Dokumentets metadata

Dokumentets dato:12-05-2004
Offentliggjort:14-06-2004
SKM-nr:SKM2004.232.ØLR
Journalnr.:2. afdeling, B-3726-99
Referencer.:Statsskatteloven
Ligningsloven
Dokumenttype:Dom


Udeholdte provisionsindtægter - maskeret udlodning - gældseftergivelse - rejseudgifter

Skatteministeriet fik medhold i, at skatteyderen havde modtaget provision af tekstilvarer som mellemhandler, og at konkrete hævede checkbeløb fra en af mellemhandlervirksomhedens kunder udgjorde udeholdte provisionsindtægter i mellemhandlervirksomheden.En række fradrag foretaget i skatteyderens anpartsselskab vedrørte udgifter, herunder rejseudgifter, afholdt i skatteyderens og ikke i selskabets interesse. Skatteyderen derfor anset som skattepligtig som maskeret udlodning af beløbene.En af skatteyderens anpartsselskab foretaget gældseftergivelse over for et andet af skatteyderen delejet anpartsselskab anset for sket i skatteyderens egen interesse, hvorfor gældseftergivelsesbeløbet blev anset for maskeret udlodning for ham.En vaskemaskine installeret i skatteyderens hjem anset for privat anvendt, hvorfor anpartsselskabets udgift til vaskemaskinen med rette ansås som maskeret udlodning til skatteyderen.


Parter

A
(advokat Troels Lind Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Ulla Staal, Ebbe Christensen og Jon Fridrik Kjølbro (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 24. december 1999, har sagsøger, A, nedlagt endelig principal påstand om, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes for 1986 med 52.858 kr., for 1987 med 107.754 kr., for 1988 med 1.533.625 kr. og for 1989 med 1.472.016 kr. Subsidiært har sagsøger endeligt taget bekræftende til genmæle over for sagsøgte, Skatteministeriets, subsidiære påstand.

Sagsøgte har nedlagt endelig principal påstand om frifindelse, dog således at sagsøgte anerkender, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes for 1987 med 33.543 kr., for 1988 med 29.783y,50 kr. og for 1989 med 197.517,50 kr. Subsidiært har sagsøgte påstået ansættelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst for 1986-1989 hjemvist til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagens omstændigheder

Denne sag drejer sig om, hvorvidt en række indkomstforhøjelser i H1-Design ApS, hvor sagsøger er hovedanpartshaver, skal anses som henholdsvis løn og maskeret udlodning fra anpartsselskabet til sagsøgeren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den 22. september 1998 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende H1-Design ApS' skatteansættelser for skatteårene 1988/89, 1989/90 og 1990/91. I kendelsen tog Landsskatteretten stilling til, om en række indkomstforhøjelser i selskabet samtidig skulle anses for maskeret udlodning til sagsøger. Landsskatteretten udtalte, at der vedrørende samtlige indkomstforhøjelser i selskabet forelå maskeret udlodning til sagsøger.

Den 31. august 1999 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende sagsøgers skatteansættelse for 1986 til 1989. Sagsøgeren har indbragt kendelsen for landsretten.

Af Landsskatterettens kendelse af 31. august 1999 fremgår bl.a.:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomståret 1986

Rejseudgifter anset som løn

3.817 kr.

Maskeret udbytte

Regulering varesalg

965 kr.

Rejseudgifter

38.268 kr.

Skattegodtgørelse

9.808 kr.

i alt

52.858 kr.

Indkomståret 1987

Rejseudgifter anset som løn

266 kr.

Maskeret udbytte

Regulering varesalg

720 kr.

Regulering varekøb

26.834 kr.

Rejseudgifter

58.436 kr.

Skattegodtgørelse

21.498 kr.

Indkomståret 1988

Rejseudgifter anset som løn

3.794 kr.

Maskeret udbytte

Mellemhandlervirksomhed

993.758 kr.

Indkøb af symaskiner

28.896 kr.

Regulering varesalg

66.498 kr.

Regulering varekøb

42.187 kr.

Rejseudgifter

93.329 kr.

Skattegodtgørelse

305.966 kr.

Indkomståret 1989

Rejseudgifter anset som løn

21.241 kr.

Maskeret udbytte

Mellemhandlervirksomhed

130.000 kr.

Indkøb af symaskiner

34.544 kr.

Regulering varesalg

335.648 kr.

Regulering varekøb

147.992 kr.

Tab på debitorer

481.587 kr.

Rejseudgifter

13.409 kr.

Private hårde hvidevarer

17.440 kr.

Skattegodtgørelse

290.155 kr.

Sagen er forhandlet på Landsskatterettens kontor med klagerens advokat, der endvidere har anmodet om adgang til at udtale sig for retten under et retsmøde.

I henhold til bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 27, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne behandlingsform efter forholdene må anses for åbenbart overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Klagen er indbragt for Landsskatteretten i medfør af skattestyrelseslovens § 21, stk. 5.

Landsskatteretten afsagde den 22. september 1998 kendelse vedrørende H1-Design ApS' skatteansættelser for skatteårene 1988/89, 1989/90 og 1990/91. Klageren er hovedanpartshaver i selskabet.

I kendelsen tog Landsskatteretten efter herom af selskabets daværende repræsentant fremsat anmodning stilling til, om diverse indkomstforhøjelser i selskabet samtidig måtte anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten udtalte, at der vedrørende samtlige indkomstforhøjelser i selskabet forelå maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Klagerens advokat har i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten bekræftet, at han ikke i forbindelse med klagesagen har tilført sagen dokumenter udover de, der var forelagt Landsskatteretten i forbindelse med selskabssagens behandling.

Advokaten har i forbindelse med sagens forhandling i Landsskatteretten vedrørende visse forhøjelsespunkter præciseret:

...

Landsskatteretten finder, at klagerens advokat under sagens behandling i retten ikke har tilvejebragt et ændret grundlag for sin bedømmelse af klagepunkterne i forhold til det grundlag, der forelå i forbindelse med selskabssagens afgørelse.

Landsskatteretten kan derfor i det hele henvise til den af retten den 22. september 1998 afsagte kendelse for H1-Design ApS. De påklagede ansættelser stadfæstes derfor.

..."

Af Landsskatterettens kendelse af 22. september 1998 fremgår bl.a.:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

Skatteåret 1988/89

Skattepligtig indkomst

Indkomsten forhøjet med regulering vedr. indenlandsk engrossalg, idet beløbet samtidig er anset at udgøre maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

226.574 kr.

Indkomsten nedsat med regulering vedr. eksportsalg

-296.520 kr.

Rejseudgifter til udlandet ikke anerkendt fradragsberettiget som driftsomkostning, men anset som private rejseudgifter for hovedaktionæren og anset for maskeret udlodning til denne, jf. LL § 16 A, stk. 1

76.539 kr.

Skatteåret 1989/90

Skattepligtig indkomst

Indkomsten forhøjet vedr. mellemhandlervirksomhed, check af 22. april 1988, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

99.864 kr.

Indkomsten forhøjet med indkøb af symaskiner m.v. bogført på driftskonti, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

5.136 kr.

Indkomsten forhøjet med ikke bogført eksportsalg til Libanon, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

26.700 kr.

Indkomsten forhøjet med reguleringer vedr. indenlandsk engrossalg, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

36.137 kr.

Indkomsten forhøjet med reguleringer vedr. eksportsalg, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

5.834 kr.

Rejseudgifter vedrørende rejser til Libanon ikke anerkendt fradragsberettiget, jf. SL § 6 og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

32.978 kr.

Rejseudgifter til andre lande ikke anerkendt fradragsberettiget, jf. SL § 6, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

6.660 kr.

Skatteåret 1990/91

Skattepligtig indkomst

Indkomsten forhøjet vedr. mellemhandlervirksomhed, check af 10. juni 1988, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

152.250 kr.

Indkomsten forhøjet vedr. mellemhandlervirksomhed, bankoverførsel af 24. november 1988 og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

741.641 kr.

Indkomsten forhøjet vedr. mellemhandlervirksomhed, check af 31. januar 1989, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

130.000 kr.

Indkomsten forhøjet med indkøb af symaskiner m.v. bogført som varekøb, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

16.425 kr.

Indkomsten forhøjet med indkøb af symaskiner m.v. bogført på driftskonti, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

5.370 kr.

Indkomsten forhøjet med reguleringer af afskrivninger vedr.symaskiner m.v.

4.404 kr.

Indkomsten forhøjet med reguleringer vedr. indenlandsk engrossalg, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

168.658 kr.

Indkomsten forhøjet med reguleringer vedr. eksportsalg, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

129.887 kr.

Indkomsten forhøjet med rideudstyr, der er anset for solgt, jf. SL § 4 Heraf er 31.171 kr. samtidig anset at udgøre maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

45.650 kr.

Indkomsten forhøjet med udokumenteret køb af US-dollars, og beløbet samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

70.195 kr.

Indkomsten forhøjet med ikke anerkendt tab på debitorer, H3 ApS, jf. SL § 6, og beløbet samtidig anset at udgøre maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

394.744 kr.

Rejseudgifter vedrørende rejser til Libanon ikke anerkendt fradragsberettiget, jf. SL § 6 og samtidig anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

73.540 kr.

Indkomsten forhøjet med afskrivning på vaskemaskine, der er anset for privat, jf. SL § 6

3.311 kr.

Indkomsten forhøjet med selvangivet fradrag for installering af opvaskemaskine, der er anset for privat, jf. SL § 6, og beløbet samtidig anset at udgøre maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1

1.051 kr.

Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med selskabets revisor og advokat.

Det fremgår af oplysningerne, at det klagende selskab (herefter benævnt "Selskabet") er stiftet i 1976 og har som vedtægtsbestemt formål at drive handel med modekonfektion. Selskabet driver henholdsvis engroshandel med beklædningsgenstande og detailhandel fra 3 butikker i ... og .... Hele Selskabets anpartskapital, nom. 200.000 kr., ejedes af A ..., der samtidig var direktør i Selskabet. A er født i Palæstina og tilflyttet Danmark i 1966, er dansk statsborger, gift og har fire børn.

Selskabets bogføring blev forestået af fru B samt en ansat medarbejder, idet der bogførtes i kasserapporter som kvartalsvis blev konteret af Selskabets daværende revisor.

Selskabet har regnskabsår 1. juni til 31. maj.

I forbindelse med sagens behandling for de stedlige skattemyndigheder er der bl.a. udarbejdet og fremlagt revisionsrapport af 14. november 1991 samt en tillægsrapport af 30. oktober 1992.

Idet sagen er opstået som led i et større sagskompleks involverende flere indenlandske og udenlandske virksomheder samt disses ejere, er der tillige udarbejdet og fremlagt et antal politi- og toldrapporter i sagen.

Selskabets sag har under behandlingen for de stedlige skattemyndigheder været behandlet sideløbende med behandlingen af sagen vedrørende As personlige skatteansættelse. As personlige skatteansættelse er ikke indbragt for Landsskatteretten.

Under behandlingen af Selskabets sag for Landsskatteretten er herefter indhentet oplysninger fra de stedlige skattemyndigheder fra ansættelsen vedrørende A personligt over opgørelser over As privatforbrug. Selskabets revisor har fremsat sine bemærkninger hertil.

Det fremgår heraf vedrørende As privatforbrug for indkomstårene 1985-1989 i kr.:

1985

1986

1987

1988

1989

Selvang. privatforbr.

141.575

200.309

541.862

140.752

309.485

Regul. selvang. privatforbr.

118.034

145.240

324.845

55.573

309.485

Myndighederne har herefter yderligere korrigeret privatforbruget for konkret konstaterede afholdte private udgifter samt for påståede oppebårne totalisatorgevinster m.v. således:

198.255

34.981

167.701

7.074

136.750

Endelig har myndighederne korrigeret for en andel på 56,25 % af nettoudgifter/indtægter ved hestehold, idet A er anset involveret i stald "H2". Der er herved henset til As egne forklaringer og oplysninger vedrørende tidligere indkomstår samt til forklaringer m.v. fra ansatte hos det selskab, der driver H2 banen og K1 Hesteavl samt fra dir. TE, alle til politirapport.

Herefter har myndighederne endeligt opgjort As privatforbrug for indkomstårene 1985-1989 således:

91.822

11.123

143.834

-216.323

56.635

Selskabets revisor har heroverfor indledningsvist anerkendt det selvangivne privatforbrug korrigeret med betalte skatter således:

1985

1986

1987

1988

1989

foreløb. korrigeret privatforbr.

118.033

145.241

324.845

84.124

309.485

Revisor har dernæst korrigeret med skønnede kontant beholdninger, yderligere totalisatorgevinster og en hidtil uoplyst arv fra Libanon, hvorefter revisors opgørelse ser således ud:

348.033

145.241

324.845

244.124

309.485

Revisor har endelig godkendt yderligere reguleringer vedrørende "hestehold" med max. 10 % af de opgjorte udgifter, hvorefter As privatforbrug herefter endeligt af revisor er opgjort til:

329.112

153.437

320.602

204.409

295.242

Ved den efterfølgende gennemgang af de enkelte påklagede punkter er det fundet mest hensigtsmæssigt at nummerere disse i overensstemmelse med den systematik, der er anvendt af såvel de stedlige skattemyndigheder som Selskabets revisor.

