Dokumentets metadata

Dokumentets dato:11-10-2012
Offentliggjort:06-11-2012
SKM-nr:SKM2012.621.ØLR
Journalnr.:7. afdeling, B-4081-11
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Dom


Maskeret udlodning - dressurhest - rådighedsbeskatning - løbende udgifter afholdt af hovedanpartshaver

Hovedanpartshaverens selskab havde anskaffet en dressurhest for ca. 1,8 mio. kr., og de løbende udgifter vedrørende hesten blev afholdt af hovedanpartshaveren personligt. Landsskatteretten havde anset hesten for købt i hovedanpartshaverens personlige interesse, men fandt ikke grundlag for at udlodningsbeskatte hovedanpartshaveren, idet han havde afholdt de løbende omkostninger vedrørende hesten, der fortsat var ejet af selskabet.Landsretten fandt, at hesten var anskaffet i hovedanpartshaverens personlige interesse, og at investeringen i dressurhesten havde haft en betydelig personlig værdi for hovedanpartshaverens datter, og dermed også for hovedanpartshaveren. Landsretten var herefter enig med Skatteministeriet i, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af den værdi, han havde haft af at have fået stillet hesten til rådighed af sit selskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Den omstændighed, at hovedanpartshaveren selv havde afholdt alle yderligere udgifter vedrørende hesten, som fortsat ejes af selskabet, kunne under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Ministeriet fik derfor medhold i påstanden om rådighedsbeskatning og hjemvisning med henblik på beløbsfastsættelsen.


Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

mod

A
(Advokat Jens Bertel Rasmussen)

Afsagt af landsdommerne

Steen Mejer, Lotte Wetterling og Gitte Arildsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 23. maj 2011 ved byretten, som ved kendelse af 21. december 2011 har henvist sagen til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at han i indkomståret 2006 har modtaget skattepligtig udlodning ved, at hans selskab H1 ApS har stillet fri hest til rådighed for ham, og at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte, A, har påstået frifindelse

Hesten blev købt ved faktura af 31. august 2006 for i alt 241.017,35 Euro af selskabet H1 ApS.

A ejer 100 % af selskabet H1 ApS, som han ligeledes er direktør for og har bestemmende indflydelse over. Selskabets formål er i årsrapporten for 2006/07 anført således:

"...

Selskabets aktiviteter består fortrinsvis af investering i pantebreve, handel med aktier og investeringsbeviser med tilhørende finansiering samt investering i udlejningsejendomme gennem datter- og associerede virksomheder.

..."

Årets resultat før skat i 2006/07 udgjorde 49.956.000 kr. og egenkapitalen androg pr. 30. juni 2007 136.422.000 kr. Heraf var indtjeningen ved finansiel virksomhed 43.957.176 kr. Driftsmidler og inventar var i 2006/07 opgjort til 2.336.053 kr., hvilket efter det oplyste indbefattede hesten.

[Afsnit udeladt]

Landsskatteretten har den 4. marts 2011 afsagt følgende kendelse i sagen:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst

H1 ApS´s køb af en hest er af SKAT anset for maskeret udlodning til klageren.

Forhøjelse

1.813.967 kr.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen med

1.813.967 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har drøftet sagen på et telefonmøde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedaktionær i H1 ApS (herefter "Selskabet").

Selskabets aktiviteter består i investering i pantebreve, handel med aktier og investeringsbeviser med tilhørende finansiering samt investering i udlejningsejendomme gennem datterselskaber og associerede virksomheder.

I august 2006 købte Selskabet i udlandet via G2 ApS en ung hest af racen .... Det er oplyst, at købet skete med henblik på via træning hos en professionel træner/berider at udvikle hesten for derefter at sælge den med fortjeneste.

Hesten blev købt på baggrund af stamtavle mv. samt sagkyndiges vurdering af hestens potentiale. Vurderingen blev foretaget af berider IO og IL fra G1, der begge så et meget stort potentiale i hesten efter endt tilridning.

Købsprisen for hesten var 241.017 Euro, jf. faktura af 31. august 2006, og er i anlægskartoteket oplistet med en anskaffelsessum på 1.813.966,97 kr.

Hesten har siden anskaffelsen i 2006 været i træning hos en professionel berider og er det pt. hos berider OD på G3. I den forløbne tid har hesten gennemgået et egentligt uddannelsesforløb, der som en integreret del har indeholdt deltagelse i en lang række stævner. Hesten ejes fortsat af Selskabet.

