Skatteforlaget |
|
G.A.3.2.2.1.2 Udlægsforretningens forberedelse
Fogedretten udtalte, at udlægsforretningen måtte anses for fortsat uden ugrundet ophold med den virkning, at forældelsen måtte anses for afbrudt på tidspunktet for den udgående udlægsforretning den 14. januar 2015, jf. forældelseslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1.
Der blev herved blandt andet lagt vægt på, at der umiddelbart efter den udgående udlægsforretning blev taget skridt til stævningsmandsforkyndelse og at forkyndelsen alene beroede på skyldners modvilje til at lade indkaldelse forkynde for sig. Den omstændighed, at politiforkyndelse først fandt sted den 14. september 2015 kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat.
Vestre Landsret var enig i fogedrettens resultat og begrundelsen herfor og stadfæstede derfor fogedrettens kendelse.
Sagen omhandlede overordnet, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage udlæg uden forudgående underretning.
I sagen havde SKAT foretaget udlæg i skyldners ejendom uden forudgående underretning, idet SKAT ikke havde kendskab til skyldners adresse i udlandet. Skyldner gjorde efterfølgende indsigelse mod udlægget, idet SKAT, efter skyldners opfattelse, ikke var berettiget til at foretage udlægget uden forudgående underretning. Fogedretten stadfæstede udlægget. Som begrundelse herfor anførte fogedretten, at skyldner ikke havde registreret sin adresse i Det Centrale Personregister. Skyldner kærede herefter fogedrettens kendelse til Vestre Landsret. I den forbindelse gjorde skyldner gældende, at SKAT, igennem en tidligere ransagning på skyldners adresse i Letland og som følge af, at skyldners adresse var blevet oplyst i forbindelse med den løbende korrespondance under sagsbehandlingen, var bekendt med skyldners adresse, hvorfor udlægget ikke kunne foretages uden forudgående underretning.
Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse, idet landsretten fandt, at SKAT, ved opslag i Det Centrale Personregister, havde udfoldet rimelige bestræbelser på at fremsøge skyldners adresse. Udlægget kunne derfor foretages uden forudgående underretning.
SKAT havde foretaget subsidiært udlæg i As ejendom for hendes ægtefælles skattegæld. På underretning var ikke angivet noget sted for udlægsforretningen, men det fremgik, at SKAT agtede at foretage udlæg i de aktiver, ægtefællen havde efterladt sig i Danmark.
Fogedretten ophævede udlægget, idet fogedretten lagde til grund, at A var udrejst af landet, at ejendommen fremstod tømt og at A bestred, at hun var samlevende med BA på udlægstidspunktet.
Østre Landsret fandt, at underretningen burde have været mere præcis, men at A på trods af den manglende præcisering ikke kunne være i tvivl om, hvor udlægsfor-retningen ville blive fortaget og hjemviste sagen til fogedretten med henblik på at fremme udlægsforretningen
Også offentliggjort som
UfR2015.2386Ø
Østre Landsret fandt, at betingelserne for at foretage udlæg uden forudgående underretning var opfyldt, i en situation hvor skyldner var bosat i Thailand, og skyldners faldne arv kunne frygtes udbetalt til skyldner inden udlægsforretninge, såfremt der blev giver skyldner underretning
Vestre Landsret fandt at betingelserne for at foretage udlæg uden forudgående underretning var opfyldt. Begrundelsen var, at udlæggene blev foretaget i bankindestående, som skyldner frit kunne disponere over.
Byretsdomme
Fogedretten anså betingelserne for at gennemføre subsidiært ægtefælleudlæg efter § 12 i INDOG for opfyldt i en sag, hvor pantefogeden ikke forinden havde gennemført en forgæves udlægsforretning over for skyldneren. Fogedretten fastslog, at det er tilstrækkeligt, at skyldnerens insolvens er godtgjort på anden vis.