4.1. Mellemhandlervirksomhed

Det fremgår af oplysningerne, at Selskabet bl.a. har haft samhandel med en i Libanon hjemmehørende virksomhed, "U1". Det fremgår af de fremlagte politi- og toldrapporter, at de varer som U1 forhandlede var produceret i Kina. Varerne blev sendt fra Kina til U1, Libanon. I Libanon blev varerne omlastet i andre containere og der blev udfærdiget nye fakturaer, oprindelsescertifikater og forsendelsesdokumenter.

Det omhandlede punkt vedrører 3 checks på 99.864 kr., 152.250 kr., hhv. 130.000 kr., der er hævet i København i 1989/90-1990/91 samt en bankoverførsel, 741.641 kr. til Libanon foretaget i 1990/91. Om beløbene kan nærmere oplyses:

G1 Co. ApS har udstedt en check til U1 på 99.864 kr. Checken er hævet den 22. april 1988 i Den Danske Bank, idet den er endosseret af As søn, C.

G1 Co. ApS har endvidere udstedt en check til U1 på 152.250 kr. Checken er hævet den 30. juni 1988, ligeledes i Den Danske Bank, idet den er endosseret af A.

Den hollandske virksomhed U2 har udstedt en check på 130.000 kr. til U1. Checken er indløst den 10. februar 1989 i Den Danske Bank. Checken er ikke endosseret, men det er fra Holland oplyst, at checken blev afleveret til A. Det fremgår, at checken er udstedt og indløst omkring det tidspunkt, hvor Selskabet reeksporterede ca. halvdelen af 3 varepartier, som var købt af U1. Det bestrides ikke af A, at det er ham der har indløst den nævnte check.

For så vidt angår bankoverførslen er der fremlagt kopi af en faktura af 29. september 1988 udstedt af firmaet "U3", Beirut, til G2 Import Export ApS, Danmark vedrørende inspektion og design af tekstilvarer, idet der i fakturaen henvises til fem fakturaer udstedt af U1. Fakturabeløbet er beregnet som 12 % af 6.180.342 kr., svarende til 741.641 kr.

G2 Import Export ApS er ejet af SB, der tillige er direktør i dette selskab. SB har over for kriminalpolitiet i København forklaret, at han oprindeligt var ejer af anparterne i G1 Co. ApS sammen med JK. SB har videre til politirapporten forklaret, at A fik 7-12 % provision af indkøbsprisen på de varer, som G1 Co. A/S købte hos U1, Libanon.

SB har videre forklaret, at han udtrådte af samarbejdet vedrørende G1 Co. ApS i sommeren 1988. Han blev betalt ud af samarbejdet med varer til en værdi af ca. 6 mill. kr. Disse varer var indkøbt til G1 Co. ApS fra U1 men endnu ikke leveret til G1 Co. ApS. SB måtte herefter betale en provision på 12 % til A som følge af, at han skulle have varerne udfortoldet til sit nye firma, G2 Import Export ApS.

SB har i henhold til oplysninger fra Selskabets repræsentant over for Selskabets og As advokat efterfølgende nægtet at have udtalt sig som anført i politirapporten.

Bikuben har forestået udførslen af beløbet til Libanon. To ansatte i afdelingen har til politirapport oplyst, at banken havde bevilget SB lånet til overførslen mod at få pant i varesendingen fra U1. Det var A, der var i besiddelse af fragtdokumenterne, og det var As hustru, der afleverede fragtdokumenterne.

Der er i forbindelse med sagen fremlagt diverse telefaxer, telexer, fakturaer og rembourser, i henhold til hvilke A hhv. Selskabet optræder på vegne af eller i forbindelse med U1.

TE, der sammen med A var ejer af anparterne i H3 ApS, og som har haft et antal heste sammen med A, har til politirapport udtalt, at A virkede som mellemhandler med køb og salg af tøj, ligesom TE selv, og at den normale avance for sådan virksomhed var 5-7 %.

Under ransagning på Selskabets adresse og på A's privatbolig er fundet et håndskrevet dokument, som kunne ligne en provisionsberegning, hvorved er beregnet en unavngiven post på 12 %.

A har til politirapport forklaret, at han har hævet de 3 omtalte checks i 1988 og 1989 på U1's vegne som en vennetjeneste for virksomheden, således at han har medbragt pengene i kontanter til U1 på sine rejser til Libanon. Årsagen hertil var efter As forklaring, at det på grund af urolighederne i Libanon ikke var muligt for bankerne at bruge de normale overførselsmetoder.

Det er i forbindelse hermed oplyst, at Selskabet i forbindelse med sin samhandel med U1 har foretaget bankoverførsler til U1 gennem Den Danske Bank den 15. august og 1. september 1988.

Det er videre oplyst, at der ikke er indsendt udførselsanmeldelser til Nationalbanken vedrørende de tre checks.

A har via Selskabets repræsentant over for Landsskatteretten oplyst, at han har handlet med U1 gennem mere end 25 år. Han har ikke haft nogen personlige eller familiemæssige relationer til ejerne af U1.

A har herved tillige oplyst, at han mener, at U3 var ejet af to personer, hvoraf den ene vist havde tilknytning til U1.

Selskabets revisor har fremlagt kopi af 3 fra arabisk oversatte dokumenter vedrørende U1. Det fremgår heraf, at U1 oprindeligt er stiftet i 1977 af to parter, hvoraf den ene var Fru JM. Denne var gift med DM. DM var tilsyneladende indehaver af virksomheden U3, Beirut. Fru JM overtog allerede senere i 1977 i henhold til de fremlagte dokumenter hele kapitalen i U1.

Selskabets revisor har endvidere fremlagt dom afsagt af Københavns Byret og uddrag af retsbogen fra Østre Landsret vedrørende en retssag anlagt af konkursboet for G1 Co. ApS mod Selskabet. Det bemærkes herved, at retssagen ikke vedrørte de i den for Landsskatteretten verserende sag omhandlede forhold. Det fremgår bl.a. af Københavns Byrets dom, at dommeren ikke efter den fremlagte dokumentation fandt at kunne lægge til grund, at der var andet end forretningsmæssige forbindelser mellem A og U1.

Selskabets repræsentant har endelig fremlagt kopi af tre erklæringer fra U1 udfærdiget på engelsk, alle dateret 10. januar 1992, og alle med udtalelse om, at de er afgivet efter anmodning fra A, samt kopi af en erklæring fra U3, ligeledes dateret 10. januar 1992, og ligeledes med udtalelse om, at erklæringen er afgivet efter anmodning fra A.

I henhold til den ene erklærer U1 at have modtaget 99.864 kr. fra A ved check udstedt af Andelsbanken af 22. april 1988, nr. 162409. Det er samtidig anført, at beløbet skal gøre det ud for betaling fra G1 Co.

I henhold til den anden erklærer U1 fra A at have modtaget 152.250 kr. ved check udstedt af Andelsbanken af 10. juni 1988, nr. 9290201. Det er samtidig anført, at beløbet skal gøre det ud for betaling fra G1 Co.

I henhold til den tredje erklærer U1 fra A at have modtaget 130.000 kr. af 12. februar 1989. Det er samtidig anført, at beløbet skal gøre det ud for betaling fra U2, Holland.

I henhold til erklæringen vedrørende U3 erklærer dette selskab at have modtaget 741.641 kr. den 29. november 1988 gennem bankoverførsel, og at beløbet udgør betaling vedr. G1 Co.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet Selskabets skattepligtige indkomst med 99.864 kr. for skatteåret 1989/90 og med 1.023.891 kr. for skatteåret 1990/91, jf. SL § 4, idet beløbene samtidig er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Man har herved henset til, at det må lægges til grund, at A har modtaget indtægter/provision ved udførelse af mellemhandlervirksomhed med beklædningsgenstande, at der er modtaget provisioner for det udførte arbejde som i bruttoindtægt mindst svarer til summen af de tre checks og en bankoverførsel til en konto i Beirut, at der er tale om ret betydelige aktiviteter, at denne virksomhed ikke kan udeholdes fra Selskabets virksomhed, der i henhold til det vedtægtsmæssige formål såvel som den faktisk udøvede virksomhed omfatter sådan eller tilsvarende virksomhed, herunder også med Libanon, at der således er tale om en samlet virksomhed for Selskabet, at det ikke kan accepteres at omfattende aktiviteter udføres uden for erhvervsmæssigt regi og betegnes som private vennetjenester uden nogen form for registrering eller bogføring, at As forklaring om, at der skulle være tale om vennetjenester ikke kan lægges til grund, idet det herved nærmere er anført, at forholdet har været skjult, idet beløbene ikke er bogført i Selskabets regnskaber, at der ikke har været indsendt udførselsanmeldelse til Nationalbanken vedrørende de tre checks, at revisors efterfølgende for de stedlige myndigheder anførte anbringende om, at pengeoverførslerne nærmest bør opfattes som betaling af renter på kreditter, og dermed ikke vennetjenester, støtter ligningsmyndighedernes antagelse om, at der har været tale om erhvervsmæssige aktiviteter, at der ikke kan lægges vægt på erklæringerne fra U1, der først er udfærdiget 3-4 år efter transaktionerne blev foretaget og indhentet på As foranledning, og at erklæringernes indhold formentlig er formuleret af A, hvorved er henvist til, at erklæringerne angiver check-numrene uagtet, at pengene efter As egen forklaring blev afleveret kontant.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at Selskabets indkomst for skatteårene 1989/90 og 1990/91 ikke forhøjes med 99.864 kr., henholdsvis 1.023.891 kr. jf. SL § 4.

Revisor har indledningsvist bestridt, at de fremlagte politirapporter kan finde anvendelse. Det er til støtte for påstanden bl.a. gjort gældende, at hverken Selskabet eller A har drevet eller driver den påståede mellemhandlervirksomhed, at det fremgår af den fremlagte byretsdoms bemærkninger, at der ikke var andet end normale forretningsforbindelser mellem Selskabet, henholdsvis A og U1, at U1 har kvitteret for modtagelse af de tre indbetalinger, i alt 382.114 kr., at U3 har kvitteret for modtagelse af provisionen, 741.641 kr. fra G1 Co. ApS, at de påståede provisionsindtægter selvfølgelig ikke er bogført i Selskabets regnskabsbøger, da pengene ikke tilhører eller tilkommer Selskabet og derfor er Selskabets likvide beholdninger uvedkommende, at Libanon i den omhandlede periode var et land med borgerkrig, hvilket medførte, at normale forretningshandler ikke altid lod sig gennemføre, bl.a. bankforretninger, hvorfor U1 i disse situationer på grund af tillid til A, bad ham udføre disse opgaver. Vedrørende det tidligere af revisor og A fremførte anbringende om, at pengene var en form for renter har revisor anført, at dette skulle forstås således, at U1 har ydet Selskabet betydelige rentefrie kreditter som A "gengældte" ved at være U1 behjælpelig, når han alligevel var i Libanon.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten kan, henset til de foreliggende oplysninger og dokumenter m.v. og af de af myndighederne anførte grunde, tiltræde, at de omhandlede beløb er anset at udgøre udeholdte indtægter for Selskabet, og dermed skattepligtige for dette, jf. SL § 4, ligesom retten, idet det efter det oplyste må lægges til grund, at beløbene rent faktisk er oppebåret af A, finder at beløbene må anses at udgøre maskeret udlodning til denne, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Den påklagede ansættelse stadfæstes på dette punkt.

4.2. Indkøb af symaskiner m.v.

Det fremgår af oplysningerne, at det ved gennemgangen af Selskabets bilag for regnskabsårene 1988/89 og 1989/90 er konstateret, at der er indkøbt og fratrukket udgifter til symaskiner og dele dertil henholdsvis som driftsudgifter og som driftsmidler, hvorpå der er afskrevet. Størstedelen af indkøbene var imidlertid foretaget for U1 og er sendt direkte til U1, Libanon fra leverandøren.

Selskabets revisor har under sagens behandling for skatteankenævnet oplyst, at der er sket fejl i engrossalget, idet de pågældende symaskinedele af Selskabet skulle være faktureret og bogført som varesalg uden avance til U1, Libanon og have været modposteret på mellemregningskontoen med U1. Revisor har i den forbindelse fremlagt fotokopi af fakturaer udstedt af Selskabet den 19. december 1991 og af en på samme tidspunkt korrigeret mellemregningskonto.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet Selskabets indkomst for skatteårene 1989/90 og 1990/91 med 5.136 kr. henholdsvis 26.199 kr. med de ikke godkendte udgifter og foretagne afskrivninger, jf. SL § 6. Beløbene, bortset fra regulering vedrørende afskrivninger, der udgør 4.404 kr., er samtidig anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Man har herved bl.a. henset til, at såfremt der er tale om bogføringsfejl kan disse henføres til Selskabets egen bogføring, at der enten er tale om udeholdt varesalg eller om uberettigede fradrag for køb, som det må antages, at A har fået betalt af U1. Vedrørende de af revisor efterfølgende fremlagte fakturaer fra 1991 m.v. er anført, at dette må anses for anmodning om tilladelse til omgørelse, hvilket derefter er nægtet med henvisning til, at forholdet ikke har været lagt klart frem.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten anerkendt, at varekøbet ikke er fradragsberettiget i de omhandlede regnskabsår, og har godkendt reguleringen af afskrivningsgrundlaget med 4.404 kr., men har nedlagt påstand om, at varekøbene tillægges varebeholdningerne, og at de ikke anses at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL §16 A, stk. 1.