Der er fremlagt en af klageren i august 2010 udarbejdet redegørelse for stævner, som hesten har deltaget i, samt den opnåede placering ved disse. Det fremgår heraf, at hesten har udviklet sig fra deltagelse i stævner i ...-klassen, over stævner i ...-klassen til uddannelse i ...-klassen i 2010.

Endvidere er fremlagt udskrift fra Dansk Ride Forbunds hjemmeside vedrørende de forskellige klassificeringer.

Herudover er oplyst, at klageren, der ikke selv rider, ikke har nogen personlig interesse for heste, samt at hans datter selv har en hest, som anvendes i ridesport. Datteren har dog redet Selskabets hest ved flere stævner.

De løbende driftsomkostninger vedrørende hesten er afholdt af klageren.

SKATs afgørelse

Klagerens aktieindkomst er forhøjet med 1.813.967 kr., idet Selskabets investering i en hest til ridning er anset for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Da Selskabets aktivitet består i investering i ejendomme samt handel med værdipapirer, kan hesten ikke anses for anskaffet som et led i Selskabets normale drift. Selskabet har endvidere ikke forretningsmæssig kundskab til ridning, der desuden er en sportsgren, hvorfor investeringen i hesten må anses for båret af klagerens interesse for ridning.

Der er desuden henvist til TfS 1998.500 H samt til SKM2002.446.VLR .

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat principiel påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 1.813.967 kr.

Subsidiært er fremsat påstand om nedsættelse med et lavere beløb.

Til støtte for den principielle påstand er gjort gældende, at der ikke er grundlag for at anse Selskabets investering i en hest for at være (maskeret) udlodning til klageren.

Det bestrides, at Selskabets anskaffelse af hesten er båret af klagerens personlige interesse for hestesport, jf. det forhold, at klageren ingen personlig interesse har i heste eller hestesport, hvorfor han på intet tidspunkt i Selskabets ejertid har anvendt hesten til private formål.

Den eneste "private" anvendelse, der har været af hesten, er, at klagerens datter har redet hesten til flere stævner.

Selskabet har, som planlagt ved anskaffelsen, ladet hesten træne af en professionel berider, der således har udført den daglige træning af hesten, ligesom hesten hele tiden har været opstaldet hos berideren.

Denne professionelt anlagte træning er sket med henblik på at uddanne og dygtiggøre hesten for derved at øge dens salgsværdi. Selskabet har således løbende arbejdet på at udvikle investeringen.

Med hensyn til SKATs henvisning til, at investering i en hest ikke falder ind under selskabets normale investeringsområdet, er anført, at der ikke er grundlag for, at SKAT i den konkrete situation kan "censurere" Selskabets investeringer, og dermed anse købet af hesten for en "usædvanlig" investering, der må anses for udlodning til hovedaktionæren.

Hvis SKAT er af den opfattelse, at klageren på nogen måde har privat anvendelse af Selskabets hest, vil den skattemæssige konsekvens heraf højst kunne være en løbende beskatning af denne anvendelse. I en sådan situation kan der eksempelvis analogiseres fra reglerne for selvstændiges private udgifter til hestehold, jf. Ligningsvejledingen afsnit E.B.2.1. samt retspraksis vedrørende selskabets køb af kunst.

Hertil kommer, at selskabet også tidligere har investeret i andet end fast ejendom og værdipapirer. Selskabet har således ejet andele i partrederier, skibsanparter og Difko-anparter. Selskabets "normale forretningsområder" er således relativt bredt.

Under alle omstændigheder er det uberettiget at anse anskaffelsessummen for en udlodning. Til sammenligning anses et passivt holdingselskabs anskaffelse af en bil ikke for maskeret udlodning af bilens værdi til hovedaktionæren, men denne beskattes "blot" løbende af fri bil som personlig indkomst, samtidig med at udgifterne for selskabet anses som ikke fradragsberettiget udbytte.

Selskabets anskaffelse af en hest bør behandles på samme måde, idet bemærkes, at Selskabet ikke har afholdt, og derfor heller ikke fradraget, de løbende driftsudgifter.

Der er således ikke grundlag for at anse anskaffelsessummen for hesten for en udlodning til klageren.

