Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-04-2012
Offentliggjort:03-05-2012
SKM-nr:SKM2012.257.SR
Journalnr.:11-098189
Referencer.:Aktieavancebeskatningsloven
Kursgevinstloven
Selskabsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Ændringer i familieejet koncern - gældsbrev, vedtægtsændringer og sambeskatning

Skatterådet skulle i forbindelse med ændringer i en familieejet koncern besvare en række spørgsmål.Skatterådet bekræftede, at en opsplitning af et gældsbrev til to gældsbreve kunne ske uden skattemæssige konsekvenser. Skatterådet fandt, at selve opsplitningen ikke var en væsentlig ændring af gældsforholdet.Skatterådet blev spurgt om to vedtægtsændringer. Skatterådet bekræftede, at den første vedtægtsændring, hvor aktiekapitalen blev opdelt i 50 % A-aktier med 100 % af stemmerne og 50 % B-aktier med 0 % af stemmerne ikke ville medføre afståelsesbeskatning, da aktierne på tidspunktet for vedtægtsændringen var 100 % ejet af én aktionær. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en efterfølgende vedtægtsændring, hvor en selskabsaktionær gik fra at have 100 % af stemmerne til kun at have 50 % af stemmerne ikke ville medføre afståelsesbeskatning, da vedtægtsændringen kunne medføre en forflytning af værdier mellem aktionærerne. Skatterådet kunne ikke vedr. den anden vedtægtsændring bekræfte, at den ikke ville medføre afståelsesbeskatning, såfremt en aktionær fik retten til at udpege ledelsen i et datterselskab, da ændringen af stemmer stadigvæk var væsentlig.Skatterådet bekræftede, at den sidste vedtægtsændring medførte, at et selskab mistede sin status som administrationsselskab i sambeskatningen og at et andet selskab blev administrationsselskab. I den forbindelse blev det bekræftet, at genbeskatningsforpligtelsen ikke blev udløst ved vedtægtsændringen.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at opdeling af et gældsbrev i to lige store gældsbreve ikke medfører, at gældsbrevet anses for indfriet og et nyt gældsforhold stiftet?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at en opdeling af selskabskapitalen i Selskab A i A- og B-aktier, hvor B-aktier er stemmeløse, kan vedtages, uden ændringen anses for afståelse af aktier?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at en efterfølgende ophævelse af opdeling af selskabskapitalen i Selskab A i A- og B-aktier, hvorefter alle aktier har ens økonomiske og stemmerettigheder ikke medfører, at aktierne i Selskab A anses for afståede?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at vedtægtsændringen, jf. spm. 3 medfører, at Selskab D mister sin status som administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, og Selskab A bliver nyt administrationsselskab i sambeskatningen?
  5. Skatterådet bedes endvidere bekræfte, at genbeskatningsforpligtelsen i Selskab D ikke udløses ved vedtægtsændringen, jf. spm. 4?
  6. Såfremt Skatterådet ikke kan svare ja til spm. 2 og 3, kan Skatterådet da bekræfte, at de påtænkte vedtægtsændringer, jf. spm. 2 og 3 ikke anses at være afståelse af aktier, hvis Faren inden vedtægtsændringen tildeles retten til at udpege hele ledelsen i Selskab A?
  7. Hvis Skatterådet kan svare ja på spørgsmål 6, er Skatterådet da enig i, at vedtægtsændringen, jf. spm 6 medfører, at Selskab D mister sin status som administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, men at genbeskatningsforpligtelsen i Selskab D ikke udløses?
    Alternativ model
  8. Såfremt Skatterådet finder, at aktionæroverenskomsten også gælder for Selskab A, og Selskab D derfor ikke mister sin status som administrationsselskab ved vedtægtsændringen, ønskes det bekræftet, at aktionæroverenskomsten kan ophæves uden skattemæssige konsekvenser?
  9. Endvidere ønske det bekræftet, at ophævelse af aktionæroverenskomsten ikke indebærer, at genbeskatningsforpligtelsen udløses?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Nej.
  4. Ja.
  5. Ja.
  6. Nej.
  7. Bortfalder.
  8. Nej.
  9. Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskab D ejer 50 % af aktierne i Selskab B, Selskab D er øverste selskab i koncernen og er administrationsselskab for sambeskatningskredsen, da selskabet er tillagt bestemmende indflydelse via en aktionæroverenskomst. De resterende 50 % af aktierne i Selskab B ejes af Selskab C. Aktionæroverenskomsten er fremsendt.

Aktionæroverenskomsten forpligter Søn 1, Søn 2 og Søn 3 til at udøve deres stemmeret på deres aktier i Selskab D og deres anparter i Selskab C på generalforsamlingen i overensstemmelse med Moren og Farens instrukser. Idet der har været enighed i aktionærkredsen vedrørende beslutninger om Selskab B har aktionæroverenskomsten ikke haft reel betydning for stemmeafgivelsen på generalforsamlingen. 66,7 % af aktierne i Selskab D er personligt ejet af Faren. Farens sønner Søn 1, Søn 2 og Søn 3 ejer hver 11,1 % af aktierne i selskabet.

Søn 1 og Søn 2 ejer hver 33,3 % af anparterne i Selskab C. De resterende 33,3 % af selskabet er ejet af Søn 3's Holding ApS. Holding ApS er 100 % ejet af Søn 3.

Selskab D har valgt at indgå i international sambeskatning, jf. selskabsskatteloven § 31 A, stk.1. Vi vedlægger uddrag af koncernstrukturen.

Selskab D' regnskabsår løber i perioden i. oktober - 30. september. Selskabets genbeskatningsforpligtelse udgør pr. 30. september 2010 DKK X mio.

Selskab D har en fordring på Selskab B på DKK X mio. Fordringen er uforrentet, men skal indfries til en forud fastsat overkurs.

Ejerstrukturen i koncernen ønskes ændret, således at Selskab B fjernes fra ejerstrukturen. Endvidere er det hensigten, at Selskab A, der i dag er 100 % ejet af Selskab B fremover skal være administrationsselskab i sambeskatningen.

Den ønskede ejerstruktur påtænkes gennemført ved følgende transaktioner:

Ejerstruktur før ændringer:

Visning af billede: ejerstruktur

Trin 1: Gældsbrevet opdeles i to lige store gældsbreve

Gældsbrevet på DKK X mio. opdeles i to lige store gældsbreve. Hovedstol og restgæld på hvert af de to gældsbreve udgør halvdelen af den oprindelige hovedstol og restgæld. Alle øvrige vilkår er identiske med det oprindelige gældsbrev.

Trin 2: Aktierne i Selskab A opdeles i A- og B-aktier, hvor B-aktierne er stemmeløse

Efterfølgende gennemføres en vedtægtsændring i Selskab A. Aktierne i Selskab A opdeles i A- og B-aktier, hvor B-aktierne gøres stemmeløse.

Der sker ingen ændring i aktiernes økonomiske rettigheder.

Selskab A ejes fuldt ud af Selskab B.

Trin 3: Selskab B udlodder aktier i Selskab A fratrukket gældsbrevene til Selskab D til Selskab D og Selskab C

Efterfølgende udloddes Selskab B's aktier i Selskab A med fradrag af gældsbrevene som udbytte til Selskab D og Selskab C. Ved udlodningen modtager Selskab D A-aktierne i Selskab A med fradrag af et af gældsbrevene. Selskab C modtager B-aktierne i Selskab A med fradrag af et af gældsbrevene.

