C.D.8.8.3.5 Flagreglerne

Dette afsnit beskriver de regler, der blev gennemført som følge af, at EU-Kommissionen i januar 2004 udsendte nye retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren.

Afsnittet indeholder:

Kravet om registrering i en EU-medlemsstat

De nye retningslinjer fra EU-Kommissionen blev gennemført ved lov nr. 409 af 1. juni 2005, så der blev indført krav om, at en del af skibene skal være registreret i en EU/EØS-medlemsstat.

Det er en betingelse, at rederiet i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet ejer og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Se TSL § 6a, stk. 1, 1. pkt.

Ved opgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af bruttotonnagen

Se TSL § 6, stk. 1, 2. pkt.

Bruttotonnage, der ejes af rederiet, men som anvendes til formål, der ikke kan omfattes af tonnageskatteloven, indgår således ikke ved opgørelsen.

Bruttotonnage, som lejes af rederiet - hvad enten der er tale om bareboat-charter eller time-charter - indgår heller ikke ved opgørelsen.

Rederier, der var omfattet af tonnageskatteordningen den 17. januar 2004, da meddelelsen om de nye EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren fik virkning, kan ifølge § 6a, stk. 1, 3. pkt., vælge i stedet at tage udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen den 17. januar 2004.

For rederier, der på et senere tidspunkt end den 12. januar 2005 bliver omfattet af tonnageskatteordningen, tages der udgangspunkt i den tilsvarende procentdel af bruttotonnagen på det tidspunkt, hvor rederiet bliver omfattet af tonnageskatteordningen. Se TSL § 6a, stk. 1, 4. pkt.

Det vil sige, at hvis der fx sker indtræden i tonnageskatteordningen med 0 pct. skibe registreret i EU/EØS, så er det denne andel, der skal fastholdes eller forøges.

Se også det bindende svar SKM2009.305.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en rederikoncern kunne indtræde i tonnageskatteordningen med en flagfordeling på 0 pct.. SKAT henviste i sin indstilling, der blev tiltrådt af Skatterådet, til et høringssvar fra Told- og Skattestyrelsen. Skatteministeriets departement svarede, at der intet i lovforslaget (L 95 2004/2005) er til hinder for, at et dansk rederi kan have en opgjort procentdel på 0.

Bestemmelsen om, at det er en betingelse, at rederiet i gennemsnit over indkomståret fastholder eller forøger den procentdel af den bruttotonnage, som rederiet ejer og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, anvendes ikke, hvis:

For rederier, der efter bestemmelsen i TSL § 3, stk. 1, skal træffe samme valg om anvendelsen af tonnageskatteordningen, gælder de nævnte tonnagebestemmelser for de koncernforbundne rederier under ét på et konsolideret grundlag. Se TSL § 6a, stk. 4.

I SKM2009.568.SR kunne det danske datterselskabs basis flagfordeling ændres i forbindelse med, at moderselskabet planlagde at flytte ledelsens sæde til Danmark i 2009 fra Bahamas, således som rederikoncernens flagfordeling var i 2005.

Hvis et rederi i gennemsnit over et indkomstår

beskattes indkomst fra den - set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen efter TSL § 6a, stk. 1, 2.-4. pkt. - yderligere andel af den af rederiet ejede bruttotonnage, som

efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes efter det princip, der er anvendt i TSL § 7, stk. 1.

Det vil sige som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af den af rederiet ejede bruttotonnage, der efter sin anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til forholdet mellem

Eksempel 1

Eksemplet viser et rederi, der har en basis flagfordeling på mere end 60 pct. registreret i en EU-medlemsstat.

Et rederi ejer den 12. januar 2005 en samlet bruttotonnage på 1.000 t, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Af bruttotonnagen er 65 pct. eller 650 t registreret i en EU-medlemsstat og 35 pct. eller 350 t er registreret uden for EU.

I 2006 ejer rederiet i gennemsnit over året en samlet bruttotonnage på 1.200 t, der efter anvendelsen vil kunne være omfattet af tonnageskatteordningen.

Hvis i gennemsnit over året 60 pct. eller 720 t er registreret i en EU-medlemsstat og 40 pct. eller 480 t er registreret uden for EU, opfylder rederiet betingelsen i § 6a, stk. 3, for ikke at anvende § 6a, stk. 1, 1. pkt., (60 pct.-kravet). Det vil sige, at tonnageskatteordningen vil kunne anvendes på den samlede bruttotonnage på 1.200 t, selv om betingelsen i § 6a, stk. 1, 1. pkt., om at fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er opfyldt.

Hvis i gennemsnit over året 55 pct. eller 660 t er registreret i en EU-medlemsstat og 45 pct. eller 540 t er registreret uden for EU, opfylder rederiet ikke betingelsen i § 6a, stk. 1, 1. pkt., om at fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og heller 60 pct.-kravet i § 6 a, stk. 3.

Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen, der er registret uden for EU set i forhold til de maksimalt tilladte 40 pct., dvs. 45 pct. - 40 pct. eller 5 pct. skal herefter beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten heraf beregnes i eksemplet som 5 pct. af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster vedrørende den af rederiet ejede bruttotonnage, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen.

Eksempel 2

Eksemplet viser et rederi, der har en basis flagfordeling på mindre end 60 pct. registreret i en EU-medlemsstat.

Et rederi ejer den 12. januar 2005 en samlet bruttotonnage på 1.000 t, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Af bruttotonnagen er 50 pct. eller 500 t registreret i en EU-medlemsstat og 50 pct. eller 500 t er registreret uden for EU.

I 2006 ejer rederiet i gennemsnit over året en samlet bruttotonnage på 1.200 t, der anvendes til formål, som vil kunne være omfattet af tonnageskatteordningen.

Hvis i gennemsnit over året 50 pct. eller 600 t er registreret i en EU-medlemsstat og 50 pct. eller 600 t er registreret uden for EU, opfylder rederiet betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., om at fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Det vil sige, at tonnageskatteordningen vil kunne anvendes på den samlede bruttotonnage på 1.200 t.

Hvis i gennemsnit over året 45 pct. eller 540 t er registreret i en EU-medlemsstat og 55 pct. eller 660 t er registreret uden for EU, opfylder rederiet ikke betingelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., om, at fastholde den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen, der er registret uden for EU set i forholdet til andelen den 12. januar 2005, dvs. 55 pct. - 50 pct. eller 5 pct. skal herefter beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten heraf beregnes i eksemplet som 5 pct. af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster vedrørende den af rederiet ejede bruttotonnage, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2009.305.SR

Muligt med en flagfordeling på 0 pct. ved indtræden i ordningen.

SKM2009.568.SR

Ændret oprindelig flagfordelingen ved flytning af ledelsen sæde til Danmark.