Til støtte for den subsidiære påstand er gjort gældende, at såfremt Landsskatteretten måtte finde, at klageren har "anvendt" hesten privat, så kan der højst blive tale om en løbende beskatning af denne "anvendelse". Denne beskatning vil eventuelt skulle ske efter en analogi af reglerne om selvstændiges private udgifter til hestehold og med reduktion af den skattepligtige værdi med et beløb svarende til de udgifter, klageren har betalt privat vedrørende hesten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Omkostninger ved selskabers udøvelse af en aktivitet, som må antages at være begrundet i hovedaktionærens personlige interesse uden sammenhæng med selskabets naturlige erhvervsmæssige aktivitet, anses i medfør af ligningslovens § 16 A som maskeret udlodning svarende til selskabets underskud og tab.

Henset til Selskabets øvrige virksomhed må anskaffelsen af hesten anses for sket udelukkende for at tilgodese klagerens personlige interesse, herunder datterens interesse for ridning. Eventuelle omkostninger og tab herved må derfor anses som afholdt i klagerens interesse, jf. SKM2004.107.ØLR .

Selskabet har efter det oplyste alene afholdt omkostningerne til køb af hesten, mens samtlige yderligere udgifter vedrørende hesten, der fortsat er ejet af Selskabet, er afholdt af klageren.

Der er herefter ikke grundlag for at beskatte klageren af købesummen som maskeret udlodning.

Landsskatteretten nedsætter SKATs ansættelse til 0 kr.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøgte A og af vidnerne OD og BA.

A har forklaret blandt andet, at han oprindelig er bankuddannet, men siden 1989 har arbejdet som selvstændig med investeringer via selskabet H1 ApS. Han har fortrinsvis investeret i aktier og ejendomme, men har desuden været involveret i ...branchen, hvor han blandt andet har været direktør for et ... . Han, dvs. hans selskab H1 ApS, ejede igennem en årrække i 1990´erne 40 % af aktierne i dette ..., og selskabet ejede også andele på 40 % i ... . I dag ejer selskabet endvidere en restaurant, hvor man ejer bygningen og nu også har overtaget driften efter en forpagter, som ikke længere kunne magte driften. Årsagen til, at han i 2006 investerede i en hest, var, at hans datter BA var meget optaget af ridning og havde to heste, der var opstaldet på G1, der er ejet af IO og IL, som gennem længere tid havde opfordret ham til at investere i en hest på højt niveau. Meningen var, at IL i samarbejde med BA skulle uddanne og udvikle hesten. IL oplyste, at det ville vare 5 - 7 år at træne en hest op til det højeste niveau, ...-klassen, og at hvis man købte en rigtig god hest til ca. 2 mio. kr., ville man kunne sælge den for mindst ca. 5 mio. kr. efter optræningen. Han blev til sidst overbevist om, at det ville være en god investering og talte videre med IL herom. BA var dengang kun 16 år og gik i gymnasiet. Hun havde stor interesse for ridning og ville meget gerne have, at han købte en god hest. Det afgørende for hans beslutning var imidlertid det økonomiske potentiale i investeringen og ikke bare datterens interesse. Han har aldrig selv tidligere redet eller været interesseret i heste eller spil på hestesport. Det var IL, der undersøgte markedet og tog kontakt til ejerne af de potentielle hesteemner, og hun var også flere gange i udlandet og se på heste sammen med BA. Han var selv med nede og se hesten i udlandet, inden han besluttede sig for at købe den. Både IL og IO havde undersøgt hesten grundigt og vurderede, at den havde et meget stort potentiale. Hesten var dengang 5 år. Han har selv slet ingen forstand på heste. Hans investeringer i aktier og ejendomme mv. er faldet væsentligt i værdi siden 2006 på grund af finanskrisen, så han er i dag glad for, at han besluttede at investere i hesten. Den nuværende træner af hesten, OD, vurderer således, at hesten med den udvikling, den hidtil har gennemgået, fortsat vil kunne sælges til en pris, der ligger betydeligt over indkøbsprisen. Hesten forventes at være klar til ...-klassen om ca. et år. Hesten har aldrig stået hos dem, men stod først på G1 og herefter hos den nuværende træner, berideren OD. De flyttede hesten til OD, fordi hendes ridecenter ligger tættere på deres bopæl, og de kendte hende fra tidligere som en meget dygtig berider.

