G.A.2.3 Dækningsrækkefølge

Dette afsnit beskriver de overordnede principper, der er gældende for, hvilken fordring en betaling helt eller delvis skal dække, hvis skyldner har flere restancer, der er til inddrivelse hos RIM.

Afsnittet indeholder:

Hovedregel

Hvis en kreditor har flere fordringer på samme skyldner, og en betaling fra skyldner ikke fuldt ud kan dække alle kravene, opstår spørgsmålet om, på hvilken af fordringerne en indbetaling helt eller delvis skal afskrives.

Beløb, der inddrives fra skyldner, dækker fordringer under inddrivelse i denne rækkefølge:

  1. Bøder
  2. Underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag, idet private krav dog dækkes forud for offentlige krav.
  3. Andre fordringer.

Se INDOG § 4.

Dækker inddrevne beløb kun delvist fodringer inden for samme kategori, dækkes fordringerne efter FIFO-princippet, dvs., at den fordring, der først er modtaget hos RIM, dækkes først.

Det almindelige obligationsretlige princip om, at en skyldner kan anvise beløb til betaling af en eller flere fordringer hos den samme kreditor, er dermed fraveget.

Dækningsrækkefølgen gælder alle beløb, der nedbringer skyldners gæld, uanset om beløbene er indgået i forbindelse med en afdragsordning, lønindeholdelse, modregning eller udlæg. RIM kan dog fravige dækningsrækkefølgen, hvis skyldner anmoder om, at en indbetaling af et beløb skal medgå til dækning af et bestemt krav. Se INDOG § 4, stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse, jf. § 4, og om inddrivelse af udvalgte fordringer for perioden fra og med den 1. april 2016 til og med den 31. december 2019. Se INDOG § 18 b. Hjemlen ses endnu ikke udnyttet.

Renter

Krav på renter behandles på samme måde som hovedkravet, dvs. at renterne falder inden for den samme kategori som hovedkravet. Dog dækkes renterne forud for hovedkravet.

Øremærkning af beløb

RIM kan tillade, at dækningsrækkefølgen fraviges. Bestemmelsen giver RIM mulighed for, at skyldner kan anvise en betaling til dækning af et bestemt krav i de tilfælde, hvor der til et krav er knyttet særlige inddrivelsesmidler eller andre tilfælde, hvor manglende betaling vil medføre urimelige retsvirkninger for skyldner.

Tilladelse kan f.eks. gives med henblik på at sikre, at skyldner kan afvikle krav, der er særligt byrdefulde. Eksempelvis vil der efter omstændighederne kunne gives tilladelse til, at et krav på spiritusafgift afvikles, hvis manglende betaling af kravet vil kunne medføre fratagelse af bevilling til salg af spiritus.

Betaling ved modregning

Ved tvungen modregning er udgangspunktet, at modregneren (kreditor) kan vælge, hvilken fordring ud af flere fordringer en betaling helt eller delvis skal dække.

Da dækningsrækkefølgen gælder alle beløb, der nedbringer skyldners gæld, skal beløb, der anvendes til modregning også dække fordringer iht. dækningsrækkefølgen.

Bemærk

Der kan gælde særlige forhold ved konnekse krav, fx restskat og overskydende skat for samme indkomstår. Se afsnit G.A.3.1.4.3.3 om tvungen konneks modregning.

Betaling ved realisation af pant/udlæg

Et provenu, der fremkommer ved tvangsrealisation af et aktiv, hvori der er foretaget udlæg, skal dække det krav, for hvilket der først er indgivet anmodning om foretagelse af udlæg. Se RPL § 526, stk. 1 og 2.

En skyldners betaling med henblik på at afværge en udlægsforretning skal ligeledes gå til dækning af krav omfattet af den varslede udlægsforretning, uanset at der er yderligere krav under inddrivelse, der ifølge dækningsrækkefølgen ville have fortrinsret.

Betaling ved lønindeholdelse

Det følgende beskriver betaling ved henholdsvis almindelig og særskilt lønindeholdelse.

Almindelig lønindeholdelse

Hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig, dækker beløb, der inddrives fra skyldner ved lønindeholdelse, dog ikke lønindeholdte beløb til særskilt lønindeholdelse, i denne rækkefølge:

Se INDOG § 4.

I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse indenfor samme kategori dækkes fordringerne i den rækkefølge, som de er overdraget til RIM. Det vil sige ældste krav først.

I modsætning til den tidligere dækningsrækkefølge tager denne hensyn til, om et krav er særlig byrdefuldt for debitor.

Særskilt lønindeholdelse

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse til dækning af:

Se INDOG § 4a.

Dækningsrækkefølgen ved denne særlige lønindeholdelse er anderledes end ved den almindelige lønindeholdelse, fordi disse krav dækkes i den rækkefølge, i hvilken RIM har truffet bestemmelse om særskilt lønindeholdelse. Se INDOG § 4a.

Betaling af dividende

Dækningsrækkefølgen gælder alene individuelle inddrivelsesskridt mod skyldner. Udlodninger i forbindelse med en samlet kreditorordning i form af konkurs, gældssanering mv. vil derimod ikke være omfattet af dækningsrækkefølgen.

Ved afslutning af en samlet kreditorordning i form af en konkurs, gældssanering mv. sker der udlodning til de kreditorer, der har anmeldt krav i boet, i form af dividende. Denne dividende må derfor altid anses for betaling af et øremærket beløb til delvis dækning af en eller flere fordringer omfattet af en samlet kreditorordning.

Der skal derfor ske forholdsmæssig nedskrivning af de enkelte fordringer omfattet af en kreditorordning.

Særligt ved krav opstået i et interessentskab

I et interessentskab hæfter alle interessenterne:

Hvis et krav derfor er opstået i et interessentskab, og en af interessenterne opnår fx gældssanering eller eftergivelse, nedskrives kravet hos pågældende interessent til dividendekravet, mens de øvrige interessenter fortsat hæfter for det fulde krav.

En eventuel udligning interessenterne indbyrdes er kreditor uvedkommende.

Udenlandske krav

Udenlandske krav inddrives som danske krav og indgår dermed i dækningsrækkefølgen i samme prioritetsorden, som anvendes ved danske krav.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikordYderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2014.244.LSR Skatteankestyrelsen fandt ikke grundlag for at afvige fra udgangspunktet om, at det er modregneren der vælger, hvilken fordring en betaling (her modregning/ompostering) skal dække.