Trin 4: Selskab A køber aktierne i Selskab B fra Selskab C og Selskab D

Selskab A køber aktierne i Selskab B fra Selskab C og Selskab D, hvorved Selskab B bliver datterselskab til Selskab A.

Trin 5: Vedtægterne i Selskab A ændres, således A- og B-aktierne får ens stemmerettigheder

Vedtægterne i Selskab A ændres, således A- og B-aktierne får ens stemmerettigheder.

Alternativ model - Ophævelse af aktionæroverenskomst

Såfremt Skatterådet er uenig i, at ophævelsen af A- og B-aktier i Selskab A indebærer, at Selskab D ikke længere har den bestemmende indflydelse i Selskab A, påtænker parterne at gennemføre følgende alternative model:

Alternativ Trin 1 — Gældsbrevet opdeles i to lige store gældsbreve

Der henvises til det under Trin 1 anførte.

Alternativ Trin 2 - Selskab B udlodder aktier i Selskab A fratrukket gældsbrevene til Selskab D og Selskab C

Efterfølgende udloddes Selskab B' aktier i Selskab A med fradrag af gældsbrevene som udbytte til Selskab D og Selskab C. Ved udlodningen modtager Selskab D 50 % af aktierne i Selskab A med fradrag af et af gældsbrevene. Selskab C modtager de resterende 50 % af aktierne i Selskab A med fradrag af et af gældsbrevene.

Alternativ Trin 3: Selskab A køber aktierne i Selskab B fra Selskab C og Selskab D

Selskab A køber aktierne i Selskab B fra Selskab C og Selskab D, hvorved Selskab B bliver datterselskab til Selskab A.

Alternativ Trin 4: Aktionæroverenskomstens § 9 og 11 mellem Selskab D og Selskab C ophæves

Efterfølgende påtænker aktionærerne i Selskab D og anpartshaverne i Selskab C at ophæve aktionæroverenskomstens § 9 og 13.

Motiver bag ændringen af koncernstrukturen

Selskab D er i dag administrationsselskab i sambeskatningen. Der er tilvalgt international sambeskatning, hvorfor genbeskatningsforpligtelsen er indregnet i selskabets årsrapport som en hensat forpligtelse.

Selskab A er ud fra et kommercielt synspunkt imidlertid koncernens ansigt ud af til. Selskabet aflægger derfor koncernregnskab i henhold til årsregnskabslovens regler herom. Idet selskabet indgår i den internationale sambeskatning, og der aflægges koncernregnskab, indgår de eventuelle skatteaktiver i udenlandske datterselskaber i Selskab A' koncernregnskab. Genbeskatningsforpligtelsen, der er knyttet til den internationale sambeskatning, indgår derimod alene i Selskab D' balance.

Set ud fra et regnskabsmæssigt synspunkt har det vist sig uhensigtsmæssigt, at genbeskatningsforpligtelsen ikke indgår i Selskab A' regnskab, således både aktiver og forpligtelser i relation til de udenlandske skatteforhold er en del af selskabets balance. Eksempelvis er der i relation til koncernens eksterne långivere behov for at forklare, hvorfor skatteaktiver og skattepassiver vedrørende udenlandske forhold ikke indgår i Selskab A' balance.

Den påtænkte ændring af koncernstrukturen sikrer, at Selskab A fremover bliver administrationsselskab i sambeskatningen, hvorved Selskab A overtager genbeskatningsforpligtelsen fra Selskab D. Herved tilgodeses ønsket om, at såvel genbeskatningsforpligtelse som eventuelle skatteaktiver vedrørende udenlandske forhold indgår i selskabets og koncernens balance.

Ændringen i koncernstrukturen indebærer endvidere, at Selskab D ikke længere i henhold til reglerne i årsregnskabsloven er forpligtet til at udarbejde koncernregnskab. Dette skyldes, at Selskab D fremover alene har en ejerandel på 50 % af Selskab A og ikke har bestemmende indflydelse i selskabet. Efter ændringen er det således alene Selskab A, der skal udarbejde koncernregnskab. Dette indebærer en administrativ lettelse for koncernen.

Ændringen i koncernstrukturen er desuden motiveret i, at Selskab B' hovedaktivitet alene består i besiddelse af kapitalandele i datterselskaber. Rent administrativt er selskabet derfor blevet overflødigt i koncernstrukturen og af hensyn til at opnå en mere enkel koncernstruktur, er det derfor hensigten, at selskabet fremover skal være et datterselskab til Selskab A.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spm. 1 - Opdeling af gældsbrev i to

Det følger af praksis, at ændring af vilkår for en gældspost kan have sådan en karakter, at gælden må anses for afstået, således at ændringen betyder stiftelse af ny gæld, jf. Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit A.D.2.15 . Eksempelvis vil en ændring af valuta være at betragte som en væsentlig ændring, at der skattemæssigt anses at foreligge en afståelse og stiftelse af ny gæld.

I den foreliggende situation, hvor det eksisterende gældsbrev opdeles i to, med enslydende hovedstol og restlån og alle øvrige vilkår er identiske med de nuværende, er det vores vurdering, at ændringen er uvæsentlig. Opdelingen af gældsbrevet er derfor en fortsættelse af det eksisterende gældsforhold, og gælden anses derfor ikke for indfriet med stiftelse af et nyt lån.

Spm. 2 - Vedtægtsændring i Selskab A — opdeling af aktier i A- og B-aktier

Ændring af et selskabs vedtægter kan være af en sådan karakter, at aktierne anses for afståede på tidspunktet for vedtagelse af vedtægtsændringen.

Vedtægtsændringer i et selskab medfører alene afståelse, såfremt ændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Vedtægtsændringer der alene angår aktiernes stemmeret følger derimod kun undtagelsesvist til, at der skattemæssigt foreligger en afståelse, jf. LV 2011 S.G.2.3.1.2.

Den påtænkte vedtægtsændring i Selskab A, hvor de eksisterende aktier opdeles i A- aktier og B-aktier, hvor alene A-aktierne tillægges stemmeret, vedrører alene aktiernes stemmeværdi og indebærer ikke, at der sker formueforrykkelse mellem aktionærer. Vedtægtsændringen er alene begrundet i, at den nuværende sambeskatning ønskes opretholdt, indtil koncernstrukturen i øvrigt er på plads.

På denne baggrund mener vi ikke, at den påtænkte vedtægtsændring medfører, at aktierne i Selskab A anses for afståede.

Spm. 3 - Vedtægtsændring i Selskab A - Ophævelse af forskellige aktieklasser

Der er tale om en generel vedtægtsændring, der omfatter alle B-aktierne i selskabet. Samtlige Selskab C' B-aktier tillægges derfor stemmeret i overensstemmelse med A-aktiernes stemmeret.

Efter vedtægtsændringen har Selskab C og Selskab D lige mange stemmer i Selskab A. Vedtægtsændringen medfører kun ændringer af stemmerettigheder, hvorimod aktiernes økonomiske rettigheder er uændrede.

