biler bilerne gik godt.

V.6 har forklaret, at han blev ansat i H1 den 1. maj 2005. Han havde ansøgt et job, som gav ham mulighed for at bruge sine sprogkundskaber på både dansk og polsk. H1 ansatte ham til at have med import af biler fra Polen at gøre. Hans arbejde bestod i at holde kontakten med den polske eksportør G3 ved lige og sørge for, at de altid fik de rigtige biler med det rigtige udstyr, den rigtige farve o.s.v. Han havde daglig kontakt med G3s salgschef om salg. Da han blev ansat, havde tiltalte indgået en aftale med G3 om import af biler. Tiltalte syntes, at priserne var for høje. Han tog sammen med tiltalte til Polen for at forhandle en kontrakt om import af 200 biler. I den forbindelse var der også noget med, at tiltalte skulle stille en garanti på 2 mill. kr. og andre sædvanlige aftalepunkter i kontrakten. Under forhandlingerne gav tiltalte ikke udtryk for, at det var en god kontrakt, men han tror, at tiltalte var udmærket tilfreds. Tiltalte fik også rabat hos G3.

Han har videre forklaret, at han ikke havde noget med afregningen over for G3 at gøre. Det sørgede økonomiafdelingen for. Når de fik et vognlæs med biler, modtog de for hver bil tre fakturaer fra G3. Fakturaerne skulle betales til et aftalt tidspunkt. Den ene faktura beholdt de, den anden beholdt eksportøren vist nok, og den tredje blev underskrevet og returneret til G3.

Han havde indtryk af, at tiltalte og de andre sælgere var dygtige, og at de derfor solgte meget. Han havde ikke indtryk af, at H1s priser var lavere end andre tilsvarende forhandlere.

Han er foreholdt, at han under en afhøring hos politiet den 22. november 2006 skulle have forklaret bl.a. følgende:

"...

Efter at have været ansat i ca. 1 år i "H1 A/S", begyndte afhørte at undre sig over, at "H1 A/S"s udsalgspriser var betydeligt lavere end hos autoriserede danske G1 bil forhandlere. Afhørte var bekendt med indkøbspriserne fra "G3", hvorfor det var underligt, at man med tillæg af 180 % afgift og 25 % moms kunne sælge bilerne til de priser man gjorde.

..."

Han har forklaret sådan til politiet. Muligvis undrede han sig over priserne, men han spurgte tiltalte om det, og tiltalte sagde, at der var en særlig beskatningspris, som man måtte afregne registreringsafgift i forhold til. Den pris svarede til den pris, som G1 bilers andre forhandlere kunne afregne til. Han accepterede den forklaring.

Han har endelig forklaret, at de biler, som H1 importerede fra Polen, var standardbiler. De bestilte dem som standardbiler, men i mange tilfælde havde kunderne helt særlige ønsker, og bilerne kunne ændres op til to eller tre uger før en produktion. De fleste biler var forskellige, da der var forskellige ønsker til udstyr. Han havde ikke kontakt til G2 i Polen.

V.7 har forklaret, at han blev ansat ved H1 i sommeren 2005. Han var sælger og skulle sælge nye G1 biler. Herudover solgte de også G7 biler samt forskellige brugte biler. Han lærte tiltalte at kende, da han var ansat hos G8 biler. Tiltalte skulle købe en G8 varevogn og fortalte ham, at han var i gang med et projekt, hvorefter han skulle sælge flere G1 biler. Han begyndte hos H1, og de solgte parallelimporterede G1 biler fra Polen.

Salget gik fint, og bilerne kom hjem og blev solgt som i enhver anden bilforretning. Han fik at vide, at de tog udgangspunkt i G1 bilers prislister, når de satte prisen. Der var ikke en nøjagtig pris, som han skulle sælge bilerne til, men var der tvivl om, om han kunne gå længere ned i pris, talte han med tiltalte om det. G1 bilerne fra Polen blev solgt ud fra de priser, som G1 biler andre steder kostede.

Han er foreholdt, at han under en afhøring hos politiet den 7. november 2006 skulle have forklaret bl.a. følgende:

"...