Hun har herved henvist til, at der er tale om bogføringsfejl begået af den tidligere revisor, at varerne ved fejlenes konstatering i 1991/92 er faktureret til U1, at U1 har anerkendt fakturaerne.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten kan, henset til de foreliggende oplysninger og af de af myndighederne anførte grunde, tiltræde, at de omhandlede beløb er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1. Det bemærkes, at i det omfang repræsentantens anbringender skal forstås som en anmodning om omgørelse, falder stillingtagen hertil uden for Landsskatterettens kompetence, jf. skattestyrelseslovens § 23, stk. 1 modsætningsvist.

Den påklagede ansættelse stadfæstes på dette punkt.

4.3.1. Ikke bogført eksportsalg

Ved ransagning hos Selskabet er fundet to salgsfakturaer af 11. juni og 21. juli 1987, i alt 26.700 kr., udstedt til virksomheden U4 Stores, Beirut, Libanon, vedrørende salg af tekstiler. Fakturaerne er udfærdiget på Selskabets almindelige brevpapir og ikke på Selskabets almindelige fakturasæt. Ligeledes har myndighederne fundet de til fakturaerne tilhørende fragtbreve og toldvæsenets udførselsangivelser.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at varerne er returneret til Selskabet. Der er heller ikke fremlagt kreditnota til U4 Stores.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten fremlagt kopi af brev af 26. februar 1992 fra Selskabet til U4 Stores, idet det samtidig er oplyst, at brevet blev returneret af postvæsenet i Libanon med besked om, at adressaten var ubekendt.

Revisor har videre oplyst, at man den 20. marts 1992 fremsendte et nyt brev til U4 Stores, der ikke blev besvaret, og at A efterfølgende er blevet bekendt med, at kunden er afgået ved døden.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet Selskabets indkomst med 26.700 kr., jf. SL § 4, idet beløbet samtidig er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Man har herved henset til, at det ikke kan anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at Selskabet har fået varerne retur, eller at Selskabet ikke har fået betaling for varerne.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at Selskabet ikke anses skattepligtig af 26.700 kr., jf. SL § 4 og at A ikke anses skattepligtig af samme beløb som maskeret udlodning, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Det er til støtte herfor gjort gældende, at der var tale om en reklamationssag, som der ikke var udstedt kreditnota på.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten kan, henset til de foreliggende oplysninger og af de af myndighederne anførte grunde, tiltræde, at det omhandlede beløb er anset skattepligtigt for Selskabet, jf. SL § 4, samt at beløbet er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Den påklagede ansættelse stadfæstes.

4.3.2. Indenlandsk engrossalg

Ved optælling af Selskabets genparter af salgsfakturaer vedrørende indenlandsk engrossalg og afstemning heraf med bogføringen er der konstateret uoverensstemmelser.

Der er i revisionsrapporten udarbejdet en nærmere specificeret opgørelse over differencerne.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet Selskabets indkomst for 1988/89, 1989/90 og 1990/91 med de konstaterede differencer svarende til 226.574 kr., 36.137 kr. og 168.658 kr., jf. SL § 4, idet beløbene samtidig er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL §16 A, stk. 1.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten anerkendt, at Selskabets indkomst for skatteårene 1988/89, 1989/90 og 1990/91 forhøjes med de foretagne reguleringer, idet hun samtidig har nedlagt påstand om, at beløbene ikke anses at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Det er til støtte herfor gjort gældende, at der er tale om fejl fra den tidligere revisors side, der alle kan henføres til fejlkonteringer mellem indenlandsk salg og udenlandsk salg og deraf følgende momsfejl, at f.s.v.a. faktura 150.000 kr. incl. moms er årsagen til, at denne faktura ikke er medtaget i bogføringen, at den anførte betaling på 150.000 kr. fejlagtigt er registreret på et ligeledes af revisor fremlagt debitorkort, idet der ikke blev indbetalt beløb til det klagende selskab som afdrag på gæld, men checken blev videresendt til direktør SO's bankkonto til udligning af et mellemværende mellem SB og SO.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten kan, henset til de foreliggende oplysninger og af de af myndighederne anførte grunde, tiltræde, at de omhandlede beløb er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Den påklagede ansættelse tiltrædes.

4.3.3. Regulering eksportsalg

De stedlige skattemyndigheder har ligeledes konstateret differencer vedrørende Selskabets eksportsalg. Der er i revisionsrapporten udarbejdet nærmere specificeret opgørelse heraf.

En af de ikke-bogførte fakturaer er nr. 39261 på i alt 149.000 kr. udstedt den 25. januar 1989 til virksomheden U2, Holland. Det er herved oplyst, at dette varesalg var en del af et større vareparti købt hos U1, Libanon, som af Selskabet er reeksporteret til U2.

U2 har betalt 107.765,52 kr. ved bankcheck af 22. februar 1990 udstedt på Selskabets navn.

Revisor har ved brev af 31. januar 1992 til myndighederne oplyst, at U2 på grund af skade på varen ved ankomsten til Holland alene har betalt det mindre beløb, og at der fejlagtigt ikke er udskrevet kreditnota vedrørende differencebeløbet på 41.334,48 kr. Revisor har i den forbindelse fremlagt faktura nr. 43354 af 20. januar 1992, hvorefter Selskabet har gjort et regreskrav gældende over for U1 vedrørende differencen, hvilket regreskrav efter revisors oplysninger er anerkendt af U1. Revisor har i den forbindelse videre fremlagt en fotokopi af brev af 22. december 1989 fra U2, Holland, hvori det anføres, at varepartiet (strømper) var beskadiget og mangelfuldt ved leveringen, og hvorefter U2 anmoder om en kreditnota på 36.300 kr.

Selskabet har ved brev af 30. marts 1992 til myndighederne bekræftet at have modtaget checken af 22. februar 1990, idet Selskabet samtidig har erklæret ikke at kunne erindre, hvornår checken er hævet og beløbet viderebragt til U1. Revisor har i den forbindelse fremlagt fotokopi af kvittering fra U1 for beløbets modtagelse.

Selskabet har den 7. maj 1992 over for myndighederne oplyst, at der var reklameret mundtligt over varerne inden december 1989, fordi varerne blev leveret uden hæl i stedet for med hæl, hvorfor det blev aftalt, at U2 kunne vente med betaling til U2 havde fået solgt varerne.

Klagerens revisor har i forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten fremlagt kopi af kreditnota af 19. december 1991 fra Selskabet til U2 på i alt 41.334,48 kr.

Myndighederne har ved den påklagede ansættelse som følge af de anførte differencer nedsat Selskabets indkomst med 296.520 kr. for skatteåret 1988/89 og forhøjet Selskabets indkomst for skatteårene 1989/90 og 1990/91 med 5.834 kr. og 129.887 kr., jf. SL §§ 4 og 6, idet forhøjelserne samtidig er anset for maskeret udlodning til A, jf. LL 16 A, stk. 1.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at Selskabet ikke for skatteåret 1990/91 anses skattepligtig af 41.334 kr., jf. SL § 4, og har endvidere nedlagt påstand om, at forhøjelserne vedrørende punktet som helhed ikke anses for maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1. Revisor har således i øvrigt anerkendt de af myndighederne foretagne reguleringer f.s.v.a. Selskabet.

F.s.v.a. den omstridte faktura nr. 39261 for skatteåret 1990/91 har myndighederne bl.a. anført, at den fra U1 fremlagte kvittering for beløbets modtagelse, alene er modtaget i fotokopi, at datoen er anført med en anden maskinskrift end den øvrige tekst ligesom kvitteringen ikke har foreligget i det ved ransagningen tilvejebragte materiale, at det efter det af Selskabet og revisor oplyste må anses for uklart, hvorvidt varerne var beskadigede, således at der skulle gives kreditnota eller om der var tale om en fejlleverance uden hæl som U2 ville forsøge at sælge, således, at det fulde fakturerede beløb ville blive betalt, at tabet herefter først kan anses for fradragsberettiget på betalingsdatoen den 22. februar 1990 i det efterfølgende regnskabsår, og at tabsfradraget i øvrigt skal elimineres af et tilsvarende beløb senest i regnskabsåret 1991/92, fordi det er oplyst, at U1 har anerkendt et regreskrav.

Revisor har til støtte for påstanden vedrørende de 41.334 kr. bl.a. anført, at U2 har reklameret, hvorved er henvist til det fremlagte brev af 22. december 1989 fra U2, at Selskabet har udstedt kreditnota af 19. december 1991 svarende til det manglende beløb, i alt 41.334,48 kr.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten kan, henset til de foreliggende oplysninger og af de af myndighederne anførte grunde, tiltræde, at Selskabet er anset skattepligtig af det for skatteåret 1990/91 omhandlede beløb, jf. SL § 4, samt at begge de omhandlede beløb er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Den påklagede ansættelse stadfæstes på dette punkt.

4.4. Regulering varekøb

4.4.1. Rideudstyr

Selskabet har i regnskabsåret 1987/88 købt 2 hestesadler i Indien til 350 kr. som vareprøver, idet Selskabet og revisor herved har oplyst, at Selskabet planlagde at opstarte virksomhed med engrossalg af hestesadler.

Selskabet har derefter i regnskabsåret 1988/89 købt 136 hestesadler i Indien for 40.900 kr.

Selskabet har overfor de stedlige skattemyndigheder oplyst, at 136 sadler blev overgivet til NB i kommission, idet Selskabet herved har oplyst, at det ikke har ført kontrol med, hvorvidt NB har solgt sadlerne.

Selskabet har den 19. december 1991 efter at ligningsmyndighederne har afsagt kendelse i sagen, udskrevet to fakturaer til NB for salg af 123 sadler, fakt.nr. 43320 på 25.550 kr. og fakt.nr. 43323 på 24.475 kr. Den 13. januar 1992 har selskabet udstedt en kreditnota, fakt.nr. 43345 på 9.625 kr. til NB, hvor der gives en dekort p.g.a. fejl ved en del af de leverede sadler.

Den 31. december 1991 er 31.171 kr. bogført på NBs debitorkort hos Selskabet, idet beløbet er udlignet ved en debitering på As mellemregningskonto med Selskabet.

NB har i indkomståret 1988 regnskabsmæssigt udgiftsført 14.350 kr. vedrørende køb af 41 sadler á 350 kr. excl. moms hos Selskabet, ligesom hun har afløftet moms vedrørende købet i 1988. Det fremgår endvidere af NBs bogføring, at der i indkomståret 1988 er solgt mindst 48 sadler, ligesom det fremgår af NBs opgørelser over kreditorer pr. 31. december 1988, 1989 og 1990, at hun har en varegæld til Selskabet på 17.507 incl. moms, hvilket svarer til den ovenfor nævnte nota på 41 sadler.

Myndighederne har endvidere i forbindelse med ransagning den 1. marts 1990 på As private bopæl fundet et bilag samt en håndskreven udateret regning, hvoraf fremgår, at NB pr. den 15. juni 1988 har modtaget 73 sadler af A til en værdi af 25.550 kr. med tillæg af moms, 5.621 kr., i alt 31.171 kr., svarende til indholdet af den den 19. december 1991 udstedte faktura nr. 43320.

Det fremgår af samme bilag, at 25.550 kr. er afregnet ved, at en gæld på 24.525 kr., som A havde til NB for hestepension for månederne juni-september 1988, modregnes i NBs gæld til Selskabet. Differencen på 1.025 kr. anføres herefter som NBs gæld til A.

På såvel det omtalte bilag samt på den udaterede regning er anført, at NB har modtaget et konsulenthonorar på 25.550 kr. med tillæg af moms, 5.621 kr., i alt 31.171 kr. af A. Der er ikke fratrukket konsulenthonorar i Selskabets regnskab.

Det klagende selskab har ligeledes den 19. december 1991 udstedt en faktura på salg af 15 sadler á 350 kr. excl. moms til TJ.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet Selskabets indkomst for skatteåret 1990/91 med 45.650 kr., jf. SL § 4. Heraf er 31.171 kr. samtidig anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL §16 A, stk. 1.

Vedrørende forhøjelsen af Selskabets indkomst har myndighederne bl.a. henset til, at de 138 sadler, der først i december 1991 er udskrevet fakturaer på til NB hhv. TJ må anses for solgt allerede i regnskabsåret 1988/89.