Da der historisk set har været enighed i aktionærkredsen i Selskab B, er de indirekte ændringer af stemmerettighederne i Selskab A desuden uden reel betydning.

På denne baggrund mener vi ikke, at den påtænkte vedtægtsændring medfører, at aktierne i Selskab A anses for afståede.

Spm. 4 - Vedtægtsændring - Ophør af sambeskatning

Når vedtægterne i Selskab A ændres, har alle aktier i selskabet lige stemmerettigheder. Efter ophævelsen af aktieklasserne har Selskab D alene 50 % af stemmerne i Selskab A.

Aktionæroverenskomsten mellem aktionærerne i Selskab D og anpartshaverne i Selskab C vedrører efter parternes opfattelse alene aktierne i Selskab D og beslutninger vedrørende Selskab B. Derimod regulerer aktionæroverenskomsten ikke Selskab C og Selskab D' direkte eller indirekte ejerskab til aktier i Selskab A.

Dermed indebærer vedtægtsændringen, at Selskab D herefter ikke længere har den bestemmende indflydelse i Selskab A, og Selskab D udtræder således af sambeskatningen.

Selskab D ophører med at være administrationsselskab i den internationale sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4, og Selskab A bliver dermed nyt administrationsselskab i sambeskatningen.

Spm. 5 - Genbeskatningsforpligtelsen overgår til Selskab A

Når vedtægterne i Selskab A ændres, således A- og B-aktierne får ens stemmerettigheder, har Selskab D ikke længere den bestemmende indflydelse i Selskab A, og Selskab D udtræder dermed af sambeskatningen med Selskab A.

Selskab A bliver dermed nyt administrationsselskab i sambeskatningen.

Det følger af selskabsskatteloven § 31 A, stk. 5, at:

"Hvis administrationsselskabet ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter § i eller 2 eller administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, udløses der fuld genbeskatning af administrationsselskabet, jf. stk. 11. i. pkt. finder ikke anvendelse, når der udpeges et nyt administrationsselskab, jf. stk. 4".

Endvidere følger det af selskabsskatteloven § 31 A, stk. 4, at:

Ved international sambeskatning er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Såfremt det ultimative moderselskab ikke er skattepligtigt efter § i eller 2 eller ikke deltager i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, som er omfattet af § 31, stk. 1. Udpegningen sker efter samme kriterier som i § 31, stk. 4".

Selskabsskatteloven § 31, stk. 4, har bl.a. følgende ordlyd:

"Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver øverste danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt., har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren".

På baggrund af at Selskab D mister bestemmende indflydelse i Selskab A, bliver sidstnævnte selskab nyt administrationsselskab i sambeskatningen. Som følge heraf er det vores vurdering, at Selskab D' genbeskatningsforpligtelse ikke udløses, da genbeskatningssaldoen overgår til Selskab A, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk.4.

Vi henviser til SKM2008.601.SR , spm. 1, hvor Skatterådet fandt, at genbeskatningssaldoen ikke udløstes, i forbindelse med, at det oprindelige administrationsselskab mistede bestemmende indflydelse i datterselskabet, og dette selskab blev udpeget til nyt administrationsselskab.

Overførsel af genbeskatningsforpligtelsen fra Selskab D til Selskab A behandles efter principperne i bindende svar fra Skatterådet, SKM2007.761.SR .

Spm. 6 - Faren tildeles retten til personligt at udpege ledelsen i Selskab A samt vedtægtsændring i Selskab A

Finder Skatterådet, at den påtænkte vedtægtsændring, jf. spørgsmål 2 og 3 medfører, at aktierne i Selskab A anses for afståede, påtænkes det via en aktionæroverenskomst at tildele Faren retten til personligt at udpege ledelsen i Selskab A, inden selskabskapitalen i Selskab A opdeles i A-aktier og stemmeløse B-aktier (dvs., før trin 2).

Faren har på nuværende tidspunkt via sit ejerskab af 66,7 % af aktierne i Selskab D og den vedlagte aktionæroverenskomst indirekte den bestemmende indflydelse i Selskab A. Tildeles Faren retten til personligt at udpege ledelsen i Selskab A, har han fortsat den indirekte bestemmende indflydelse i Selskab A. Dermed sker der ingen ændring i den indirekte bestemmende indflydelse i selskabet, uanset at der efterfølgende gennemføres de påtænkte vedtægtsændringer i Selskab A.

På denne baggrund er det vores vurdering, at de påtænkte vedtægtsændringer, hvor selskabskapitalen i Selskab A opdeles i A- og B-aktier samt den efterfølgende ophævelse af de forskellige aktieklasser ikke indebærer, at aktierne i Selskab A anses for afståede.

Spm. 7 - Ophævelse af vedtægter - Overgang af sambeskatning

Såfremt de forskellige aktieklasser i Selskab A ophæves efter at Faren er tildelt ret til personligt at udpege ledelsen i Selskab A, medfører vedtægtsændringen, at Selskab D mister sin status som administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, men at genbeskatningsforpligtelsen i Selskab D ikke udløses. Vi henviser til det under spm. 4 anførte.

Endvidere er det vores vurdering, at Selskab D' genbeskatningssaldo ikke udløses, idet denne overgår til Selskab A. Vi henviser til det under spm. 5 anførte.

Alternativ model

Spm. 8 - Eventuel ophævelse af aktionæroverenskomst - Ophør af sambeskatning

Er Skatterådet ikke enig i, at ophævelse aktieklasserne i Selskab A medfører, at sambeskatningen er ophævet, påtænker parterne at ophæve bestemmelserne aktionæroverenskomstens § 9 og 13.

Ophævelsen vil ske, når Selskab A har købt aktierne i Selskab B fra Selskab C og Selskab D.

Ændringer af vedtægter kan i visse situationer medføre, at aktier anses for afståede, såfremt ændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret følger derimod kun undtagelsesvist til, at der skattemæssigt foreligger en afståelse, jf. LV 2011 S.G.2.3.1.2 .

Det er vores opfattelse, at ophævelse af aktionæroverenskomsten tilsvarende alene medfører afståelsesbeskatning, såfremt ophævelsen medfører formueforskydning mellem selskabsaktionærer.

Idet bestemmelserne i aktionæroverenskomstens § 9 og 13 alene vedrører stemmeret, er det vores vurdering, at aktionæroverenskomsten kan ophæves uden skattemæssige konsekvenser for aktionærerne/anpartshaverne, idet der ved ophævelsen ikke sker formueforrykkelse mellem aktionærerne/anpartshaverne.

Spm. 9 - Overgang af genbeskatningsforpligtelse

Endvidere ønskes det bekræftet, at ophævelse af aktionæroverenskomsten ikke indebærer, at genbeskatningsforpligtelsen udløses.

Når § 9 og 13 i aktionæroverenskomsten mellem Selskab D og Selskab C ophæves, har Selskab D ikke længere den bestemmende indflydelse i Selskab A, og Selskab D udtræder dermed af sambeskatningen med Selskab A.

Selskab A bliver dermed nyt administrationsselskab i sambeskatningen.

På baggrund af at Selskab D mister bestemmende indflydelse i Selskab A, bliver sidstnævnte selskab nyt administrationsselskab i sambeskatningen. Som følge heraf er det vores vurdering, at Selskab D' genbeskatningsforpligtelse ikke udløses, da genbeskatningssaldoen overgår til Selskab A, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4.