Vidnet forklarede, at det var nemmere at sælge det andet bilmærke - G7 - idet der medfulgte udførlig prisliste med bilens pris, moms, registreringsafgift, avance m.m., mens G1bilerne var mere "svævende", idet han her ikke havde nogen udførlig prisliste. Vidnet havde kun G1 bilers vejledende priser. Vidnet mente, at "H1 A/S" havde en avance på kr. 20.000 - 30.000,- pr. G1 bil afhængig af størrelse og model.

..."

Han har forklaret sådan til politiet. Han oplevede ikke, at der var forskel på at prisfastsætte en G1 bil og en G7 bil.

Han mener heller ikke, at de solgte G1 biler til lavere priser end andre bilhuse. De havde travle perioder og stille perioder, og det svarede til andre forretninger. Han forblev i forretningen, indtil den lukkede i 2006.

V.8 har forklaret, at han er leder af revisionsfirmaet R1s momsafdeling i Danmark. Han beskæftiger sig med alle former for indirekte skatter. I 1995 fik han en tættere kontakt til bilbranchen, da EU ændrede praksis, og da der som en følge heraf skete ændringer i praksis omkring registreringsafgift.

Før ændringerne var systemet det, at importøren anmeldte nogle udsalgspriser til SKAT om, hvad bilerne skulle koste. Importøren kunne på den måde diktere prisen, og det gav ikke den fornødne frie konkurrence og stred imod EU´s konkurrenceregler. Systemet blev derfor ændret sådan, at importørens pris alene var vejledende. Hvis forhandleren herefter solgte med bare én krones avance, kunne det uden diskussion lægges til grund i forbindelse med afgiftsberegningen. Branchen advarede skatteministeriet om disse regler, og i midten af 1996 ændrede man "kroneavance-reglen" sådan, at der blev en tvungen avance på først 5 % og senere 9 %. Det var forløberen til det regelsæt, som eksisterer i dag.

Han kendte tiltalte og havde været rådgiver for ham. Tiltalte søgte i 2005 rådgivning hos ham i forbindelse med, at han havde købt en G9 bil i England, som han gerne ville have indregistreret i Danmark. Spørgsmålet var, om G1 bilen skulle afgiftsregistreres på baggrund af den faktiske købspris eller på baggrund af den pris, en tilsvarende bil blev solgt til i Danmark, sådan som SKAT krævede det. Han drøftede spørgsmålet telefonisk med tiltalte og inddrog i den forbindelse en medarbejder, som var ekspert i afgiftsspørgsmål. De drøftede også regelsættet med SKAT, og efter flere drøftelser endte det med, at SKAT accepterede, at tiltalte kunne indregistrere bilen på baggrund af den faktiske købspris.

Sagen viste imidlertid, at SKAT her 10 år efter, at reglerne var blevet ændret, fortsat havde problemer med regelsættet. I forbindelse med drøftelserne sagde tiltalte noget i retning af, at det her åbnede for andre perspektiver, idet han kunne skaffe 53 G1 biler i Polen. Det var ikke usædvanligt at anskaffe biler fra andre lande, idet der kunne være overskudskapacitet på nogle markeder. I øvrigt var biler fra andre lande også ofte med et andet udstyrsniveau. Tiltalte ville gerne afholde et møde med ham og hans medarbejder, V.10 om spørgsmålet. Til det møde skulle - så vidt han husker - også G10 finansiering medvirke. G10 finansiering var et leasingselskab. Tiltalte var på det tidspunkt blevet opsagt som G1 bil forhandler i forbindelse med omstrukturering og skulle have noget andet at leve af, og her var parallelimport en mulighed.