De løbende udgifter til uddannelsen af hesten har været de nævnte 2.000 kr. pr. måned for træning og ridning samt 3.000 kr. for opstaldning. Herudover kommer udgifter til foder, udstyr, dyrlæge og forsikring og en række andre ting. De samlede udgifter til hesten er skønsmæssigt i alt ca. 175.000 kr. pr. år. I 2012 har hesten ikke deltaget i stævner, fordi han har haft det svært rent økonomisk som følge af de seneste fem års finanskrise. Da han besluttede at købe hesten, konsulterede han sin revisor, som han altid gør, når han foretager nye dispositioner. Revisoren mente, at hans selskab godt kunne købe og eje hesten som et investeringsobjekt, men at han selv personligt skulle afholde alle udgifter til hesten. Der er ikke bogført en eneste udgiftskrone på hesten i selskabet, heller ikke vedrørende forsikring. Han har ikke selv haft nogen nytteværdi af hesten. Hans datter BA rider på hesten, men det er kun med henblik på uddannelse og ikke "for sjov". Ingen andre end de to beridere og BA har nogensinde redet hesten, og det har altid været BA, der har været med til ridestævner, fordi en så fin hest har et meget følsomt gemyt og ikke kan passes af hvem som helst. Selskabet har ikke haft indtægter på hesten, men det er fortsat målet at sælge hesten, så snart den er kommet op i ...-klassen. Der er der dog blevet færre købere af dyre heste siden 2006 på grund af finanskrisen. Han har kun overværet nogle få ridestævner, da han sjældent har tid, og han som nævnt ikke er særlig interesseret i heste. BA er den eneste i familien, der har interesse for heste. BA´s andre heste er solgt nu. Den ene blev solgt i forbindelse med, at de flyttede Hesten til OD´s ridecenter, og den anden hest er netop blevet solgt i sommeren 2012. De to andre heste var slet ikke af samme fine kvalitet som hesten. BA rider stadig, men ønsker ikke at uddanne sig som berider og er nu i gang med en universitetsuddannelse.

OD har forklaret blandt andet, at hun er uddannet berider og har haft sit eget ridecenter i 10 år. Hun har specialiseret sig i ridning og har udelukkende træning og opstaldning af heste. Aftalen om træning af hesten kom i stand ved, at BA henvendte sig til hende. Hesten er en stjernehest, så det er virkelig et spændende projekt at træne den op til ...-klassen. Det tager 7 - 8 år at uddanne en hest til ...-klasssen. Hesten er allerede godt på vej og befinder sig nu på det næsthøjeste niveau, ...-klassen. Det er fortsat realistisk, at hesten når op i ...-klassen. Prisen for en hest, der er klar til ... ligger på minimum 5 mio. kr. Hesten har aldrig været skadet, og efter den aktuelle stævnepause her i 2012 vil den kunne komme op på sit hidtidige niveau indenfor ca. et år. Alt samarbejde om hesten har været med BA, så derfor er regningerne skrevet til hende og ikke til hendes far, A. Det er en meget flot hest, men den er utrolig følsom og kan ikke bare rides af andre eller f.eks. udlejes. Hesten har kun været redet af hende og BA. Hun er træneren, og BA har redet hesten ved stævnerne. BA passer bedre til hesten end hende, men det er vigtigt at være to om hesten, når der rides på så højt et niveau.

BA har forklaret blandt andet, at hun er datter af sagsøgte A. Hun er nu 22 år og er under uddannelse til cand.merc. Hun har redet siden hun var syv år. Før købet af hesten havde hun haft to ponyer og siden to store heste. De store heste havde hun redet op til ...-niveau. Det var hendes tidligere træner IL, der fik ideen til at investere i en unghest, der kunne rides op til det højeste niveau. IL ville meget gerne træne en hest med potentiale, men havde ikke økonomisk mulighed for selv at købe en sådan hest og manglede derfor en investor. IL kendte hendes far via hende og talte med ham om denne investeringsmulighed. Der var dengang et stort marked for ...-heste. Hun var selv med IL i udlandet og se på hestene og prøveride dem en gang. Men det var IL, der traf beslutningen om, hvilken hest hun ville anbefale faderen at købe. Den "fleksible ordning" hos IL bestod i, at hun og IL skiftedes til at ride på hesten. De flyttede senere hesten til OD´s ridecenter, fordi der opstod nogle problemer hos IL, og de syntes, udviklingen af hesten gik for langsomt. Hun har altid kun trænet og redet stævner med hesten og har aldrig brugt hesten til rideture "for sjov". Det kan man ikke med så fine heste på grund af deres særlige temperament. Det er hende, der har redet de allerfleste stævner på hesten. Hun har ikke selv nogen formel uddannelse som rytter, men har trænet intensivt gennem mange år og har haft flere placeringer blandt Danmarks bedste. Sidst hun red stævner på hesten, var det på ...-niveau. hesten kan allerede det meste i ...-klassen, men mangler endnu den sidste træning for at kunne stille op til stævner på dette niveau. Hesten har fortsat potentiale til at nå ...-klasserne, også på internationalt niveau, da det er en helt fantastisk hest med en særlig tænding. En hest på ...-niveau koster mange millioner kr., men den eksakte pris afhænger af den enkelte hest. Man kan ikke leje henholdsvis udleje en så fin hest, da den er meget følsom over for forandringer. Hendes far har ikke forstand på heste og har ikke været med ude til stævner, heller ikke når hun red på sine egne heste. Da hesten var hos IL varierede det meget, hvor tit hun selv red den. I nogle perioder red hun den fem gange om ugen, og perioder med stævner kunne hun godt ride den op til syv dage om ugen. Hun påtog sig også at ride hesten, selv om hun samtidig havde to andre heste og også gik i gymnasiet, fordi hun syntes, det var et rigtig spændende projekt at være med til. Desuden var hestens træning primært IL´s ansvar, så hun havde ikke alle de tunge pligter med denne hest som med sine egne heste.

