Skatteforlaget

     

C.C.2.2.2.19 Opfinderudgifter i selvstændig erhvervsvirksomhed mv.

Dette afsnit handler om, hvilke regler der gælder med hensyn til fradragsret for driftsudgifter, dels for den professionelle opfinder, dvs. den opfinder, der driver selvstændig virksomhed som sådan, dels for den ikke professionelle opfinder.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Særligt om ikke-professionelle opfindere
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

En selvstændigt erhvervsdrivende eller lignede, som beskæftiger sig med opfindervirksomhed, kan ved indkomstopgørelsen fratrække udgifter, der er nødvendigt og naturligt forbundet med indtægtserhvervelsen som opfinder inden for rammerne af SL § 6, stk. 1, litra a, om driftsudgifter.

Herudover kan erhvervsdrivende opfindere, allerede mens de arbejder med opfindelsen, løbende trække de udgifter, der er forbundet med at fremstille opfindelser, fra som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a. Det gælder, selv om opfindelsen ikke er udnyttet erhvervsmæssigt på det pågældende tidspunkt og dermed ikke har genereret indkomst. Som eksempel på sådanne udgifter kan nævnes udgifter til patentering mv. Se SKDM 1979.52.40 (16) SKD.

Det samme gælder tilfælde, hvor en erhvervsdrivende har afholdt udgifter til en opfindelse eller lignende, hvis udgifterne samtidig anses for afholdt som led i en løbende erhvervsvirksomhed eller i øvrigt knytter sig til vedkommendes erhverv, selv om opfindelsen på det pågældende tidspunkt ikke er udnyttet erhvervsmæssigt. Se SKDM 1979.52.40 (16) SKD.

Som det fremgår, er reglerne for fradrag udvidet i forhold til den almindelige ramme efter SL § 6, stk. 1, litra a, når det gælder professionelle opfindere. Konkret er fradragsretten udvidet både ved at fremrykke tidspunktet for, hvornår udgiften kan fratrækkes, men også ved at tillade fradrag for ikke fradragsberettigede etableringsudgifter efter SL § 6 in fine.

I øvrigt kan opfindere, herunder også ikke-professionelle, efter gældende regler skattemæssigt afskrive udgifter, når de frembringer opfindelser, herunder udgifter til patentering, men i almindelighed kun, hvis og når opfindelserne har kunnet udnyttes erhvervsmæssigt. Se SKDM 1979.52.40 (16) SKD og nedenfor under afsnittet, Særligt om ikke professionelle opfindere.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.5.3 Afskrivning på goodwill og andre immaterielle rettigheder.

Eksempel

I SKM2008.641.BR kunne en opfinder trække sine udgifter til udvikling og patentering af en reollampe fra som driftsudgift, fordi hans virksomhed blev anset for at være i gang på det tidspunkt, hvor han havde afholdt udgifterne, selv om opfinderen senere opgav sit forehavende.

Virksomheden blev anset for igangværende bl.a. med vægt på følgende:

• Opfinderen havde bestræbt sig på at udvikle, patentere og markedsføre lampen.
• Lampen havde opnået patentbeskyttelse og indeholdt derfor et kommercielt potentiale.
• Opfinderen havde arbejdet intenst på at gøre sin opfindelse kommercielt anvendelig.
• Den teknologiske udvikling havde forhindret, at patentet blev udnyttet.

Samtidig blev der lagt mindre vægt på det traditionelle rentabilitetskrav.

Særligt om ikke-professionelle opfindere

En såkaldt ikke-professionel opfinder, dvs. en opfinder, der ikke anses for at drive erhvervsmæssig opfindervirksomhed, kan afskrive udgifterne til sin opfindelse over beskyttelsesperioden, hvis han eller hun udnytter opfindelsen mv. erhvervsmæssigt.

Den ikke professionelle opfinder kan dog fratrække de årlige udgifter til at holde patentrettighederne i kraft straks og uden hensyn til eventuel erhvervsmæssig udnyttelse. Se SKDM 1979.52.40 (16) SKD.

Hvis et patent eller en opfindelse viser sig at være værdiløs, før patentbeskyttelsen er udløbet, kan den ikke professionelle opfinder trække hele det eventuelt uafskrevne beløb fra, men først i det år, tabet er konstateret. Se SKDM 1979.52.40 (16) SKD.

Den ikke-professionelle opfinder er altså afskåret fra at trække sine udgifter til sin opfindelse fra, hvis opfindelsen ikke udnyttes erhvervsmæssigt, bortset fra eventuelle årlige udgifter til at holde patentrettigheder i kraft. Det medfører eksempelvis, at en sådan opfinder, også selv om virksomheden er etableret som selskab, afskæres fra at trække udgiften til etableringsudgifter fra.

Se SKM2004.187.VLR, hvor retten anså et selskabs omkostninger til udvikling af elmåler for at være ikke fradragsberettigede etableringsudgifter efter SL § 6 in fine, fordi selskabet ikke havde drevet professionel udviklings- eller opfindervirksomhed.

Se også

Se også TfS 1996, 80 DEP, hvor skatteministeren redegør for de skattemæssige regler for opfindere og disses muligheder for at fradrage udviklings- og patentudgifter mv.

Se også

Se også afsnit

• C.C.2.2.2.20 om forsøgs- og forskningsudgifter
• C.C.1.1.2 Beskatning af ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobby)
• C.C.1.3.2 Afgrænsning mellem selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2004.187.VLR	Et selskabs omkostninger til udvikling af elmåler blev anset for at være ikke fradragsberettigede etableringsudgifter, fordi selskabet ikke havde drevet professionel udviklings- eller opfindervirksomhed.
Byretsdomme
SKM2008.641.BR	En opfinder kunne trække sine udgifter til udvikling og patentering af en reollampe fra som driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a, fordi hans virksomhed blev anset for at være i gang.