Vedrørende maskeret udlodning til hovedaktionæren har myndighederne bl.a. anført, at af salget på i alt 45.650 kr. er 31.171 kr. betalt ved modregning af et mellemværende mellem A for dennes personlige udgifter til hesteopstaldning hos NB, at den efterfølgende den 31. december 1991 foretagne debitering på As mellemregningskonto med Selskabet, må anses for forsøg på omgørelse, der ikke kan godkendes.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at Selskabets indkomst ikke forhøjes med 45.650 kr. for skatteåret 1990/91, jf. SL § 4. Hun har samtidig nedlagt påstand om, at 31.171 kr. ikke anses at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Revisor har til støtte for påstanden vedrørende Selskabet gjort gældende, at sadlerne ikke er solgt i dette skatteår, idet varerne har været udleveret i kommission, at NB ikke løbende har underrettet Selskabet om salg af sadlerne, at Selskabet således først er blevet bekendt med NBs salg af disse i forbindelse med nærværende sag, at sadlerne er faktureret i regnskabsåret 1991/92, hvor omsætningen også er indtægtsført, at det er en fejl, at Selskabets varebeholdninger ikke i skatteårene 1990 og 1991/92 har været forhøjet med 40.900 kr. svarende til indkøbsprisen.

Vedrørende påstanden om maskeret udlodning er anført, at Selskabet og A anerkender, at der er tale om "private udgifter", som i forbindelse med fakturering/modregning af sadlerne fra NB er bogført på privatkontoen, at der idet det skyldige beløb imidlertid ikke har været A bekendt før der er sket fakturering/modregning alligevel ikke anses at være tale om maskeret udlodning.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten kan, henset til de foreliggende oplysninger og af de af myndighederne anførte grunde, tiltræde, at Selskabet er anset skattepligtig af det omhandlede beløb for skatteåret 1990/91, samt at 31.171 kr. er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL 16 A, stk. 1.

4.4.3 Udokumenterede køb

Selskabet har i skatteåret 1990/91 forudbetalt varekøb til Empire, USA med 67.797 kr. Selskabet har endvidere afholdt udgifter i forbindelse med USA-rejse på 2.398

kr., som der ikke er fremlagt dokumentation for.

Der er enighed mellem skatteankenævnet og Selskabets revisor om, at beløbet vedrørende det forudbetalte varekøb, 67.797 kr., først kan fradrages i skatteåret 1991/92, hvilket år ikke er omfattet af klagen.

Revisor har således tiltrådt, at beløbet ikke kan fradrages som selvangivet i det af klageren omhandlede skatteår, hvorfor indkomsten dette år skal reguleres i overensstemmelse med det af myndighederne anførte.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse i øvrigt nægtet fradrag for 2.398 kr., idet beløbet samtidig er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Der er herved henset til, at Selskabet ikke har dokumenteret at have fradragsret for det omhandlede beløb, at beløbet er anvendt af A i forbindelse med dennes rejse, at beløbet herefter må anses at være kommet A til gode.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at Selskabet ikke anses at have foretaget maskeret udlodning til A med 2.398 kr., jf. LL § 16 A, stk. 1.

Det er til støtte herfor gjort gældende, at beløbet er anvendt erhvervsmæssigt, til udgifter uden bilag, f.eks. taxa, avis, telefon m.v., at det på Selskabets vegne accepteres, at beløbet ikke er skatteretligt fradragsberettiget som følge af manglende dokumentation, men at det ikke kan anerkendes, at beløbet er anvendt til private formål og dermed udgør maskeret udlodning.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten kan, henset til de foreliggende oplysninger og af de af myndighederne anførte grunde, tiltræde, at de udokumenterede udgifter på 2.398 kr. er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Den påklagede ansættelse stadfæstes på dette punkt.

4.5 Tab på debitorer 4.3.

H3 ApS

Det fremgår af oplysningerne. at A oprindeligt var ejer af halvdelen af anparterne, nom. 40.000 kr., i H3 ApS og samtidig direktør og daglig driftsleder i dette selskab. Den anden halvdel af anpartskapitalen var ejet af G3 Agentur ApS. G3 Agentur Aps var ejet af TE.

Det fremgår videre af oplysningerne, at Selskabet i regnskabsåret 1987/88 har faktureret varer for 1.447.932 kr. til H3 ApS, hvoraf 404.509 kr. var tilgodehavende ved regnskabsårets udløb. Debitordagene er steget fra 30-60 dage omkring oktober måned 1987 og op til 180 dage i den efterfølgende periode.

I regnskabsåret 1988/89 er der i perioden 1/6 1988 til 4/4 1989 faktureret varer for 685.746 kr. I perioden 19/12 1988 til 6/3 1989 har H3 ApS foretaget betalinger på i alt 204.158 kr. til Selskabet. Efter 4. april 1989 har Selskabets salg til H3 ApS fordelt på to fakturaer samlet udgjort 5.619 kr., idet betaling herfor er modtaget umiddelbart efter fakturaudstedelsen.

Selskabets revisor har over for de stedlige myndigheder fremlagt kopi af Selskabets kreditnota af 31. marts 1989 stilet til "Fa. H3". Teksten på notaen er "Saldo anses for tabt". Det fremgår af notaen at den vedrører varebeløb på 394.743,95 kr. excl. moms, i alt 481.587,61 incl. moms. Beløbet vedrører 23 fakturaer udskrevet i perioden 18/8 1988 til 4/4 1989. Der er videre fremlagt kopi af kontrakt af 19. juni 1989 mellem A personligt som sælger og G3 Agentur ApS som køber af As anparter i H3 ApS for 1 kr.

Af kontraktens § 8 om sælgers erklæringer fremgår bl.a., "at sælgers tilgodehavende for vareleverancer på kr. 481.587,60 afskrives mod afgivelse af saldokvittering".

Der er fremlagt kopi af en ligeledes den 19. juni 1989 udstedt saldokvittering, hvorefter A personligt er anført som varekreditor i H3 ApS for 481.587,60 og hvorefter A ved personlig underskrift meddeler saldokvittering for beløbet mod betaling af 0,00 kr.

Der foreligger endvidere kopi af referat af ekstraordinær generalforsamling af 19. juni 1989 i H3 ApS.

H3 ApS har regnskabsår 1/11 - 31/10 med første regnskabsår 1986/87. Dette selskabs egenkapital har udgjort:

Regnskabsår 1986/87

215.262 kr.

Regnskabsår 1987/88

- 1.020.300 kr.

Regnskabsår 1988/89

- 472.047 kr.

H3 ApS's havde i regnskabsåret 1987/88 et skattemæssigt underskud på - 789.207 kr., leverandørgæld på 1.658.819 kr. og andre kreditorer på 746.404 kr.

I regnskabsåret 1988/89 havde selskabet et skattemæssigt overskud på 212.881 kr., leverandørgæld på 192.476 kr., gæld til andre kreditorer på 65.206 kr., gæld til G3 Agentur ApS på mellemregningskonto på 888.608 kr. og gæld til moderselskab som lån på 347.496 kr.

Af noterne til regnskabet for H3 ApS for regnskabsåret 1988/89 fremgår bl.a., at selskabet har modtaget gældseftergivelse med 394.744 kr. i forbindelse med den ene anpartshavers afståelse af anparterne i H3 ApS.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse ikke godkendt det af Selskabet i skatteåret 1990/91 selvangivne fradrag, 394.744 kr. excl. moms, vedrørende tab på H3 ApS, jf. SL § 6. Samtidig er beløbet anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Der er herved principalt bl.a. henset til, at Selskabet i over et år havde haft problemer med at få tilgodehavenderne betalt hos H3 ApS, at det må antages, at såfremt Seleskabet havde handlet med en udenforstående tredjemand, ville Selskabet enten have sikret sine fordringer, evt. ved krav om garantistillelse, eller Selskabet ville have nægtet yderligere levering, at det alene kan antages at skyldes den omstændighed, at A tillige var anpartshaver i H3 ApS, at Selskabet fortsat leverede til H3 ApS på kredit, at dette alene kan tilskrives As interesse i at forsøge at sikre sin kapitalinvestering i H3 ApS, at der således var tale om tilskud til søsterselskabet, H3 Aps, at dette bestyrkes af, at Selskabets gældseftergivelse er sket i sammenhæng med As personlige afståelse af anparterne i H3 ApS. Det er videre anført, at det ikke er dokumenteret, at fordringen har været uerholdelig, ligesom der ikke foreligger oplysninger om andre kreditorers eventuelle tab på tilgodehavender i H3 ApS, at der således ikke er fremlagt dokumentation for, at Selskabet har forsøgt at inddrive sit tilgodehavende hos H3 ApS. Endelig er anført, at ydelsen af kredit udover sædvanlig varekredit er udtryk for en lånefinansiering af søsterselskabet, der ikke er fradragsberettiget for Selskabet, jf. SL § 6.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at det af Selskabet for skatteåret 1990/91 selvangivne fradrag på 394.744 kr. excl. moms, vedrørende tab på H3 ApS, godkendes, jf. SL § 6. Revisor har ligeledes nedlagt påstand om, at beløbet ikke skal anses for maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Hun har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at der er handlet på helt almindelige vilkår og med helt gængse varer, at det er uden betydning, at der er givet kredit ud over de sædvanlige betalingsbetingelser, idet en sådan handlemåde er helt normal i dansk erhvervsliv, at det forhold, at der er ydet kredit udover hvad der oprindeligt måtte være aftalt mellem parterne skulle medføre, at der ikke kan gives fradrag for et senere opstået tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter revisors opfattelse er uden lovhjemmel, at alle fordringer som tabes i forretningsforhold som hovedregel er overforfaldne, at der var tale om en ny aktivitet, som det tager tid at indarbejde, at da dir. A vurderede, at H3 ApS ikke ville blive overskudsgivende inden for en overskuelig periode, valgte man ved sin handlemåde at begrænse tabet, hvilket også det faldende faktureringsniveau antyder, at A som direktør og anpartshaver i såvel H3 ApS som Selskabet var godt bekendt med H3 ApS's ringe økonomiske situation, at fordringen ingen værdi havde på tidspunktet for gældseftergivelsen, ligesom en retssag alene med det formål at få fastslået, at H3 ApS var insolvent og med yderligere omkostninger for Selskabet til følge måtte anses for meningsløs, at H3 ApS efterfølgende er fusioneret med G3 Agentur ApS og det fortsat ikke er lykkedes at gøre virksomheden lønsom.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten kan, henset til de foreliggende oplysninger og af de af myndighederne anførte grunde, tiltræde, at Selskabet ikke er anset at have fradragsret for det omhandlede beløb, samt at beløbet samtidig er anset at udgøre maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Den påklagede ansættelse stadfæstes på dette punkt.

4.6. Rejseudgifter

De stedlige skattemyndigheder har gennemgået de af Selskabet fratrukne rejseudgifter, hvoraf en betydelig del er afholdt i udlandet, og har sammenholdt disse med indog udrejsestemplinger i familiens pas indhentet i forbindelse med ransagningen, samt med familiens afholdte private rejseudgifter.

Selskabet har afholdt følgende rejseudgifter:

Regnskabsår 1984/85

94.925 kr.

Regnskabsår 1985/86

158.191 kr.

Regnskabsår 1986/87

257.520 kr.

Regnskabsår 1987/88

229.321 kr.

Regnskabsår 1988/89

268.418 kr.

Rejseafregninger for den enkelte rejse er ikke udarbejdet af Selskabet eller A i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Disse er herefter udarbejdet af de stedlige skattemyndigheder i forbindelse med sagens behandling for myndighederne med indarbejdelse af Selskabets revisors kommentarer.

I Selskabets bogføring er der kun i et tilfælde opgjort privat andel af rejseudgifter vedrørende køb af smykker for 8.278 kr.

Selskabets eksportomsætning har i de tilsvarende regnskabsår været beskeden.

Det er oplyst, at familien privat har afholdt udgifter til to rejser i kalenderåret 1986 til henholdsvis Grækenland og Tyrkiet og i kalenderåret 1987 til en rejse til Tyrkiet. I øvrigt har familien ikke afholdt udgifter til rejser.

4.6.1. Rejser til Libanon

I Selskabets regnskabsår 1987/88 er der fratrukket rejseudgifter for 7 rejser til Libanon med i alt 84.635 kr., og i regnskabsåret 1988/89 for 6 rejser til Libanon med i alt 118.228 kr.

Ved myndighedernes gennemgang af familiens pas og private pengebevægelser er det konstateret, at der alene findes passtempler for ind- og udrejse til Libanon ved rejser, hvor rejseudgiften helt eller delvis er udgiftsført i Selskabet eller dettes søsterselskab. Myndighederne har udarbejdet en specificeret opstilling over fratrukne rejseudgifter.

Heraf har myndighederne anset 5 rejser for værende udelukkende private, idet det nærmere om disse rejser er oplyst:

Rejse nr. 53 til Beirut, 25.-31. december 1987.

Datteren D har deltaget i denne rejse. A har over for de stedlige myndigheder oplyst, at datteren skulle være model i forbindelse med en udstilling, som A afholdt på sit hotelværelse. A ville forsøge at sælge varer til detailbutikker i Libanon. Der er fratrukket 8.500 kr. vedrørende billet til Libanon.