Parternes synspunkter

For Skatteministeriet er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 4. september 2012, hvori er anført følgende:

"...

Til støtte for påstanden gør ministeriet overordnet gældende, at A skal beskattes af den værdi, han har haft af at have fået hesten stillet til rådighed af sit selskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det gøres gældende, at Selskabets erhvervelse af den omhandlede hest skete i A´s personlige interesse som hovedanpartshaver i Selskabet.

Erhvervelsen af hesten falder helt uden for Selskabets forretningsområde, og det påhviler derfor A at godtgøre, at Selskabets erhvervelse af hesten ikke skete i hans personlige interesse, jf. bl.a. SKM2008.106.HR og TfS 1996, 139 Ø. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Muligheden for at opnå fortjeneste ved salg af hesten må, uanset professionel træning, anses for usikker, og det er heller ikke godtgjort, at erhvervelsen som hævdet skete på baggrund af sagkyndiges vurdering af dens potentiale. Det forhold, at A´s datter har redet hesten, og at A selv har afholdt alle omkostninger vedrørende hesten, viser også, at anskaffelsen skete i A´s personlige interesse, og ikke var erhvervsmæssigt begrundet i Selskabets forhold.

A er eneanpartshaver i Selskabet, og hesten må herefter anses for at være stillet til A´s rådighed af Selskabet. A har ikke betalt herfor, og han skal derfor beskattes af denne rådighed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, henregnes til udbytte alt, hvad der af Selskabet udloddes til aktionærer.

Bestemmelsen hjemler beskatning af aktionærer, der på grund af interessesammenfald mellem aktionær og selskab får et aktiv stillet til rådighed af deres selskab uden at betale vederlag eller fuldt vederlag herfor, jf. bl.a. Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, side 6470, og Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.B.3.5.3.1 .

Beskatning efter ligningslovens § 16 A er ikke begrænset til at omfatte et selskabs tab ved videresalg eller et eventuelt underskud. Dette fremgår også af TfS 2000, 720 V, hvor en hovedanpartshaver blev udlodningsbeskattet af den værdi, han havde haft ved at få stillet et maleri til rådighed af sit selskab. Spørgsmålet blev ikke prøvet af Højesteret, jf. SKM2005.34.HR . Der henvises også til praksis vedrørende beskatning af fri bolig og bil.

Værdiansættelsen skal efter ligningslovens § 2 ske på markedsvilkår.

Da hverken SKAT eller Landskatteretten har taget stilling til spørgsmålet om, hvilken værdi A har haft ved at have fået stillet hesten til rådighed, påstås sagen hjemvist, med henblik på at SKAT kan foretage en skønsmæssig fastsættelse heraf.

..."

For A er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 3. september 2012, hvori er anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

At selskabet H1 ApS´s køb af hesten har været en investering i en hest med henblik på uddannelse af hesten med salg for øje med en fortjeneste som grundlag for investeringen, jf. bilag 31.

