E.A.8.4.6 Dagsbeviser for varebiler

Dette afsnit beskriver reglerne for køb af dagsbeviser, der giver lov til at køre privat i en vare- og lastbil (gulpladebil) med en totalvægt på op til 4 ton, selvom bilen er registreret til "erhvervsmæssig godstransport".

Indhold

Regel

For biler med en tilladt totalvægt på indtil 4 tons omfattet af stk. 1, II, A, eller § 1, stk. 2, i brændstofforbrugsafgiftsloven, der ikke er registreret til hel eller delvis privat benyttelse, kan SKAT tillade, at der for privat benyttelse af køretøjet betales en afgift på 185 kr. pr. dag, hvor køretøjet anvendes privat i indtil 20 dage pr. kalenderår.

Der udstedes bevis for betalingen, som skal medbringes under kørsel med bilen den pågældende dag og på forlangende forevises politiet eller SKAT. xSe VÆGTAL § 4, stk. 9.x

Betalingen dækker de tilsvar - bortset fra moms - der følger af den private benyttelse af og rådighed over køretøjet den pågældende dag, og køretøjet anses fortsat som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Der kan ikke udstedes tilladelse til motorkøretøjer, der er fritaget for afgift efter vægtafgiftsloven eller brændstofforbrugsafgiftsloven eller fritaget for registreringsafgift efter § 2 i registreringsafgiftsloven. xSe VÆGTAL § 4, stk. 10.x

Et dagsbevis giver lov til at køre privat i en gulpladebil med en totalvægt på op til 4 ton, selvom bilen er registreret til "erhvervsmæssig godstransport" og normalt ikke må bruges til privat kørsel.

Alle kan købe et dagsbevis, når de har ejerens/lejerens tilladelse til at køre privat i bilen. Der kan købes dagsbeviser til gulpladebiler, uanset om den er købt eller lejet, herunder leaset.

Der er to muligheder for at købe dagsbeviser, både via Motorregistreret og gennem SKATs app.

Det gælder for et dagsbevis købt i Motorregisteret:

Det gælder for et dagsbevis købt i SKATs app:

Lovgrundlag

Bestemmelserne om dagsbeviser fremgår af VÆGTAL § 4, stk. 9 xog 10x.

Pris og bestilling

Last- og varebiler

Totalvægt højst
3.000 kg.

Totalvægt
3.001-4000 kg.

Virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje.

Dagsbevis: 225 kr.

Dagsbevis: 185 kr.

Virksomheden har IKKE trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje.

Dagsbevis: 185 kr.

Dagsbevis: 185 kr.


Bestilling og betaling af dagsbeviser sker via Motorregistret på skat.dk xeller på SKATs appx.