Rejse nr. 62/65 til Beirut, 25. marts - 7. april 1987.

I henhold til stempler i to af børnenes pas, E og D samt i As hustrus pas, har disse været i Libanon i perioden 25. marts - 4. juli 1988. Ifølge kasserapport nr. 22 er der den 25. maj 1988 betalt 33.918 kr. til American Express vedrørende rejser. Af hotelbilaget på 19.473 kr. fremgår det, at 3 personer i perioden 25. marts til 7. april 1988 har boet på hotel i Beirut.

Rejse nr. 69/70, Beirut, 24. juni - 21. juli 1988.

Ifølge datteren, E's pas har hun været i Beirut fra den 24. juni til i. juli 1988. As hustru og datteren D har været i Beirut fra 24. juni til 21. juli 1988. A har været i Beirut fra 1. til 7. juli 1988.

For perioden 7. til 21. juli 1988 er der udgiftsført hoteludgifter for 2 personer med 18.115 kr. Herudover er der udgiftsført ikke nærmere angivne udgifter med 13.497 kr., hvilket fremgår af checkbilag til American Express. Der er endvidere udgiftsført 3 flybilletter á 4.250 kr., i alt 12.750 kr.

Rejse nr. 73, Beirut, 2.-8. september 1988.

A og dennes hustru var deltagerne i rejsen. Selskabet har fradraget rejseudgifter på 8.520 kr., opholdsudgifter på 4.436 kr. samt køb af toldfri varer med 2.148 kr. og rejseforsikring med 2.220 kr.

Myndighederne har godkendt den afholdte udgift til rejseforsikring.

Rejse nr. 78, 79 og 80, Beirut og Indlen, 23. december 1988 - 5. januar 1989.

Der er fratrukket en rejseudgift på 8.730 kr. til "Old Denmark" ifølge checkbilag. Der foreligger en flybillet København/Beirut retur udstedt til "Ms. D". I henhold til As datter D's pas, har hun været i Beirut i ovennævnte periode. Der findes ingen flybillet for A selv. Den afholdte udgift på 8.730 kr. svarer til prisen på 2 returbilletter København/Beirut. Der er fundet en flybillet Beirut/Dubai/Delhi retur, som umiddelbart ikke ses at være fratrukket i regnskabet. Billetten er efter det oplyste formentlig købt i Beirut den 24. december 1988 for 798 US$. Udrejsen på denne billet har været den 24. december 1988 med tilbagekomst den 2. januar 1989.

A har over for de stedlige myndigheder forklaret, at årsagen til, at man rejste omkring jul/nytår var, at der skulle købes varer til levering lige efter nytår, da de toldfrit kunne indføres under en kvoteordning. Der er fradraget hoteludgifter i Beirut for perioderne 23.-24. december 1988 og 2.-5. januar 1989. Der er fratrukket overnatningsudgifter i Dubai for perioden 1.-2. januar 1989 med 362 kr. Der er fratrukket udgifter i Dubai til køb af toldfri varer for 139 kr. og 3.218 kr., herunder 3.040 kr. til et musikanlæg. A har overfor de stedlige skattemyndigheder oplyst, at musikanlægget blev indfortoldet i lufthavnen, idet det skulle bruges i forretningen "H4".

Myndighederne har herved godkendt fradrag for indkøb af musikanlæg og afholdte opholdsudgifter i Dubai.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet Selskabets indkomst for skatteåret 1989/90 med 32.798 kr. og for skatteåret 1990/91 med 73.540 kr. i forhold til det selvangivne vedrørende rejser til Libanon, jf. SL § 6, idet beløbene samtidig er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Der er herved bl.a. henset til, at Selskabet alene i meget beskedent omfang har drevet eksportvirksomhed, hvorfor rejserne i givet fald skal kunne anses for indkøbsrejser, at der allerede er godkendt forretningsrejser i et betydeligt omfang, at de ikke godkendte rejser må anses overvejende at have et privat islæt, hvorved nærmere er henvist til, at et eller flere familiemedlemmer har deltaget på rejserne, at rejserne er foretaget i en ferieperiode, d.v.s. sommer, påske eller jul/nytår, at der for en enkelt af rejserne var tale om en varighed på ca. 1 måned, at der ikke er sandsynliggjort et forretningsformål med rejserne, at A selv i forbindelse med spørgsmålet vedrørende mellemhandlervirksomhed har oplyst, at han tog pengene med til U1 i forbindelse med, at han af og til besøgte familie i Libanon/Beirut.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der anerkendes fradrag i Selskabets indkomst for skatteåret 1989/90 med 27.378 kr. og for skatteåret 1990/91 med 73.540 kr., vedrørende rejseudgifter til Libanon, jf. SL § 6.

Revisor har således anerkendt, at 5.600 kr. vedrørende datteren, E, rejse nr. 69/70, skatteåret 1989/90 ikke anses fradragsberettiget for selskabet, og samtidig anses for maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Revisor har til støtte for påstanden om fradrag bl.a. anført, at fru B er ansat i Selskabet bl.a. med ansvar for design og indkøb, at børnene i mere eller mindre grad har arbejdet i Selskabet med forefaldende arbejde som oprydning, rengøring, lager- og butiksekspedition samt som modeller, hvorved revisor har henvist til kommentarer fremsendt af A til de stedlige skattemyndigheder.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten kan, henset til de foreliggende oplysninger og af de af myndighederne anførte grunde, tiltræde, at Selskabet ikke er anset at have fradragsret for de omhandlede udgifter, jf. SL § 6, samt at beløbene samtidig er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Den påklagede ansættelse stadfæstes.

4.6.2. Private rejseudgifter, andre lande.

Det fremgår af oplysningerne, at Selskabet bl.a. har fratrukket udgifter med 76.539 kr. fordelt på 7 rejser i regnskabsåret 1986/87 samt med 6.660 kr. vedrørende 1 rejse i regnskabsåret 1987/88, som myndighederne har anset for at være overvejende private rejser.

Der er fremlagt en af myndighederne udarbejdet nærmere specificeret oversigt over de ikke godkendte rejser. Selskabets revisor har over for Landsskatteretten godkendt visse af de foretagne reguleringer. For så vidt angår de rejser, hvorom der fortsat ikke er fuld enighed, er om de enkelte rejser oplyst følgende:

Rejse nr. 3, Spanien, maj 1986.

Der er fratrukket udgift til flyrejse, ungdomsbillet med 2.710 kr.

A har herved overfor de stedlige myndigheder oplyst, at årsagen til, at der ikke er fratrukket andre udgifter i forbindelse med rejsen var, at A og F boede hos noget familie i Valencia. Datteren, F, deltog i rejsen fordi hun skulle fungere som model samt fordi der var mulighed for ægteskab mellem hende og værtsfamiliens søn. A har forklaret, at det forretningsmæssige formål med rejsen var at forsøge at få kontrakter med køb/salg af metervarer fra Indien til Spanien.

Rejse nr. 4, Stockholm, 8.-9. juni 1986.

Der er fratrukket udgifter til rejse- og ophold med 1.704 kr. I henhold til bilagene har tre personer spist på banen. Af bilag fundet under ransagningen fremgår det, at As heste har løbet løb på banen den 9. juni 1987. A har over for de stedlige skattemyndigheder oplyst, at han var i Stockholm for at forhandle med Hennes & Mauritz om import af varer fra Indien. Han har herved erklæret, at han ikke ville afvise, at man havde været på banen.

Rejse nr. 7, Spanien, 24.-29. juli 1986.

Der er fratrukket udgifter i Selskabets regnskab med 4.095 kr. Der er ikke fremlagt bilag for omkostningerne.

A har over for de stedlige skattemyndigheder forklaret, at rejsen var forretningsmæssig, idet han skulle følge sit besøg fra maj op. Hans hensigt var at forsøge at sælge metervarer fra Indien til Spanien og kildevand fra Spanien til Saudi Arabien. Ingen af projekterne blev dog realiseret.

Rejse nr. 13, London, 25.-31. oktober 1986.

Selskabet har fratrukket udgifter vedrørende denne rejse med 27.579 kr. Der er bl.a. indkøbt vareprøver i Harrods (bogført på varekøb), grammofonplader for 567 kr., samt betalt £ 44,5 hos "Hair" afdelingen i Harrods. Vareprøverne er ikke indfortoldet i lufthavnen. A og dennes hustru samt datteren D, var deltagere.

A har over for de stedlige myndigheder forklaret, at formålet med rejsen var at se på udstillinger, at grammofonplader var indkøbt til brug i forretningerne, samt at de indkøbte vareprøver foræres væk til forretningsforbindelser i Indien.

Rejse nr. 22, Cairo, 2.-9. februar 1987.

Selskabet har fratrukket rejseudgifter med i alt 19.982 kr., fordelt med 7.400 kr. til rejse, 11.982 kr. til opholdsudgifter samt 600 kr. til diverse udgifter. A og dennes hustru var deltagere på rejsen.

A har over for de stedlige skattemyndigheder forklaret, at formålet med rejsen var at indkøbe bomuld til T-Shirts, eftersom Ægypten har de bedste bomuldsvarer. Han mødte under opholdet i Ægypten sin svoger, som lånte ham penge til at sætte en produktion i gang.

Det fremgår videre af oplysningerne, at der ikke blandt Selskabets eller dettes søsterselskabs bilag er fundet varekøbsbilag vedrørende varer indkøbt i Ægypten.

Rejse nr. 26, Cairo, 13.-20. april 1987.

Selskabet har fratrukket rejseudgifter med i alt 18.289 kr. Heraf er 7.250 kr. bogført som udgifter i forbindelse med rejsen, idet 6.650 kr. af disse ikke er dokumenteret. 9.403 kr. vedrører hoteludgifter for 4 personer, medens andre opholdsudgifter udgør 1.635 kr. A og dennes hustru samt 2 af deres børn var deltagere på rejsen.

A har over for de stedlige skattemyndigheder forklaret, at årsagen til, at der ikke er fratrukket transportudgifter skyldes, at A fik penge til disse af As søster og svoger i forbindelse med rejsen i februar 1987.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet Selskabets indkomst med 76.539 kr. for skatteåret 1988/89 og med 6.660 kr. for skatteåret 1989/90 i forhold til det selvangivne, jf. SL § 6, idet beløbene samtidig er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Der er herved bl.a. henvist til det ovenfor under punktet vedrørende rejser til Libanon anførte, herunder særligt, at rejserne må anses overvejende at have et privat, turistmæssigt islæt, hvorved nærmere er anført, at As hustru og nogle af børnene har deltaget i nogle af rejserne, at der ikke er sandsynliggjort at have været et forretningsmæssigt formål med rejserne og de tilhørende afholdte udgifter.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten efter sine endelige påstande anerkendt, at Selskabet ikke har fradrag for 20.965 kr. for skatteåret 1988/89 og 6.660 kr. for skatteåret 1989/90, idet det samtidig er anerkendt at disse beløb anses for maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Revisor har dernæst efter sine endelige påstande anerkendt, at Selskabet heller ikke har fradragsret for de derudover afholdte rejseudgifter til andre lande i overensstemmelse med myndighedernes ansættelse, idet disse efter revisors opfattelse skatteretligt må karakteriseres som ikke fradragsberettigede etablerings/udviklingsudgifter for Selskabet. Revisor har herved opretholdt sin påstand om, at disse udgifter dog ikke kan anses at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Revisor har til støtte herfor anført, at datteren, F, på den ene af rejserne blev anvendt som model, at rejserne i øvrigt blev foretaget med erhvervsmæssig aktivitet for øje, og det forhold, at der var tale om ikke fradragsberettigede "etablerings-/udviklingsudgifter" ikke medfører, at der kan anses at foreligge maskeret udlodning.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten kan, henset til de foreliggende oplysninger og af de af myndighederne anførte grunde, tiltræde, at de omhandlede udgifter er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Den påklagede ansættelse stadfæstes.

4.7. Privat, hårde hvidevarer

4.7.1. Afskrivning vaskemaskine

På Selskabets inventarkonto er der bogført et beløb på 13.244 kr. excl. moms vedrørende køb af en Miele vaskemaskine den 7. marts 1989. Vaskemaskinen er betalt af Selskabet den 8. marts 1989 med en check, og er i henhold til fremlagt faktura af 7. marts 1989 leveret til og opstillet i As privatbolig. Selskabet har i det omhandlede skatteår fratrukket afskrivninger på vaskemaskinen med 30 % af 5/6 af 13.244 kr.

Det fremgår af den fremlagte nota, at Miele har påført denne med bemærkning om, at regning vedrørende håndværksarbejdet fremsendes senere. Der er ikke fremlagt kopi heraf, og det kan således ikke udledes, hvori det omtalte håndværksarbejde har bestået.

A og Selskabets revisor har til de stedlige myndigheder forklaret, at vaskemaskinen er indkøbt og installeret til brug ved indfarvning af tøj, som sælges i detailbutikkerne. Mindre partier tøj indfarves i hjemmet, medens større partier indfarves på farverier.