Mødet blev afholdt den 16. december 2005. På mødet drøftede de mest salg, men han mener også, at mødet vedrørte afgiftsberigtigelse i forbindelse med leasing eller demo-biler. Spørgsmålet var, om tiltalte i forbindelse med afgiftsberigtigelsen skulle anvende den pris, som han rent faktisk betalte for bilerne eller, om han kunne afgiftsberigtige bilerne til mindstebeskatningsprisen. Mødet var en generel drøftelse, og han mener ikke, at han konkret vejledte om bestemte forhold. Han sagde til tiltalte, at udgangspunktet for afgiftsberigtigelsen var salgsprisen til kunden. Imidlertid ville tiltalte have mulighed for at indkøbe bilerne til leasing eller demo til mindstebeskatningsprisen. I den forbindelse kunne tiltalte efter hans opfattelse bruge G1 bilers indkøbspriser for den samme bil og lægge 9 % oven i den pris. Problemet var, at parallelimportøren ikke kunne få udleveret G1 bilers mindstebeskatningspriser, og det gjorde det udefinerbart, hvad afgiftsgrundlaget skulle være. Hvis en bil, som var afgiftsberigtiget til leasing eller demo, senere blev solgt, udløste det ikke en ny afgiftsberigtigelse. Han tilføjede, at han ikke rådgav tiltalte om, at han kunne bruge mindstebeskatningsprisen ved salg til slutbruger.

Han har på forsvarerens spørgsmål forklaret, at et leasingselskab kan afgiftsberigtige med en avance på 9 %, uagtet at selskabet har købt til en højere pris. Han ved, at der siden er opstået uenighed i SKAT om det faktum, men sådan har det altid været. Leasingselskaberne får altså importørens laveste priser. Han har videre forklaret, at importøren har mulighed for at gøre sig selv til leasingselskab og leje bilerne ud. En bil kan afgiftsberigtiges til en pris, som ligger med en mindsteavance på 9 % og opefter.

V.9 har forklaret, at hun har været gift med tiltalte i 25 år. 1 2006 foretog politiet en ransagning hos dem på privatadressen, og i den forbindelse beslaglagde politiet 110.000 kr. Det var penge, som hun og hendes ægtefælle havde sparet op i en stor ølflaske. I al den tid, hvor de havde den store ølflaske, stoppede de hver uge alle deres småpenge i bortset fra 5´ere, som de ikke kunne få ud igen. Det blev til mange penge, som primært tiltalte kørte i banken med, vekslede og anbragte i deres pengeskab. Pengene var til brug for lidt ekstra. Hun fik således altid 5.000 kr. til jul til at købe gaver for, og når der var ferie, havde de lidt ekstra lommepenge. Der var ikke nogen særlig grund til, at pengene blev lagt i huset i stedet for at blive sat i banken. De havde ølflasken i alle de år, hvor de var gift. Hun og tiltalte havde også en fælleskonto, hvor hendes løn på omkring 9.000 kr. om måneden gik ind. Hun arbejdede halvdags som økonomisk medarbejder i et bofællesskab. Det var hendes løn, som de levede for, hvorimod tiltaltes løn gik ind på deres budgetkonto, som dækkede udgifter til husleje o.s.v.

Hun har på forsvarerens spørgsmål forklaret, at hendes løn gik ind på deres konto. Ølflasken var en sparegris, som der kunne være forbavsende mange penge i. Den stod på kontoret, og de brugte primært pengene til julegaver. Hertil kom gaver, når der var større begivenheder i familien.

Tiltalte har supplerende om konfiskationskravet anført, at de havde en stor ølflaske, som blev brugt til opsparing. Pengene blev vekslet og lagt ind i pengeskabet. Han kan i øvrigt henvise til sin ægtefælle V.9s forklaring.

Han blev forevist en anmeldelse til SKAT, som han underskrev den 25. oktober 2005. I anmeldelsen fremgår det, at indkøbsprisen for en bil var på 105.000 kr., og at forhandleravancen svarende til 9 % var på 9.450 kr. Hertil kom moms og fradrag, og mindstebeskatningsprisen blev i alt anført til at være 130.170 kr.

Han har forklaret, at han har underskrevet anmeldelsen. Han tog udgangspunkt i G2 fakturaen og tog en avance på 9 %, sådan som han opfattede, at reglerne var. Hans formål var at ramme G1 bilers mindstepriser, og det var alene det formål, som han fulgte.

Supplerende

Det fremgår, at tiltalte blev anholdt den 31. oktober 2006, og at han herefter blev løsladt den 23. november 2006

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte var direktør, daglig leder og ejer af aktierne i H1 A/S, som bl.a. var autoriseret forhandler af G1 biler. Ifølge tiltaltes egen forklaring havde H1 A/S 12 ansatte, da den i forbindelse med en omstrukturering af G1 bil forhandlingerne blev opsagt som autoriseret G1 bil forhandler med udgangen af 2003. Tiltalte har forklaret, at cirka halvdelen af virksomhedens indtægter ved salg bortfaldt som en følge heraf. Selv om virksomheden fik lov til at fortsætte med at drive autoriseret G1 bil værksted, var det, som forklaret af bogholder V.4, et hårdt slag for tiltalte.

