E.A.4.6.1.1 Regler og formål

Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel opnå hel eller delvis godtgørelse af energiafgift af energiprodukter (gas, kul og mineralolie) og elektricitet, der forbruges i virksomheden, når virksomheden har fradragsret for indgående moms af energiprodukter og varme. Der gælder således både et forbrugskriterium og et krav om fradragsret for moms.

Det er således en grundlæggende forudsætning for godtgørelsen, at det er den momsregistrerede virksomhed, der er forbruger af energien. En ejendomsudlejer, der indkøber energi og videresælger energien i form af f.eks. varme til en lejer, kan således ikke anses som forbruger af energien. Bortset fra elektricitet må energiproduktet ikke være anvendt til rumvarme, varmt brugsvand, komfortkøling eller til motorbrændstof. Dette betyder, at der kun kan opnås hel eller delvis godtgørelse for afgift af brændsler, hvis det pågældende brændselsprodukt er anvendt til procesformål, mens der kan opnås hel eller delvis godtgørelse for afgift af elektricitet anvendt til procesformål, og en delvis godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling.

Reglerne for godtgørelse af energiafgift i gas-, kul- eller mineralolieafgiftsloven er stort set parallelle. Hvor dette er tilfældet, vil der ske en gennemgang af reglerne med en samlet henvisning til de pågældende bestemmelser i de tre energiafgiftslove. I de tilfælde, hvor reglerne forskellige, vil der ske en gennemgang af reglerne for den enkelte afgiftslov.

CO2-afgiften, og dermed også muligheden for godtgørelse af CO2-afgift, knytter sig til brændsler, som er afgiftspligtige efter en af disse tre energiafgiftslove.

Se også

Formål

Formålet med reglerne for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift er at reducere afgifternes påvirkning af konkurrenceevnen hos især virksomheder med energiintensive processer.