Selskabets revisor har oplyst, at der i forvejen var installeret en vaskemaskine i hovedaktionærens privatbolig til familiens private bolig. Denne maskine medfulgte ved familiens køb af ejendommen i 1982.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse ikke godkendt den af Selskabet foretagne afskrivning på vaskemaskinen med 3.311 kr. for skatteåret 1990/91, jf. SL § 6 og AL, idet købet samtidig er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Der er herved henset til, at en vaskemaskine installeret i et privat hjem ikke kan bogføres på selskabets driftsmiddelkonto, uanset om den i et eller andet omfang anvendes erhvervsmæssigt, idet maskinen også vil kunne anvendes privat, at der er formodning for, at maskinen alene eller tillige anvendes til privat brug.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at afskrivningen på 3.311 kr. for skatteåret 1990/91 godkendes i overensstemmelse med det selvangivne, og at købet af maskinen ikke anses at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Revisor har herved gjort gældende, at vaskemaskinen er indkøbt til brug for farvning af mindre varepartier, at anvendelse af Selskabets maskine ville ødelægge familiens almindelige vasketøj p.g.a. de anvendte farvestoffer, at familien til privat brug i forvejen havde den vaskemaskine, der medfulgte ved familiens køb af huset i 1982.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten kan, henset til de foreliggende oplysninger og af de af myndighederne anførte grunde, tiltræde, at Selskabet ikke er anset at have fradragsret, herunder afskrivningsret for den omhandlede udgift, jf. SL § 6 og AL, samt at købet af maskinen samtidig er anset at udgøre maskeret udlodning til A, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Den påklagede ansættelse stadfæstes.

4.7.2. Installering af opvaskemaskine

Revisor har under sagens behandling for Landsskatteretten godkendt reguleringen på 1.051 kr. vedrørende dette forhold, herunder den omstændighed, at forholdet er anset at udgøre maskeret udlodning til A.

..."

Sagsøgte har anerkendt, at H1-Design ApS i indkomståret 1987 har fradragsret for et beløb på 26.834 kr. svarende til køb af valutachecks på 4.000 USD, og at sagsøgers skattepligtige indkomst som følge heraf samme år skal nedsættes med et tilsvarende beløb samt skattegodtgørelsen heraf på 6.709 kr., eller med i alt 33.543 kr.

Sagsøgte har endvidere anerkendt, at H1-Design ApS i indkomståret 1988 har fradragsret for et beløb på 10.102 kr. svarende til køb af en symaskine samt for rejseudgifter på 13.725 kr., eller i alt 23.827 kr., og at sagsøgers skattepligtige indkomst som følge heraf samme år skal nedsættes med et tilsvarende beløb samt skattegodtgørelsen heraf på 5.956,50 kr., eller med i alt 29.783,50 kr.

Sagsøgte har endvidere anerkendt, at H1-Design ApS i indkomståret 1989 har fradragsret for et beløb på 145.594 kr. svarende til køb af valutachecks på 19.675,92 USD og for rejseudgifter på 14.525 kr., eller i alt 160.119 kr., og at sagsøgers skattepligtige indkomst som følge heraf samme år skal nedsættes med et tilsvarende beløb samt skattegodtgørelsen heraf på 37.398,50 kr., eller med i alt 197.517,50 kr.

Af sagens bilag fremgår ud over det i Landsskatterettens kendelse nævnte bl.a. følgende:

Om mellemhandlervirksomhed

Af en telex af 15. december 1988 fra U1 til KJ indeholdende en opgørelse over et mellemværende i anledning af købte beklædningsgenstande fremgår bl.a., at der skal fratrækkes et beløb på 7 pct. i kommission til "A".

Af en kopi af KJs kalender, fundet under ransagning hos KJ, fremgår bl.a., at der ud for navnet "A" er opregnet en række beklædningsgenstande, ligesom det fremgår, at der skal sendes en telex med fulde detaljer til U1.

Af en politirapport af 19. juni 1990 fremgår bl.a.:

"Revisor HE ... forklarede supplerende, at han var ansat i G1 C.C. i den periode, hvor drøftelserne vdr. SB udtræden af firmaet fandt sted. I disse drøftelser deltog også - altid - A, idet varerne SB skulle have - i stedet for kontanter - var overtaget af A, og stod for en dels vedkommende i Libanon i begyndelsen af forhandlingsperioden.

Under disse forhandlinger var afhørte ikke altid med, men han blev orienteret bl.a. af SB, og denne fortalte til afhørte, at han - SB - skulle betale A kr. 741.641 i provision for at få de omhandlede varer."

Om varesalg

Af en check på 150.000 kr. udstedt den 16. september 1988 fremgår, at modtageren er H1-Design ApS, at den vedrører a conto betaling for leverede varer, at den er underskrevet af SB, at den er endosseret af sagsøger samt at den er indløst i Handelsbanken den 19. september 1988.

Af en af Den Danske Bank udfærdiget fotokopi af et kontoudtog vedrørende en konto tilhørende SO fremgår bl.a., at en check på 150.000 kr. blev indsat på kontoen den 19. september 1988.

Om tab på debitorer

Af kontrakten af 19. juni 1989, hvorved sagsøger solgte sin halvdel af anparterne i H3 ApS til G3 Agentur ApS for 1 kr., fremgår bl.a., at sagsøgers tilgodehavende for vareleverancer på 481.587,60 kr. skulle afskrives mod afgivelse af saldokvittering, mens G3 Agentur ApS lod sit tilgodehavende på 665.611 kr. indestå.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger samt af vidnerne B, statsautoriseret revisor VL, TE, BL, SB, NB og forhenværende kriminalassistent JS.

Sagsøger har blandt andet forklaret, at H1-Design ApS havde tøjbutikker, ligesom selskabet solgte tekstilvarer en gros. Selskabet havde udenlandske leverandører, og i slutningen af 1980'erne i forbindelse med sagsøgers kontakt til G1 Company ApS begyndte sagsøger at handle med det libanesiske selskab U1, der havde samme ejere som det libanesiske selskab U3. Sagsøger havde hverken ejerandele i U1 eller i U3.

Vedrørende mellemhandlervirksomhed har sagsøger forklaret, at han aldrig har modtaget provision af varer, som G1 købte af U1, og sagsøger kender ikke til de rembourser m.v. vedrørende G1s køb af varer fra U1, hvoraf sagsøgers navn fremgår. Det må være kineseren KJ, der uden sagsøgers vidende har benyttet sagsøgers navn. U1 sendte telex'er til sagsøger, fordi U1 kendte sagsøger, og fordi det var nemmere for U1 at kommunikere med forretningsforbindelser her i landet gennem sagsøger. Sagsøger formidlede kontakt mellem U1 og G1 som en vennetjeneste og ikke som mellemhandler, og han modtog ikke provision herfor. Sagsøger har aldrig hørt om en kommission på 7 pct. til ham, således som det fremgår af telex af 15. december 1988 fra U1 til KJ, og han har heller aldrig modtaget pengene. På et tidspunkt havde G1 bestilt 3 containere med tøj fra U1. G1 kunne imidlertid ikke betale herfor, hvorfor sagsøger endte med at købe varerne. Checken på 99.864 kr. blev den 22. april 1988 indløst af sagsøgers søn, idet det på grund af uroligheder i Libanon ikke var muligt at overføre pengene via bank til Libanon. Da sagsøger alligevel skulle besøge sin familie i Beirut, rejste han med pengene til Beirut, hvor han afleverede dem til U1 efter at have vekslet dem i Syrien. Sagsøger indløste checkene på 152.250 kr. og 130.000 kr. og afleverede også disse beløb til U1 i Beirut. Sagsøger havde ikke fuldmagt fra U1 til at hæve checkene, men dette var ikke et problem, idet banken stolede på ham. Når det af en telex af 28. april 1988 fra U1 til sagsøger fremgår, at U1 da havde modtaget en overførsel på 15.000 USD, skal det ses i lyset af, at situationen i Libanon ændrede sig dag for dag, og at det, som var muligt den ene dag, ikke var muligt den næste. U3 skulle have 12 pct. i provision af de varer, som U1 havde solgt til G2 Import-Eksport for i alt 6.180.342 kr. Provisionen herfor på 741.641 kr. har sagsøger ikke modtaget. Når U3 havde fået de 741.641 kr., skulle G1 modtage papirerne på varerne, som herefter kunne udleveres til G1. Sagsøger bad U1 afgive en skriftlig erklæring om at have modtaget pengene, idet sagsøger skulle bruge dokumentationen herfor over for de danske skattemyndigheder. Det håndskrevne dokument, der er fundet under ransagning hos sagsøger, og hvor der vedrørende et beløb i USD er fratrukket 12 pct., er skrevet af en indisk leverandør, der bad sagsøger opbevare dokumentet. Sagsøger kender ikke til dokumentets indhold. Efter sagsøger blev bekendt med, at SB skulle afgive forklaring som vidne i sagen, havde sagsøger et møde med SB på en bekendts, BLs, kontor. SB tilkendegav, at hvis sagsøger betalte ham 500.000 kr., ville han stå på sagsøgers side, når han mødte som vidne i retten, men at sagsøger "ville blive slagtet", hvis han ikke betalte.

Vedrørende symaskinerne har sagsøger forklaret, at H1-Design ApS købte reservedele m.v. til brug for symaskiner på U1's fabrikker. H1-Design ApS betalte i første omgang for reservedelene, men fik efterfølgende pengene refunderet af U1. Han kan ikke nærmere huske, hvordan dette foregik. H1-Design ApS tjente ikke på handelen, og sagsøger modtog ikke selv pengene.

Vedrørende H1-Design ApS's salg af varer for 26.700 kr. til U4 Stores i Libanon har sagsøger forklaret, at H1-Design ApS aldrig modtog betaling for varerne, idet varerne bortkom under forsendelsen. Der blev ikke skrevet kreditnota.

Vedrørende en check på 150.000 kr. fra SB til H1-Design ApS har sagsøger forklaret, at beløbet udgjorde betaling for SB's køb af varer hos H1-Design ApS. SB skyldte imidlertid penge til SO, som sagsøger havde formidlet SB's kontakt til, og da SB ikke betalte sin gæld til SO, indsatte sagsøger pengene fra checken på SO's konto. SB skyldte herefter H1-Design ApS 150.000 kr., men gælden blev ikke bogført i selskabet, og sagsøger modtog aldrig pengene og glemte med tiden gældsforholdet.

Vedrørende ridesadler har sagsøger forklaret, at H1-Design ApS havde købt et parti sadler i Indien. Sagsøger afleverede sadlerne til NB og bad hende hjælpe sig med at sælge dem. NN fra Saudi Arabien, som sagsøger kendte, havde haft nogle heste opstaldet hos NB. NBs krav på 31.171 kr. vedrører opstaldning af NNs heste. Selskabets krav mod NB for de leverede sadler og NBs krav for opstaldning af heste gik lige op med hinanden. Sagsøger skyldte ikke selv NB penge.

Vedrørende tab på debitorer har sagsøger forklaret, at han og TE hver ejede halvdelen af anparterne i H3 ApS. Sagsøger solgte sin andel af anparterne til TE, idet virksomheden gav underskud. H1-Design ApS blev ved med at levere varer til H3 ApS helt frem til det tidspunkt, hvor fordringen blev afskrevet, idet selskabet ønskede at komme af med varerne og håbede på, at det ville gå bedre for H3 ApS. Sagsøger afskrev fordringen mod selskabet og solgte anparterne for 1 kr. Det skete efter drøftelse med sagsøgers revisor. Efterfølgende havde sagsøger intet med H3 ApS at gøre.

Vedrørende rejseudgifter har sagsøger forklaret, at han rejste meget, og der var ikke tale om ferierejser. Sagsøger forsøgte at finde nye leverandører og produkter og besøgte derfor fabrikker og ledte efter nye kontakter. Sagsøger skulle både købe og sælge varer. Når sagsøgers hustru og børn deltog i rejser, skyldtes det, at de skulle fungere som modeller og prøve beklædningsgenstande. Det kan godt passe, at sagsøger under forretningsrejser i Oslo og Stockholm var på banen, og at sagsøgers heste da deltog i løb, men der var ikke desto mindre tale om forretningsrejser, idet mange inden for tekstilbranchen er interesseret i heste og derfor mødes på banen.

Vedrørende vaskemaskinen har sagsøger forklaret, at den blev benyttet til at vaske brugt tøj, der skulle sælges i sagsøgers butikker, samt til at farve tøj i. Familien havde en anden vaskemaskine, der blev benyttet privat, og selskabets vaskemaskine blev derfor ikke benyttet privat.

Vedrørende privatforbrug har sagsøger forklaret, at han drev en stald, "Stald H2", på H2 banen sammen med fire andre personer, herunder NN fra Saudi Arabien, og at udgifterne blev fordelt i forhold til ejerandelene. Sagsøgers ejerandel var på omkring 10 pct. Sagsøger boede i ejendommen fra 1982 til 1992, og huset var stort set fuldt møbleret, da det blev købt. I perioden 1986 til 1989 havde sagsøger 4 hjemmeboende børn.