Tiltalte har anført, at han i forbindelse med en ændring af reglerne om afgiftsregistrering i 2003 som en konsekvens af opsigelsen besluttede at lade virksomheden parallelimportere G1 biler fra Polen.

Han kom i kontakt med en person ved navn MP, som ejede et polsk firma ved navn G2. Igennem en ansat ved navn KH i G2 kom tiltalte herefter i kontakt med G1 bil forhandleren G3 i Polen.

Selv om H1 A/S i forhold til en almindelig polsk kunde fik rabat, var den pris, som G3 solgte bilerne til, alligevel højere, end den pris, som de autoriserede G1 biler forhandlere kunne købe bilerne til igennem den danske importør G1 biler Danmark. Tiltalte har forklaret, at H1 A/S ikke kunne sælge biler til konkurrencedygtige priser, hvis registreringsafgiften blev afregnet med udgangspunkt i indkøbsprisen i Polen. Tiltalte har erkendt, at han efter aftale med MP herefter lavede et system, hvor han for hver bil, som H1 A/S importerede, udstedte en proforma faktura fra G2 med en lavere indkøbspris. Det ligger også ved V.4s forklaring fast, at fakturaerne blev lavet af både tiltalte og andre ansatte i H1 A/S, og at der til brug herfor lå et G2 stempel i virksomheden. Det fremgår herudover af politiets notat af 14. februar 2007, at der på virksomhedens computer var en skabelon til at lave proformafakturaerne. For at få virksomhedens regnskab, som blev revideret af R2, til at gå op udstedte tiltalte forskellige andre typer af fiktive udgiftsbilag fra G2 til H1 A/S herunder fakturaer på konsulentbistand.

Tiltalte har forklaret, at han ønskede at afgiftsberigtige bilerne til den listepris, som de autoriserede G1 biler forhandlere havde mulighed for at bruge, sådan at hans priser var konkurrencedygtige. Da han ikke kunne få oplyst G1 bilers mindstepriser hos SKAT, måtte han selv på grundlag af udsalgspriserne regne sig frem til dem. På baggrund af sine beregninger anmeldte han virksomhedens standardpriser som parallelimportør til SKAT.

Tiltaltes forklaring understøttes af det materiale, som er fremlagt. Det fremgår her, at tiltalte ved anmeldelsen tog udgangspunkt i en indkøbspris. Hertil lagde han 9 % i avance og 25 % i moms, inden han foretog fradrag for sikkerhedsudstyr mv. Herefter fremkom standardprisen, som var den afgiftspligtige værdi af bilen. Indkøbsprisen blev dokumenteret ved hjælp af en faktura udstedt af G2 til H1 A/S. Det fremgår også, at H1 A/S ved salg af biler brugte de anmeldte standardpriser som afgiftspligtig værdi.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1 pkt. er den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj dets almindelige pris inklusiv moms ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet. Det fremgår videre i den anførte bestemmelses 2. pkt., at der i den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj altid skal indregnes en fortjeneste på mindst 9 % i samlet avance for importør og forhandler. I registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, fremgår det, at den almindelige pris kan anmeldes overfor SKAT, og i samme bestemmelses stk. 2, at den anmeldte standardpris kan anvendes ved registrering, forudsat at den anmeldte pris korrigeres ved salg til højere pris til slutbruger.

Tiltalte skulle efter registreringslovens § 8, og 9, enten lade bilerne afgiftsberigtige på baggrund af indkøbspriserne hos G3 med et tillæg på mindst 9 % i avance samt moms mv., eller afgiftsberigtige bilerne på baggrund af virksomhedens anmeldte standardpriser. Det sidste forudsatte imidlertid, at de anmeldte standardpriser var lavet på baggrund af de reelle indkøbspriser hos G3, og at standardpriserne ved salg til slutbrugeren blev korrigeret for en højere købesum. Retten finder, at tiltalte ikke legalt har kunnet afgiftsberigtige bilerne på baggrund af G1 bilers standardpriser eller andre fiktivt fastsatte priser.