Vi henviser i øvrigt til vores vurdering, jf. spm. 5.

Høringssvar fra Rådgiver af 20. februar 2012

"Under henvisning til Skatteministeriets indstilling til bindende svar fremsendt den 23. januar 2012 fremsender vi hermed vores kommentarer.

Indledende bemærkninger vedrørende den påtænkte transaktion

Indledningsvist skal vi henlede Skatteministeriets opmærksomhed på, at den påtænkte ændring af koncernstrukturen ikke sker som følge af et påtænkt generationsskifte, men derimod som led i at opnå en forretningsmæssig hensigtsmæssig koncernstruktur.

Det er således ikke hensigten med modellen at flytte værdier fra den ældre generation til den yngre. Idet der i ingen af de påtænkte modeller er tale om, at Selskab C direkte eller indirekte bliver majoritetsaktionær i Selskab A, foreligger der efter vores opfattelse ikke en ændring, der medfører afståelse af aktierne i Selskab A. Dette gælder i særdeleshed "Den alternative model", hvor Faren personligt tildeles retten til at udpege ledelsen i Selskab A, idet Selskab C' stemmerettigheder i selskabet reelt bliver illusoriske. Denne situation er således på væsentlige punkter forskellig i forhold til de refererede afgørelser, TfS 2007.656 SR og SKM2011.757.LSR .

Vi har i det efterfølgende uddybet vores synspunkter i forhold til de enkelte spørgsmål.

Spm.1 - Opdeling af gældsbrev i to lige store gældsbreve

Skatteministeriet anfører i sin indstilling udkast til bindende svar, at ministeriet er af den opfattelse, at opdeling af gældsbrevet i to lige store gældsbreve medfører, at gældsbrevet anses for indfriet og et nyt gældsforhold stiftet. Dette begrundes med, at ændring af et gældsbrevs hovedstol er en væsentlig ændring, da en ændring af hovedstolen er en grundlæggende ændring af et grundlæggende vilkår i gældsbrevet.

Vores kommentarer til Skatteministeriets indstilling

Vedrørende TfS 2000.605 ØLR (Skatteministeriet tog til bekræftende genmæle i TfS 2001.423)

TfS 2000.605 ØLR omhandlede en sag, hvor der oprindeligt var indgået en aftale om et lånebeløb på DEM 120.000 med et tillæg af en rente på 4 % p.a. til betaling efter 5 år. Efterfølgende indgås en aftale, hvor selskabet opnår rentefrihed og en afviklingsperiode på 19 år, og samtidig blev lånets valuta ændret til danske kroner.

Østre Landsret anfører i afgørelsen at:

"Landsretten finder, at det oprindelige låns herved undergik så væsentlige ændringer, at lånet må anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand".

Afgørelsen tager ikke stilling til, om ændring af et låneforholds hovedstol i sig selv medfører, at gældsbrevet anses for indfriet og et nyt gældsforhold stiftet. Endvidere sker der i afgørelsen ændring af låneforholdets valuta, hvilket efter praksis altid anses som indfrielse af lånet og stiftelse af et nyt låneforhold.

Øvrig praksis

Der foreligger os bekendt ikke anden offentliggjort praksis, hvorefter en opdeling af et gældsbrev i to lige store gældsbreve med i øvrigt identiske låne- og afdragsvilkår, i sig selv indebærer, at gældsbrevet anses for indfriet og et nyt gældsforhold etableret.

Inden for aktieavancebeskatningslovens regler gælder der derimod en praksis, hvorefter et aktiesplit ikke er ensbetydende med, at de pågældende aktier anses at være afstået. Dette til trods for at et aktiesplit netop indebærer, at de enkelte aktier i selskabet falder i værdi - eksempelvis, at de pågældende aktiers kurs halveres. Vi henviser til SKM2011.93.SR , spm. 5. Her fandt Skatteministeriet ikke, at et påtænkt aktiesplit medførte formueforskydning mellem aktionærerne. Ændringen af stykstørrelse medførte derfor ingen afståelse.

Når Selskab D' fordring på Selskab B opdeles i to lige store fordringer, sker der tilsvarende ikke formueforskydning mellem kreditor og debitor. Det er derfor fortsat vores opfattelse, at den beskrevne opdeling af gældsbrevet ikke medfører, at der er sket en væsentlig ændring, der medfører, at gælden er indfriet, og der er stiftet et nyt lån.

Spm. 3 - Ophævelse af opdelingen af selskabskapitalen i Selskab A i A- og B-aktier, hvorefter alle aktier har ens økonomiske og stemmerettigheder, medfører ikke, at aktierne i Selskab A anses for afståede

Skatteministeriet anfører i sin indstilling til bindende svar, at en efterfølgende ophævelse af opdelingen af selskabskapitalen i Selskab A i A- og B-aktier, hvorefter alle aktier har ens økonomiske og stemmerettigheder medfører, at aktierne i Selskab A anses for afståede.

Vores kommentarer til Skatteministeriets indstilling

Indledningsvist skal vi bemærke, at Skatteministeriet i sin indstilling anfører at:

"Hvis der kigges på aktionærerne i Selskab C og Selskab D får vedtægtsændringen den konsekvens, at Faren, der kun er aktionær i Selskab D, går fra indirekte at have 66,7 % af stemmerne i Selskab A til kun indirekte at have 33,3 % af stemmerne i Selskab A."

Vi finder anledning til at præcisere, at Faren ejer 66,7 % af aktierne i Selskab D, dvs. han har den bestemmende indflydelse i selskabet. Da Selskab D har alle A-aktierne, disponerer Faren som følge heraf indirekte over 100 % af stemmerne i Selskab A. Når forskellen på A- og B-aktierne ophæves, disponerer Selskab D over 50 % af stemmerne i Selskab A. Da Faren har den bestemmende indflydelse i Selskab D, disponerer han således indirekte over 50 % af stemmerne i Selskab A.

Som følge heraf er vi heller ikke enige i Skatteministeriets indstilling i spørgsmålet. Således fremgår det af Den Juridiske Vejledning 2012-1 afsnit C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer, at det afgørende er, om der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

Endvidere fremgår det af samme afsnit, at:

"Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold."

På baggrund af det ovenfor anførte, er det vores opfattelse, at udgangspunktet er, at en vedtægtsændring med ophævelse af forskellige stemmerettigheder ikke medfører, at der er sket afståelse af aktierne.

Ved Selskab B' udlodning af aktier i Selskab A bliver Selskab B' aktionærer direkte aktionærer i Selskab A. Da der historisk set har været enighed mellem aktionærerne i Selskab B, indebærer ophævelsen af aktieklasserne i Selskab A efter vores opfattelse ingen reel ændring af aktiernes identitet.

Skatteministeriet henviser i sin argumentation til TfS 2007.656 SR. Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor en aktionær (en far) ville overføre stemmerettigheder til sin søn, ville medføre afståelse. I selskabet var tre aktionærer: En far, der havde A-aktier (stemmetunge), hans søn der havde B-aktier og et dødsbo, der havde B-aktier. Der påtænktes gennemført en vedtægtsændring, hvorefter en del af faderens A-aktiers stemmer vil overgå til sønnens B-aktiers stemmer. Dødsboets B-aktier ville således have uændret stemmeandel før og efter vedtægtsændringen. Før vedtægtsændringen havde sønnens B-aktier 25 % af stemmerne, og efter vedtægtsændringen havde sønnen 69,44 % af stemmerne.