Hesten er købt som et led i selskabets generelle investeringspolitik med henblik på via træning hos professionelle trænere/beridere at udvikle hesten for derefter at kunne sælge denne med fortjeneste. Hesten blev købt på baggrund af stamtavle m.v. samt sagkyndiges vurdering af dennes potentiale, og som det fremgår af fremlagt liste over hestens resultater, har den udviklet sig fra deltagelse i stævner i ...-klassen over stævner i ...-klassen til uddannelse i ...-klassen i 2010, jf. bilag B.

At hesten alene har været redet af professionelle beridere og bl.a. international rytter og IL, berider OD og af rytter BA, jf. bilag A, B og D og E.

At der er blevet betalt løbende både til berider IL (2.000 kr. + moms om måneden) og til berider OD for at undervise og videreuddanne hesten, ligesom hesten på intet tidspunkt har været benyttet til andet end uddannelse, undervisning og konkurrencestævner.

At sammenligningen med TFS 2000.720 V samt fri bolig og bil er fejlagtig, idet sagsøgte i denne sag ingen nytte eller brug overhovedet har haft af den omtalte hest, der som nævnt blev købt som investering.

At investeringen i hesten har været med henblik på at kunne sælge hesten senere som en veluddannet hest til andre økonomisk interesserede fagfolk indenfor hesteområdet, og at hesten således er anskaffet i erhvervsmæssig henseende og ikke i personlig interesse, jf. bilag A.

At uddannelse, oplæring og træning samt deltagelse i konkurrencer med hesten har øget aktivets værdi for selskabet H1 ApS.

At selskabets formålsbestemmelse ikke er afgørelse for dispositionen og den skatteretlige vurdering da selskabet tidligere har investeret i andre aktiver end formålsbestemmelsen omtaler, såsom skibsanparter, Difko anparter m.v.

At de løbende omkostninger vedrørende hesten er afholdt af sagsøgte personligt og at selskabet fortsat ejer hesten, hvorved der ikke er grundlag for helt eller delvist at udlodningsbeskatte A, jf. ligningslovens § 16 A.

Det bestrides

At hesten på noget tidspunkt har været stillet til rådighed for sagsøgte A.

At hesten på noget tidspunkt har været stillet til rådighed for BA.

At hesten på noget tidspunkt har været stillet til rådighed privat for andre personer.

At investeringen er sket på baggrund af sagsøgte A´s personlige interesse.

At sagsøgte skal udlodningsbeskattes, da han på intet tidspunkt har haft hesten til rådighed og da som ovenfor nævnt investeringen er sket i erhvervsmæssigt øjemed som led i selskabets investeringspolitik med fortjeneste for øje ved salg efter oplæring og uddannelse af hesten af professionelle beridere.

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig med Landskatteretten og SKAT i, at henset til den øvrige erhvervsmæssige virksomhed i sagsøgte A´s selskab H1 ApS må anskaffelsen af hesten anses for at være sket udelukkende for at tilgodese A´s personlige interesser, herunder datteren BA´s interesse for ridning.

Efter det, der er fremkommet for landsretten, kan det endvidere lægges til grund, at hesten har været stillet til rådighed for BA, som selv har både redet hesten og deltaget i stævner med den i meget betydeligt omfang. Også efter BA´s egen forklaring kan det desuden lægges til grund, at hun har deltaget i arbejdet med optræning af hesten, fordi hun selv var meget interesseret i ridning og syntes, det var et rigtig spændende projekt at træne en hest op til ...-klassen.

Samlet kan det herefter lægges til grund, at investeringen i hesten har haft en betydelig personlig værdi for BA og dermed også for A.

På denne baggrund er landsretten enig med Skatteministeriet i, at A skal beskattes af den værdi, han har haft af at have fået hesten stillet til rådighed af sit selskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den omstændighed, at A selv har afholdt alle de yderligere udgifter vedrørende hesten, som fortsat ejes af selskabet, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Landsretten er således ikke enig i Landsskatterettens afgørelse af 4. marts 2011 og tager herefter Skatteministeriets påstand til følge og hjemviser sagen om As skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 til fornyet behandling hos SKAT.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 34.000 kr. Beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgifter og 30.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens karakter og omfang.

Landsretten finder anledning til at bemærke, at sagen ikke burde have været henvist til behandling ved landsretten som 1. instans, da sagen ikke har en sådan principiel karakter, at betingelsen for henvisning i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, er opfyldt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, A, skal anerkende, at han i indkomståret 2006 har modtaget skattepligtig udlodning ved, at hans selskab H1 ApS har stillet fri hest til rådighed for ham, og hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 34.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.