Ved at afgiftsberigtige bilerne på grundlag af fiktive indkøbspriser har tiltalte afgivet urigtige oplysninger i strid med registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, og spørgsmålet er derfor, om han har handlet med forsæt til at unddrage statskassen afgift.

Retten finder, at hele det system, som tiltalte havde lavet til brug for afgiftsberigtigelsen, og som er beskrevet ovenfor, alene kan have haft til formål at dække over, at virksomheden ikke afregnede sine afgifter legalt.

Retten har i den forbindelse også lagt vægt på, at virksomhedens bogholder, V.4 forklarede, at hun undrede sig over den anførte fremgangsmåde, men at det ikke gik ud over andre end staten, og V.5s, som også arbejdede med virksomhedens bogholderi, forklaring om, at hun var klar over, at det var galt, og at det betød, at bilerne blev afregnet med en lavere registreringsafgift, end de skulle være afregnet til. Retten har endelig tillagt det vægt, at V.8, som er leder af revisionsfirmaet R1s momsafdeling i Danmark, i sin forklaring anførte, at han sagde til tiltalte, at udgangspunktet for berigtigelsen var salgsprisen til kunden, og at mindstebeskatningspriserne kunne bruges ved køb til leasing eller demo.

Under hensyn til det anførte finder retten, at det er bevist, at tiltalte vidste eller måtte indse, at han ikke legalt kunne afgiftsberigtige til fiktivt lavt satte priser, og at han derved begik noget strafbart. Tiltaltes forklaring om, at han talte med SKAT, som sagde til ham, at han måtte afgiftsberigtige ud fra den pris, som G1 biler brugte, hvis han kunne gætte sig til, hvad prisen var, tilsidesættes som enten urigtig eller i hvert fald afgivet af SKAT på et ufuldstændigt grundlag.

SKAT har beregnet den manglende registreringsafgift af 278 importerede biler på baggrund af tiltaltes reelle indkøbspriser hos G3 i Polen og nået frem til, at tiltalte har unddraget 40.935.507,69 kr. i registreringsafgift. Tiltalte har ikke bestridt opgørelsen. Opgørelsen er i nogen grad underbygget af dokumentation, og retten finder det ubetænkeligt at lægge den til grund for bedømmelsen. Retten finder, at det herefter er bevist, at tiltalte for derigennem at skaffe H1 A/S uberettiget vinding har overtrådt registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 8, stk. 1, og 3, og at overtrædelsen under hensyn til både størrelsen af det unddragne beløb og unddragelsens karakter er af særlig grov karakter. Tiltalte er derfor skyldig som anført i anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 8, stk. 1, og stk. 3. Retten har ved strafudmålingen i skærpende retning lagt afgørende vægt på, at tiltalte som direktør for H1 A/S har begået omfattende afgiftssvig overfor statskassen, og at han havde konstrueret et system, som havde til formål at sløre for sine forbrydelser. Retten har i formildende retning lagt vægt på, at forbrydelserne er begået for mere end 5 år siden, og at sagen har været under behandling hos politiet siden SKATs anmeldelse den 19. juli 2006, samt at den i den forbindelse uden, at det kan lægges tiltalte til last, lå stille hos Landsskatteretten uden synlig sagsbehandling mere end 1 år. Retten har nedsat straffen med 1 år som følge af de formildende omstændigheder, jf. herved straffelovens § 82, nr. 13.

Tiltalte har ved sine strafbare handlinger unddraget det offentlige 40.935.507,69 kr. i afgifter. Unddragelsen har i det væsentligste haft til hensigt at gøre det muligt for hans virksomhed at sælge G1 biler til konkurrencedygtige priser. På den baggrund, og når der også må henses til, at tiltalte efter det oplyste om sine indkomstforhold og fremtidige erhvervsmuligheder, ikke vil være i stand til at betale en tillægsbøde, og at en tillægsbøde derfor alene vil komme til at virke som en forhøjelse af den i forvejen lange fængselsstraf, tager retten ikke anklagemyndighedens påstand om, at der idømmes tiltalte en tillægsbøde efter straffelovens § 50. stk. 2, til følge.