Vedtægtsændringen blev særligt anset for en afståelse, fordi:

1) Der ikke var tale om en generel vedtægtsændring, da den kun omfattede A-aktionæren og den ene B-aktionær.

Vi gør Skatteministeriet opmærksom på, at samtlige aktier i Selskab A omfattes af vedtægtsændringen.

2) Der var tale om interesseforbundne parter (far og søn).

Vi medgiver Skatteministeriet, at der også i nærværende situation er tale om familieforhold, men vi mener ikke, at dette i sig selv indebærer, at der skal ske afståelsesbeskatning. I nærværende sag er der ikke tale om et generationsskifte fra far til søn, men derimod et ønske om at opnå en forretningsmæssig hensigtsmæssig koncernstruktur.

3) Der flyttes ved ændringen væsentlig indflydelse fra en aktionær til en andel. Før vedtægtsændringen havde sønnen 25 % af stemmerne og efter vedtægtsændringen havde han 69,44 % af stemmerne.

Vi gør Skatteministeriet opmærksom på, at Selskab C modsat sønnen i TfS 2007.656 SR ikke opnår bestemmende indflydelse i Selskab A ved vedtægtsændringen.

Endvidere henviser Skatteministeriet til SKM2011.757.LSR . Denne sag omhandler også en vedtægtsændring i et selskab, der var ejet af en far og hans søn. I sagen var det oplyst, at vedtægtsændringen skete som led i generationsskifte, og Landsskatteretten lagde også vægt på dette moment ved sin afgørelse af sagen. Faderen havde inden vedtægtsændringen 86,96 %, og sønnen havde de resterende 13,04 % af stemmerne. Ved vedtægtsændringen opnåede sønnen 60 % af stemmerne, dvs. overgang i stemmemajoriteten. Landsskatteretten fandt, at vedtægtsændringen ville medføre, at aktierne var afstået.

I modsætning til SKM2011.757.LSR sker vedtægtsændringen i Selskab A ikke som led i et generationsskifte. Derimod er vedtægtsændringen båret af at opnå en forretningsmæssig hensigtsmæssig koncernstruktur. Endvidere opnår Selskab C ved vedtægtsændringen ikke majoriteten af stemmerne i Selskab A. Der sker således ikke majoritetsskifte.

Opsummering

I begge af de af Skatteministeriet anførte sager er der således faktiske omstændigheder, der klart adskiller fra nærværende sag. De to afgørelser, som ministeriet henviser til, omhandler begge situationer, hvor minoritetsaktionæren som følge af vedtægtsændringen bliver majoritetsaktionær. Dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag. Endvidere omhandler begge sager ændring af stemmerettigheder som led i et generationsskifte. I nærværende sag sker der ændring af stemmerettigheder som følge af et ønske om at opnå en forretningsmæssig hensigtsmæssig struktur. På baggrund heraf mener vi fortsat ikke, at der foreligger "særlige omstændigheder", der indebærer, at den påtænkte ophævelse af aktieklasserne i Selskab A medfører, at aktierne er afståede.

Skatteministeriet bedes vejledende oplyse, at ministeriet er enig i, at vedtægtsændringens eneste effekt i de involverede selskaber er, at de har afstået datterselskabsaktier, således at vedtægtsændringen er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Skatteministeriet bedes vejledende oplyse, om ministeriet er enig i, at opdelingen af selskabskapitalen i Selskab A først har skattemæssige konsekvenser for Selskab D' aktionærer og Selskab C' anpartshavere, når de senere afstår disse.

Spm. 6 - Faren tildeles retten til at udpege hele ledelsen i Selskab A inden vedtægtsændringen

Skatteministeriet anfører i sin indstilling, at vedtægtsændringen er afståelse af aktier, såfremt Faren inden vedtægtsændringen tildeles retten til at udpege hele ledelsen i Selskab A.

Vores kommentarer til Skatteministeriets indstilling

Vi er ikke enige i Skatteministeriets indstilling i spørgsmålet. Således fremgår det af Den Juridiske Vejledning 2012-1 afsnit C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer, at det afgørende er, om der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere fremgår det som tidligere nævnt af afsnittet, at der kun skal ske afståelsesbeskatning, når der foreligger "særlige forhold".

Efter praksis medfører en tildeling af retten til at udpege ledelsen i et selskab ikke i sig selv, at aktierne anses for afståede. Vi henviser til SKATs afgørelse j.nr. 10-069012, hvor SKAT bekræfter dette.

Såfremt Faren inden vedtægtsændringerne, jf. spørgsmål 2 og 3, tildeles retten til at udpege hele ledelsen i Selskab A, har han personligt den bestemmende indflydelse i Selskab A både før og efter vedtægtsændringen.

Henset til, at Selskab C hverken før eller efter har mulighed for at bestemme ledelsen i Selskab A, er Selskab C afskåret fra muligheden for at påvirke ledelsen i Selskab A. Stemmerettighederne jf. aktierne bliver derved illusoriske i relation til den daglige ledelse i koncernen, Som følge heraf er det efter vores opfattelse på ingen måde muligt at flytte værdier fra Selskab D til Selskab C via en vedtægtsændring af stemmerettigheder som beskrevet. Det skal i denne sammenhæng særligt tages i betragtning, at hensigten med ændringerne ikke er at lave et generationsskifte, men derimod at opnå en forretningsmæssig hensigtsmæssig koncernstruktur.

Fastholder Skatteministeriet fortsat, at der er sket afståelse af aktierne i Selskab A, beder vi venligst ministeriet om vejledende at oplyse, hvorledes der ved værdiansættelsen tages højde for, at Selskab C hverken før eller efter har nogen mulighed for at bestemme ledelsen i Selskab A.

Spm. 7 - Selskab D mister sin status som administrationsselskab, men genbeskatningsforpligtelsen i Selskab D udløses ikke

Vi har ingen kommentarer til det af Skatteministeriet anførte, men ønsker spørgsmålet realitetsbehandlet, da der bør svares "ja" til spørgsmål 6."

Svar fra rådgiver på spørgsmål vedr. overgang af genbeskatningsforpligtelsen fra Selskab D til Selskab A

"Under henvisning til din e-mail af 21. marts 2012 fremsender vi hermed oplysninger om konsekvenserne ved overgang af genbeskatningsforpligtelsen fra Selskab D til Selskab A.

Som følge af at Selskab A bliver administrationsselskab i sambeskatningen, skal det hidtidige administrationsselskabs - Selskab D' - rettigheder og forpligtelser overføres til Selskab A. Overførslen af disse forpligtelser, herunder genbeskatningsforpligtelsen, har den konsekvens, at Selskab D skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til Selskab A. Dette følger direkte af ordlyden i selskabsskattelovens § 31, stk. 4.

Som oplyst i det bindende svar (side 6) påtænkes overgangen behandlet efter principperne i SKM2007.761.SR .