B har blandt andet forklaret, at hun har været gift med sagsøger. Ejendommen var i god stand, da den blev købt i 1982, og var stort set fuldt møbleret. Vidnet og sagsøger brugte derfor ikke penge på istandsættelse eller vedligeholdelse. Sagsøger og nogle andre personer, herunder NN, drev sammen "Stald H2" på banen. Vidnet er ikke bekendt med de enkeltes ejerandele eller udgifterne forbundet med stalden. Sagsøgers mange rejser var alle firmarejser. I det omfang vidnet og børn deltog i rejserne, var det for at fungere som modeller og prøve beklædningsgenstande. Vaskemaskinen blev benyttet til at vaske tøj fra sagsøgers butikker og til at farve tøj i. Vidnet kan dog ikke udelukke, at vaskemaskinen ikke også har været benyttet privat, men til dette formål var der to andre vaskemaskiner på bopælen. Vidnet kan huske, at hun på et tidspunkt skulle aflevere nogle dokumenter til en bank. Dokumenterne vedrørte en forsendelse af tøj, men vidnet kan ikke nærmere huske, hvad det drejede sig om.

VL har blandt andet forklaret, at hun, der er statsautoriseret revisor, blev revisor for H1-Design ApS i 1990. Hun skulle bogføre og udarbejde årsregnskaber m.v. og bistod sagsøger i forhold til skattemyndighederne. Der var mange fejl i selskabets bogføring ultimo 1980-erne. Hun deltog i drøftelser med skattemyndighederne med henblik på at afklare egentlige bogføringsfejl. Det var svært at fremskaffe dokumentation på grund af den tid, der var gået, og en sagsbehandler hos skattemyndighederne gav udtryk for, at dokumentation fra arabiske lande ikke ville blive tillagt betydning. I 1996 deltog hun i et møde i Landsskatteretten, hvor hun på selskabets vegne godkendte en række bogføringsfejl. Hun tilkendegav, at man også ønskede spørgsmålet om maskeret udlodning behandlet, men mener, at hun hermed alene hentydede til de egentlige bogføringsfejl. Salget af varer til SB' selskab, som checken på 150.000 kr. vedrørte, var ikke bogført i H1-Design ApS. Vidnet kunne godkende, at de 150.000 kr. skulle medregnes ved opgørelsen af selskabets indtægt, men ikke at der var tale om maskeret udlodning fra selskabet til sagsøger.

TE har blandt andet forklaret, at han kender sagsøger fra tekstilbranchen, og at de tillige har ejet heste sammen. Vidnet, sagsøger og to andre drev således i fællesskab "Stald H2" indtil for ca. 8 år siden, og sagsøgers ejerandel var til sidst omkring 10 pct. Vidnet og sagsøger ejede oprindelig H3 ApS sammen, men i 1989 købte vidnet sagsøgers anparter i selskabet for 1 kr., samtidig med at sagsøger afskrev sin fordring mod selskabet. Selskabet var en dårlig forretning og blev senere solgt med tab. Vidnet er ikke bekendt med, at sagsøger skulle have modtaget provision fra handel med tekstilvarer.

BL har blandt andet forklaret, at han kender sagsøger og SB fra tekstilbranchen. I oktober 2003 var vidnet og sagsøger sammen på vidnets kontor, da SB kom forbi. Sagsøger og SB begyndte at diskutere, idet SB krævede 500.000 kr. af sagsøger, fordi sagsøger skulle have fået SB's forretning for billigt. SB nævnte, at han var indkaldt som vidne i sagsøgers skattesag, men vidnet hørte ikke, om der skulle være en sammenhæng mellem kravet om betaling og afgivelse af vidneforklaring.

SB har blandt andet forklaret, at han oprindelig var eneejer af G1 Company ApS, og at han lærte sagsøger at kende ved sagsøgers køb af varer hos selskabet. Vidnet bad på et tidspunkt sagsøger undersøge, om et libanesiske selskab, U1, som vidnet havde mødt på en messe, var et seriøst selskab, hvilket sagsøger efterfølgende bekræftede. Vidnet har ikke sagt til politiet, at sagsøger modtog provision af de varer, som G1 købte af U1. Da vidnet blev afhørt af politiet, var han ikke så god til dansk. Politiet forklarede ham, hvordan man opfattede sagen, og ville have ham til at bekræfte dette og truede ham med udvisning. Fakturaen af 29. september 1988 fra U3 til vidnets selskab, G2 Import-Export, vedrørte en leverance til G1, som G2 overtog. Der var tale om stoffer, der blev købt i Kina, men syet i Libanon, og beløbet på 12 pct. af 6.180.342 kr., svarende til 741.641 kr., dækkede U3's inspektion af systuer, pakning og udfærdigelse af toldpapirer. Vidnet kan ikke huske, hvad checkene af 22. april og 10. juni 1988 på henholdsvis 99.864 kr. og 152.250 kr. vedrørte, eller hvem der modtog dem. Vidnet skyldte SO 150.000 kr. Vidnet udstedte en check på 150.000 kr. til sagsøgers selskab og afleverede checken til sagsøger, der sørgede for, at SO fik pengene.

NB har blandt andet forklaret, at sagsøger lejlighedsvis havde heste opstaldet i vidnets hestepension. Vidnet skrev en udateret regning på 31.171 kr. for konsulenthonorar, men regningen vedrørte reelt betaling for sagsøgers opstalding af heste hos hende. Vidnet modtog 73 sadler fra sagsøgers selskab som anført i selskabets faktura af 19. december 1991, men sadlerne udgjorde rettelig betaling for sagsøgers opstalding af heste hos hende.

JS har blandt andet forklaret, at han er pensioneret kriminalassistent fra Københavns Politis bedrageriafdeling. Vidnet deltog i efterforskningen af en sag om mandatsvig begået af en kineser, KJ, der ejede et selskab, G1. Sagen drejede sig om import af tekstilvarer, der var produceret i Kina, men som fremtrådte som produceret i Libanon. Formålet hermed var at omgå EU's importregler. I forbindelse med efterforskningen blev sagsøgers navn nævnt, idet sagsøger blev sat i forbindelse med importen til Danmark. Politiet afhørte blandt andet SB, der havde været medejer af G1, og som forklarede, at han havde modtaget varer som betaling for sin udtræden af selskabet. Som anført i politirapporten af 27. februar 1990 forklarede SB blandt andet, at sagsøger fik 7-12 pct. i provision af indkøbsprisen på de varer, som G1 købte af det libanesiske selskab U1, og at SB måtte betale 12 pct. i provision af de varer for godt 6 mio. kr., som han modtog som betaling for sin udtræden af G1. Da vidnet afhørte SB, havde vidnet ikke dokumenter eller detaljerede oplysninger om importen, som han kunne foreholde SB, og oplysningerne i rapporten stammer således alene fra SB. SB gav politiet tilladelse til at indhente dokumenter om virksomheden fra bl.a. revisor. Da politiet efterfølgende fik dokumenterne, viste det sig, at de underbyggede rigtigheden af SB's forklaring. Vidnet afhørte også personalet i Bikuben og modtog bilag, der svarede til de oplysninger, vidnet havde fået af SB. Vidnet afhørte endvidere revisor HE, der forklarede, at SB skulle betale sagsøger 741.641 kr. i provision for at få udleveret nogle varer. Denne forklaring er gengivet i politirapporten af 19. juni 1990 og blev vistnok givet, da HE udleverede dokumenterne. Vidnet afhørte tillige TE, der blandt andet forklarede, således som det fremgår af en politirapport af 21. marts 1990, at sagsøger virkede som mellemhandler med køb og salg af tøj, og at en normal mellemhandleravance var på 5-7 pct. Nogle af de dokumenter, som politiet modtog, blev senere ødelagt i forbindelse med en vandskade.

Procedure

Sagsøger har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at det bør tillægges betydning, at anklagemyndigheden har opgivet påtale i straffesagen mod sagsøger, at ligningsmyndighedernes behandling af sagen stiller sagsøger i en urimelig situation i bevismæssig henseende, samt at sagsøger har haft tilstrækkelige midler til et rimeligt privatforbrug.

Vedrørende mellemhandlervirksomhed

Hverken H1-Design ApS eller sagsøger har udøvet mellemhandler- eller anden agentvirksomhed for firmaet U1, Libanon, eller andre virksomheder i Libanon, hvorfor hverken H1-Design ApS eller sagsøger har modtaget provision for en sådan virksomhed. H1-Design ApS's og sagsøgers samarbejde med virksomhederne i Libanon har alene været af almindelig forretningsmæssig karakter. Beløbene på 99.864 kr., 152.250 kr. og 130.000 kr. er H1-Design ApS's og sagsøgers formuesfærer uvedkommende, idet der er tale om beløb, som firmaet U1 havde til gode hos henholdsvis G1 Company, Danmark, og U2, Holland, som følge af U1's samhandel med disse virksomheder, hvilke tilgodehavender sagsøger vederlagsfrit foranledigede inddraget og videreformidlet til U1 som rette kreditor. Ligeledes er beløbet på 741.641 kr. H1-Design ApS's og sagsøgers formuesfærer uvedkommende, idet der er tale om et beløb, som firmaet U3, Libanon, havde til gode hos G1 Company eller G2 Import-Export ApS som følge af U1's samhandel med disse virksomheder, hvilket tilgodehavende sagsøger vederlagsfrit foranledigede inddraget og videreformidlet til U3 som rette kreditor.

Vedrørende indkøb af symaskiner m. v.

Sagsøger har ikke modtaget nogen form for betaling i forbindelse med videresalg af indkøbte symaskiner m.v. De indkøbte symaskiner m.v. er videresolgt til U1 uden avance for H1-Design ApS, og H1 Design ApS har udstedt fakturaer til U1 og bogført salgssummen som tilgodehavende hos U1.

Vedrørende regulering af varesalg

Sagsøger har i intet tilfælde modtaget betaling for varer, som er solgt af, men ikke bogført i H1-Design ApS.

Hverken H1-Design ApS eller sagsøger har modtaget betaling fra firmaet U4 Stores, Libanon, som følge af H1-Design ApS's salg af tekstiler til denne virksomhed for i alt 26.700 kr., idet U4 Stores reklamerede over manglende levering af varerne og derfor aldrig betalte herfor.

Checken på 150.000 kr. udstedt af SB og modtaget af H1-Design ApS er sagsøgers formuesfære uvedkommende, idet checken straks blev formidlet videre til SO som afdrag på SB's gæld til SO, hvorefter checken blev indløst af SO og indsat på dennes bankkonto.

U2s betaling for varer ifølge faktura på 149.100 kr. udgjorde som følge af reklamation alene 107.765 kr., hvilket beløb blev videresendt til U1 til nedbringelse af H1-Design ApS's gæld til U1, idet H1-Design ApS havde købt varepartiet hos U1 og videreeksporteret det til U2.

Vedrørende regulering af varekøb

H1-Design ApS's overdragelse af diverse hesteudstyr til NB i kommission med henblik på videresalg vedrørte ikke sagsøgers personlige formueforhold, hvorfor dispositionerne i den forbindelse ikke kan kvalificeres som maskeret udbytte til sagsøger. Under alle omstændigheder er der højst grundlag for at anse 31.171 kr. for maskeret udlodning.

Af valutacheckene på i alt 20.000 USD er der alene tvist om valutachecks for i alt 324,08 USD, svarende til 2.398 kr., og det må lægges til grund, at også dette beløb vedrører fradragsberettiget varekøb.

Vedrørende tab på debitorer:

Kreditnota af 31. marts 1989 og saldokvittering af 19. juni 1989 fra H1-Design ApS til H3 ApS vedrørte H1-Design ApS's tilgodehavende som følge af sædvanlige varesalg på almindelige forretningsvilkår. Såvel H1-Design ApS's tilgodehavende i H3 ApS som sagsøgers anparter i H3 ApS var værdiløse på tidspunktet for udstedelse af kreditnota/saldokvittering, og sagsøger har derfor ikke opnået nogen økonomisk fordel ved eftergivelsen af gælden.

Vedrørende rejseudgifter:

Der er tale om fradragsberettigede udgifter afholdt af H1-Design ApS med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, idet rejserne blev gennemført med henblik på markedsføring af selskabets produkter. I det omfang sagsøges ægtefælle og børn deltog, var det for at fungere som modeller og prøve beklædningsgenstande.

Vedrørende private hårde hvidevarer

Vaskemaskinen blev indkøbt som et driftsmiddel i H1-Design ApS, idet vaskemaskinen blev anvendt erhvervsmæssigt til hovedsageligt indfarvning af tøj. Som følge af karakteren af den erhvervsmæssige anvendelse af maskinen, var privat anvendelse ikke praktisk mulig. Hertil kommer, at sagsøger og hans familie havde to andre vaskemaskiner, der blev benyttet privat.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at anklagemyndighedens beslutning om at opgive påtale i straffesagen mod sagsøgeren er uden betydning for afgørelsen af denne sag, idet der gælder forskellige beviskrav i straffesager og civile sager. Derimod bør det tillægges betydning, at sagsøger har haft et uantageligt lavt privatforbrug i årene 1986 til 1989, hvilket underbygger, at sagsøger har haft ikke oplyste indtægter.