Tiltalte har forklaret, at han ikke længere er i bilbranchen, og at han er almindelig lønmodtager. På den baggrund, og når der også henses til det antal år, som er gået siden lovovertrædelserne, finder retten, at der ikke trods de udviste forhold er en sådan nærliggende fare for misbrug, at han skal frakendes retten til erhvervsmæssigt at beskæftige sig med salg af motorkøretøjer, eller retten til at være stifter af eller direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse eller en fond, jf. herved straffelovens § 79, stk. 2. Tiltalte frifindes derfor for anklagemyndighedens påstand herom.

Da politiet ransagede tiltalte og hans ægtefælle, V.9s hjem fandt de i et pengeskab en metaldåse med 110.000 kr. kontant i pengesedler. Det beløb, som politiet fandt, er ikke individualiseret på en måde, som gør, at det kan henføres som direkte udbytte ved tiltaltes forbrydelser efter straffelovens § 75, stk. 1. Tiltalte er som anført fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, som kan straffes med op til 8 års fængsel. Da der er tale om et større beløb, vil det kunne konfiskeres efter straffelovens § 76a, stk. 1, og 2, overfor både tiltalte og hans ægtefælle, V.9, medmindre de kan sandsynliggøre, at pengene er erhvervet på lovlig måde. Tiltalte og hans ægtefælle har forklaret, at de havde en ølflaske som sparegris, hvori de ved at lægge mønter opsparede de 110.000 kr. Retten kan ikke afvise, at opsparingen er sket i en ølflaske, men retten finder, at det ikke er sandsynliggjort, at pengene blev opsparet af den del af deres indkomst, som var lovligt erhvervet. Som en følge heraf tager retten anklagemyndighedens påstand om konfiskation af de 110.000 kr. til følge, jf. straffelovens § 76a, stk. 1, og 2, shm. stk. 4.

Retsformanden skal om erstatningskravet bemærke, at H1 A/S har unddraget statskassen 40.935.507,69 kr. Tiltalte var leder i virksomheden og havde alene ansvaret for, at unddragelserne fandt sted. Uanset, at tiltalte ikke selv har tilegnet sig de unddragne midler, har statskassen lidt et tab, som han skal erstatte. Anklagemyndigheden har ikke nedlagt en rentepåstand, og retten tager derfor ikke stilling til kravets forrentning.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 4 år.

Det beløb på 110.000 kr., som politiet beslaglagde hos tiltalte, konfiskeres.

Tiltalte skal inden 14 dage betale statskassen erstatning med 40.935.507,69 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..........................

Vestre Landsrets dom af 15. november 2012, 7. afdeling, S-2792-11

Byretten har den 15. november 2011 afsagt dom i 1. instans (nr. 1-3797/2010). Retten har berigtiget dommen den 29. oktober 2012.

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder idømmelse af en tillægsbøde på 20.450.000 kr. Anklagemyndigheden har gentaget påstandene om rettighedsfrakendelse samt påstået erstatningsbeløbet, som for landsretten er blevet nedsat til 37.525.137,51 kr., forrentet med procesrente fra den 29. september 2010, da anklageskrift blev indleveret til byretten. Anklagemyndigheden har påstået dommens bestemmelse om konfiskation stadfæstet.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstandene om rettighedsfrakendelse, erstatning og konfiskation samt bestridt anklagemyndighedens påstand om forrentning af et eventuelt erstatningsbeløb.

Supplerende oplysninger

Anklagemyndigheden har oplyst for landsretten, at der fra konkursboet H1 A/S er udbetalt en dividende på 3.410.370,18 kr. til SKAT.