SKM2007.761.SR

Sagen omhandlede en lignende situation, hvor et selskab A ApS, der er blevet stiftet i forbindelse med to skattefrie aktieombytninger, overtog det hidtidige administrationsselskabs (B A/S) genbeskatningsforpligtelse.

Selskaberne ønskede at foretage en årlig afregning af den del af genbeskatningsforpligtelsen, der er kommet til betaling hos det nye administrationsselskab. Betalingen vil ske i forbindelse med, at det nye administrationsselskab foretager indbetaling af skatten til de danske skattemyndigheder vedrørende det pågældende år.

I forbindelse hermed spurgte selskaberne ind til de nærmere konsekvenser ved overgangen af genbeskatningssaldoen.

Der blev i det bindende svar taget stilling til tre spørgsmål:

1. Skatterådet bekræftede, at hvor et hidtidigt administrationsselskab skal forpligte sig til betaling for overførsel af forpligtelser til et nyt administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, i de situationer, hvor der er valgt international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, kan betaling til det nye administrationsselskab ske i takt med at forpligtelsen indtræder.

SKAT anførte ved indstillingen til det bindende svar bl.a., at:

"Det er SKAT's opfattelse, at overførslen af rettigheder og forpligtelser til det nye administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, 4. pkt. sker uafhængig af B A/S' faktiske betalinger af et beløb svarende til de overførte forpligtelser. Der er på den baggrund ikke nødvendigvis sammenhæng mellem, hvornår overførslen af rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab, og det hidtidige administrationsselskabs forpligtelser til faktuelt at betale et beløb svarende til de forpligtelser, som overføres til det nye administrationsselskab."

Endvidere påpegede SKAT, at den betalingsforpligtelse, som fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 4, 5. pkt., først bliver aktuel på tidspunktet, hvor det nyudpegede administrationsselskabs forpligtelser overfor SKAT forfalder.

2. Endvidere bekræftede Skatterådet, at i det tilfælde, hvor forpligtelsen ikke indtræder i fuldt omfang, vil en manglende afregning hverken medføre beskatning af det tidligere eller nuværende administrationsselskab.

Som begrundelse i sin indstilling anførte SKAT bl.a., at:

"Genbeskatningsforpligtelsen som formuleret i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10 og 11, indtræder dog kun under visse omstændigheder. I forlængelse heraf vil det kun være i de situationer, hvor disse omstændigheder indtræder, at det nye administrationsselskab vil kunne forestå indbetalingen af et forfaldent krav til SKAT. Det vil samtidig betyde, at i de situationer, hvor genbeskatningsforpligtelsen ikke indtræder, vil SKAT ikke rette et sådant krav mod det nye administrationsselskab.

Det er på baggrund heraf SKATs holdning, at i de tilfælde hvor genbeskatningsforpligtelsen ikke indtræder, skal det tidligere administrationsselskab heller ikke overføre et beløb til det nye administrationsselskab af den grund, at SKAT ikke har et krav, baseret på genbeskatningsforpligtelsen, overfor det nye administrationsselskab."

3. Endeligt bekræftede Skatterådet, at den udskudte betaling ikke skal forrentes mellem det gamle og det nye administrationsselskab.

Som begrundelse for sin indstilling anførte SKAT bl.a., at:

"Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 4, 5. pkt., at det hidtidige administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Det er derfor en hovedregel, at der skal afregnes mellem de to danske selskaber senest på det tidspunkt, hvor det nye administrationsselskab er forpligtet til at honorere en fordring hos SKAT."

Sammenfatning

Som oplyst i vores anmodning om bindende svar vil overførsel af genbeskatningssaldo fra Selskab D til Selskab A blive behandlet efter samme principper som SKM2007.761.SR , dvs., at:

1. Betaling af overførslen til Selskab A vil ske med en årlig afregning i takt med at forpligtelsen indtræder.

2. Såfremt forpligtelsen ikke indtræder i fuldt omfang, vil en manglende afregning af den fulde forpligtelse ikke medføre beskatning for hverken Selskab D eller Selskab A.

3. Den udskudte betaling fra Selskab D til Selskab A bliver ikke forrentet."

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at opdeling af et gældsbrev i to lige store gældsbreve ikke medfører, at gældsbrevet anses for indfriet og et nyt gældsforhold stiftet.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 25, stk. 1:

"Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37."

Praksis

Den juridiske vejledning 2011-2: C.B.1.6.5 Generelt om realisations- og lagerprincippet

Ændring af lånevilkår

Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring kan have en sådan karakter, at fordringen anses for afstået, og en ny fordring anses for stiftet.

Når det oprindelige låns vilkår undergår væsentlige ændringer. Herunder om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling, anses lånet for indfriet. Se TfS 2000, 605 (ØLR).

Om en renteændring medfører, at fordringer anses for afstået, beror på en væsentlighedsvurdering. Se SKM2003.545.LR .

Ændring af valuta er en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt er afståelse og stiftelse af en ny fordring.

Ændringer i en obligations valuta er ikke en væsentlig ændring, når det fremgår af aftalens vilkår, at ændringen skal ske. Se SKM2009.11.SR .

Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta. Se TfS 1999, 192 (DEP)."

TfS 2000, 605 (ØLR):

"Sagen drejer sig om, hvorvidt en låneaftale fra 1989 mellem sagsøgeren og et tysk selskab er blevet ændret ved en ny aftale mellem disse i 1993 på en sådan måde, at der i relation til kursgevinstloven er tale om en skattepligtig kursgevinst. Sagsøgeren, der var hovedanpartshaver i et dansk selskab, optog den 1/6 1989 et lån på 120.000 DEM i et tysk datterselskab. Datterselskabet finansierede lånet ved en tilsvarende lånoptagelse i moderselskabet. Lånet var afdragsfrit med en løbetid på 5 år og med en årsrente på 4 pct. Den 1/8 1993 blev der indgået en ny aftale mellem sagsøgeren og moder- og datterselskabet om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling. Der svaredes herefter ikke renter. Landsskatteretten fandt, at der den 1/8 1993 var tale om en ny aftale, hvorved der var sket indfrielse af det oprindelige skyldforhold, og forhøjede sagsøgerens kapitalindkomst med differencen mellem det oprindelige lån og kursværdien af det nye iht. kursgevinstlovens § 6, stk. 1. For landsretten gjorde sagsøgeren gældende, at der ikke ved den aftale om afvikling, der blev indgået den 1/8 1993, obligationsretligt skete indfrielse af det eksisterende og stiftelse af et nyt lån. Landsretten bemærkede, at det oprindelige låns vilkår undergik så væsentlige ændringer, at lånet måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand."

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at det oprindelige gældbrevs hovedstol opsplittes i to lige store gældsbreve, hvor det oprindelige gældbrevs vilkår videreføres i de to gældsbreve.

En opsplitning af et gældsbrev til to gældsbreve med samme vilkår som i det oprindelige gældsbrev medfører, at der sker en ændring af det oprindelige gældsbrev, da hovedstolen i det oprindelige gældsbrev er blevet ændret. Hvor der før var et gældsbrev, er der nu to gældsbreve.

Det er Skatteministeriets vurdering, at en ændring af et gældsbrev hovedstol er en væsentlig ændring, da en ændring af hovedstolen er en ændring af et grundlæggende vilkår i gældsbrevet.