Vedrørende mellemhandlervirksomhed

Udlodningsbeskatningen er foretaget med rette, idet der er tale om beløb, som må anses for tilgået sagsøger personligt i kraft af sagsøgers kontrollerende indflydelse i H1-Design ApS. Det gøres gældende, at der er tale om udeholdte provisionsindtægter oppebåret af sagsøger i forbindelse med mellemhandlervirksomhed mellem firmaerne U1 og U3 i Libanon og H1-Design ApS's tekstilkunder i Danmark og Holland. Sagsøger har ikke godtgjort, at kontantbeløbene hidrørende fra de tre checks på henholdsvis 99.864 kr., 152.250 kr. og 130.000 kr., der blev endosseret og indløst af henholdsvis sagsøgers søn og af sagsøger selv, nogensinde blev videresendt til U1 eller andre. Sagsøgers forklaring om, at han alene modtog pengene som "vennetjenester" med henblik på personlig overbringelse i Libanon, fordi bankoverførsel ikke"kunne lade sig gøre, er uholdbar og udokumenteret. Det må endvidere lægges til grund, at også det bankoverførte beløb på 741.641 kr. tilgik sagsøger personligt. Der var tale om en provision på 12 pct. af et beløb på 6.180.342 kr., der udgjorde betaling for tekstilvarer, som SB's selskab G2 Import Export ApS havde købt af U3. Provisionen blev betalt af SB's selskab ved en overførsel til en bank i Libanon, og det var et krav fra sagsøger, at beløbet blev betalt, førend sagsøger ville medvirke til frigivelse af varelageret til SB.

Vedrørende indkøb af symaskiner m. v.:

Der er tale om indkøb af symaskiner m.v., som sagsøger lod H1-Design ApS foretage skattemæssigt fradrag for, uanset at symaskinerne m.v. blev videresendt til U1, og uden at sagsøger indtægtsførte noget beløb i selskabet i den forbindelse. Betalingen for symaskinerne er således gået uden om selskabet og direkte til sagsøger, som derfor skal beskattes af beløbet som maskeret udlodning fra anpartsselskabet.

Vedrørende regulering af varesalg:

De to fakturaer på i alt 26.700 kr. for levering af varer til U4 Stores, Libanon, er udfærdiget på H1-Design ApS's almindelige brevpapir, og ikke på selskabets almindelige fakturasæt. Der er ingen forklaring fra sagsøger og selskabet på, hvorfor beløbene ikke er bogført, og det er ikke godtgjort, at der ikke er modtaget betaling. Beløbene, som ikke er indtægtsført i selskabet, må således anses for tilgået sagsøger personligt, som derfor skal beskattes heraf som maskeret udlodning fra anpartsselskabet.

Checken på 150.000 kr. fra G2 Import Eksport ApS udstedt af SB til H1-Design ApS udgjorde betaling for varer, som ikke blev bogført i selskabets regnskaber. Sagsøgers forklaring om, at han videregav checken til SO til udligning af et mellemværende mellem SB og SO er uholdbar og udokumenteret, og sagsøger skal derfor beskattes af beløbet som maskeret udlodning.

Fakturaen af 25. januar 1989 på 149.100 kr. fra H1-Design ApS til U2, Holland, er ikke bogført i anpartsselskabets regnskab. Ifølge bankbilag indbetalte U2 107.765,52 kr. til H1-Design ApS, og sagsøger skal derfor beskattes af det fulde fakturabeløb på 149.100 kr. som maskeret udlodning, subsidiært af det dokumenteret indbetalte beløb på 107.765,52 kr., idet sagsøger ikke har godtgjort, at beløbet blev videresendt til U1.

Vedrørende regulering af varekøb

For så vidt angår rideudstyr må det lægges til grund, at H1-Design ApS betalte 31.171 kr. inkl. moms til NB for sagsøgers opstalding af private heste, og at H1-Design ApS betalte regningen ved levering af 73 sadler. H1-Design ApS fratrak udgiften til indkøb af sadlerne i sit regnskab, uanset at sadlerne intet havde med selskabets erhvervsmæssige aktiviteter at gøre, men udelukkende vedrørte sagsøgers private interesse i rideheste. De samlede beløb, som af selskabet er betalt for sagsøger til dækning af sagsøgers private udgifter vedrørende rideheste, er opgjort til 42.187 kr. inklusive betalingen til NB, og sagsøger skal derfor beskattes af dette beløb som maskeret udlodning fra anpartsselskabet.

H1-Design ApS har foretaget fradrag for valutachecks i 1989 på i alt 324,08 USD, svarende til 2.398 kr., anvendt under en rejse i USA, uden at der foreligger dokumentation for fradragsberettigede varekøb, hvorfor sagsøger også skal beskattes af dette beløb som maskeret udlodning fra anpartsselskabet.

Vedrørende tab på debitorer

Det er ikke dokumenteret, at den gældseftergivelse, som sagsøger bestemte sit selskab, H1-Design ApS, til at foretage til fordel for sagsøgers andet selskab, H3ing ApS, var forretningsmæssigt begrundet. Gældseftergivelsen må derfor antages at være sket i sagsøgers personlige interesse, hvorfor et beløb svarende til gældseftergivelsen skal beskattes som maskeret udbytte hos sagsøger.

Vedrørende rejseudgifter

Sagsøger har ikke godtgjort rejsernes erhvervsmæssige relevans, og at rejseudgifterne dermed er afholdt i H1-Design ApS's interesse. Udgifterne har tværtimod privat karakter bl.a. henset til oplysningerne om rejser på ferietidspunkter og deltagelse af hustru og datter samt deltagelse i løb. Udgifterne er derfor ikke fradragsberettigede, og sagsøger skal derfor beskattes af et beløb svarende hertil som maskeret udlodning fra anpartsselskabet.

Vedrørende private hårde hvidevarer

Vaskemaskinen blev leveret og opstillet i sagsøgers daværende private bolig, hvilket skaber en formodning for privat anvendelse, som sagsøger ikke har afkræftet. Sagsøger skal derfor også beskattes af et beløb svarende til vaskemaskinens værdi som maskeret udlodning fra anpartsselskabet.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at landsretten kun delvist måtte tiltræde de omtvistede forhøjelser, idet skatteansættelserne i så fald i nødvendigt omfang bør hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Landsrettens bemærkninger

Sagsøgers selskab H1-Design ApS handlede med tekstilvarer, som bl.a. blev importeret og solgt en gros til kunder her i landet og i udlandet. Selskabet havde gennem mange år samhandel med virksomheden U1 i Libanon, og af telexer m.v. fremgår, at sagsøger og H1-Design ApS optrådte i forbindelse med og på vegne af U1 ved andre virksomheders køb af tekstilvarer hos U1. Herefter og henset til de til politirapport afgivne forklaringer, telexen af 15. december 1988 fra U1 til KJ og fakturaen af 29. september 1988 fra U3 til G2 Import Export ApS findes det ubetænkeligt at anse det for godtgjort, at sagsøger og H1-Design ApS modtog provision af varer, som andre virksomheder købte af U1. Da checkene udstedt til U1 på henholdsvis 99.864 kr., 152.250 kr. og 130.000 kr. alle blev hævet af sagsøger og dennes søn, og da sagsøger var involveret i bankoverførslen af beløbet på 741.641 kr. som anført i fakturaen af 29. september 1988 fra U3 til G2 Import Export ApS findes det endvidere ubetænkeligt at anse det for godtgjort, at nævnte beløb udgjorde provisionsindtægter, som vedrørte H1-Design ApS's virksomhed, men som sagsøger oppebar uden om selskabet. Beløbene findes derfor med rette anset som maskeret udlodning fra H1-Design ApS til sagsøger, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

H1-Design ApS indkøbte og fradrog udgifter til symaskiner m.v., der blev leveret til U1, men bogførte ikke betalinger herfor fra U1. Efter sagsøgers forbindelse til U1 findes det ubetænkeligt at anse det for godtgjort, at sagsøger modtog betaling for de leverede symaskiner m.v. uden om H1-Design ApS. De af selskabet afholdte udgifter til symaskiner m.v. findes derfor med rette anset som maskeret udlodning fra selskabet til sagsøger.

H1-Design ApS solgte varer til virksomheden U4 Stores i Libanon for i alt 26.700 kr. Fakturaerne blev udstedt på H1-Design ApS's almindelige brevpapir, men salgene blev ikke bogført, og der blev heller ikke udstedt kreditnota. Sagsøger har ikke godtgjort, at han ikke har modtaget de fakturerede beløb, som derfor med rette er anset som maskeret udlodning fra H1-Design ApS til sagsøger.

Det er ubestridt, at SB udstedte en check på 150.000 kr. til H1-Design ApS som betaling for leverede varer, og at sagsøger modtog og endosserede checken, samt at beløbet ikke blev indtægtsført i selskabet. Checkbeløbet findes derfor med rette anset som maskeret udlodning fra selskabet til sagsøger.

H1-Design ApS solgte og leverede varer for 149.100 kr. til virksomheden U2, der efter at have reklameret betalte 107.765,52 kr. til selskabet. Indtægten fra salget til U2 blev ikke bogført i H1-Design ApS, og indtægtsbeløbet findes derfor med rette anset som maskeret udlodning fra selskabet til sagsøgeren. Da det ikke findes godtgjort, at sagsøger har modtaget betaling udover beløbet på 107.765,52 kr., findes den af skattemyndighederne på dette punkt foretagne forhøjelse af sagsøgers indkomst for 1989 med 149.100 kr. at skulle nedsættes med 41.334,48 kr. med tillæg af skattegodtgørelsen heraf eller med i alt 51.668,10 kr.

Ved NBs forklaring og de foreliggende fakturaer vedrørende henholdsvis "konsulent honorar" og 73 ridesadler findes det godtgjort, at NB for opstaldning af heste havde et krav mod sagsøger på 31.171 kr., som hun fik betalt i form af 73 ridesadler, som H1-Design ApS havde indkøbt og fradraget udgiften for. Sagsøgers udgift til opstaldning af heste findes derfor med rette anset som maskeret udlodning fra H1-Design ApS til sagsøgeren. Da det ikke findes godtgjort, at sagsøger i relation til rideudstyr modtog betaling udover beløbet på 31.171 kr., findes den af skattemyndighederne på dette punkt foretagne forhøjelse af sagsøgers indkomst for 1988 med 42.187 kr. at skulle nedsættes med 11.016 kr. med tillæg af skattegodtgørelsen heraf eller med i alt 13.770 kr.

Det er ubestridt, at udgiften til valutachecks på i alt 2.398 kr. blev afholdt af H1-Design ApS og anvendt i forbindelse med sagsøgers rejse. Da der ikke foreligger dokumentation for, at valutacheckene vedrørte fradragsberettigede varekøb, findes udgiften hertil med rette anset som maskeret udlodning fra selskabet til sagsøger.

H1-Design ApS leverede varer på kredit og uden sikkerhed til H3 ApS frem til det tidspunkt, hvor H1-Design ApS afskrev fordringen mod H3 ApS. Sagsøger har ikke godtgjort, at H1-Design ApS's fordring i sin helhed var uerholdelig, eller påvist et forretningsmæssigt formål for selskabet til at opgive fordringen. Det findes derfor ikke godtgjort, at H1-Design ApS's opgivelse af fordringen, som sagsøger besluttede i kraft af sin bestemmende indflydelse i selskabet, skete i dette selskabets interesse og var erhvervsmæssigt begrundet, og det har derfor formodningen for sig, at sagsøger traf beslutningen efter en samlet vurdering af, hvad der tjente hans personlige og økonomiske interesser bedst. Den afskrevne fordring findes derfor med rette anset som maskeret udlodning fra H1-Design ApS til sagsøger.

Sagsøger findes ikke at have sandsynliggjort forretningsformål med rejserne, der efter det oplyste er foretaget i ferieperioder og med deltagelse af et eller flere familiemedlemmer. Rejseudgifterne m.v., der er afholdt af H1-Design ApS, findes derfor med rette anset som henholdsvis løn og maskeret udlodning fra selskabet til sagsøger.

Sagsøger findes ikke at have afkræftet formodningen om, at vaskemaskinen, der var installeret i sagsøgers private bolig, var til privat anvendelse. Udgiften til vaskemaskinen, der var afholdt af H1-Design ApS, findes derfor med rette anset som maskeret udlodning fra selskabet til sagsøgeren.

Herefter, og da parterne er enige om principperne for beregning af skattegodtgørelsen, der fulgte af dagældende selskabsskattelovs § 17 A, stk. 1, sammenholdt med den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 1, vil sagsøgers skattepligtige indkomst skulle nedsættes for 1987 med 33.543 kr., for 1988 med 43.554 kr. og for 1989 med 249.186 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers, As, skattepligtige indkomst nedsættes for 1987 med 33.543 kr., for 1988 med 43.554 kr. og for 1989 med 249.186 kr.

I øvrigt frifindes sagsøgte.

I sagsomkostninger skal sagsøger inden 14 dage betale 65.000 kr. til sagsøgte.