Erstatningskravet på 40.935.507,69 kr. er nedsat med denne dividendeudbetaling, hvorefter beløbet 37.525.137,51 kr. fremkommer.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.3, V.4, V.5, V.7 og V.8 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af V.10.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han mener, at han under hele sagen har forklaret, at bilerne blev købt hos G3. Han husker ikke sin forklaring til politiet den 31. oktober 2006, hvorefter han ifølge politirapporten forklarede, at bilerne blev købt hos G2. Biler importeret gennem G1 biler Danmark blev reelt afgiftsberigtiget i forhold til mindstebeskatningsprisen og ikke i forhold til standardprisen anmeldt af G1 biler Danmark. Det var denne mindstebeskatningspris, som han forsøgte at ramme ved brug af de fiktive G2 fakturaer. Han kan ikke huske de enkelte certifikater om afgiftsberigtigelse, og de i nogle tilfælde højere salgspriser til slutkunden ifølge vognkortene beror muligvis på monteret ekstraudstyr. Der er nok tale om demobiler, når det er angivet på vognkortet. Hver af de standardpriser, han anmeldte til SKAT, angik en bestemt type af G1 biler. Standardpriserne varierede eksempelvis efter metallak og automatgear. Det var hans indtryk, at G3 havde en ret lav fortjeneste ved salg af biler til ham. G3 havde mulighed for at få en bonus fra G1 biler Tyskland ved køb af mange biler.

V.1 har supplerende forklaret, at 27 demobiler er taget ud af sagen, før man er nået ned på de 278 biler, som tiltalen nu angår. Demobilerne fandt han ved at søge i Centralregisteret for Motorkøretøjer. Han har søgt på første registrering og udtaget de biler, hvor første registrering var til H1. Angivelserne om demobil på de vognkort, som er udarbejdet af H1, er ikke rigtige. Det var en ukorrekt rutine, som blev anvendt. Ingen af de resterende 278 biler, som sagen angår, har været indregistreret med H1 som ejer. De 278 biler er således udelukkende biler, der er blevet solgt til en slutbruger. I det bilag om beregning af registreringsafgift, som er gengivet i byrettens dom på side 9, er mindstebeskatningsprisen på 395.808 kr. aktuel for demobiler og leasede biler. Ved salg til en slutbruger er det altid standardprisen, der bruges ved afgiftsberigtigelsen, dog eventuelt korrigeret for en afvigende faktisk pris ved salget til slutbrugeren. Det kan forekomme, at en standardpris nedsættes ved en senere anmeldelse, hvis det har vist sig, at den forventede salgspris ikke har kunnet opnås af forhandleren. Mindstebeskatningsprisen kan ikke anvendes ved salg til en slutbruger. Han har udarbejdet et notat af 20. oktober 2011 om faktiske salgspriser opnået af H1. I 260 tilfælde ud af de 278 er den faktiske salgspris højere end den anmeldte standardpris. Den opgjorte samlede afgiftsunddragelse på ca. 40,9 mio. kr. er derfor mindre end den reelle samlede afgiftsunddragelse. Han har ikke undersøgt afgiftsberigtigelser i forbindelse med bilsalg foretaget af konkursboet H1 A/S.

V.3 har supplerende forklaret, at han fratrådte som administrerende direktør for G1 biler Danmark i 2007. Det gælder for alle operatører i bilbranchen, at der til brug for berigtigelse af registreringsafgift skal foreligge dokumentation angående indkøbspriser og avance. Der var ikke nogen bonusordning for forhandlere baseret på antallet af solgte biler. Det største årlige bilsalg for G1 biler Danmark var ca. 4.000 biler. Det blev nået i 2006 eller 2007.

V.4 har supplerende forklaret, at hun ikke husker tilfælde, hvor der skete korrektion af en afgiftsberigtigelse som følge af den opnåede salgspris. Tiltaltes udtalelse om, at den anvendte metode var fuldt lovlig, var støttet af et brev fra en advokat eller en revisor. Kunderne fik udleveret en kopi af dette brev som dokumentation for berigtigelsen af registreringsafgift. Hun husker ikke, om hun brugte et G2-stempel. Hun brugte computeren, når hun udarbejdede fakturaerne fra G2. Fremgangsmåden var neutral for staten, idet den betalte registreringsafgift svarede til den afgift, som ville være blevet betalt, hvis H1 A/S havde kunnet købe nye biler til samme lavere pris, som de autoriserede G1 bil forhandlere,

V.5 har supplerende forklaret, at hun var klar over, at fakturaerne fra G2 ikke var reelle. Hun handlede i overensstemmelse med tiltaltes forsikringer, men hun var klar over, at fremgangsmåden var "på kanten".