Skatteministeriet skal bemærke, at det ikke har betydning for den konkrete sag, at debitor og kreditor er de samme før og efter opsplitningen. Vurderingen i sagen skal i forhold til kursgevinstloven tage udgangspunkt i det konkrete gældsbrev.

Konsekvensen af opsplitningen af det oprindelige gældsbrev er, at det oprindelige gældsbrev skal anses for indfriet med to nye gældsbreve.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatteministeriet skal bemærke, at der ikke er taget stilling til de eventuelle skattemæssige konsekvenser i forhold til hvad der sker med de to nye gældsbreve efter opsplitningen af det oprindelige gældsbrev.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en opdeling af selskabskapitalen i Selskab A i A- og B-aktier, hvor B-aktier er stemmeløse, kan vedtages, uden ændringen anses for afståelse af aktier.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1:

"§ 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov."

Aktieavancebeskatningslovens § 30:

"Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet."

Praksis

Den juridiske vejledning 2011-2:

C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

"Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej."

"Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold."

SKM2004.416.LR

I forbindelse med nytegning af aktier ville der blive foretaget en ændring af vedtægterne, således at der efter nytegningen vil være tre anpartsklasser: de nuværende A- og B-anparter, ville blive tillagt en forlods udbytteret og de nye C-anparter, vil skulle tåle de andre anparters forlods ret til udbytte.

De nye C-anparter ville, bortset fra at de skulle acceptere en forlods udbytteret, have præcis de samme rettigheder som de hidtidige anparter, både med hensyn til udbytte i øvrigt, stemmeret og rettigheder ved likvidation.

I sagen blev det indstillet, at den påtænkte vedtægtsændring i S ApS ikke ville medføre en skattepligtig formueforskydning mellem aktionærer, idet der kun var én anpartshaver på tidspunktet for vedtægtsændringen. Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.

Begrundelse

Det er Skatteministeriets vurdering, at efter praksis vil det ikke medføre afståelsesbeskatning i den situation, hvor der sker vedtægtsændringer i et selskab og dette selskab er 100 % ejet af én aktionær.

I den konkrete sag, på tidspunktet for den første vedtægtsændring, vil aktierne i Selskab A være 100 % ejet af Selskab B. Aktierne bliver opdelt i 50 % A- og 50 % stemmeløse B-aktier.

Skatteministeriet finder, at den første vedtægtsændring ikke medfører afståelsesbeskatning, da aktierne i Selskab A er 100 % ejet af én aktionær, jf. SKM2004.416.LR .

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Skatteministeriet skal bemærke, at der ikke er taget stilling til, hvorvidt den efterfølgende udlodning af aktierne i Selskab A har skattemæssige konsekvenser, og eventuelle skattemæssige konsekvenser ved flytningen af Selskab A i koncernen i forhold til aktionæroverenskomsten.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at en efterfølgende ophævelse af opdeling af selskabskapitalen i Selskab A i A- og B-aktier, hvorefter alle aktier har ens økonomiske og stemmerettigheder ikke medfører, at aktierne i Selskab A anses for afståede.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1:

"§ 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov."

Aktieavancebeskatningslovens § 30:

"Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet."

Praksis

Den juridiske vejledning 2011-2:

C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

"Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej."

"Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold."

SKM2007.433.SR

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor en aktionær ville overføre stemmerettigheder til sin søn, ville medføre afståelse. Vedtægtsændringen ville medføre, at faren gik fra at have 50 % af stemmerne til at have 5,56 % af stemmerne.

SKM2011.757.LSR

Aktiekapitalen var i G1 A/S på nom. 2,5 mio. kr. og var opdelt i nom. 1 mio. kr. A-aktier og nom. 1,5 mio. kr. B-aktier, hvortil der knytter sig hhv. 1.000 stemmer og 150 stemmer. Faren og hans søn havde således - som ejere af hhv. A-aktierne og B-aktierne - en ejerandel på hhv. 40 % og 60 % samt en stemmeandel på hhv. 86,96 % og 13,04 %.

Ved den påtænkte ophævelse af aktieklasserne ville faren og sønnens stemmeandel blive ændret til hhv. 40 % og 60 %. Vedtægtsændringen vil således medføre en forskydning af stemmeandelen på 46,96 %, hvorved stemmemajoriteten overgår fra faren til sønnen.

Ud fra en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder fandt Landsskatteretten, at herunder den ændrede stemmefordeling, som i sig selv kan medføre en forskydning af værdi i forhold til de hidtidige aktieklasser, sammenholdt med aktionærkredsens sammensætning og det oplyste om baggrunden for vedtægtsændringen, at der ikke var grundlag for at ændre SKATs afgørelse, hvorefter vedtægtsændringen skal sidestilles med en afståelse i skattemæssig henseende i relation til reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 30.

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at efter den første vedtægtsændring og udlodning af aktier, at aktierne i Selskab A blevet delt i to aktieposter, hvor Selskab D ejer 50 % af aktierne og har 100 % af stemmerne, mens Selskab C ejer 50 % af aktierne og ingen stemmer har.

Det fremgår af praksis, at en ændring af stemmerettigheder kan medføre, at en vedtægtsændring medfører, at aktierne må anses for afstået, jf. SKM2007.433.SR og SKM2011.757.LSR .

I den konkrete sag medfører vedtægtsændringen, at der flyttes 50 % af stemmerne (Selskab D går fra at have 100 % af stemmerne til at have 50 % af stemmerne).

Hvis der kigges på aktionærerne i Selskab C og Selskab D får vedtægtsændringen den konsekvens, at Faren, der kun er aktionær i Selskab D, går fra indirekte at have 66,7 % af stemmerne i Selskab A til kun indirekte at have 33,3 % af stemmerne i Selskab A.

Dette medfører efter Skatteministeriet vurdering, at der kan ske en forflytning af værdier mellem de to aktionærer og det får den konsekvens, at vedtægtsændringen medfører, at alle aktierne skal anses for afstået.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at vedtægtsændringen, jf. spm. 3 medfører, at Selskab D mister sin status som administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, og Selskab A bliver nyt administrationsselskab i sambeskatningen.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 31, stk. 1 og 4:

"Stk. 1. Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-7 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.

Stk. 4. Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver øverste danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Told- og skatteforvaltningen kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Når administrationsselskabet modtager betaling efter stk. 6 til betaling af indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor."

Selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4:

"Ved international sambeskatning er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Såfremt det ultimative moderselskab ikke er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2 eller ikke deltager i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, som er omfattet af § 31, stk. 1. Udpegningen sker efter samme kriterier som i § 31, stk. 4. Administrationsselskabet og det ultimative moderselskab hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat og restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtelse. Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt international sambeskatning. Den udskudte beskatning ved udnyttelse af underskud i udlandet skal indregnes separat som en udskudt skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab."

Selskabsskattelovens § 31 C:

"Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.

Stk. 5. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse.

Stk. 6. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.

Stk. 7. Et selskab skal holdes ude af sambeskatningen, hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab.

Stk. 8. Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Ved ophøret af sambeskatningen finder § 31 A, stk. 10, anvendelse."

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at efter de oplyste ændringer, vil Selskab A være ejet 50 % af Selskab C og 50 % af Selskab D, og at Selskab B vil være et datterselskab af Selskab A.

Det fremgår af den vedlagte aktionæroverenskomst, at den regulerede forholdet mellem aktionærerne i Selskab C og Selskab D, samt de to selskabers ejerforhold i Selskab B.

Det skal fremhæves, at aktionæroverenskomsten, der gav bestemmende indflydelse i Selskab B, gælder ikke for Selskab A, og Selskab D vil derfor ikke have bestemmende indflydelse over Selskab A.

Det er Skatteministeriets vurdering, at Selskab D ikke kan indgå i sambeskatning, da selskabet ikke opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 31 C for at være koncernforbundet med Selskab A, da selskabet ikke har bestemmende indflydelse i Selskab A.

Når Selskab D ikke længere kan indgå i sambeskatningen, har det den virkning, at selskabet mister sin status som administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1 og 4 og § 31 A, stk. 4.

Det fremgår af det oplyste, at når Selskab D ophører med at indgå i sambeskatningen, vil der blive udpeget et nyt administrationsselskab.

I selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4, fremgår det, at et administrationsselskab skal udpeges efter retningslinierne i selskabsskattelovens § 31, stk. 4.

Det er Skatteministeriets vurdering, at det nye administrationsselskab efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 4, er Selskab A, da ingen af selskaberne ovenover har bestemmende indflydelse.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 bevares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at genbeskatningsforpligtelsen i Selskab D ikke udløses ved vedtægtsændringen, jf. spm. 4.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4 og 5:

Stk. 4. Ved international sambeskatning er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Såfremt det ultimative moderselskab ikke er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2 eller ikke deltager i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, som er omfattet af § 31, stk. 1. Udpegningen sker efter samme kriterier som i § 31, stk. 4. Administrationsselskabet og det ultimative moderselskab hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat og restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtelse. Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt international sambeskatning. Den udskudte beskatning ved udnyttelse af underskud i udlandet skal indregnes separat som en udskudt skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab.

Stk. 5. Hvis administrationsselskabet ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter §§ 1 eller 2 eller administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, udløses der fuld genbeskatning af administrationsselskabet, jf. stk. 11. 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der udpeges et nyt administrationsselskab, jf. stk. 4.

Praksis

SKM2008.601.SR

Skatterådet bekræftede, at genbeskatningsforpligtelse i forbindelse med international sambeskatning ikke udløses. Det fremgår af det bindende svar, at det oprindelige administrationsselskab (H1ApS) mistede den bestemmende indflydelse i G1 ApS og sidstnævnte selskab udpeges til nyt administrationsselskab. SKAT var enig med rådgiver i, at H1 ApS' genbeskatningssaldo ikke udløses, idet genbeskatningsforpligtelsen overgik til G1 ApS.

Begrundelse

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 5, at som udgangspunkt udløses der fuld genbeskatning af administrationsselskabet, når det ikke længere indgår i koncernen. Dette sker dog ikke, hvis der udpeges et nyt administrationsselskab i henhold til selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4.

Det fremgår af det oplyste, at Selskab A vil blive udpeget som nyt administrationsselskab i henhold til selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4, jf. spm. 4.

Skatteministeriet finder, at der ikke skal ske genbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 5, da der udpeges et nyt administrationsselskab i henhold til selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 bevares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at hvis Skatterådet ikke kan svare ja til spm. 2 og 3, at så kan Skatterådet bekræfte, at de påtænkte vedtægtsændringer, jf. spm. 2 og 3 ikke anses at være afståelse af aktier, hvis Faren inden vedtægtsændringen tildeles retten til at udpege hele ledelsen i Selskab A.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1:

"§ 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov."

Aktieavancebeskatningslovens § 30:

"Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet."

Praksis

Den juridiske vejledning 2011-2:

C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

"Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej."

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at inden vedtægtsændringer i spm. 2 og 3, vil Faren blive tildelt retten til at udpege hele ledelsen i Selskab A og at dette skulle medføre, at vedtægtsændringerne ikke skal anses for afståelse af aktier.

Det er Skatteministeriets vurdering, at besvarelsen af spm. 6 alene har betydning i forhold til spm. 3, hvor der blev svaret "Nej" til spørgsmålet.

Det et Skatteministeriets opfattelse, at retten til at udpege hele ledelsen i Selskab A, ikke ændrer på, at der sker overflytning af værdier, når Selskab D går fra at have 100 % af stemmerne til kun at have 50 % af stemmerne i Selskab A. Det er stadigvæk en så væsentlig ændring af aktiernes rettigheder, at den medfører afståelse af alle aktierne.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 6 bevares med "Nej".

Skatteministeriet skal bemærke, at der ikke er taget stilling til, hvorvidt tildelingen af retten til at udpege ledelsen i Selskab A, vil have skattemæssige konsekvenser.

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at hvis Skatterådet kan svare ja på spørgsmål 6, at Skatterådet da enig i, at vedtægtsændringen, jf. spm 6 medfører, at Selskab D mister sin status som administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, men at genbeskatningsforpligtelsen i Selskab D ikke udløses.

Bortfalder, da der er svaret "Nej" til spørgsmål 6.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 7 bevares med "Bortfalder".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at såfremt Skatterådet finder, at aktionæroverenskomsten også gælder for Selskab A, og Selskab D derfor ikke mister sin status som administrationsselskab ved vedtægtsændringen, ønskes det bekræftet, at aktionæroverenskomsten kan ophæves uden skattemæssige konsekvenser.

Begrundelse

Det fremgår af spørgsmålet, at det er en forudsætning for at besvare det, at Skatterådet finder, at aktionæroverenskomsten også gælder for Selskab A.

Det fremgår af aktionæroverenskomsten, at den vedrører ejerskabet af Selskab B, der har Selskab A som datterselskab.

Det Skatteministeriets vurdering, at aktionæroverenskomsten er begrænset til ejerskabet og administrationen af Selskab B, og at det efter omstruktureringen ikke kan udledes, at den skulle gælde for Selskab A, når det er blevet moderselskab for Selskab B.

Skatteministeriet finder, at der skal svares "Nej" til spørgsmålet, da aktionæroverenskomsten ikke gælder for Selskab A.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 8 bevares med "Nej".

Skatteministeriet skal bemærke, at der ikke er taget stilling til de skattemæssige konsekvenser ved ophævelsen af aktionæroverenskomsten.

Spørgsmål 9

Det ønskes endvidere bekræftet, at ophævelse af aktionæroverenskomsten ikke indebærer, at genbeskatningsforpligtelsen udløses.

Begrundelse

Det er Skatteministeriets vurdering, at besvarelsen af spørgsmålet 9 skal ske med den forudsætning, at der blev svaret "Ja" i spørgsmål 8 til, at aktionæroverenskomsten for Selskab B også gælder for Selskab A, da der er svaret "Nej" til spørgsmål 8, medfører dette, at spørgsmål 9 bortfalder.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 9 bevares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Skatterådet finder, at der skal svares "Ja" til spm. 1.

Skatterådet skal bemærke, at en efterfølgende overdragelse af en gæld, hvor der sker et debitorskifte eller en gældseftergivelse, medfører, at en gæld skal anses for indfriet.

Spørgsmål 2 til 9

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.