V.7 har supplerende forklaret, at han ikke var involveret i afgiftsberigtigelsen af bilerne. Det skete, at der blev solgt biler som demobiler, selv om bilerne ikke var demobiler. Tiltalte sagde, at der kunne tjenes mere, hvis man gjorde det på den måde. Nogle gange blev det angivet, at en ny bil havde kørt 2.000 km, selv om bilen ikke havde kørt så langt. Kunder, der spurgte, fik oplyst, at bilen blev solgt som demobil, fordi bilhuset ikke måtte sælge nye biler.

V.8 har supplerende forklaret, at han ikke husker at have drøftet spørgsmålet om fiktive fakturaer med tiltalte. Han har naturligvis ikke rådet tiltalte til at bruge fiktive fakturaer. Mødet med tiltalte den 16. december 2005 angik navnlig spørgsmålet, om tiltalte skulle etablere leasingvirksomhed. Leasingselskabers mulighed for afgiftsberigtigelse med en lavere pris end den faktiske købspris er afskaffet ved en lovændring i 2012. Det er ved salg til en slutkunde altid salgsprisen, som er udgangspunktet for registreringsafgiftsberegningen. Afgiftsgrundlaget kan aldrig udgøre mindre end den faktiske indkøbspris med tillæg af en mindsteavance på 9 %. Han kan ikke udtale sig med sikkerhed om afgiftsberigtigelsen i forbindelse med de bilsalg, som konkursboet H1 A/S har gennemført.

V.10 har forklaret, at hun er ansat i R2s afgiftsafdeling. Det var hun også i 2005 og 2006. Hun rådgav tiltalte om afgiftsspørgsmål, herunder spørgsmålet om berigtigelse af registreringsafgift for en næsten fabriksny G9 bil. Det lykkedes at overbevise SKAT om, at afgiftsgrundlaget skulle nedsættes. Det var i 2005 og 2006 ikke muligt for parallelimportører at bruge mindstebeskatningsprisen ved afgiftsberigtigelse. SKAT har senere accepteret en sådan fremgangsmåde og givet bindende afgiftssvar herom. Den praksis, som det bindende afgiftssvar er udtryk for, angår alene demobiler og leasingbiler. Ved senere salg af sådanne biler følger den lempelige afgiftsberegning med, idet der ikke skal ske fornyet afgiftsberigtigelse.

Personlige forhold

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har været lønmodtager siden omkring februar 2007. Han var frem til 2011 sælger i et firma, der sælger legepladser. Siden 2011 har han været sælger i et firma, der sælger transportable hytter. Han er provisionslønnet, og hans årlige bruttoløn har alene været ca. 100.000 kr. Efter selskabets konkurs overtog hans kone huset.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Landsretten er herunder enig med byretten i, at afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, skulle være sket med udgangspunkt i de faktiske indkøbspriser med tillæg af 9 % i avance og med tillæg af moms, samt enig i, at udarbejdelsen af de falske fakturaer med angivelse af bl.a. fiktivt lave indkøbspriser bestyrker, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen registreringsafgift.

Frihedsstraffen er under hensyn til de omstændigheder, som byretten har anført, passende fastsat til fængsel i 4 år.

Det er ved grove skatte- og afgiftsunddragelser udgangspunktet, at der ud over frihedsstraf idømmes en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2. Sagens omstændigheder giver ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt, og tiltalte idømmes derfor en tillægsbøde på 20.450.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at anklagemyndighedens påstande om frakendelse ikke er taget til følge.

Bestemmelsen om konfiskation af 110.000 kr. tiltrædes af de grunde, som byretten har anført.

De juridiske dommere tiltræder af de grunde, som er anført i dommen, at tiltalte er erstatningsansvarlig for afgiftsunddragelsen. Tiltalte dømmes derfor til at betale erstatning med 37.525.137,51 kr., som forrentes med procesrente fra den 5. november 2012, da kravet om forrentning blev fremsat.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at tiltalte idømmes en tillægsbøde på 20.450.000 kr. med fængsel i 60 dage som forvandlingsstraf, og at erstatningsbeløbet nedsættes til 37.525.137,51 kr., der forrentes med procesrente fra den 5. november 2012.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.